Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2623783_0001.png
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-02-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPRED
Sagsnr.: 2201867
Dok. nr.: 2136740
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
325 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 325:
”Kan
ministeren redegøre for, hvordan sundhedsmyndighederne konkret rådgiver
kommuner, som henvender sig med forespørgsler vedrørende anvendelse af UV-lys i
forbindelse med desinficering i kommunale institutioner?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen. Jeg henholder mig til bidraget til besvarelsen af spørgsmålet.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens
Serum Institut vejleder
kommuner i hygiejniske spørgsmål jf. hhv. sundhedslovens § 214, § 212a, stk. 4, og §
222. Vejledningen sker med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Statens Serum In-
stituts anbefalinger, der fremgår af eksempelvis Sundhedsstyrelsens forebyggelses-
pakke om hygiejne, der omhandler rammer for og organisering af hygiejneindsatsen
(https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fore-byggelsespakke-hygiejne), Sundheds-
styrelsens Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud (https://www.sst.dk/da/Udgivel-
ser/2019/Hygiejne-i-daginstitutioner)
og Statens Serum Instituts Nationale Infektions-
hygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primær-sektoren, herunder
dagtilbud og skoler (https://hygiejne.ssi.dk/NIRrengoering).
Ingen af ovenstående publikationer omhandler brug af UV-lys til desinfektion, da
dette ikke hidtil har været anset for aktuelt. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med
covid-19 pandemien omtalt brugen af forskellige desinfektionsmetoder, herunder
bl.a. UV-lys, til generel forebyggelse af smittespredning med SARS-CoV-2 i samfundet
i publikationen
COVID-19: Forebyggelse af smittespredning,
seneste version august
2021. Følgende fremgår heraf (afsnit 4.6):
”Almindelig rengøring med vand og sæbe er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt, men
kan suppleres med efterfølgende desinfektion efter en konkret vurdering og ud fra et
forsigtigheds-princip. For genstande, der ikke egner sig til at blive meget våde, fx tele-
foner, tablets og bærbare computere mv., anbefales det, at man følger producentens
anvisninger for rengøring og/eller desinfektion. Der kan være situationer, hvor over-
flader kan desinficeres med andre metoder, fx ved brug af UV-lys, samt forskellige
former for desinfektionsmidler i enten gas, tør tåge eller dampform. Dette kræver al-
tid, at overfladerne er synligt rene. Der vil være skærpede forholdsregler for ophold i
rummet, hvor desinfektionen finder sted, da disse metoder kan være skadelige for
mennesker. Ved brug af nogle typer udstyr kræves der desuden særlig baggrund hos
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1001: MFU spm. om, hvad ministeren vil gøre ift. UV-installationer på sygehuse, plejehjem, daginstitutioner og skoler m.v., da der mangler viden på området, og der er en række tvivlsomme operatører på markedet, til sundhedsministeren
2623783_0002.png
personalet for at kunne håndtere det anvendte udstyr, da der kan være forskellige
problematikker og risici ved anvendelsen af disse metoder. Der bør altid foreligge do-
kumentation
for, at disse metoder har den ønskede effekt.”
Statens Serum Institut har udarbejdet et notat med en vurdering af anvendelsen af
UV-lys til overfladedesinfektion i sundhedssektoren ifm. forebyggelse af smitte med
SARS-CoV-2 (https://covid19.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/hygiejne/vurde-
ring-af-brug-af-uv-bestr-ling-til-overfladedesinfektion-i-sundhedssektoren.pdf?la=da).
I notatet oplyses, at flere laboratoriestudier viser, at bestråling med UV-lys har en in-
aktiverende effekt over for SARS-CoV-2, men at der p.t. ikke er kendskab til kliniske
studier, som belyser hvorvidt brug af UV-lys nedsætter risiko for overførsel af smitte.
Det bemærkes, at ”effekten hæmmes af organisk materiale og snavs. Der vil desuden
kunne forekomme skygge-effekt på områder, som ikke belyses, hvorved en fuldgyldig
desinfektion af området ikke opnås. En anvendelse af UV-lys til desinfektion vil derfor
altid kræve, at overfladerne er hele og glatte samt synligt rene inden desinfektion.”
Dermed vil desinfektion ved brug af bestråling med UV-lys ikke kunne erstatte rengø-
ring, men kan anvendes som et supplement til rengøring.
Endvidere bemærkes, at der ikke er fastsat europæiske standarder for test af UV-lys,
og det er dermed ikke muligt at foretage en standardiseret vurdering og sammenlig-
ning af produkter, som anvender UV-lys til overfladedesinfektion. Endelig bemærkes,
at personalet skal have en særlig baggrund (uddannelse) for at kunne håndtere udsty-
ret, og at anvendelsen ofte forudsætter skærpede forholdsregler for ophold i rum,
hvor desinfektionen foregår, idet UV-bestråling kan give rødme af hud og ultimativt
være kræftfremkaldende, kan forårsage øjenskader samt danne ozon, der i visse kon-
centrationer kan være giftigt.
Sundhedsstyrelsen har ikke under covid-19 pandemien modtaget konkrete henven-
delser fra kommuner om brugen af UV-lys til desinfektion.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Ettrup Due
Side 2