SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/11-21 fra Lena Michelsen, Morud om "VIVE Brugertilfredshedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde", til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Brugertilfredshedsundersøgelse på

det specialiserede voksenområde

Tilfredshed med den socialpædagogiske støtte på botilbud, botilbudslignende

tilbud eller i eget hjem

Didde Cramer Jensen, Morten Holm Enemark, Maria Røgeskov og Lars Fynbo

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/11-21 fra Lena Michelsen, Morud om "VIVE Brugertilfredshedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde", til social- og ældreministeren

Brugertilfredshedsundersøgelse på det specialiserede

voksenområde – Tilfredshed med den socialpædagogiske

støtte på botilbud, botilbudslignende tilbud eller i eget hjem

e-ISBN: 978-87-7119-980-2

Forsidegrafik: Mohamed Hassan/Pixabay

Projekt: 301915

Finansiering: Social- og Ældreministeriet

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Velfærdsstaten skal sikre, at mennesker i social udsathed eller med særlige behov på

grund af et handicap får den hjælp og støtte, de har behov for. Selvom der gennem de

senere år har været adskillige eksempler på udviklingen af nye specialiserede indsatsme-

toder, der skal sikre borgerne kvalificerede og virkningsfulde indsatser på det sociale om-

råde, så ved vi kun lidt om, hvordan borgerne selv oplever den støtte, de får. Mange kom-

muner arbejder imidlertid med brugertilfredshedsundersøgelser, men på nationalt plan er

der hidtil ikke gennemført en undersøgelse af borgernes tilfredshed på det specialiserede

socialområde.

Der er på den baggrund taget initiativ til, at der gennemføres en national brugertilfreds-

hedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde. Undersøgelsens primære formål

er at give et overblik over borgernes tilfredshed med den socialpædagogiske støtte samt

deres oplevelse af visitationsprocessen, når de tildeles støtte.

Undersøgelsen bygger på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som

modtager socialpædagogisk støtte på botilbud, botilbudslignende tilbud eller i eget hjem.

Undersøgelsen har således et sekundært formål om at få erfaring med brugertilfredsheds-

undersøgelser blandt disse grupper af borgere, og hvor datamaterialet tilvejebringes på

denne måde. Vi vil gerne takke alle de borgere, som tog sig tid til at svare på spørgeske-

maet, og de pårørende, medarbejdere og ledere, som har støttet borgerne i processen.

Undersøgelsen indgår i Social- og Ældreministeriets igangværende evaluering af det spe-

cialiserede socialområde i Danmark. Derudover vil undersøgelsens resultater have inter-

esse for kommunale politikere, ledere og medarbejdere, som leverer sociale indsatser un-

der serviceloven, og kan bruges til styrke og forbedre indsatserne for målgruppen og un-

derstøtte det lokale kvalitetsudviklingsarbejde i kommuner og på botilbud.

Undersøgelsen er gennemført af forsker Didde Cramer Jensen (projektleder), analytiker

Morten Holm Enemark, forsker Maria Røgeskov og seniorforsker Lars Fynbo. Danmarks

Statistik har stået for dataindsamlingen. Rapporten har været i eksternt review hos to

eksperter på området, som vi takker for nyttige kommentarer.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Social- og Ældreministeriet.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

2021

Indhold

Sammenfatning ........................................................................................................... 5

Indledning .......................................................................................................... 12

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Baggrund og formål .......................................................................................... 12

Data og metode ................................................................................................. 13

Målgruppe og støttebehov............................................................................... 14

Måling af tilfredshed ......................................................................................... 15

Læsevejledning ................................................................................................. 16

Metode, datagrundlag og databearbejdning ................................................ 17

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Undersøgelsens metode og datagrundlag ......................................................17

Udvikling af spørgeskemaet ............................................................................ 18

Pilottest af spørgeskema.................................................................................. 20

Population, stikprøvedesign og vægtning ...................................................... 21

Respondent karakteristik ................................................................................. 23

Frafaldsanalyse ................................................................................................. 27

Response bias – hjælp til besvarelse af undersøgelsen ................................ 33

Brugertilfredshed på det specialiserede voksenområde i Danmark ......... 40

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Oplevelse af visitation ...................................................................................... 41

Oplevelsen af handleplaner ............................................................................. 45

Opfyldelse af støttebehov................................................................................ 48

Udbytte af støtten............................................................................................. 51

Kontakten til fagprofessionelle ........................................................................ 55

Leveforhold på botilbud/botilbudslignende tilbud ......................................... 59

Generel tilfredshed med støtten...................................................................... 62

Konklusion og perspektivering ...................................................................... 66

4.1

4.2

4.3

4.4

Konklusioner omkring borgernes generelle tilfredshed ................................ 67

Tilfredshed med kontakten til fagprofessionelle og leveforholdene på

botilbud/botilbudslignende tilbud.................................................................... 69

Konklusioner omkring variationer i borgernes tilfredshed ............................ 70

Perspektivering ................................................................................................. 73

Litteratur .................................................................................................................... 76

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Spørgeskema om brugertilfredshed .................................................... 79

Undersøgelse af betydning af vægtning............................................. 89

Sammenlignende analyser .................................................................... 92

Sammenfatning

Brugertilfredshedsundersøgelser indgår i stadigt større omfang som et element i den

måde, hvorpå man forvalter de offentlige serviceområder i de nordske lande. I Danmark

har man siden 2000 gennemført nationale brugertilfredshedsundersøgelser på de store

velfærdsområder. Det specialiserede socialområde er imidlertid endnu ikke blevet un-

dersøgt.

Social- og Ældreministeriet har med afsæt heri bedt VIVE gennemføre en landsdækkende

tilfredshedsundersøgelse blandt borgere, som modtager socialpædagogisk støtte i eget

hjem, på botilbud eller botilbudslignende tilbud. Undersøgelsen indgår i Social- og Ældre-

ministeriets igangværende evaluering af det specialiserede socialområde i Danmark.

Formålet med undersøgelsen er at få viden om borgernes tilfredshed med den støtte, de

modtager, deres generelle trivsel på botilbud og botilbudslignende tilbud samt deres til-

fredshed med visitationsprocessen og kontakt til visitationsmyndigheder. Ønsket er, at

viden fra undersøgelsen kan bruges til at styrke kvaliteten i indsatser for målgruppen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaun-

dersøgelse blandt ydelsesmodtagere på området. Designet skal ses som en slags pilot-

test, hvor det undersøges, om brug af spørgeskemaundersøgelser fungerer blandt mål-

gruppen. Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik i sommeren 2021 blandt

borgere, som var ydelsesmodtagere i 2019. Populationen udgøres af 47.115 personer,

der er tildelt ydelser via SL § 85 i eget hjem og §§ 107-108 samt § 85 i botilbudslignende

tilbud i Danmark. Blandt personer, der modtager § 85 i eget hjem, er der udtrukket en

tilfældig stikprøve på 6.516 personer, og for borgere i botilbud (§§ 107-108) samt borgere

i botilbudslignende tilbud (§ 85 i botilbudslignende tilbud) er alle personer i populationen

valgt, da opnåelsesprocenten for denne gruppe blev forventet at være lav. I alt deltog

5.040 borgere i undersøgelsen, svarende til en samlet svarprocent på 21,9 %. Ser vi på

svarprocenten isoleret for borgere i eget hjem, ligger den på 32,7 %, mens den for bor-

gere i botilbud og botilbudslignende tilbud ligger noget lavere på 17,2 %.

Den lave svarprocent kan skabe bekymring omkring undersøgelsens repræsentativitet,

altså om resultaterne fra stikprøven kan generaliseres til at gælde hele populationen af

borgere i målgruppen. Samtidig viser en frafaldsanalyse, at frafaldet er skævt fordelt i

forhold til de borgere, som har valgt at deltage i undersøgelsen. I analyserne benytter vi

”vægte” til at give et mere retvisende billede af tilfredsheden i gruppen af respondenter

i henholdsvis botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem samt målgruppen som hel-

hed. På den måde tager vi i nogen grad højde for en lav svarprocent samt et skævt fra-

fald.

Resultaterne bør imidlertid fortsat kun ses i perspektivet af disse forhold og kan

ikke med sikkerhed siges at være repræsentative for hele målgruppen.

Svarprocenten skal ses i lyset af, at det generelt er svært at gennemføre undersøgelser

blandt borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse grundet handicaprelaterede

og kontekstmæssige barrierer (Marpasat & Razafindratsima, 2010; Mitchell et al., 2006;

Bemærk, at der er anvendt populationsdata for borgere i eget hjem til at vægte resultaterne for borgere i eget

hjem, og at der anvendes populationsdata for borgere i botilbud til at vægte resultaterne for borgere i botilbud.

