Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Koordineret med:
Sagsnr.: SJ-STD-DEPEGW
Dok. nr.: 2394446
Dato: 19-09-2022
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Folketinget d. 14. september 2022
Tale til samråd AK om de regionale centre for
voldtægtsofre
Samrådsspørgsmål AK stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL)
”Grundet
manglende midler har Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet opsagt 2
ud af 4 psykologer fra 1. november 2022. Dette sker oveni, at samtykkeloven har medført en
øget efterspørgsel efter psykologhjælp på baggrund af voldtægt. Samtidig er ventelisten for
patienter, der ikke henvender sig akut, lukket. Ifølge ledere og læger fra landets Centre for
Voldtægtsofre vil det betyde, at de ubehandlede traumer vil blive værre med tiden. Der
henvises til artikel på DR af 23. juli 2022: ”Trods lang ventetid på psykologhjælp til
voldtægtsofre: Psykologer må stoppe og venteliste lukket”. Hvordan vil ministeren sikre,
at
mennesker udsat for seksuelle overgreb har adgang til den nødvendige psykologhjælp?
***
[Indledning]
Mange tak til Peder Hvelplund fra Enhedslisten for at stille
det her dybt relevante samrådsspørgsmål, som jo er på vegne
af dem, der står og venter på at få den rette hjælp.
Der er jo to forskellige grupper, men det handler særligt om
dem, der kommer længere tid efter, at man har været udsat
for en voldtægt og har brug for at få hjælp. Hver enkelt af
dem skal selvfølgelig have det uanset ved akut eller om det
er noget, der kommer senere, så skal de have en hjælp der er
hurtig og sundhedsfagligt forsvarlig og god.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
Jeg har set de her ventelister på de regionale centre for
voldtægtsofre, og jeg er helt enig i, at det er uacceptabelt
høje ventelister. Det er primært senhenvendelser, der er de
største problemer, men der er nogle regioner med ventelister
på over et år i forhold til senhenvendelser.
Centrene gør hvad, de kan, det er ikke for at skælde ud på
centrene. De skal jo have de rammer og ressourcer, der skal
til for at løfte opgaven uden de månedlange ventelister, fordi
det siger jo sig selv, men det er også noget, som
sundhedsfaglige eksperter påpeger: Det er skadeligt for ofre
for voldtægt, hvis man ikke kan få den hjælp, som man har
brug for.
Det er desværre ikke nogen ny ting overhovedet, at der er
ventelister. Det har der også været tidligere. Man har forsøgt
at gøre noget tidligere. Den seneste gang man prøvede at
gøre noget var i 2018, hvor man satte konkrete midler af, og
det synes jeg var klogt og rigtigt. Det var den daværende
VLAK-regering og Dansk Folkeparti, der satte midler af.
Desværre var det midlertidige midler, men de satte nogle
midler af. Det fortjener ros. Også dengang var ventetiderne
til centrene for høje.
Den her regering har nøjagtigt samme ønske, nemlig at
nedbringe ventetiden.
Nu spørger Peder Hvelplund til Finansloven og vores
finanslovsforslag er jo blevet offentligt kendt, men vores
oplæg til det, der hedder SSA-reserven er jo ikke kendt
endnu.
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
Derfor kan jeg meddele i dag, at vi lægger op til, i vores
oplæg til SSA-reserven, at prioritere midler til centrene i
2023.
Derudover kan jeg også nævne, at Sundhedsministeriet har
fokus på ventetiderne til den almindelige psykologordning,
som en alment praktiserende læge også kan henvise bl.a.
voldtægtsofre til.
Så lad mig lige prøve at redegøre lidt mere i dybden for
forløbet omkring den midlertidige bevilling, der udløb i
2021.
***
[Baggrund
om puljen]
Vi starter i 2018, hvor der også var problemer med alt for
lange ventelister, hvor man afsatte 8,7 mio. kr. i 2018 og 3
mio. kr. årligt i 2019-2021 til de regionale centre for ofre for
voldtægt med henblik på at nedbringe ventetiderne til
behandling, og særligt til pukkelafvikling i 2018.
Sundhedsministeriet har løbende været i dialog med
centrene.
I forbindelse med udmøntningen af midlerne i 2018 og 2019
blev ministeriet for eksempel opmærksom på, at nogle af
centrene ikke kunne anvende alle tildelte midler til
nedbringelse af ventetid og pukkelafvikling, som midlerne
var afsat til, fordi der var nogle centre, der ikke havde så
lange ventelister. Det var positivt, at de ikke havde det.
Side 3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
På den baggrund omfordelte Sundhedsministeriet de
overskydende midler mellem alle fem regioner, sådan at
flere centre kunne få gavn af midlerne, også centre i regioner
med længere ventelister.
I forbindelse med omfordelingen understregede
Sundhedsministeriet, at midlerne
først og fremmest
skulle
anvendes til nedbringelse af ventetider og pukkelafvikling på
de regionale centre for voldtægtsofre.
Kun hvis ventetider og pukler var tilstrækkeligt nedbragt,
kunne eventuelt overskydende midler
sekundært
anvendes til
patientrettet og behandlingsorienteret kvalitetsløft på de
regionale centre for voldtægtsofre. Det er selvfølgelig ikke
fordi, at embedsmændene i ministeriet på noget tidspunkt har
haft noget imod det, men det er altså midler specifikt til den
her pukkelafvikling, altså en nedbarbering af ventelisten.
