SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at mennesker med handicap får ordentlig og tilstrækkelig hjælp, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

Doknr.

498028

Dato

14-12-2021

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 30. november 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 88 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 88:

”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at mennesker med

handicap får ordentlig og tilstrækkelig hjælp og finder ministeren det rimeligt,

når mennesker med handicap fratages deres hjælp? Det henvises til artiklen:

Jacob kan næsten ikke bevæge sig

–

nu fjerner kommunen hans

hjælpeordning fra www.tv2east.dk den 24. november 2021.”

Svar:

Regeringen har generelt et fokus på at styrke retssikkerheden og genopbygge

tilliden mellem borger og myndighed på handicapområdet. På den baggrund er

regeringen i en aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 med et bredt flertal af

Folketingets partier blevet enige om at afsætte i alt 117 mio. kr. til initiativer, der

skal styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen samt tilliden

mellem borger og myndighed på handicapområdet i perioden 2022-2025.

Med finanslovsaftalen for 2022 er der yderligere afsat midler til bl.a. initiativer

om henholdsvis en udvidelse af varslingsreglerne og en indskrænkning af

kommunernes mulighed for at udmåle rådighedstimer i servicelovens

hjælperordninger.

Den centrale refusionsordning er endvidere tilpasset pr. 1. januar 2021, så flere

af de særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde kan blive

omfattet af refusion og nogle af højere refusion end i dag.

Derudover har regeringen i alt løftet kommunernes økonomi med 4,6 mia. kr. i

de seneste tre økonomiaftaler. Det er mere, end der er givet i de 10 år, før

regeringen kom til. Det har givet kommunerne mulighed for at prioritere mere

end 3 mia. kr. til socialområdet de sidste tre år.

Fremadrettet skal der i regi af partnerskabet om tillid og retssikkerhed på

handicapområdet udarbejdes et charter for tillid og retssikkerhed, som skal

skabe forudsigelighed og tryghed i hjælpen for borgerne og fokusere på,

hvordan det gode og tillidsfulde samarbejde kan udvikles.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at mennesker med handicap får ordentlig og tilstrækkelig hjælp, til social- og ældreministeren

Dertil ser jeg frem til, at evalueringen af det specialiserede socialområde

færdiggøres, og der skal drøftes, hvordan der skal følges op. Evalueringen er

således et helt afgørende fundament, når vi skal vurdere, hvordan vi bedst

muligt sikrer, at borgerne får den rigtige hjælp fra start, og at de højt

specialiserede tilbud og indsatser ikke forsvinder.

I forhold til den konkrete sag kan jeg ikke gå ind i denne eller tage stilling til de

konkrete afgørelser, kommunen har truffet i sagen.

Generelt kan jeg oplyse, at det fremgår af vejledning om kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, at

kommunalbestyrelsens løbende opfølgning skal ske ud fra borgerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

Derudover er det vigtigt, at borgeren oplever mødet med den kommunale

sagsbehandler som ordentligt og redeligt.

Yderligere kan jeg oplyse, at det er en betingelse for at modtage borgerstyret

personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96, stk. 1, at borgeren er i

stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. At borgeren skal kunne

fungere som arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal

være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for

hjælperne, dvs. at borgeren skal kunne varetage følgende opgaver:

–

Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne.

–

Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce.

–

Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler.

–

Planlægge det daglige arbejde for hjælperne.

–

Afholde personalemøder med hjælperne.

–

Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for

hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående

eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om,

at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private

virksomhed, der herefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for

hjælperne. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at

administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet

med at modtage BPA:

–

Ansættelse og afskedigelse af hjælpere.

–

Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.

–

Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat

virksomhed/forening).

–

Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og

barselsudligningsordning på det private arbejdsmarked og ATP (opgaven kan

varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)

–

Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.

Dertil gælder det, at kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller

nedsættelse af hjælp efter § 96 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger

fra borgerens modtagelse af afgørelsen.

Jeg har desuden noteret mig, at et udvalg i den pågældende kommune har

bedt om en grundig orientering af den konkrete sag.

Med venlig hilsen

Astrid Krag