Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Koordineret med:
Sagsnr.: 2114798
Dok. nr.: 1974651
Dato: 29-10-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Den 28. oktober 2021, Christiansborg, Sundhedsudvalget]
Samråd F om stigning i henvisninger til børne- og
ungepsykiatrien
Samrådsspørgsmål F:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen
har taget, set i lyset af at henvisningerne til børne- og unge
psykiatrien i Region Hovedstaden efter corona er steget med
27 pct., diagnoserne er mere alvorlige end tidligere og
ventelisterne stiger, jf. artiklen ”5229 antal henvisninger til
psykiatrien slår alle rekorder” fra Sundhedspolitisk
Tidsskrift den 15. september 2021?”
***
Sagen handler om presset på den regionale børne- og
ungdomspsykiatri. Et pres, der har været der gennem
længere tid, og bestemt ikke er aftaget.
Hvis man ser på nogle af de nøgletal, vi har, så fra 2010 til
2017 steg antallet af børn og unge i den regionale psykiatri
med over 50 procent! Altså over en 7 års periode.
Og cirka 15 pct. af alle børn har været i behandling for en
psykisk sygdom, som for eksempel ADHD, angst eller
depression, inden de fylder 18 år. Altså 15 pct. af vores børn.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
Det er voldsomme tal. Og de nyeste tal, vi har fra
Sundhedsdatastyrelsen, viser samme tendens, selvom de
svinger en del fra måned til måned og fra kvartal til kvartal.
På den anden side af covid´s første bølger er der sket en stor
stigning i antallet af henvisninger til børne- og
ungepsykiatrien. Antallet af henvisninger i 1. halvår af 2021
er på landsplan 23 pct. højere end 1. halvår af 2020.
Stigningen er særlig udbredt i Region Hovedstaden, som der
også henvises til i samrådsspørgsmålet.
For nogle regioner ser udviklingen dog ud til at gå i den
rigtige retning – og det er selvfølgelig positivt – men
udviklingen for de øvrige regioner ser ud til at have
stabiliseret sig om end niveauet stadig er alt for højt.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt entydigt at
fastslå, i hvilket omfang corona-nedlukningen har haft
betydning for antallet af henvisninger til børne- og
ungepsykiatrien.
***
En ting, der dog er helt sikkert, er, at behandlingspsykiatrien
skal stå klar til at hjælpe børn og unge, der har brug for det –
og det er vores ansvar at sætte de rigtige rammer for det, så
de dygtige medarbejdere har de rigtige rammer og de
pladser, der skal til.
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
Det er vi i gang med at gøre, men vi er slet ikke i mål endnu.
Noget af det første vi gjorde, var jo at lave en
finanslovaftale, der årligt tilfører psykiatrien ekstra 600 mio.
kr.. Pengene bruges til netop flere senge og mere personale,
altså de grundlæggende rammer for psykiatrien. Det er ikke
gjort med det, men det er en årlig ekstra tilførsel, der virkelig
har været behov for.
Midlerne skal også bruges til at hjælpe en hårdt trængt
børne- og ungdomspsykiatri.
Som jeg forstår det, er det ikke muligt for Danske Regioner
at oplyse helt ned på kroner og ører, hvor mange af midlerne,
der er gået specifikt til børne- og ungepsykiatrien.
Det skyldes blandt andet, at mange af indsatserne er
tværgående, som fx øgede normeringer, uddannelse af
personale og ledelse samt øget kapacitet hos
privatpraktiserende psykiatere.
Men af specifikke indsatser for børn og unge har Danske
Regioner peget på, at finanslovsmidler har været med til at
udbrede forløbsprogrammer, øge den ambulante
behandlingskapacitet og afvikle ventelister samt bygge nyt
børne- og ungdomspsykiatrisk center.
Det er godt at se, at midlerne nu begynder at have en effekt
og går til konkrete tiltag, der gør en forskel for den enkelte
patient og for deres hårdt ramte familier.
***
Side 3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
Men lige nu og her har vi altså unge og deres familier, der
står på venteliste.
Jeg var tidligere på måneden på besøg hos Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg. Dem jeg talte med
af personale og familiemedlemmer adresserede netop,
hvordan ventetiden, inden ens barn kan komme til og få den
rette behandling, er enormt opslidende for hele familien.
Forløbet er frustrerende og har store konsekvenser –
selvfølgelig for den unge men også for hele familien, som
allerede, inden man kommer på venteliste, har været gennem
et hårdt forløb.
Sådan skal det ikke være, når der er brug for hjælp – det kan
vi ikke være bekendt. Derfor er jeg også tilfreds med, at
Region Hovedstaden har besluttet at bruge nogle af
finanslovsmidlerne til at øge centrets ambulante kapacitet.
Jeg fik også lejlighed til at se byggeriet af ”Ny Psykiatri
Bispebjerg” – hvor man virkelig tænker i, hvordan nye
fysiske rammer kan bidrage til bedre kvalitet i
patientbehandlingen. Dette vil børne- og ungepsykiatrien
også få gavn af.
***
Men det er ikke gjort med at sikre de rigtige rammer og
finansiering af den regionale børne- og ungepsykiatri.
Side 4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
Vi skal også have bremset den fortsatte stigning i tilgangen
til psykiatrien – altså forebygge, at børn og unge bliver syge.
Det er vigtigt, at alle får den behandling, der er nødvendigt.
Men det ville selvfølgelig være bedre, hvis så mange børn og
unge som muligt ikke når dertil, at det bliver nødvendigt
med udredning og behandling i psykiatrien.
Vi skal forebygge, tidligt opspore og sætte særligt ind over
for dem, som er i øget risiko for at udvikle en psykisk
lidelse. Selv om man ikke kan forebygge forekomsten af
alle
typer af psykiske lidelser, kan man altid arbejde for at
bremse udviklingen, forhindre en forværring og så tidligt
som muligt give barnet eller den unge og dets forældre de
nødvendige redskaber til at håndtere sygdommen og dens
konsekvenser.
Indsatsen kan ikke være en ”one-size fits all”. Den skal
tilpasses det enkelte barn og unges behov og muligheder. De
kommer fra vidt forskellige familier og har vidt forskellige
problemer. Den gode indsats indebærer derfor ofte et tæt
samarbejde mellem forældre, skole, de kommunale indsatser
og almen praksis, som alle er tæt på den unges hverdag, og -
når det viser sig at være nødvendigt – også
behandlingspsykiatrien.
Vi skal med andre ord gribe børn og unge i tide - og have de
rette tilbud klar, når der er brug for dem.
Side 5
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
Nogle af de tilbud findes heldigvis allerede i dag. Fx er der
etableret fremskudte regionale funktioner i børne- og
ungdomspsykiatrien, som skal sikre udredning og
behandling til børn og unge med lettere psykiske lidelser tæt
på deres hverdag og uden for børne- og ungepsykiatrien.
Derudover er flere regioner med til at udvikle
evidensbaserede behandlingstilbud om lettere
psykologbehandling til børn og unge, som kan
implementeres i regi af PPR.
Data viser, at de fleste børn og unge henvises til børne- og
ungepsykiatrien fra deres egen læge eller fx PPR – men
desværre også, at mange børn og unge bliver henvist for
sent.
Et nyligt forskningsprojekt fra Region Nordjylland handler
om, at mere end halvdelen af forældre har opdaget psykiske
problemer mere end 5 år, før barnet henvises til psykiatrien.
Det øger risikoen for, at sygdommen forværres og
følgevirkninger opstår.
Men det er også forskelligt fra kommune til kommune, hvor
man skal henvende sig, hvis man har brug for hjælp – og
ikke mindst hvilke behandlingstilbud, der findes i
kommunerne.
Vidensrådet for Forebyggelse peger i en rapport om børn og
unges mentale sundhed på et stort behov for at øge
tilgængeligheden af effektive indsatser – særligt over for de
mest almindelige psykiske lidelser som angst, depression og
adfærdsforstyrrelser samt spiseforstyrrelser og selvskade.
Side 6
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
Også en række aktører på området peger på behovet for et
nyt, tidligt og nært behandlingstilbud til børn og unge i
kommunalt regi – gerne i tæt samarbejde med den regionale
psykiatri - hvor både barnet og familien kan henvende sig og
som de professionelle omkring barnet kan henvise til.
***
Det er nogle af de udfordringer, der skal kigges på i
regeringens kommende 10-års plans for psykiatrien. Selv om
det faglige oplæg først ligger helt klar i slutningen af året,
hører jeg allerede nu, at børn og unge ligger i toppen af listen
over nødvendige temaer at få handlet på.
Men det er ikke det eneste tema. Der er stadig et stort behov
for at løfte psykiatrien yderligere. D et blev sat i gang med
midlerne i finansloven for 2020. Men det er ikke nok – det er
et langt, sejt træk, og vi slet ikke i mål endnu.
Der er ingen hurtige, nemme løsninger, så der er brug for en
gradvis opbygning af hele området – også når det gælder
indsatsen over for børn og unge med psykiske udfordringer.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen er sammen i færd med
at udarbejde et fagligt oplæg, der beskriver status og
udfordringer på psykiatriområdet og giver bud på, hvordan
de opstillede udfordringer kan løses, og hvordan de bør
prioriteres.
Udfordringerne i forhold til indsatsen over for børn og unge
med psykiske udfordringer bliver særskilt adresseret i det
faglige oplæg til regeringens 10-års plan. Samtidig sidder der
Side 7
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/10-21 om ventetider til børne- og unge psykiatrien i Region Hovedstaden, til sundhedsministeren
i styrelsernes følgegruppe repræsentanter med særligt indblik
i på børne- og ungeområdet.
Jeg glæder mig til at modtage og læse det faglige oplæg og
også drøfte det sammen med jer. For det faglige oplæg skal
danne grundlaget for regeringens udspil til en 10-års plan for
psykiatrien.
Jeg forventer, at et af fokusområderne i udspillet vil være at
sikre bedre vilkår for en trængt børne- og ungepsykiatri, og
at planen derudover vil indeholde nogle konkrete initiativer
ift. den brede indsats over for børn og unge, der har psykiske
udfordringer, herunder også stærkere forebyggelse.
Tak for ordet.
Side 8