Parsons, Baum & Johnson, 2000). En betragtelig del af målgruppen lever med så kom-

plekse sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger, at de ikke har mulighed for at

deltage i en survey. For fremtidige brugertilfredshedsundersøgelser kan det derfor være

formålstjenesteligt at supplere et survey-design med besøgsinterview. Grundet corona-

restriktioner var dette ikke muligt i denne undersøgelse.

Spørgeskemaet er udviklet dels med afsæt i eksisterende surveys med validerede spør-

gebatterier, dels via to pilottests. Danmarks Statistik har testet spørgeskemaet telefo-

nisk med relevante borgere, og VIVE har gennemført kvalitative interviews med tre bor-

gere med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, som boede på et botilbud.

På baggrund af de to pilottest er spørgeskemaets struktur og sprogbrug tilpasset mål-

gruppen for at sandsynliggøre, at borgerne forstår spørgsmålene ens og kan afgive va-

lide svar.

Spørgeskemaundersøgelsen giver et sjældent indblik i, hvordan nogle af samfundets

mest socialt udsatte borgere, inkl. borgere med komplekse problemstillinger (såsom

mange års hjemløshed, stofmisbrug og svære psykiske lidelser), oplever kvaliteten i de

sociale tilbud, som de modtager.

Resultaterne fra undersøgelsen afrapporteres separat for borgere i henholdsvis botil-

bud/botilbudslignende tilbud og i eget hjem. Årsagen hertil er, at tilfredsheden potentielt

kan variere mellem de to grupper grundet variation med hensyn til borgernes støttebe-

hov, funktionsevne, sociale problemstillinger og boligforhold. Nedenfor er undersøgel-

sens resultater opsummeret.

Brugertilfredshed blandt modtagere af socialpædagogisk støtte i

Danmark

Generel tilfredshed med den støtte, som borgerne modtager

Borgerne er generelt meget tilfredse med den støtte, de modtager fra deres hjemmevej-

leder eller personale på botilbud. 77 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og

86 % af borgerne i eget hjem er tilfredse eller meget tilfredse med den støtte, de får. Blot

8 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 6 % af borgerne i eget hjem er

utilfredse eller meget utilfredse med støtten.

Den høje brugertilfredshed gælder også for de specifikke ydelser, borgerne er blevet

tildelt. Mere end 70 % af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem

er tilfredse med den specifikke støtte, de får, mens under 5 % ikke er tilfredse. Undersø-

gelsen viser, at tilfredsheden i begge grupper er størst i forhold til hjælp til at opretholde

kontakt til behandlere, mens den for borgere i eget hjem er lavest i forhold til at være

sammen med andre. For borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er tilfredsheden la-

vest i forhold til hjælp til at klare personlig pleje (70 %).

Borgere, der bor i eget hjem, er signifikant mere tilfredse med støtten sammenlignet med

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Den største andel af borgere, som er util-

fredse med støtten, findes blandt modagere af SL §§ 107-108.

Moderat tilfredshed med samarbejde med myndighedssagsbehandler

Cirka halvdelen af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud (49 %) og eget hjem

(57 %) finder, at samarbejdet med deres sagsbehandler fungerer godt. Henholdsvis 17 %

(eget hjem) og 19 % (botilbud) vurderer, at samarbejdet med myndighedssagsbehandler

hverken fungerer godt eller dårligt. Til sammenligning vurderer 14 % af borgerne i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og 13 % af borgerne i eget hjem, at samarbejdet fungerer

dårligt eller meget dårligt.

Borgere, som bor i eget hjem, er mere tilfredse med samarbejdet end borgere, som bor

på botilbud/botilbudslignende tilbud. Borgere, som modtager SL § 85 i eget hjem, samt

borgere, som modtager SL § 107, er signifikant mere tilfredse end borgere, som modta-

ger § 85 i botilbudslignende tilbud og SL § 108. Ældre borgere (60+ år) er mere kritiske

over for samarbejdet med deres sagsbehandler end unge borgere (18-39 år). Desuden

viser undersøgelsen, at i jo større omfang borgerne (både på botilbud/botilbudslignende

tilbud og eget hjem) oplever at have sociale vanskeligheder, jo større er sandsynligheden

for, at de vurderer, at samarbejdet med deres sagsbehandler ikke er velfungerende.

Samtidig viser undersøgelsen, at jo flere forskellige typer vanskeligheder borgeren op-

lever, jo dårligere opleves samarbejdet med deres sagsbehandler. Køn har ingen betyd-

ning for oplevelsen af samarbejdet, hverken blandt borgere i botilbud/botilbudslignende

tilbud eller eget hjem.

Moderat tilfredshed med udredning

Der er en moderat tilfredshed med kommunens udredning af borgernes støttebehov.

Cirka halvdelen af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud (46 %) og i eget hjem

(52 %) oplever, at kommunen har undersøgt deres støttebehov grundigt. Samtidig ople-

ver lidt over en fjerdedel af borgerne (26 %) i både botilbud/botilbudslignende tilbud og

i eget hjem, at der ikke har fundet en grundig udredning sted.

59 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 67 % af borgerne i eget hjem

oplever at være blevet inddraget i den kommunale sagsbehandlers sammensætning af

tilbud om støtte. Til sammenligning oplever 14 % af borgerne i eget hjem og 15 % af

borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud, at sagsbehandleren enten kun i begrænset

grad eller slet ikke lytter til deres ønsker.

Borgere bosiddende i eget hjem oplever i højere grad end borgere i botilbud/botilbuds-

lignende tilbud, at deres støttebehov er undersøgt grundigt. Borgere, som modtager SL

§ 85 i eget hjem samt SL § 107, er mere tilfredse end borgere, som modtager § 85 i

botilbudslignende tilbud og SL § 108. Køn har ingen signifikant betydning for oplevelsen

af udredning af støttebehov, hverken blandt borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud

eller eget hjem. For borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er der imidlertid forskel

på aldersgrupper, hvor unge borgere (18-39 år) i mindre grad end ældre (60+ år) føler

sig grundigt udredte.

Endelig viser undersøgelsen, at sandsynligheden for, at en borger føler sig grundigt ud-

redt, falder, i jo højere grad borgeren oplever at have enten kognitive, fysiske, psykiske

eller sociale vanskeligheder, samt jo flere af disse vanskeligheder borgeren oplever. Re-

sultatet er statistisk signifikant for borgere i både botilbud/botilbudslignende tilbud og

eget hjem.

Generel tilfredshed med § 141-handleplaner

Undersøgelsen viser, at ca. to tredjedele af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud

(66 %) og eget hjem (57 %) har en § 141-handleplan. Sandsynligheden for at have en

§ 141-handleplan er signifikant højere blandt borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud

end i eget hjem. Samtidig er der ca. en fjerdedel af borgerne, som angiver, at de ikke

ved, om de har en § 141-handleplan. Tallet er henholdsvis 25 % for borgere i botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud og 27 % for borgere i eget hjem. Kun en mindre andel af borgerne

i botilbud/botilbudslignende tilbud (3 %) og i eget hjem (6 %) har frabedt sig handlepla-

nen. Flere mænd end kvinder fravælger en handleplan.

Blandt gruppen af borgere, som har en § 141-handleplan, vurderer langt størstedelen af

borgere både i botilbud/botilbudslignende tilbud (70 %) og eget hjem (72 %), at handle-

planen i nogen grad eller høj grad er virksom for dem. Borgere, som modtager SL § 107,

er mindre tilbøjelige til at opleve, at handleplanen virker for dem i sammenligning med

borgere, som modtager SL § 85 i eget hjem samt § 85 i botilbudslignende tilbud og SL

§ 108. Unge borgere (18-39 år) i både eget hjem og botilbud/botilbudslignende tilbud er

desuden mindre tilbøjelige til at opleve, at handleplanen virker i sammenligning med æl-

dre borgere (40+ år).

Mindre tilfredshed med støttens omfang

En væsentlig andel af borgerne oplever, at deres støttebehov ikke er ordentligt dækket.

Henholdsvis 39 % af borgerne på botilbud/botilbudslignende tilbud og 27 % af borgerne

i eget hjem oplever, at de mangler støtte til hverdagslige gøremål. De aktiviteter, som

flest respondenter – både i botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem – angiver at

mangle støtte til, er henholdsvis støtte til at deltage i fritidsaktiviteter og have nogen at

tale med om, hvordan de har det.

Borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er også signifikant mere tilbøjelige til at svare,

at de mangler støtte i sammenligning med borgere i eget hjem. Borgere i botilbud/botil-

budslignende tilbud er desuden signifikant mere tilbøjelige til at mangle støtte til person-

lig pleje og deltagelse i fritidsaktiviteter end borgere i eget hjem. Borgere, der modtager

SL § 107 og § 85 i botilbudslignende tilbud, efterspørger i højere grad disse ydelser i

sammenligning med borgere, som modtager SL § 85 i eget hjem samt SL § 108. Unge

borgere (18-39 år) på både botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem er signifikant

mere tilbøjelige til at opleve, at de mangler støtte til noget fra deres hjemmevejleder eller

personale på botilbuddet end voksne borgere (40+ år).