Muligheden var der dog også, og den skal ses i lyset af, at
nogle regioner oplyste, at ventetiden havde været nedbragt
ved at forkorte behandlingsforløbene og ønskede at styrke
tilbuddene med længere forløb. Sagt med andre ord: Det er
jo ingen kunst at nedbringe ventetiden, hvis man forkorter og
måske også forringer forløbet, så der er altså også behov for
det.
Samtidig
et andet centralt element - har regionerne løbende
fået mulighed for at overføre midler til det næstkommende
år. Det var fx under covid-19 relevant at overføre midler.
Sundhedsministeriet har således forsøgt løbende at
imødekommet de aktuelle behov i centrene, for at pengene
skal bruges bedst muligt.
Side 4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
Det er vigtigt at sige, at puljen er udmøntet til centre, som
allerede på udmøntningstidspunktet var etableret i
regionerne, og at driften af centrene
som al anden
sygehusbehandling
som udgangspunkt finansieres gennem
regionernes budgetter.
Det her ekstraordinære tilskud i 2018-2021, er altså
ekstraordinært fordi man syntes, og det synes jeg også var
klogt, at der skulle gøres noget ved de lange ventelister. Det
var ikke mig selv, der gjorde det. Det var min forgænger og
de daværende støttepartier. Der var også bred støtte om det
politisk, så vidt jeg er orienteret.
Det var en tidsbegrænset pulje til centrene og den udløb som
bekendt i 2021. Men en af regionerne fik dog efter
anmodning til Sundhedsministeriet mulighed for at overføre
uforbrugte midler til 2022.
Sundhedsministeriet blev i 2021 oplyst om, at de regionale
centre for voldtægtsofre generelt havde anvendt midlerne til
at nedbringe ventetiderne.
Samtidig oplyste centrene i 2021, at de oplevede en stigning
i antallet af henvendelser, og nogle regioner gjorde samtidig
opmærksom på stigende ventetid.
Side 5
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
Selvfølgelig skal regionerne løbende have øje for
udviklingen i efterspørgslen på sundhedstilbud. Det gælder
jo alle sundhedstilbud, også den her, men det gælder
generelt. Når der er udviklinger i sundhedsefterspørgslen, så
må man jo tilrette sine sundhedstilbud. Det gælder også her,
når der er en stigning i antallet af henvendelser til de
regionale centre for voldtægtsofre.
Jeg anser heller ikke, at vores regioner kan være tilfredse
med de lange ventetider til behandling. Det kan jeg ikke
forestille mig på nogen måde, at de er tilfredse med.
[Prioritering
af midler fra SSA-reserven]
I juni 2022 modtog jeg et samlet brev fra de regionale centre
for voldtægtsofre. De gjorde netop opmærksom på det
stigende antal henvendelser til centrene, og den voksende
ventetid, som det resulterede i.
Det stod klart af brevet, at antallet af henvendelser til de
regionale centre for voldtægtsofre er steget. Det stod også
klart, at den midlertidige ekstrabevilling til pukkelafvikling
og nedbringelse af ventelister, ikke havde haft den ønskede
effekt. I hvert fald ikke nok i forhold til den stigning, der så
kom.
Sådan et brev kan man ikke sidde overhørig, og jeg deler
centrenes bekymring over de stigende ventetider.
Derfor bad jeg Sundhedsministeriet om at igangsætte et
arbejde for at prioritere midler til centrene, så indsatsen for
at nedbringe ventetiderne kan fortsætte ind i 2023.
Side 6
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
Det har resulteret i, at vi fra regeringens side vil foreslå, at
der afsættes midler til afvikling af ventetider på SSA-
reserven. Det er jo noget, som skal forhandles mellem
næsten alle Folketingets partier, og derfor er det selvfølgelig
et udspil fra regeringens side med den her konkrete indsats.
Det afhænger selvfølgelig også af de politiske forhandlinger,
der er i løbet af efteråret 2022.
Jeg håber, at man bredt politisk vil bakke op om at
videreføre midlerne ind i fremtiden, sådan at vi kan sikre, at
mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, har
adgang til den nødvendige psykologhjælp.
***
[Regionernes
initiativer]
For mig at se er det en vigtig ydelse, som man skal udføre i
vores regioner. Det skal jo ikke være afhængigt af, hvad man
kan forhandle hjem af ekstra tilskud fra skiftende flertal. Det
er ligesom alt andet i sundhedsvæsenet: Det skal løftes af
vores regionale sundhedsvæsener, ligesom så mange andre
opgaver. Hvordan får de midler til det? De kan jo ikke
opkræve skatter, de får midlerne fra staten i de årlige
økonomiforhandlinger. I de forhandlinger mødes vi med
regionerne, hvor de løfter forskellige emner.
Det er de forhandlinger, som har betydet, at regeringen har
løftet vores regionale primært sundhedsøkonomi med 5 mia.
kr. på fire år til deres kerneopgaver, hvor det her er en af
dem.
Side 7
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1081: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/9-22 om ventetid på psykologhjælp til voldtægtsofre, til sundhedsministeren
Inden sommerferien bad jeg også Sundhedsministeriet om at
indlede en dialog med Danske Regioner om at løse
problemet, og der er en tæt dialog med Danske Regioner
præcis om det her.
***
[Afrunding]
Jeg ser frem til at drøfte det her med partierne om SSA-
reserven. Vi er altså klar med et udspil om at imødekomme
det her. Bare til os alle sammen: Det kan ikke være
afhængigt af skiftende flertal. Det skal være en kerneydelse i
vores regioner.
Side 8