Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-09-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSCS
Sagsnr.: 2210941
Dok. nr.: 2406261
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
1018 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1018:
”Hvordan
vil regeringen i fremtiden helt konkret nedbringe det antal fejl på pleje-
hjemmene, som er blevet påvist i Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) reaktive til-
syn på området, når man ifølge styrelsens oversigt kan konstatere, at 33 pct. af pleje-
hjemmene vurderedes at have større eller kritiske problemer af betydning for pati-
entsikkerheden (Kilde:
́
Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021”, Styrel-
sen for Patientsikkerhed af 10. maj 2022)?”
Svar:
En vigtig del af arbejdet med patientsikkerhed er efter min opfattelse at forebygge
fejl. Det skal Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder og sund-
hedsfaglig virksomhed på sundhedsområdet gerne bidrage til.
Og som jeg læser rapporten, så tyder det også på, at tilsynet faktisk virker. Rapporten
viser nemlig, at langt de fleste behandlingssteder, som er blevet vurderet til at have
større eller kritiske problemer
af betydning for patientsikkerheden, formår at ”rette
op”. For så vidt angår plejehjem viser rapporten, at fundet af
større eller kritiske pro-
blemer er betydeligt lavere ved de opfølgende reaktive tilsyn
–
hhv. 23 % og 4 %,
mens hele 21 % og 52 % har ingen eller mindre problemer.
Men det ændrer dog ikke på, at det på ingen måde er tilfredsstillende, at 33 pct. af de
123 plejehjem, der i perioden har modtaget et reaktivt tilsyn, i det hele taget har
større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.
Derfor har jeg også en klar forventning om, at driftsherrerne og den lokale ledelse ta-
ger Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med patientsikkerhed alvorligt og retter
op på forhold, der kan være til fare for patientsikkerheden og lærer af de fejl, der bli-
ver begået.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke