SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på spm. 1722, vil oplyse, hvilke initiativer der er taget for at dæmme op for legionella-bakterien i det forurenede vand, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 17-11-2021

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPPHHA

Sagsnr.: 2116456

Dok. nr.: 1965234

Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

79 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 79:

”Vil

ministrene redegøre for, hvordan ministrene vil arbejde videre med at mindske

risikoen for at blive smittet med legionella?”

Svar:

Med det tværministerielle arbejde har de relevante styrelser haft et tæt samarbejde

og løbende fokus på Legionella. De relevante styrelser vil fortsætte det gode samar-

bejde med inddragelse af bl.a. kommuner og regioner.

Formålet er at understøtte en prioriteret og vedvarende indsats om en kompleks pro-

blemstilling, da forebyggelse af Legionella kan vedrøre bygningers installationer såvel

som borgeroplysning om sygdommen og forebyggende tiltag, opmærksomhed på

sygdommen i sundhedsvæsenet med hensyn til diagnostik og behandling samt over-

vågning og udbrudshåndtering.

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet hentet uddybende bidrag fra hhv. Bolig-

og Planstyrelsen, Statens Serum Institut og Miljøministeriet, som jeg kan henholde

mig til.

Bolig- og Planstyrelsen oplyser følgende:

”Legionella formerer sig bedst i brugsvandssystemer, når temperaturen er mellem 20

°C og 50 °C, og hvis vandet er stillestående. Et centralt krav i bygningsreglementet er

derfor, at temperaturen på brugsvandet kun i meget begrænsede tidsrum falder un-

der 50 °C, og at der i dette tidsrum er et stort forbrug af vand, således at stillestående

vand undgås. For at tydeliggøre dette foretog Bolig- og Planstyrelsen en præcisering

af kravet 1. juli 2020.

At der var behov for at præcisere kravene til brugsvandstemperaturerne blev endvi-

dere understøttet ved afslutningen af delprojektet i den tværfaglige arbejdsgruppe

”Identifikation af trends i forhold til vand- og varmeforsyning og installationer”, som

satte fokus på lave temperaturer som kilde til fremvækst af Legionella.

Herudover har Bolig- og Planstyrelsen i maj 2019 fået opdateret Rørcenteranvisning

017 om Legionella. Denne anvendes som vejledning til opfyldelse af bygningsregle-

mentets krav vedrørende Legionella. Opdateringen gør, at Bolig- og Planstyrelsen har

et forbedret vejledningsgrundlag for driften af brugsvandsinstallationer, herunder for

så vidt angår brugen af løbende risikoanalyser. Formålet er at sikre, at der ved driften

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på spm. 1722, vil oplyse, hvilke initiativer der er taget for at dæmme op for legionella-bakterien i det forurenede vand, til sundhedsministeren

af bygningen er et kontinuerligt fokus på Legionella. Vejledningen demonstrerer også,

hvorledes bygningsejer kan anvende vandprøver til at sikre brugsvandsinstallationer.

Tilsvarende har styrelsen af flere omgange henvendt sig til offentligheden med infor-

mation om Legionella for at øge opmærksomheden omkring problematikken. Dette

er senest sket i forbindelse med genåbningen af de mange ejendomme, der var luk-

kede i længere tid som følge af COVID-19-situationen.

Undersøgelserne fra det tværfaglige arbejde indikerer, at mange danske brugsvands-

installationer drives ved for lave driftstemperaturer. Derfor vil styrelsen styrke vejled-

ningsindsatsen yderligere ved at udarbejde en hjemmeside, der skal formidle viden til

bygningsejerne. Hjemmesiden vil samtidig blive anvendt til at dele good-practice med

kommunerne for at sikre lettilgængelige eksempler, der kan danne inspiration for

kommunernes indsats.”

Statens Serum Institut (SSI) oplyser følgende:

”Samarbejde

internationalt

SSI har altid deltaget aktivt i europæiske Legionella arbejdsgrupper såsom det tidli-

gere EWGLI nu ESGLI, og European Legionnaires´ Disease Surveillance Network (ELDS-

Net) under ECDC. Deltagelsen har både været som menige medlemmer og som med-

lemmer af ”styregrupper”. Aktuelt deltager

SSI i en arbejdsgruppe under ESGLI som

arbejder med ”prevention and control” (forebyggelse og kontrol af Legionella) og et

ESGLI projekt der validerer den største del af de diagnostiske kits, der er på markedet

til påvisning af L. pneumophila i urinprøver (som i dag bruges til at diagnosticere ca.

80 % af alle legionellatilfælde i Europa).

Den nationale overvågning af legionærsygdom

SSI varetager den nationale overvågning af legionærsygdom. Overvågningen sker i

samarbejde med Styrelsen for Patienssikkerhed (STPS), som varetager den lokale

overvågning og har kontakten til kommunerne, som er myndighed på områderne

byggeri, bolig og vand.

Legionærsygdom er anmeldelsespligtig, hvor anmeldelser går både til SSI og STPS.

STPS interviewer anmeldte patienter med formodet smitte i Danmark med henblik på

at afklare mulige nationale smitteforhold. I de fleste tilfælde er det mest sandsynlige

smittested patientens bolig. Information om muligt/mulige smittested(er) går til den

aktuelle kommune med opfordring til, at der tages vandprøver. Denne aktivitet, som

bygger på en procedure udarbejdet i samarbejde mellem SSI og STPS, er intensiveret

betydeligt de senere år, og der undersøges i dag mange danske vandinstallationer.

Udbrud af legionærsygdom

Gennem den landsdækkende nationale overvågning holder SSI også øje med ophob-

ninger/udbrud i tid og sted. Får SSI et signal om mulig ophobning meddeles dette til

STPS, som i samarbejde med kommunen og med rådgivning fra SSI håndterer dette.

Det kan eventuelt dreje sig om tilfælde/ophobning på et dansk hotel eller en cam-

pingplads. I sådanne tilfælde videregiver SSI oplysningerne til ECDC (ELDSNet), som

varetager den Europæiske overvågning af legionærsygdom (primært rejseassocieret

legionærsygdom, men også udbrud der kan gå på tværs af landegrænser). I tilfælde

af, at EU-borgere menes smittet på et dansk hotel/campingplads eller andet overnat-

Side 2

ningssted, får SSI besked fra ELDSNet og videregiver denne til STPS til videre foran-

staltning. Hvis der er 2 eller flere tilfælde blandt EU-borgere, der er knyttet til det

samme overnatningssted, kræves det, at der foretages en risikovurdering, og at der

udføres kontroldyrkning af vandprøver på stedet.

Anmeldelse af legionærsygdom

Den danske overvågning af legionærsygdom er forbedret (blevet mere komplet) si-

den 2015, hvor der blev indført en procedure med at rykke for anmeldelser på bag-

grund af mikrobiologiske resultater fra den Danske Mikrobiologiske Database (MiBa).

På baggrund af de mikrobiologiske resultater kan SSI således anmode det behand-

lende hospital om at anmelde tilfældet (hvis det ikke er gjort). Denne procedure har

betydet, at ca. 20% flere tilfælde anmeldes. Systemet er optimeret gennem to år, og

siden 2017 påregnes det, at stort set alle tilfælde anmeldes til STPS og SSI. Tiden, det

tager fra smitten er opstået til, der er afrapporteret, og der eventuelt er implemente-

ret afhjælpende foranstaltninger

, er dog ofte meget lang, og kunne antageligt effek-

tiviseres.

Diagnostik af legionærsygdom

Gennem en meget effektiv dansk diagnostik for legionærsydom og en meget effektiv

overvågning, påviser og registrerer vi antageligt langt de fleste tilfælde. Dette er anta-

geligt en væsentlig faktor, der skal tages i betragtning, når vi sammenligner de høje

danske infektionsrater med andre lande med lavere infektionsrater.

