Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2628079_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-09-2022
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPASPE
Sagsnr.: 2211473
Dok. nr.: 2405823
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. september 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 1062 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1062:
”Vil
ministeren redegøre for regeringens strategi og beredskabsplan for overvågning
af COVID-19 via spildevandsovervågning og bevillingen hertil på FFL 23? Hvis der er
ændringer i forhold til tidligere, hvad er årsagen hertil og konsekvenserne heraf?”
Svar:
Ved udrulning af spildevandsovervågning i Danmark blev der i første omgang valgt en
omfattende model, der gav mulighed for læring og indsamling af erfaring med epide-
misk overvågning via spildevand. Denne model har vist, at spildevandsovervågningen
er mindre egnet til at identificere lokale smitteudbrud og mere hensigtsmæssigt, når
det kommer til at følge smitteudviklingen nationalt, regionalt og på landsdele. I rege-
ringens strategi for håndtering af covid-19 frem til foråret 2023 er spildevandsover-
vågningen på baggrund af disse erfaringer justeret. Dermed er formålet med spilde-
vandsovervågningen hovedsageligt, at den bidrager med en overvågning af smitteud-
viklingen nationalt, regionalt og på landsdele, der er uafhængig af testaktivitet.
Kalibreringen af modellen for spildevandsovervågning har medført en reduktion i ud-
gifterne til spildevandsovervågningen i Danmark, hvorfor bevillingen til spildevands-
overvågning på FL23 nedskrives, da det bl.a. ikke længere bruges til at forsøge at
identificere lokale smitte udbrud, hvilket ikke viste sig muligt. Spildevandsovervågnin-
gen spiller stadig en central rolle i regeringens strategi for håndtering af covid-19. Det
skal desuden bemærkes, at regeringens strategi for håndtering af covid-19 epidemien
gælder til og med 1. kvartal 2023, hvorfor de anførte bevillinger på FFL23 kun gælder
dette kvartal. Frem mod udløb af strategien skal behovet for forlængelse af spilde-
vandsovervågningen vurderes på lige fod med de øvrige dele af regeringens strategi
for håndtering af covid-19.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke