Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2517973_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-01-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2117281
Dok. nr.: 2074645
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
117 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 117:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange langtidssyge ambulancereddere/paramediciner
er der fordelt på de fem regioner?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Regionerne
har indhentet data omkring sygefravær internt og hos de eksterne leve-
randører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres opmærk-
som på, at opgørelserne fra regionerne ikke kan sammenlignes.
I Region Nordjylland oplyser den eksterne leverandør, at de i skrivende stund har et
sygefravær på 5,22 % inkl. langtidssygemeldte. I driften af øvrige præhospitale enheder
(3 akutlægebiler, 6 paramedicinerbiler og 1 akutbil), som varetages af Region Nordjyl-
land, er der ingen langtidssygemeldte ambulancereddere/paramedicinere.
Region Hovedstaden oplyser, at der i skrivende stund er 5 langtidssygemeldte ambu-
lancereddere/paramedicinere hos de to eksterne leverandører - 4 hos den ene og 1
hos den anden, hvilket svarer til hhv. 2,4 % og 3,95 % langtidssyge på årsbasis. Blandt
ambulancepersonale, der er ansat direkte i Region Hovedstadens Akutberedskab, er
der i skrivende stund 1 langtidssyg ansat svarende til 1,87 % på årsbasis.
I Region Midtjylland oplyses, at der aktuelt er 7 langtidssygemeldte ambulancered-
dere/paramedicinere) i Region Midtjyllands egen ambulancetjeneste. Her er der tale
om ansatte med mere end 3 ugers sygdom. Hos de eksterne leverandører er der pr. 1.
november hhv. 4 og 4 langtidssygemeldte ambulancereddere/paramedicinere.
I Region Syddanmarks egen ambulancetjeneste har der i løbet af november 2021 været
registreret 13 langtidssygemeldte ambulancereddere/paramedicinere.
Region Sjælland oplyser, at Præhospitalt Center Region Sjælland har 0 langtidssyge-
meldte blandt deres 17 ansatte paramedicinere/ambulancebehandlere. Regionens
eksterne leverandør har 9 langtidssyge.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvor mange langtidssyge ambulancereddere/paramediciner der er fordelt på de fem regioner, til sundhedsministeren
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 2