Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7452
Doknr.
485540
Dato
26-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 47 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 47:
”Hvordan vil ministeren sikre, at danske øboer får en god, værdig og pålidelig
ældre- og hjemmepleje? Der henvises til artiklen ”86-årig terminalpatient kunne
ikke få den fornødne hjemmehjælp: Kommune tilbød svagtseende hustru
opkald over iPad” fra JydskeVestkysten Haderslev d. 28. oktober 2021.”
Svar:
Det er altid trist at høre, når ældre borgere og deres pårørende oplever
problemer i samarbejdet med kommunen om den hjælp og pleje, der ydes til de
ældre. Borgerne skal selvfølgelig kunne regne med at modtage den hjælp, som
de er berettigede til og har behov for.
Kommunerne er efter servicelovens § 83 forpligtet til at tilbyde personlig hjælp
og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre
disse opgaver. Den enkelte borger har krav på en individuel vurdering af
behovet for hjælp. Det er kommunen, der ud fra en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov træffer afgørelse om tildeling af hjælp.
Kommunerne skal sikre, at hjælpen efter § 83 i fornødent omfang kan
varetages døgnet rundt. Kommunerne skal også overholde
lighedsgrundsætningen, som er et grundlæggende og ulovreguleret
forvaltningsretligt princip om, at forskelsbehandling skal være sagligt
begrundet.
Det er ikke i overensstemmelse med serviceloven og lighedsgrundsætningen,
såfremt en kommune har forskellige serviceniveauer for hjælp efter
serviceloven på henholdsvis øer og på fastlandet i den pågældende kommune.
Begrænsninger i den trafikale tilgængelighed til øer kan være et sagligt hensyn
ved tilrettelæggelsen af hjælpen, men det ændrer ikke på kommunens pligt til
at sikre en løsning på borgerens ret til at få den nødvendige hjælp.
En kommune kan heller ikke ved at tilbyde en midlertidig eller permanent bolig
på fastlandet opfylde forpligtelsen til at sikre en løsning på borgerens ret til at få
den nødvendige hjælp. Hvis den enkelte borger ønsker at forblive i sin aktuelle
bolig, er kommunen forpligtet til at sørge for, at der ydes borgeren den
1