SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1107: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 20/9-22 om forbruget af opioider i Danmark og den nationale smertehandlingsplan, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPSAW

Koordineret med: SPOLD

Sagsnr.: 2206007

Dok. nr.: 2413857

Dato: 20-09-2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Tirsdag den 20. september 2022 kl. 14.00-15.00, Sundhedsudvalget]

Samråd vedr. spørgsmål AB om forbrug af opioider samt

smertebehandlingsplanen

Samrådsspørgsmål AB

Hvad kan ministeren oplyse om forbruget af opioider i Danmark og den

nationale smertehandlingsplan?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Jane Heitmann

(V) og Anne Honoré Østergaard (V).

[Intro]

Tak for spørgsmålet her.

Vi er enige om udgangspunktet: Der er alt for mange

danskere, som plages af smerter. Det er ikke bare kortvarigt,

men hver eneste dag. For ca. 1,2 mio. danskere er smerterne

kroniske og har stor betydning for den enkeltes hverdag og

livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at de kan få den rette hjælp

til at leve et godt liv på trods af deres tilstand.

Der har de seneste år været fokus på forbruget af de

afhængighedsskabende lægemidler – de såkaldte opioider -

som primært anvendes til behandling af stærke smerter.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1107: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 20/9-22 om forbruget af opioider i Danmark og den nationale smertehandlingsplan, til sundhedsministeren

Jeg vil starte med at besvare den del af samrådsspørgsmålet,

som omhandler forbrug af opioider, og derefter vil jeg

besvare anden del af spørgsmålet, der omhandler regeringens

strategi for smerteområdet.

***

[Vejledninger om brug af opioider]

Der findes tydelige vejledninger og anbefalinger for brugen

af opioider i Danmark. Hvis man læser dem, som vores

læger jo gør, så følger det, at opioider først og fremmest bør

bruges til at behandle stærke smerter, for eksempel efter en

operation. Opioider anvendes også til blandt andet

behandling af cancersmertetilstande og palliativ behandling.

Det fremgår af vejledningerne, at der skal udvises stor

tilbageholdenhed med ordination af opioider ved

smertetilstande af kronisk karakter. Hvorfor? Det er jo netop

fordi, den store risiko, der er, for alvorlige bivirkninger og

for dyb afhængighed.

Derfor anbefales i stedet at optimere anden smertestillende

behandling. Kun hvis anden behandling er utilstrækkelig,

kan opioidbehandling overvejes, men bør aldrig være

førstevalget.

***

[Forbruget af opioider]

Side 2

Hvis man ser på forbruget af opioider, så er det et faldende

forbrug. Det er selvfølgelig positivt, at det er faldende, men

det er stadig på et højt niveau – jeg er helt enig.

Sundhedsdatastyrelsens rapport fra 2020 på emnet viser, at

forbruget har været faldende op til 2020, og vi kan se, når vi

laver en status nu her, at forbruget har været faldende

yderligere siden da.

Først og fremmest er det samlede antal af opioid-brugere

faldende. I løbet af 5 år, er antallet af opioidbrugere faldet

med 16 procent - fra cirka 486.000 personer i 2016, da

antallet var højst, til cirka 409.000 personer i 2021.

Så kommer vi til langtidsbrugerne, og det er endnu mere

relevant, fordi vi skal prøve at undgå langtidsbrugere. Der er

faldet på 26 procent. Der havde vi i 2016 ca.184.000

langtidsbrugere i Danmark, mens tallet i 2021 var på

ca.136.000 personer. Det er stadigvæk et højt tal men jo

virkelig positivt, at det går den vej.

Hvordan opgør man så en opioidbruger? Det opgøres ifølge

Sundhedsdatastyrelsen som antal personer, der har indløst

minimum én recept på et opioid i primærsektoren det

pågældende år.

De tre mest anvendte opioider er tramadol, oxycodon og

morfin.

Side 3

Hvis man ser på antal brugere af disse tre opioider hver især,

så kan vi se, at antallet af brugere af tramadol falder meget

markant fra 2016-2021, mens antallet af brugere af

henholdsvis morfin og oxycodon i samme periode faktisk er

stigende.

Det var antallet og hvilke typer opioider – men hvad med

mængden, altså selve opioidforbruget? Opgørelser viser, at

der er en reduktion af det samlede mængdeforbrug af

opioider med 29 procent fra 2016 til 2021. Igen er det mest

markant for tramadol, hvor mængdeforbruget er faldet 49

procent siden 2016.

Kigger man på forbruget af opioider i 2021 blandt det

samlede antal brugere, så har 9 procent - cirka 35.000

personer i alt - et forbrug, der er over anbefalingerne. Altså:

35.000 personer har et forbrug over anbefalingerne.16

procent, svarende til 66.600 personer, har et endnu højere

forbrug – et såkaldt uhensigtsmæssigt højt forbrug.

Det betyder, at 25 procent af det samlede antal brugere i

2021 havde et højere forbrug end myndighedernes

anbefalinger. For flertallets vedkommende er det faktisk et

uhensigtsmæssigt højt forbrug.