Opgørelser over legionærsygdom

På baggrund af overvågningen opgør SSI årligt relevante smittekategorier for legio-

nærsygdom, såsom smitte ved udlandsrejse og rejse i Danmark, smitte knyttet til

sundhedssektoren og smitte erhvervet i samfundet, herunder i egen bolig. Derved

kan vi vurdere, hvor der er størst risiko for smitte og hvilke grupper i samfundet, der

er mest udsatte. Denne viden vil kunne bruges til at udpege prioriterede bygnin-

ger/vandsystemer. I Danmark vurderes det, at over halvdelen af de samfundserhver-

vede tilfælde smittes i eget hjem, hvilket er en høj andel, i sammenligning med andre

lande.

På det danske Legionella referencelaboratorium på SSI foretages typebestemmelse

(sero- og DNA type) af alle danske kliniske isolater og relevante miljøisolater (taget i

forbindelse med smitteudredning). SSI dyrker Legionella fra patientprøver for en del

mikrobiologiske laboratorier (Regioner) og typebestemmer isolater, der dyrkes lokalt.

Typebestemmelserne foretages som led i den danske overvågning for at holde øje

med hvilke typer, der er årsag til legionærsygdom i Danmark, og om der sker intro-

duktion af mere virulente (smitsomme) typer, og ikke mindst for at kunne finde

match mellem patient og miljøisolater for at dokumentere smittekilden (ved doku-

menteret smittekilde underrettes STPS). Danmark har endnu en meget lav frekvens af

de mest smitsomme typer, som i Europa er årsag til de fleste tilfælde. Danmark har

en høj frekvens af dyrkningspåvist legionærsygdom på omkring 40%, hvor den i Eu-

ropa ligger på omkring 10% i gennemsnit. Det betyder også at SSI i mange tilfælde har

Processen indebærer, at et individ smittes, får sygdomsdebut, indlæggelse, diagnose, anmel-

delse, interview, kontakt til kommune, kontakter til analysefirma, prøvetagning, dyrkning (som

tager 7 dage) og afrapportering samt eventuel udførelse af afhjælpende foranstaltninger.

Side 3

mulighed for at afgøre om der er et match mellem vandprøver og patientprøver, hvis

vi selv dyrker eller modtager isolater fra vandprøver fra analysefirmaer eller hospita-

ler. Dette er en aktivitet, der er steget betragteligt de senere år. Ved typebestem-

melse af kliniske legionellaisolater kan SSI desuden holde øje med, om der er ophob-

ninger af samme type, som kan være indikation på et udbrud. Ud over referencefunk-

tionerne foretages der også dyrkning oa. af vandprøver på SSI. Det drejer sig både om

kontrolprøver og prøver foretaget som led i smitteopsporing. Idet vi har dette labora-

torium, har SSI et indgående kendskab til dyrkningsmetoder (og andre metoder som

qPCR (kvantitativ genforstærkningsteknik)) og kan på den baggrund rådgive kommu-

ner, bygningsejere og andre miljølaboratorier i Danmark. Fra ECDCs side betragtes

SSIs ”vandlaboratorium” som det danske referencelaboratorium for

påvisning af Legi-

onella i vandprøver, og SSI deltager også i ECDCs EQA programmer (ekstern kvalitets

bedømmelse) (også for human diagnostik).

SSI har således bred erfaring og kendskab til alle aspekter indenfor Legionella

–

epide-

miologi, diagnostik, forebyggelse,

kontrol og sygdomsudredning.”

Miljøministeriet oplyser følgende:

”Miljøministeriet er overordnet ansvarlig for implementering af det nye drikkevands-

direktiv i dansk ret, som finder anvendelse fra 12. januar 2023. Der skal ifølge direkti-

vet foretages en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet senest den 12. januar

2029. I denne risikovurdering indgår kontrol af parameterværdier for Legionella.

Der arbejdes i øjeblikket på at afklare, hvordan en sådan risikovurdering og kontrol

skal gennemføres og hvilke myndigheder, der skal udføre denne risikovurdering og

kontrol.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Philip Hadberg

Side 4