Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2517934_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-01-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSITJ
Sagsnr.: 2116869
Dok. nr.: 2081754
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. oktober 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
100 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 100:
”Kan
ministeren bekræfte, at der ikke findes en kræftkoordinator i alle landets 98
kommuner ligesom i Ballerup Kommune, Egedal Kommune, Furesø Kommune, Gen-
tofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune
og Rudersdal Kommune. Hvilke af landets 98 kommuner mangler kræftkoordinato-
rer?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Kommunernes Lands-
forening, som oplyser følgende:
”KL
er desværre ikke i besiddelse af data over, hvor mange af landets kommuner, der
har en kræftkoordinator.
KL følger løbende kommunernes arbejde med forebyggelse, rehabilitering og pallia-
tion på kræftområdet. Dette sker bl.a. gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse,
som besvares af alle 98 kommuner.
Denne undersøgelse viser, at i 2020 har:
-
97 pct. af kommunerne forebyggelsestilbud til borgere med kræft.
-
64 pct. har forebyggelsestilbud målrettet særlige grupper af borgere med
kronisk sygdom, fx mænd eller særligt udsatte.
-
94 pct. har personale med palliative kompetencer på basalt niveau, som har
mulighed for at aflægge hjemmebesøg døgnet rundt.
-
Kommunerne har flere indsatser mhp. at sikre og løfte kompetenceniveauet
blandt det sundhedsfaglige personale i forhold til den basale palliative ind-
sats. Dette er fx efteruddannelse samt brug af fx palliationskonsulenter som
bindeled mellem det regionale palliative team og kommunens øvrige sund-
hedspersonale.
Billedet understøttes af en undersøgelse lavet af REHPA i 2018. Ifølge denne undersø-
gelse havde alle kommuner i 2016 oprettet tilbud om kræftrehabilitering (en enkelt
kommune henviser dog til en nabokommune på grund af størrelse).
Indholdet i den kommunale kræftrehabilitering består generelt af: Fysisk træning,
kostvejledning, rygeafvænning, socialrådgivning, psykologbistand og vejledning om
senfølger. Kommunerne arbejder løbende med at udvikle den faglige kvalitet inden
for forskellige tilbud, at gøre tilbuddene tilgængelige og målrettede samt at styrke
tværfagligheden i tilbuddene.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm., om der ikke findes en kræftkoordinator i alle landets 98 kommuner, til sundhedsministeren
2517934_0002.png
Den enkelte borger tildeles ofte en kontaktperson, der medvirker til at sammensætte
det konkrete rehabiliteringsprogram sammen med borgeren.
Der er mange gode kommunale eksempler på arbejdet med kræftrehabilitering, bl.a.
”Vi samler kræfterne”, et tværkommunalt
samarbejde i hovedstadsområdet. Derud-
over kan nævnes ”Få kræfterne tilbage” i Fredericia Kommune; et tværsektorielt og
-
fagligt samarbejde med fokus på, at borgeren vender styrket tilbage til sit hverdags-
liv.
Elementerne i kommunernes tilbud er bl.a. beskrevet i
Forløbsprogram for rehabilite-
ring og palliation - Sundhedsstyrelsen
i forbindelse med kræft og i de fem implemen-
teringsplaner i regionerne, der er en del af sundhedsaftalerne.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Tholstrup Jensen
Side 2