Sammenligner man igen udviklingen med 2016, så er

antallet af brugere faldet inden for alle kategorier. For

personer med et forbrug ”efter anbefaling” ser vi et fald på

12 procent. I kategorien ”forbrug over anbefalingen” er der

et fald på 22 procent. Vi har det største fald blandt personer

med et forbrug i kategorien ”uhensigtsmæssigt højt forbrug”.

Der har vi et fald på 29 procent.

Side 4

Konklusionen nu og her må jo være, at det er lykkes at få

mindsket de samlede opioidbrugere. Det er jo positivt. Vi ser

et fald på 16 procent for det samlede antal brugere og et fald

på 26 procent blandt langtidsbrugere.

Det er noget, der går i den rigtige retning, men det er jo helt

afgørende at holde fokus. Det er også derfor, at vi sidder her

i dag. Der er stadigvæk i dag et meget stort antal mennesker,

der bruger opioider. Og vi ser en stor andel, der har et højere

forbrug end anbefalet. Det er selvfølgelig meget dem, vi skal

fokusere vores arbejde på.

[Tidligere initiativer]

Den øgede bevågenhed på opioid-behandling og de

forskellige tiltag iværksat af sundhedsmyndighederne er

formentlig den primære årsag til, at forbruget af opioider

samlet set er faldet.

Der blev præsenteret nye bivirkningsdata i 2018, hvor det

blev besluttet at opdatere produktinformationen for tramadol

med mere detaljeret information om lægemidlets

afhængighedsskabende effekt. Det er noget, der har direkte

effekt. Siden er mængdeforbruget af tramadol faldet med 31

procent.

Pr. 1. januar 2018 skiftede en række opioider, inklusiv

tramadol, udleveringsbestemmelse således, at alle opioider

nu er underlagt særlig overvågning, da de er forbundet med

risiko for misbrug og afhængighed.

Side 5

I december 2021 blev det besluttet at foretage ændringer i

produktinformationen til oxycodon på baggrund af en fælles

europæisk gennemgang af lægemidler med indhold af

oxycodon. Det bliver bl.a. gjort tydeligere, at afhængighed

kan opstå ved almindelige doser.

Vi ser nok også et fald i forbruget, fordi mange læger har

taget ansvar og sørget for, at myndighedernes vejledning og

retningslinjer på området i højere grad overholdes. Det er jo

stærkt arbejde.

Det er dog vigtigt at have for øje, at nogle mennesker lider af

stærke smerter, at de jo har brug for den her type medicin. Et

komplet fravalg af opioider er derfor ikke i alle tilfælde det,

der gavner patienten. Det er jo der, vi har lægens vigtige

arbejde.

Selvom forbruget af opioider falder, skal vi stadig arbejde

for at mindske opioid-afhængighed blandt smertepatienter.

Derfor har Sundhedsmyndighederne fortsat et stort ansvar

med at udarbejde vejledninger og anbefalinger om

smertebehandling og opioidbrug, der når helt ud til

sundhedspersonalet over for patienten.

Der ligger også stadig et stort ansvar hos regionerne og

almen praksis for at fortsætte med at implementere de her

vejledninger. Det er en stor indsats for mange involverede.

***

[Strategi for smerteområdet]

Side 6

Det leder mig til anden del af samrådsspørgsmålet, der

omhandler regeringens strategi for smerteområdet.

Strategien blev som bekendt offentliggjort den 1. juli 2022.

Det er et vigtigt, at vi har en samlet strategi her, der skal

styrke indsatsen for mennesker med kroniske smerter og

sætte fokus på et område, der berører rigtigt mange danskere.

For ud over anbefalinger og indsatser målrettet medicinsk

behandling findes der en lang række øvrige indsatser og

tilbud målrettet borgere med kroniske smerter.

Faktisk viser en optælling fra Sundhedsstyrelsen, at der er 23

lægemiddelanbefalinger i regi af den nationale

rekommandationsliste og 98 anbefalinger i regi af nationale

kliniske retningslinjer og nationale kliniske anbefalinger med

relevans for smerteområdet. Det er virkelig velbeskrevet og

stort stof.

Det vidner om, at det er en meget kompleks patientgruppe,

der kræver mange forskelligartede indsatser. Det gør ikke

opgaven nemmere.

Det vidner også om, at der er et stort perspektiv i at samle og

skabe overblik over de forskellige anbefalinger og indsatser,

som for mange – både patienter og sundhedsfagligt personale

– kan være svære at overskue og navigere i.

Det er præcis noget af det, som smertestrategien skal være

med til at løse.

Side 7

For strategien sætter fokus på de mange indsatser, som

allerede findes i dag og iværksætter nye initiativer til gavn

for kroniske smertepatienter.

Med strategien skal Sundhedsstyrelsen både udarbejde

faglige anbefalinger om organisering og indsatser på

smerteområdet og udvikle nye nationale kliniske

anbefalinger til udredning og behandling af smerter.

Anbefalingerne vil have til opgave at favne de eksisterende

indsatser og skabe overblik over de mange anbefalinger på

området.

Og de skal bl.a. bidrage til, at færre patienter tabes mellem to

stole og til, at patienterne bliver tidligere udredt, så de får

tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt.

Jeg får at vide, at tiden er gået.

Side 8