Endelig viser undersøgelsen, at i jo højere grad borgerne oplever at have vanskeligheder,

jo større er sandsynligheden for, at de oplever, at støtten ikke er dækkende. Borgere,

som føler, at deres støttebehov ikke i tilstrækkelig grad er blevet udredt, og borgere,

som føler, at samarbejdet med deres sagsbehandler ikke fungerer, har en større sand-

synlighed for at opleve, at deres støtte ikke er dækkende. Resultatet er signifikant for

både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget hjem.

Varierende tilfredshed med udbytte af støtten

Undersøgelsen viser, at mange borgere er tilfredse med udbyttet af den støtte, de mod-

tager. Mere end to tredjedele af borgerne oplever, at støtten i nogen grad eller i høj grad

hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen. Tallet er 71 % for borgere i botilbud/botil-

budslignende tilbud og 69 % for borgere i eget hjem. 13 % af borgerne i botilbud/botil-

budslignende tilbud og 12 % af borgerne i eget hjem oplever derimod i mindre grad eller

slet ikke, at støtten bidrager til deres oplevelse af at klare flere ting i hverdagen. Borgere

i botilbud/botilbudslignende tilbud er signifikant mere tilbøjelige til at svare positivt end

borgere i eget hjem.

Mere end 70 % af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem ople-

ver, at støtten i nogen grad eller i høj grad hjælper dem til at trives. 11 % af borgerne i

eget hjem og 9 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud finder derimod ikke, at

støtten understøtter deres trivsel. Borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er signifi-

kant mere tilbøjelige til at opleve, at støtten hjælper dem til at trives, end borgere i eget

hjem. Jo længere tid, man som borger har modtaget støtte, jo bedre føler man sig støttet

i at trives.

Endelig oplever færre, at støtten bidrager til at opretholde et socialt liv. 19 % af borgerne

i botilbud/botilbudslignende tilbud og 18 % af borgerne i eget hjem oplever, at støtten i

mindre grad eller slet ikke bidrager til at opretholde et socialt liv. Borgere på botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud oplever i højere grad end borgere i eget hjem, at støtten bidrager

til at opretholde et socialt liv. For begge grupper falder oplevelsen af, at støtten bidrager

til at opretholde et socialt liv, i jo højere grad borgerne oplever at have sociale vanske-

ligheder.

Overvejende tilfredshed med kontakten til fagprofessionelle

84 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 89 % af borgerne i eget hjem sva-

rer, at de oplever kontakten til deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet som

god eller meget god. 84 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 92 % af bor-

gerne i eget hjem oplever, at der i nogen grad eller i høj grad bliver lyttet til dem.

I forhold til oplevelsen af, om der er tid nok, er billedet mere broget. 70 % af borgerne i

botilbud/botilbudslignende tilbud og 80 % af borgerne i eget hjem oplever, at der er tid

nok, mens 20 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 11 % af borgerne i eget

hjem oplever, at der i mindre grad eller slet ikke er tid nok til dem. Oplevelsen af at have

en god kontakt til de fagprofessionelle, at der er tid nok, og at man som borger bliver lyttet

til, er signifikant højere for borgere i eget hjem end i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Samtidig daler oplevelsen af, at der er tid nok (for både borgere i eget hjem og botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud), i jo højere grad borgerne oplever at have kognitive og psykiske

vanskeligheder, samt jo flere vanskeligheder borgeren oplever at have samtidigt.

Varierende tilfredshed med leveforholdene på botilbud/botilbudslignende tilbud

En høj andel af borgerne på botilbud/botilbudslignende tilbud oplever at trives på botil-

buddet (80 %), mens 8 % oplever, at de i mindre grad eller slet ikke trives. Der er også

en udbredt tilfredshed med de regler, der gælder for beboernes lejligheder på botilbud-

dene, fx vedrørende rygning eller besøg. 76 % af borgerne er tilfredse eller meget til-

fredse med de pågældende regler. Blot 6 % angiver, at de er utilfredse eller meget util-

fredse med reglerne.

Mange borgere oplever imidlertid i nogen grad eller høj grad forstyrrelser fra andre be-

boere (44 %). Dog angiver 42 % af borgerne, at de kun i mindre grad eller slet ikke oplever

forstyrrelser fra andre på botilbuddet. Yngre borgere (18-39 år) føler sig signifikant mere

forstyrret end ældre borgere (40-60+ år), og kvinder føler sig signifikant mere forstyrret

end mænd. Borgere, som modtager SL § 108, føler sig i højre grad forstyrret end borgere,

der modtager SL § 107 og § 85 i botilbudslignende tilbud. Endelig stiger sandsynligheden

for at føle sig forstyrret proportionalt med borgernes oplevelse af at være plaget af kog-

nitive, psykiske og sociale vanskeligheder.

Perspektivering

Til trods for, at resultaterne i undersøgelsen ikke med sikkerhed kan siges at være re-

præsentative, peger brugertilfredshedsundersøgelsen på en række tendenser, som ud-

gør opmærksomhedspunkter i forhold til fremadrettet at tilrettelægge den socialpæda-

gogiske støtte målrettet borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget hjem.

Disse opmærksomhedspunkter er beskrevet nedenfor.

Sociale relationer og deltagelse

Adspurgt om, hvorvidt de mangler støtte til noget fra deres hjemmevejleder eller perso-

nale på botilbud, svarer henholdsvis 39 % af borgerne på botilbud/botilbudslignende til-

bud og 27 % af borgerne i eget hjem, at de mangler støtte til hverdagslige gøremål. Af

disse borgere angiver flest borgere i både eget hjem og i botilbud/botilbudslignende til-

bud, at de mangler støtte til at deltage i fritidsaktiviteter samt at have nogen at snakke

med. Af de borgere, som angiver at mangle støtte til noget, svarer henholdsvis 45 % af

borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 36 % af borgerne i eget hjem, at de sy-

nes, at de mangler støtte til at deltage i fritidsaktiviteter, mens ca. 40 % i begge grupper

angiver, at de mangler støtte til at have nogen at snakke med om, hvordan de har det.

Selvom respondenterne også peger på andre forhold (sætte mål for det kommende år,

personlig pleje, kontakt til myndighedssagsbehandler mv.), som de oplever at mangle

støtte til, er det værd at bemærke, at de to væsentligste oplevede mangler relaterer sig

til sociale aspekter af støtten. Henholdsvis 19 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende

tilbud og 18 % af borgerne i eget hjem oplever desuden, at støtten i mindre grad eller slet

ikke bidrager til at opretholde et socialt liv.

Forskning peger på, at det at være socialt forbundet til andre og deltage i samfundslivet

spiller en positiv rolle for menneskers trivsel og helbred. Samtidig ved vi også, at fysiske,

psykiske og sociale vanskeligheder kan udgøre en begrænsende faktor for netop delta-

gelse i sociale netværk og aktiviteter. Det er derfor et vigtigt opmærksomhedspunkt, at

borgernes sociale behov opfyldes, og at de støttes i at indgå i meningsfulde fællesskaber.

Relationelt samarbejde med sagsbehandler

Undersøgelsen finder en række signifikant statistisk sammenhænge, der gælder for

både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og borgere i eget hjem. Det gælder dels

sammenhængen mellem borgernes oplevelse af samarbejdet med deres sagsbehandler,

dels vurdering af deres tilfredshed med støtten. Vi finder også en positiv sammenhæng

mellem oplevelse af samarbejdet med sagsbehandleren og oplevelsen af, hvorvidt ens

støttebehov er opfyldt. Desuden er der en positiv sammenhæng mellem borgernes op-

levelse af tilfredshed med støtten, og hvorvidt de føler sig grundigt udredte eller ej. En-

delig er der også en positiv sammenhæng mellem, hvorvidt borgeren føler sig lyttet til af

sin sagsbehandler, og oplevelsen af, at ens støttebehov er grundigt undersøgt.

Selvom vores analyser ikke gør det muligt at sige noget om årsagssammenhænge, så

vidner de signifikant statistisk sammenhænge om, at det er vigtigt at interessere sig for

de relationelle aspekter af brugertilfredsheden. Ikke mindst set i lyset af, at andre un-

dersøgelser finder, at borgere i høj grad forbinder god kvalitet med det at blive lyttet til

og mødt i øjenhøjde.

Hånd om de mest udsatte borgere

Undersøgelsen viser (for både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem),

at sandsynligheden for, at en borger føler sig grundigt udredt, falder, i jo højere grad

borgeren oplever kognitive, fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder. I jo højere

grad man som borger oplever at have vanskeligheder (og jo flere vanskeligheder man

oplever at have), jo større er sandsynligheden desuden for, at man oplever, at støtten

ikke er dækkende. For borgere med kognitive og psykiske vanskeligheder gælder desu-

den, at jo flere vanskeligheder man føler at have, jo større er sandsynligheden for, at

man oplever, at de fagprofessionelle ikke har tid nok til en. I jo højere grad borgerne

oplever at have sociale vanskeligheder, jo mindre er sandsynligheden desuden for, at

borgerne oplever, at sagsbehandleren lytter til deres ønsker om støtte, og i jo mindre

grad oplever de, at støtten hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen samt opretholde

et socialt liv.

Forskning peger på, at borgere med handicap og/eller sociale problemstillinger ofte op-

lever større vanskeligheder ved at indgå i samspillet med offentlige myndigheder, i la-

vere grad føler sig inddraget og sommetider modtager en service af ringere karakter (i

sammenligning med borgere uden disse vanskeligheder). Et vigtigt opmærksomheds-

punkt er derfor at sikre, at de mest sårbare og udsatte borgergrupper modtager den

nødvendige støtte.

1.1

Indledning

Baggrund og formål

Siden 1980’erne har brugerinddragelse medvirket til måden, hvorpå man i de nordiske

lande har arbejdet med effektivisering og udvikling af velfærdsydelser (Egilson, Dybbroe

& Olsen, 2018). Foranlediget af New Public Governance som styringsparadigme er bor-

gerinddragelse og samskabelse i dag en del af måden, hvorpå de offentlige velfærds-

områder forvaltes (Krogsgaard & Rod, 2018). Brugertilfredshedsundersøgelser anvendes

bl.a. til at vurdere, hvor tilstrækkelig, målrettet og rimelig en service opleves, samt til at

vurdere den brugeroplevede kvalitet og effekt (Dalsgaard & Jørgensen, 2010).

I Danmark er der siden 2000 foretaget systematiske nationale tilfredshedsundersøgelser

blandt brugere af en række velfærdsområder. I regionalt regi gennemføres årligt Lands-

dækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP), hvor borgernes tilfredshed og op-

levelser med sundhedsvæsenets instanser vurderes. Siden 2007 har Sundhedsministe-

riet desuden gennemført landsdækkende undersøgelser af brugertilfredshed i ældreple-

jen, og fra 2019-2022 gennemfører Indenrigs- og Boligministeriet brugertilfredshedsun-

dersøgelser på en række velfærdsområder i de danske kommuner: folkeskole og SFO,

dagtilbud og genoptræning.

Brugertilfredsheden blandt ydelsesmodtagere på det specialiserede socialområde er

hidtil ikke blevet systematisk belyst på tværs af alle kommuner. Vi ved derfor relativt lidt

om den generelle brugertilfredshed blandt ydelsesmodtagere af socialfaglig støtte.

Der er på den baggrund taget initiativ til at igangsætte en national brugertilfredsheds-

undersøgelse på det specialiserede voksenområde. Social- og Ældreministeriet har bedt

VIVE om at gennemføre en sådan undersøgelse. Undersøgelsen indgår i Social- og Æl-

dreministeriets igangværende evaluering af det specialiserede socialområde i Danmark.

Tilfredshedsundersøgelsen har til formål at belyse brugertilfredsheden med en række

specifikke borgerrettede ydelser, der leveres i forbindelse med den socialpædagogiske

støtte til borgere i eget hjem, på botilbud eller botilbudslignende tilbud. Desuden belyser

undersøgelsen borgernes tilfredshed med visitationsprocessen og kontakt til de respek-

tive visitationsmyndigheder. Undersøgelsen er igangsat, fordi vi i Danmark ved relativt

lidt om borgernes oplevelse af den socialfaglige støtte og visitationsprocessen, når de

tildeles støtte. Endelig tjener undersøgelsen som en slags pilottestmed hensyn til frem-

adrettet at anvende spørgeskemaer i forhold til målgruppen.

Ønsket er, at resultaterne fra undersøgelsen vil bidrage til det kommunale udviklingsar-

bejde med at sikre en høj kvalitet i ydelser til målgruppen. Konkret belyser undersøgelsen

følgende temaer omkring borgernes tilfredshed:

▪

Borgernes tilfredshed med den støtte, de modtager

Borgernes oplevelse af, om støtten er dækkende

Borgernes relation til sagsbehandler og fagprofessionelle

Borgernes udbytte af den tildelte støtte

Borgernes oplevelse af visitationsprocessen

▪

Borgernes vurdering af deres handleplan (§ 141)

Borgernes oplevelse af leveforholdene på botilbud/botilbudslignende tilbud.

Temaerne er udvalgt, dels fordi de afspejler anbefalinger til vurdering af brugeroplevet

kvalitet af ydelser formuleret i internationale vurderingsværktøjer (se afsnit 2.2), dels har

en følgegruppe nedsat af Social- og Ældreministeriet, bestående af relevante aktører og

organisationer på området, peget på væsentlige emner af betydning for borgernes til-

fredshed.

1.2

Data og metode

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaun-

dersøgelse med telefoninterviewopfølgning ved manglende besvarelser. Spørgeske-

maet er udarbejdet af VIVE, og dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik. Mål-

gruppen for undersøgelsen er borgere 18+ år, som modtager socialpædagogisk støtte i

eget hjem, på botilbud eller botilbudslignende tilbud.

I alt deltog 5.040 borgere i undersøgelsen. Populationen udgøres af 47.115 personer, der

er tildelt ydelser via SL §85 + §§ 107-108 i Danmark. Blandt personer, der modtager so-

cialpædagogisk støtte i eget hjem, er der tilfældigt udtrukket en stikprøve på 6.516 per-

soner, og for borgere i botilbud og botilbudslignende tilbud er alle personer i populatio-

nen valgt, da opnåelsesprocenten i denne gruppe forventedes at være lav. Danmarks

Statistik har genereret begge grupper via HANDIC-registret fra 4. kvartal 2019. 730 re-

spondenter svarede, at de ikke modtager støtte, hvorfor vi har valgt at lade dem udgå af

undersøgelsen og populationen. Det efterlader os med 4.310 gennemførte besvarelser,

svarende til en samlet svarprocent på 21,9 %. Ser vi på svarprocenten isoleret for bor-

gere med § 85-støtte i eget hjem, ligger den på 32,7 %, mens den for borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud (§§ 107-108 + § 85 i botilbudslignende tilbud) ligger noget

lavere på 17,2 %. Før vi dropper de 730 respondenter, der har svaret, at de ikke modtager

en relevant ydelse, ligger svarprocenten for personer med registreret § 85-støtte i eget

hjem på 39,9 %, mens den for personer registreret i botilbud/botilbudslignende tilbud

ligger på 17,6 %.

Det er kendt, at det er vanskeligt at gennemføre undersøgelser blandt borgere med fy-

sisk og psykisk funktionsnedsættelse, og at målgruppen derfor ofte er underrepræsen-

teret (Marpasat & Razafindratsima, 2010; Mitchell et al., 2006; Parsons, Baum & Johnson,

2000). Vi har i vores design taget højde for den forventede lavere svarprocent blandt

personer, der bor på botilbud/botilbudslignende tilbud i forhold til personer, der bor i

eget hjem. I analyserne benytter vi statistiske ”vægte” til at give et mere retvisende bil-

lede i gruppen af respondenter i henholdsvis botilbud/botilbudslignende tilbud og eget

hjem samt målgruppen som helhed og tager således – i nogen grad – højde for den lave

svarprocent og et skævt frafald.

Resultaterne bør imidlertid fortsat kun ses i perspekti-

vet af den lave deltagelse og det skæve frafald, hvorfor vi ikke med sikkerhed kan kon-

kludere, at de er repræsentative for hele målgruppen (se kapitel 2 for en gennemgang af

Bemærk, at der er anvendt populationsdata for borgere i eget hjem til at vægte resultaterne for borgere i eget

hjem, og at der anvendes populationsdata for borgere i botilbud til at vægte resultaterne for borgere i botilbud.

undersøgelsens metode og datagrundlag). Imidlertid bør resultaterne kun ses i perspek-

tivet af den lave deltagelse og det skæve frafald og kan ikke med sikkerhed siges at

være repræsentative.

Generelt er spørgeskemaundersøgelser blandt brugere på det psykosociale felt meget

lidt udbredte (Weigelt et al., 2016), og denne undersøgelse kan betragtes som en slags

pilottest, der undersøger muligheden for overhovedet at gennemføre spørgeskemaun-

dersøgelser blandt borgere på det specialiserede socialområde.

Social- og Ældreministeriet og VIVE er bevidste om, at det er udfordrende at gennemføre

en spørgeskemaundersøgelse blandt gruppen af ydelsesmodtagere bl.a. på grund af

kommunikative og kognitive udfordringer blandt borgergruppen. Imidlertid har det ikke

været muligt at gennemføre en landsdækkende undersøgelse på anden måde inden for

undersøgelsens tidsramme, bl.a. på grund af covid-19-pandemien, der har forhindret

gennemførelse af interview ansigt-til-ansigt. Fremadrettet anbefales det, at brugertil-

fredshedsundersøgelser i deres design i højere grad tager højde for borgernes (psykiske

og kognitive) vanskeligheder, særligt gældende for borgere på botilbud/botilbudslig-

nende tilbud. Dette kunne eventuelt gøres ved at sammensætte et repræsentativt sam-

ple og gennemføre besøgsinterview med disse borgere (eventuelt som supplement til

survey).

