Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-09-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPLAEC
Sagsnr.: 2210967
Dok. nr.: 2390673
Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
1023 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1023:
”Hvad
er ministerens kommentar til artiklen "Giftigt fluorstof kobles til hårdere co-
ronaforløb" på tv2.dk 8/8-22, og kan ministeren samtidig svare på, om det giver an-
ledning til at bede Sundhedsstyrelsen om at forholde sig til, om forskningen giver an-
ledning til at definere en ny risikogruppe i forhold til fremtidige vaccinationsindsat-
ser?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
er bekendt med undersøgelsen, hvis formål var at bestemme in-
dividuelle plasmakoncentrationer af fluorstoffer (PFAS) hos voksne, der var bekræftet
smittet med coronavirus og undersøge, om der var en sammenhæng med forløbet af
sygdommen.
Plasmaprøverne blev analyseret for følgende fluorforbindelser PFOS, PFOA, PFHx5,
PFNA og PFBA, der alle er forbundet med immunotokcisitet hos mennesker. Koncen-
trationerne af PFAS var generelt højere hos ældre, hos mænd og blandt deltagere
med vesteuropæisk baggrund. Højere koncentrationer af PFBA var forbundet med en
øget risiko for et mere alvorligt forløb af infektion med COVID-19.
Forfatterne konkluderer, at i betragtning af de lave baggrundseksponeringsniveauer i
denne undersøgelse, bør betydningen af eksponering for PFAS for COVID-19 fastslås i
populationer med forhøjet eksponering.
Sundhedsstyrelsens konklusion: Der er tale om et enkeltstående fund, der
ikke kan tages til indtægt for en årsagssammenhæng. Undersøgelsen giver
ikke belæg for at definere en ny risikogruppe i forhold til fremtidige vaccinationsind-
satser.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke