Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-01-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2117281
Dok. nr.: 2074867
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
119 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 119:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange biler der må stå over dagligt fordelt på regioner
pga. fravær/sygemeldinger blandt ambulanceredderne/paramedicinerne eller va-
kante stillinger?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Region
Nordjylland oplyser, at kontrakten med den eksterne leverandør, der vareta-
ger ambulancedriften, er organisereret som en responstidsmodel, hvor antallet af be-
redskaber varierer hen over året. Leverandøren har de seneste måneder oplevet, at
antallet af beredskaber ligger under normalt niveau grundet høj personaleomsætning
på mere end 11 % (mod normen på ca. 4 %) kombineret med unormalt højt sygefra-
vær. Leverandørforholdene er ved at skifte som følge af udbud. I forhold til driften af
regionale præhospitale enheder (3 akutlægebiler, 6 paramedicinerbiler og 1 akutbil),
der drives af Region Nordjylland, er alle enheder dagligt i drift.
I Region Hovedstaden oplyses det, at kontraktoverholdelse med leverandørerne op-
gøres ud fra driftstid. Akutberedskabet køber ca. 1.092 timers driftstid dagligt fordelt
på hhv. 684 timer og 408 timer hos de to eksterne leverandører. Siden den 1. august
2021 er det ikke hos Akutberedskabet registreret, at fulde beredskaber har været ude
af drift i hele driftstiden. Der har derimod været enkelte beredskaber hos leverandø-
rerne, som kun har kørt dele af den aftalte driftstid. Der er tale om ét beredskab for
august 2021, to beredskaber for september 2021, ét beredskab for oktober 2021 og
seks beredskaber for november 2021 (opgjort pr. 19. november). Det er typisk aften
og nat, der har været manglende ambulancer grundet manglende personaledækning
hos leverandørerne.
I Region Midtjylland oplyses det, at beredskaberne typisk ikke er ude af drift en hel
dag på grund af sygefravær eller mangel på mandskab, men blot nogle minutter eller
timer, indtil det lykkes at skaffe afløsere. Region Midtjyllands egne beredskaber (21
ambulancer) har i perioden fra januar til oktober 2021 været ude af drift på grund af
sygefravær eller mangel på mandskab i 59.178 minutter.
I Region Syddanmarks ambulancetjeneste registreres ikke årsagerne til nedetid på be-
redskaber. Det er derfor ikke muligt at opgøre data på, hvor mange biler, der må stå
over som følge af fravær/sygemeldinger blandt ambulancereddere/paramedicinere.