1.3

Målgruppe og støttebehov

De borgere, som er omdrejningspunktet for denne undersøgelse, modtog på undersø-

gelsestidspunktet et tilbud via servicelovens § 107 (midlertidigt ophold på boform), § 108

(permanent ophold på boform) eller § 85 i eget hjem eller § 85 på botilbudslignende tilbud

(for yderligere karakteristik af respondentgruppen se afsnit 2.5). Nedenfor er de forskel-

lige ydelsestyper beskrevet.

Serviceloven § 107

§ 107 er et tilbud om midlertidigt ophold i boformer til borgere, som på grund af betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger har be-

hov for det. Tilbuddet er rettet mod borgere, der har behov for omfattende hjælp til al-

mindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig

behandlingsmæssig støtte.

Tilbuddet er målrettet borgere, hvis behov for et botilbud ikke er varigt. Det vil sige, at

det ved visitationen vurderes, at vedkommende har et progressionspotentiale af en stør-

relsesorden, som betyder, at borgeren efter en korterevarende indsats på et antal år kan

mestre eget liv med mindre indgribende støtte.

Serviceloven § 108

§ 108 vedrører ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold. Tilbuddet er

målrettet borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje,

omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Servicelovens § 85

§ 85 vedrører socialpædagogisk bistand, som ydes til personer, der på grund af betyde-

ligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov

herfor. Socialpædagogisk bistand kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg,

således at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser. Socialpædagogisk bi-

stand kan også bestå af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, som

sætter borgeren i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Indsatsen tager så-

ledes sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller soci-

ale funktioner.

Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder,

bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen

mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige

tilbud. For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med den social-

pædagogiske bistand også at yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og

fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse.

Socialpædagogisk bistand kan ydes som et element i et samlet tilbud om bl.a. rådgivning,

støtte, hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til personer uanset deres bo-

form. I denne undersøgelse ser vi på § 85 tildelt til henholdsvis borgere i eget hjem samt

botilbudslignende tilbud.

Ydelsestyper i afrapporteringen

I afrapporteringen af undersøgelsens resultater (se kapitel 3) opdeler vi analyserne og

ser på tilfredsheden blandt borgere i henholdsvis botilbud/botilbudslignende tilbud

(§ 107, § 108, § 85 i botilbudslignende tilbud) versus eget hjem (§ 85 i eget hjem). Vi har

valgt at se på brugertilfredsheden i grupperne separat, idet borgerne i de to grupper (jf.

afsnit 2.4) har forskellige karakteristika vedrørende deres støttebehov, funktionsevne,

sociale problemstillinger og boligforhold, som potentielt kan påvirke deres tilfredshed

med den modtagende støtte. Hvor der er variation i resultaterne på tværs af ydelsesty-

perne, vil det ligeledes fremgå af resultaterne.

1.4

Måling af tilfredshed

Tilfredshedsundersøgelser er et både udbredt og populært værktøj til at give politikere

og beslutningstagere et billede af, hvordan det går med den service, de tilbyder bor-

gerne (Miller, Kobayashi & Hayden, 2009; Rasmussen, Olsen og Brogaard, 2014). Bru-

gertilfredshedsundersøgelser er imidlertid også et udskældt værktøj og kritiseres for

ikke at kunne sætte lighedstegn mellem brugertilfredshed og offentlig servicekvalitet –

noget, som tilfredshedsundersøgelser ofte implicit antages at kunne (Hjortskov, 2018).

Et kritikpunkt er, at når man kun spørger aktuelle brugere af en bestemt velfærdsservice

om deres tilfredshed, så er målingen ikke et repræsentativt billede på kvalitet af ydelsen,

fordi man med undersøgelsen alene giver en stemme til de borgere, som faktisk er blevet

tildelt og har valgt at tage imod ydelsen, men ikke de borgere, som har fravalgt den eller

ikke er blevet visiteret hertil (Mazor et al., 2002).

Et andet kritikpunkt er, at spørgeskemaundersøgelser med deres prædefinerede svar-

kategorier ikke tegner et nuanceret billede af borgernes oplevelser med den service, de

modtager, og derfor notorisk tegner et for positivt billede af brugernes tilfredshed. Af-

dækkes brugernes oplevelser via fx kvalitative metoder, indfanges langt flere facetter af

brugeroplevelsen, og der tegnes derfor et mere retvisende og nuanceret billede af ser-

vicekvaliteten (Gill & White, 2009). Et tredje kritik punkt er, at brugerundersøgelser for-

veksler brugernes erfaringer eller ønsker med tilfredshed (Danielsen, Garrat & Kornør,

2007). Erfaringer og ønsker til service kan potentielt trække brugernes vurderinger i en

mere positiv eller mere negativ retning og afspejler ikke den reelle tilfredshed.

I denne undersøgelse antager vi, at der ikke findes en lineær sammenhæng mellem til-

fredshed og kvalitet. Vi ønsker også at formidle til læserne, at rapportens resultat ikke

kan læses som en objektiv kendsgerning omkring kvalitet. Samtidig er det dog efter-

stræbelsesværdigt at give en stemme til de borgere, som ofte betegnes som ”svære at

nå” (hard to reach) (Taylor, Pooley & Carragher, 2016) og formidle deres oplevelse af

den socialpædagogise støtte.

Spørgsmålene indeholder i udgangspunktet fem forskellige svarmuligheder, hvoraf to er

positive, to er negative og én er neutral. Denne måde at sammensætte svarmuligheder

på er en ofte anvendt standard i tilfredshedsundersøgelser, som gør det mere sandsyn-

ligt at respondenterne vælger det svar, som passer bedst til dem. På grund af den lave

deltagelseskvotient vurderer vi i analysen imidlertid oftest svarene ud fra, om de har

været enten positive eller negative, således at de to muligheder for at svare henholdsvis

positivt eller negativt sammenfattes til en enkelt ytring. I tabellerne fremstiller vi borger-

nes svarafgivelser præcist, men ofte vil vi i teksten ikke gå i dybden med nuancerne

mellem fx tilfreds og meget tilfreds, fordi antallet af borgere i de respektive svarkatego-

rier er relativt lav.

Som det vil fremgå af analyserne, har mange respondenter desuden valgt at svare ”ved

ikke” til spørgsmål, som vi ellers ville formode, at de måtte have en holdning til. Vi vur-

derer denne svarafgivelse som et tegn på, at undersøgelsesformen har udfordret mål-

gruppen kognitivt.

1.5

Læsevejledning

Rapporten er bygget op, således at vi i kapitel 2 gennemgår undersøgelsens metode,

datagrundlag og databearbejdning.

I kapitel 3 giver vi et overblik over brugertilfredsheden på det specialiserede voksenom-

råde i 2021. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er det muligt at se på tilfreds-

heden blandt borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem og på botil-

bud/botilbudslignende tilbud.

I kapitel 4 konkluderer og perspektiverer vi undersøgelsens resultater.

I bilagsdelen findes det spørgeskema, som respondenterne har besvaret (Bilag 1), un-

dersøgelse af betydningen af brug af vægtet data (Bilag 2) samt en række sammenlig-

nende analyser, introduceret i kapitel 3 (Bilag 3).

Metode, datagrundlag og databearbejdning

I dette kapitel gennemgår vi tilfredshedsundersøgelsens metode, datagrundlag og data-

bearbejdning.

2.1

Undersøgelsens metode og datagrundlag

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaun-

dersøgelse med telefoninterviewopfølgning for at højne svarprocenten (Silva, Smith &

Bammer, 2002). Spørgeskemaet er udarbejdet af VIVE, og dataindsamlingen er foretaget

af Danmarks Statistik.

Målgruppen for undersøgelsen er borgere 18+ år, som modtager socialpædagogisk

støtte i eget hjem (§ 85), på botilbud (SL §§ 107-108) eller botilbudslignende tilbud (§ 85

i botilbudslignende tilbud) i Danmark. Danmarks statistik har, på vegne af registre, ud-

trukket en stikprøve blandt borgere, der bor i eget hjem, mens hele populationen af bor-

gere, som bor i botilbud og botilbudslignende tilbud, indgår i undersøgelsen. Variationer

i målgruppepopulationen mellem de forskellige ydelsesmodtagere skyldes en forvent-

ning om en lavere svarprocent blandt borgere i botilbud og botilbudslignende tilbud.

Danmarks Statistik har genereret begge grupper via HANDIC-registret fra 4. kvartal

2019. Dette register indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om social service,

som gives til voksne med handicap eller anden udsathed. Formålet med statistikken er

at opgøre antallet af ydelsesmodtagere og at tilkoble informationer om deres baggrund

og levevilkår i øvrigt. Populationen består af ca. 50.000 personer på baggrund af data

fra 75 kommuner.

Spørgeskemaet er udsendt via borgernes e-Boks eller brevpost, hvis borgeren er und-

taget fra e-Boks. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra den 11. maj 2021 til den

27. juni 2021. I besvarelsen af spørgeskemaet har respondenterne kunnet gøre brug af

henholdsvis 'speak' (hvor spørgsmål og svarkategorier læses højt) samt 'forstørret tekst'.

Desuden har der i undersøgelsesperioden været mulighed for at kontakte teknisk sup-

port. De interviewpersoner, som ikke selvstændigt kunne besvare et spørgeskema, har

desuden haft mulighed for at bede pårørende, hjemmevejleder eller personale på botil-

buddet om støtte til at besvare spørgeskemaet.

Forud for undersøgelsen er borgerne blevet orienteret om undersøgelsen via et følge-

brev. Også botilbuddene er blevet orienteret om undersøgelsen via en skrivelse fra So-

cial- og Ældreministeriet. Borgerne modtog i undersøgelsesperioden to skriftlige påmin-

delser om at besvare undersøgelsen. Borgere, der bor i eget hjem, og som ikke havde

besvaret spørgeskemaet over web, blev kontaktet og tilbudt opfølgende telefoninter-

view. Af etiske årsager blev det besluttet

ikke

at tilbyde borgere i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud telefoninterviews (hvilket ellers oprindelig var tænkt), da en pilottest (se

afsnit 2.3) havde vist, at det potentielt kunne stresse borgerne unødigt.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handicap-og-udsatte--voksne-

Dataindsamling ved brug af spørgeskemaer til udsatte borgere medfører altid frafald

(Rådet for Socialt Udsatte, 2009). Danske undersøgelser har dog vist en positiv effekt af

præmier som motiverende faktor for at deltage i spørgeskemaundersøgelser for borgere

med begrænsede økonomiske midler.

For at højne svarprocenten blev der udloddet 15

gavekort til ”SuperGavekortet” til en værdi af 500 kr. som gevinster i undersøgelsen. Af

etiske årsager blev det besluttet, at gavekortet blev udstedt til dagligvarer frem for pen-

gegaver.

Der deltog i alt 5.040 borgere i undersøgelsen. 730 personer har måtte udgå af under-

søgelsen (og populationen), fordi de svarede, at de ikke modtog den pågældende

ydelse. Datagrundlaget består herefter af 4.310 gennemførte besvarelser, svarende til

en samlet svarprocent på 21,9 %. Ser vi svarprocenten for borgere i eget hjem, ligger

den på 32,7 %

, mens den for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud ligger på 17,2 %.

Resultaterne er derfor ikke med sikkerhed repræsentative for den samlede bruger-

gruppe. Svarprocenterne før vi dropper de 730 respondenter, der ikke modtager en re-

levant ydelse, er for borgere i eget hjem 39,9 %, mens den for personer i botilbud/botil-

budslignende tilbud er 17,6 %.

Den høje andel (14 %) af respondenter, som svarer, at de ikke modtager den pågældende

ydelse, kan potentielt skyldes den tidsmæssige forskydning mellem de anvendte regi-

steroplysninger (4. kvartal 2019) og dataindsamlingen (2. kvartal 2021), hvor borgeren

potentielt ikke længere modtager den pågældende ydelse. Der kan imidlertid også være

tale om fejloplysninger fra respondenternes side, grundet eventuelle kognitive udfordrin-

ger eller et manglende ønske om at deltage i undersøgelsen (opt out).

Data fra surveyen er koblet til en række registre via Danmarks Statistiks Forskerservice

Disse baggrundsvariable vedrørende a) type af funkionsnedsættelse, b) demografi, c)

arbejdsmarkedstilknytning, d) uddannelse, e) indkomst og f) psykiatrihistorik. Koblingen

til baggrundsvariable foretages, fordi de pågældende forhold potentielt kan have indfly-

delse på borgerens oplevelse af tilfredshed med de tildelte ydelser. Med information om

de pågældende variable kan vi således teste for variation i tilfredshed mellem under-

grupper af hovedpopulationen. I sammenlignende analyser har vi anvendt en chi

-test til

samtlige variable suppleret med en Wilcoxon-Mann-Whitney test for ordinalt skalerede

variable. I alle test har vi anvendt et signifikansniveau på 5 %.

2.1

Udvikling af spørgeskemaet

Internationale undersøgelser af kvaliteten i tilbud på det specialiserede socialområde

anvender ofte spørgeskemaer med validerede spørgsmålsbatterier. Fælles for disse va-

liderede metoder er, at de kan lægges til grund for udregning af specifikke mål for, hvor-

dan borgerne oplever kvaliteten i de sociale tilbud. Imidlertid indebærer metoderne, at

borgerne er indstillede på (og i stand til) at gennemføre et relativt omfattende spørge-

skema. Det er blevet besluttet, at vi i denne danske brugertilfredshedsundersøgelse på

https://www.dst.dk/ext/2219282424/0/interview/Metodenotat-om-praemiers-effekt--docx.

Svarprocenten er ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik højere end for lignende undersøgelser, hvilket formo-

dentlig skyldes de opfølgende telefoninterviews.

VIVE har som forskningsinstitution lovhjemmel til at benytte de pågældende data med henvisning til §§ 10 og 11,

stk. 1 i Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) til forskningsmæssig brug.

det specialiserede voksenområde alene henter inspiration i de validerede spørgsmåls-

batterier (se nedenstående liste), men at spørgeskemaet målrettes konkrete støtteord-

ninger efter servicelovens § 85 og §§ 107 og 108 samt SL § 85 i botilbudslignende tilbud.

Målsætningen er at kunne levere deskriptive analyser af de centrale områder, men ikke

at kunne gennemføre de mest avancerede statistiske analyser. Spørgeskemaet indehol-

der derfor spørgsmålsbatterier, som kan levere et simpelt overblik over borgernes til-

fredshed med den støtte, som de modtager, og beregning af mere specifikke mål for

bestemte områder af støtten (og visitationsprocessen).

Spørgeskemaet er udarbejdet med henblik på at være relativt kort, af hensyn til mål-

gruppen, og indeholder 40 spørgsmål. VIVE har hentet inspiration i nedenstående vali-

derede spørgsmålsbatterier for måling af oplevet kvalitet i sociale tilbud i udviklingen af

spørgsmål anvendt i denne undersøgelse (se figur 2.1). Hovedinspirationen kommer fra

redskabet CQI-SCCS, som er et valideret instrument til at vurdere den brugeroplevede

kvalitet af støtte leveret i botilbud/botilbudslignende tilbud samt andre omsorgstjenester

i samfundet. Desuden er der hentet inspiration i den danske undersøgelse ”livet på hjem-

løseboformer”, som er udarbejdet til brugerundersøgelser på § 110 boformer (Benjamin-

sen, Dyrvig & Gliese 2015).

Det endelige spørgeskema, udsendt til respondenterne, fremgår af Bilag 1.

Figur 2.1

Validerede spørgsmålsbatterier til måling af brugertilfredshed

Report card score

Nabitz UW, Aarsse HR, van den Brink W (2005). Consumer satisfaction as a quality indicator

for mental health and addiction treatment services in the Netherlands. https://hdl.han-

dle.net/11245/1.260581.

CAHPS (Consumer Assessment of Healthcare Providers and Systems)

Weech-Maldonado R, Carle A, Weidmer B, Hurtado M, Ngo-Metzger Q, Hays RD (2012). The

Consumer Assessment of Healthcare Providers and Systems (CAHPS) Cultural Competence

(CC) Item set. Medical Care, 50(9): S22-S31.

QUOTE (QUality Of care Through the patient’s Eyes)

Sixma HJ, van Campen C, Kerssens JJ, Peters L (2000). Quality of care from the perspec-

tive of elderly people: the QUOTE-Elderly instrument. Age and Ageing, (29): 173-178.

TSQM (Treatment Satisfaction Questionnaire for Medication)

Vermersch P, Hobart J, Dive-Pouletty C, Bozzi S, Hass S, Coyle PK (2017). Measuring treat-

ment satisfaction in MS: Is the Treatment Satisfaction Questionnaire for Medication fit for

purpose? Mult Scler, 23(4):604-613.

CQI (Consumer Quality Index)

Altena AM, Beijersbergen MD, Wolf JRLM (2014). Homeless youth’s experiences with shel-

ter and com-munity care services: Differences between service types and the relationship

to overall service quality. Children and Youth Services Review, 46: 195-202.

I formuleringen af karakteren af spørgsmål og svarkategorier har vi tilstræbt brug af

korte, klare sætninger med et lavt lixtal, at ord og formuleringer er tilstrækkeligt klare og

tydelige, og at spørgsmålenes indhold opleves som vedkommende og meningsfulde for

målgruppen. Vi har desuden arbejdet med det visuelle udtryk. Likert-skalaer, til at måle

tilfredshed, understøttes af humørikoner (smiley ideogrammer), som indikerer respon-

dentens holdning.

2.2

Pilottest af spørgeskema

I marts 2021 blev spørgeskemaet pilottestet af Danmarks Statistik. Til pilottesten an-

vendte Danmarks Statistik en stikprøve blandt borgere over 18 år med tilbud efter SL

§ 85, SL §§ 107-108 og § 85 i botilbudslignende tilbud. Stikprøven bestod af 231 borgere

og blev udtrukket på baggrund af ’HANDIC-registret’. Pilottesten blev gennemført som

telefoninterview.

Pilottesten havde dels til formål at teste respondenternes forståelse af spørgsmålene, fx

ved at lade respondenterne besvare og genfortælle spørgsmålet, dels at få responden-

ternes respons på spørgsmålene, fx ved at lade dem beskrive deres umiddelbare reak-

tion herpå. Pilottesten viste, at spørgsmålene generelt var meningsfulde og intuitive for

respondenterne, men at der var behov for ændring af enkelte ord, formuleringer og pla-

cering af hjælpetekster. På baggrund af pilottesten blev spørgsmålene tilpasset mål-

gruppen. For eksempel blev det præciseret, at respondenterne kunne tænke på den

hjemmevejleder eller det personale, som vedkommende ofte modtager støtte fra, når de

besvarede spørgsmålene, da nogle respondenter havde svært ved at svare generelt med

udgangspunkt i en større personkreds af personale.

Pilottesten havde en lav svarprocent (7 %). Der blev udført i alt 16 fulde interviews med

personer i aldersgruppen 20-62 år med en gennemsnitsalder på 42,9 år. Kønsfordelingen

i pilotundersøgelsen var nogenlunde lige fordelt, men med en lille overrepræsentation af

mænd: 9 ud af de 16 interviewede. 6 af de interviewede respondenter bor på et midlertidigt

botilbud, hvoraf 3 er diagnosticeret med en sindslidelse og 3 personer med en intellek-

tuel/kognitiv forstyrrelse. Der er 5 personer, som bor på et længerevarende botilbud,

hvoraf 3 er diagnosticeret med sindslidelse og 2 med en intellektuel/kognitiv forstyrrelse.

Endvidere er der 5 personer, som modtager socialpædagogisk støtte, hvoraf 2 er diagno-

sticeret med sindslidelse og 3 med en intellektuel/kognitiv forstyrrelse.

Parallelt til Danmarks Statistiks pilottest besøgte VIVE et større botilbud på Lolland-Fal-

ster, som huser borgere både med midlertidigt og permanent ophold. På botilbuddet

interviewede vi 3 borgere og gennemgik spørgeskemaet, dels for at kunne skærpe

spørgsmålenes formuleringer yderligere, dels for at observere, hvordan borgere med

komplekse sociale og psykiske problemstillinger forholdt sig til spørgeskemaet. Denne

kvalitative pilottest viste også, at spørgsmålene fremstod forståelige for målgruppen,

dog med få vanskelige betegnelser. Eksempelvis fremhævede alle 3 pilotrespondenter,

at de omtaler og forstår personalet som ”bostøtter”, selvom dette ikke er den formelle

betegnelse. Vi har således valgt at benytte betegnelserne

”bostøtte, hjemmevejleder og

personalet på botilbuddet”

i spørgsmålene i undersøgelsen.

Interviewene understregede også, at den del af målgruppen, som opholder sig på botil-

bud/botilbudslignende tilbud, kunne have vanskeligt ved at bevare koncentrationen til at

besvare et online spørgeskema. Samtidig har det været vigtigt for undersøgelsen at få

så mange borgere som muligt til at deltage i undersøgelsen, inkl. borgere med komplekse

problemstillinger. I forlængelse af pilotinterviewene, hvor VIVEs forskere bl.a. observe-

rede udfordringer for borgere på botilbud, besluttede vi derfor at lade det være op til

borgerne selv eventuelt at bede pårørende, hjemmevejledere eller personalet fra botil-

buddet om støtte til at besvare spørgeskemaet. For denne undersøgelse har vi således

vurderet, at potentiel støtte fra pårørende eller personale har været nødvendig for ikke

at ekskludere en del af målgruppen. Da vi samtidig anerkender, at støtte fra pårørende

eller personale kan påvirke borgernes svar, har vi foretaget analyser for at belyse såkaldt

’response bias’ (se afsnit 2.6). Analysen viser, at hjælp fra henholdsvis pårørende og

personale har en signifikant betydning for respondenternes svar. Sammenlignet med de

respondenter, der ikke har modtaget hjælp, har respondenter, som har fået hjælp fra

pårørende, en tendens til at angive en lavere tilfredshed, mens respondenter, der har

fået hjælp fra personalet, har en tendens til at angive en højere tilfredshed.

Pilottestene (både den kvantitative og den kvalitative) viste desuden, at nogle borgere

med psykiske og kognitive udfordringer samt intellektuelle forstyrrelser, på botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud, blev nervøse over at blive kontaktet over telefonen. Enkelte havde

desuden svært ved at overkomme samtalen. På den baggrund blev det forud for gen-

nemførelsen af den endelige spørgeskemaundersøgelse besluttet at kontakte lederne af

botilbud/botilbudslignende tilbud med information om undersøgelsen og bede dem in-

formere borgere og deres pårørende herom. I den endelige spørgeskemaundersøgelse

blev det desuden besluttet ikke at gennemføre opfølgende telefoninterview blandt bor-

gere på botilbud/botilbudslignende tilbud, der ikke havde besvaret den første henven-

delse om deltagelse i undersøgelsen. Fordi der ikke blev gennemført opfølgende tele-

foninterview blandt borgere på botilbud og botilbudslignende former – og for at få be-

svarelser fra så mange borgere så muligt på botilbud, blev det besluttet at anvende et

totaludtræk blandt hele populationen. Blandt borgere i eget hjem blev der udtrukket en

stikprøve og anvendt telefonopfølgning.

Pilottestene gav anledning til en drøftelse af det formålstjenestelige i, at fremtidige bru-

gertilfredshedsundersøgelser i deres design, i højere grad tager højde for borgernes

(psykiske og kognitive) vanskeligheder, særligt gældende for borgere på botilbud/botil-

budslignende tilbud. Dette kunne eventuelt gøres ved at sammensætte et repræsenta-

tivt sample og gennemføre besøgsinterview (eventuelt som supplement til survey) med

disse borgere frem for at sende et spørgeskema ud til den samlede population. Ved at

interviewe borgerne på deres bopæl er det muligt at støtte borgerne og gøre opgaven

med at svare på spørgsmålene overskuelig. Fordelen ved besøgsinterview er, at bor-

gerne mødes i deres miljø og på deres præmisser, hvilket sandsynligvis vil hæve delta-

gelseskvotienten. Udfordringen er, at en sådan metode er mere omkostningstung (Tay-

lor, Pooley & Carragher, 2016). Grundet undersøgelsens tidsmæssige ramme samt re-

striktioner i forbindelse med covid-19-pandemien har besøgsinterview ikke været mulige

at gennemføre i denne undersøgelse.

2.3

Population, stikprøvedesign og vægtning

Population og stikprøvedesign

Populationen i 2021 udgøres af 47.115 personer, der i 4. kvartal 2019 er tildelt ydelser via

SL § 85 + §§ 107-108 i Danmark. Stikprøven er designet på en måde, så vi kan sikre så

godt et datagrundlag som muligt. Derfor er populationen og stikprøven stratificeret i 2

strata (se tabel 2.1). Stratum 1 er personer, der modtager socialpædagogisk støtte i eget

hjem, mens Stratum 2 er personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbud

eller botilbudslignende tilbud. I Stratum 1 er der tilfældigt udtrukket en stikprøve på 6.516

personer; for Stratum 2 er alle personer i populationen valgt, da opnåelsesprocenten for

dette strata forventedes at være lav.

Tabel 2.1

Stikprøvedesign

1. Svar

2. Nettostik

3. Bruttostik

4. Population

Antal

I alt

Strata

1. § 85 i eget hjem

2. Botilbud og botilbudslignende tilbud

Kilde:

Danmarks Statistik.

5.040

20.364

21.288

47.115

2.603

2.437

6.516

13.848

6.850

14.438

32.328

14.787

Vægtning (opregning)

Bortfaldet for undersøgelsen fordeler sig ikke jævnt over forskellige karakteristika. Dette

betyder, at undersøgelsens svar muligvis ikke er repræsentative for populationen. I et

forsøg på at genskabe repræsentativiteten og korrigere for det skæve bortfald (på

kendte parametre), har vi lavet en bortfaldsanalyse, der danner grundlag for en opreg-

ning til populationen med brug af statistiske vægte, så det i et vist omfang er muligt at

udtale sig om populationen som helhed og for hvert stratum for sig.

