Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPSAW
Koordineret med: SPOLD
Sagsnr.: 2206007
Dok. nr.: 2413857
Dato: 20-09-2022
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Tirsdag den 20. september 2022 kl. 14.00-15.00, Sundhedsudvalget]
Samråd vedr. spørgsmål AB om forbrug af opioider samt
smertebehandlingsplanen
Samrådsspørgsmål AB
Hvad kan ministeren oplyse om forbruget af opioider i Danmark og den
nationale smertehandlingsplan?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Jane Heitmann
(V) og Anne Honoré Østergaard (V).
[Intro]
Tak for spørgsmålet her.
Vi er enige om udgangspunktet: Der er alt for mange
danskere, som plages af smerter. Det er ikke bare kortvarigt,
men hver eneste dag. For ca. 1,2 mio. danskere er smerterne
kroniske og har stor betydning for den enkeltes hverdag og
livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at de kan få den rette hjælp
til at leve et godt liv på trods af deres tilstand.
Der har de seneste år været fokus på forbruget af de
afhængighedsskabende lægemidler – de såkaldte opioider -
som primært anvendes til behandling af stærke smerter.