Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-10-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAMG
Sagsnr.: 2211075
Dok. nr.: 2398370
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. september 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 1045 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF).
Spørgsmål nr. 1045:
”Hvad
mener ministeren om de bekymringer, der gives udtryk for i Prostatakræftfor-
eningen PROPA’s åbne brev til ministeren
»Prostatakræft dræber
–
hvis ikke den op-
spores og behandles i tide« af 10. august 2022?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Prostatakræftforeningens
brev til Sundhedsministeren
”Prostatakræft dræber –
hvis
den ikke opspores og behandles i tide”, kommer i forlængelse af Sundhedsstyrelsens
revision af Pakkeforløb for prostatakræft, som blev afsluttet i april 2022. Prostata-
kræftforeningens brev vedrører særligt indgangen til pakkeforløbet, som beskriver
kriterierne for, hvornår almen praksis kan henvise til pakkeforløb for prostatakræft. I
arbejdsgruppen nedsat til revisionen af Pakkeforløb for prostatakræft indgik rele-
vante faglige selskaber og organisationer herunder Prostatakræftforeningen. Det re-
viderede pakkeforløb blev implementeret 1. september 2022.
Prostatakræft er oftest uden symptomer. For patienter med prostatakræft er det på
diagnosetidspunktet for en stor dels vedkommende uklart, hvorvidt de med tiden i
ubehandlet tilstand vil opleve sygdomsprogression med risiko for symptomer og død
til følge, eller opleve et forløb uden symptomer. Der kan påvises tumorceller i pro-
stata hos ca. 80 procent af alle 80-årige mænd. Derfor er en sondring mellem fredelig
og aggressiv prostatakræft af væsentlig betydning for både udredning, behandling og
opfølgning.
Af det tidligere pakkeforløb for prostatakræft fremgik det, at befolkningsscreening
med PSA-måling ikke anbefales, og at der ikke er grundlag for at tilbyde PSA-måling til
symptomfri mænd uden arvelig disposition. PSA-måling kunne tilbydes mænd med
nedre urinvejssymptomer såsom hyppig vandladning og svag stråle (også kaldet Lo-
wer Urinary Tract Symptoms (LUTS)), mænd med gentagne tilfælde af hæmospermi
(synligt blod i ejakulatet), mænd med en hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata,
mænd med familiær disposition, og mænd med kliniske symptomer på udbredt
kræft.
Der er dog ingen påviselig årsagssammenhæng mellem LUTS og prostatakræft, og
med revisionen af pakkeforløbet blev det derfor indskærpet, at patienter med LUTS i
udgangspunktet kun skal have foretaget PSA-måling, såfremt prostata ved undersø-
gelse via endetarmen er hård, uregelmæssig eller asymmetrisk. Specifikationen er