Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
16-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 2. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 93 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 93:
”Vil ministeren redegøre for, om det er indenfor servicelovens rammer,
hvis en
kommunen flytter borgerens hjælp, der siden 2006 har været tildelt efter
servicelovens §§ 83 og § 95, stk. 3, over til at give støtte efter servicelovens §
85 med den begrundelse, at det er en pædagogisk opgave?”
Svar:
Efter servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt
genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov
herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
Formålet med indsatsen efter servicelovens § 85 er at styrke den enkeltes
funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som
betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til
omgivelserne. Sigtet med den socialpædagogiske støtte kan både være
optræning eller vedligeholdelse af færdigheder, sociale netværk m.v., men det
kan også være, at den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt
opnå en mere aktiv livsudfoldelse.
Socialpædagogisk bistand kan bestå af et bredt spektrum af
socialpædagogiske foranstaltninger og andre støtteforanstaltninger.
Det fremgår af § 95, stk. 2, at borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for
støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20
timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den
pågældende selv antager.
Efter servicelovens § 95, stk. 3, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at
udbetale tilskuddet, jf. § 95, stk. 2, til en nærtstående person, som passer den
pågældende. Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor
kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren ikke selv vil være i stand til at
fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne,
eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive
funktionsnedsættelser.
1