Bortfaldsanalysen udføres ved hjælp af ”Proc Logistic” i SAS. Analysen viser, at register-

oplysningerne for alder, uddannelsesniveau (højeste fuldførte uddannelse), herkomst og

region har signifikant betydning for bortfaldet i begge strata. Vi har valgt at bruge alder,

køn, uddannelsesniveau, herkomst og region i opregningen.

Opregningen er foretaget for hvert stratum for sig, og summen af vægtene i hvert stra-

tum udgør populationsstørrelsen i stratummet, og summen af vægtene totalt udgør den

totale population. Da hvert strata opregnes for sig selv, tages der højde for, at der er

forskellige udvælgelsessandsynligheder for de to strata.

I opregningen har vi foretaget en analyse af, hvor mange personer der repræsenterer

besvarelserne i hver celle. Analysen viser, at der i alle celler er et tilstrækkeligt data-

grundlag til at foretage en opregning. Desuden er der foretaget Gi-test, som viser, at vi

ikke tildeler nogen en vægt, der er for stor eller for lav (negativ).

I analyserne benytter vi disse vægte med henblik på at give et mere retvisende billede

af tilfredsheden i målgruppen som helhed samt for gruppen af respondenter i henholds-

vis botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem og tager således – i nogen grad –

højde for den lave svarprocent og det skæve frafald blandt respondenter. Vægtningen

giver mulighed for at beregne den samlede fordeling på de forskellige indikatorer for den

samlede gruppe af respondenter samt fordelt på de to strata.

Da der tale om relativt lave svarprocenter i begge strata, har vi undersøgt, i hvilken grad

vægtningen medfører signifikante ændringer i nogen af resultaterne. I det følgende viser

vi fordelingerne på en række variable for vægtet og uvægtet data, både for den samlede

data og opdelt i borgere i eget hjem og borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud.

Ser vi på fordelingerne på alle undersøgte surveyspørgsmål, er svarfordelingerne meget

ens på tværs af vægtet og uvægtet data, både når vi ser på borgere i eget hjem og

borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud og data samlet (se udvalgte analyser i Bi-

lagsfigur 2.1-Bilagsfigur 2.5). Vi har endvidere udført signifikanstest på både vægtet og

uvægtet data på de krydstabuleringer, der er vist i rapporten og her finder vi ingen for-

skelle i, hvilke resultater, der er signifikante og hvilke, der ikke er, uanset om vi bruger

vægtet data eller ej. Imidlertid bør resultaterne kun ses i perspektivet af den lave delta-

gelse, og undersøgelsens resultater kan ikke med sikkerhed generaliseres til at gælde

for hele målgruppen.

2.4

Respondent karakteristik

Målgruppen for brugertilfredshedsundersøgelsen er borgere på 18 år eller derover med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillin-

ger, som modtager støtte efter SL § 85, § 85 i botilbudslignende tilbud samt SL §§ 107-

108. Nedenfor er afbilledet en række deskriptive oplysninger om målgruppen.

Tabel 2.2 indeholder en række baggrundsfaktorer for målgruppen. Af tabellen fremgår

det, at der i datamaterialet er en nogenlunde lige fordeling mellem køn og alder, mens

fordelingen på støtteparagraf afspejler den lavere svarprocent blandt borgere på botil-

bud og botilbudslignende tilbud.

Tabel 2.2

Fordeling på baggrundsfaktorer. Procent (vægtet)

Eget hjem

Stik-

prøve

Popula-

tion

Botilbud/botilbuds-

lignende tilbud

Stik-

prøve

Popula-

tion

Samlet

Stik-

prøve

Popula-

tion

Køn

Mænd

Kvinder

Aldersgruppe

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Strata

§ 85 Socialpædagogisk støtte i eget

hjem

Botilbud/botilbudslignende tilbud

Støtte-paragraf

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botil-

bud

§ 85 Socialpædagogisk støtte i eget

hjem

§ 107 Midlertidigt botilbud

§ 108 Længerevarende botilbud

N i alt

Kilde:

Survey- og registeroplysninger.

100

1.930

100

32.328

2.380

14.787

4.310

47.115

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt respondenterne, om de selv oplever at have

kognitive, fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Tabel 2.3 viser et billede af re-

spondenternes besvarelser. Af tabellen fremgår det, at respondenterne i nogen grad og

i høj grad oplever både kognitive, fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Tabel 2.3

Fordeling på baggrundsfaktorer, del 2. Procent (vægtet)

Eget hjem

Botilbud/botilbuds-

lignende tilbud

Samlet

Kognitive udfordringer

Jeg har/oplever ikke disse problemer

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Fysiske vanskeligheder

Jeg har/oplever ikke disse problemer

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Psykiske vanskeligheder

Jeg har/oplever ikke disse problemer

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Sociale vanskeligheder

Jeg har/oplever ikke disse problemer

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N i alt

Kilde: Survey-oplysninger.

1.930

2.380

4.310

Tabel 2.4 viser en række yderligere baggrundsfakta omkring respondentgruppen, truk-

ket via nationale registre. Tabellen viser, at der i undersøgelsen indgår borgere fra alle 5

regioner, og som har modtaget støtte fra under et 1 til mere end 5 år. Desuden ses det,

at den procentvise andel af borgere med forskellige typer af udfordringer fordeler sig

anderledes i de officielle registre kontra borgernes egen vurdering af deres væsentligste

udfordringer oplyst i tilfredshedsundersøgelsen (Tabel 2.3).

Tabel 2.4

Fordeling på baggrundsfaktorer, del 3. Procent (vægtet)

Eget hjem

Stik-

prøve

Periode modtaget ydelse

< 1 år

1-2 år

2-3 år

3-5 år

5+ år

Region

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Vanskelighed

Fysisk funktionsnedsættelse

Kognitiv funktionsnedsættelse

Sindslidelse

Socialt problem

Ukendt

Uddannelse

MVU eller højere

Gymnasial / Erhvervsfaglig / KVU

Grundskole / Uoplyst

N i alt

Anm.:

Kilde:

Botilbud/botilbuds-

lignende tilbud

Stik-

prøve

2.380

Popula-

tion

14.787

Samlet

Stik-

prøve

4.310

Popula-

tion

47.115

Popula-

tion

32.328

1.930

- = disse celler overholder ikke diskretionskravet

Survey- og registeroplysninger.

I Tabel 2.5 kan vi se, hvad borgerne får støtte til, opdelt på om borgen bor i botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud eller eget hjem. Det ses, at der er en statistisk signifikant variation

i typen af støtte fordelt blandt eget hjem og botilbud/botilbudslignende tilbud. En væ-

sentlig større andel af borgerne får fx hjælp til personlig pleje og til at planlægge sin dag

på botilbud/botilbudslignende tilbud. Det ses også, at hovedparten af borgerne i både

botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem modtager støtte til at tale om, hvordan

de har det.

Tabel 2.5

Støttebehov særskilt for boligforhold. Procent (vægtet)

Eget hjem

Botilbud/botil-

budslign. tilbud

2.380

I alt

4.310

Sig.

***

at planlægge din dag

at klare personlig pleje

at være sammen med andre

at tale om, hvordan du har det

at sætte mål op for det næste år

at holde kontakt til sagsbehandler

at holde kontakt til behandlere

at deltage i fritidsaktiviteter

at udføre praktiske opgaver

at være i uddannelse eller beskæftigelse

N i alt

Kilde:

Survey-oplysninger.

1.930

Tabel 2.6 viser, hvilken støtte borgerne er visiteret til fordelt på typen af tilbud. Igen ses

der en statistisk signifikant forskel i fordeling af ydelsestyper på tværs af § 85 i eget

hjem og § 85 i botilbudslignende tilbud samt SL §§ 107-108.

Tabel 2.6

Støttebehov særskilt for støtte-paragraf. Procent (vægtet).

§ 85 Soci-

alpæda-

gogisk

støtte i

botilbud

at planlægge din dag

at klare personlig pleje

at være sammen med andre

at tale om, hvordan du har det

at sætte mål op for det næste år

at holde kontakt til sagsbeh.

at holde kontakt til behandlere

at deltage i fritidsaktiviteter

at udføre praktiske opgaver

at være i udd. eller beskæft.

N i alt

Kilde:

Survey-oplysninger.

§ 85 Soci-

alpæda-

gogisk

støtte i

eget hjem

1.930

§ 107

Midlerti-

digt botil-

bud

621

§ 108

Længere-

varende

botilbud

463

I alt

Sig.

1.296

4.310

***

2.5

Frafaldsanalyse

I dette afsnit behandler vi undersøgelsens svarprocenter og frafald. Ved at sammenligne

respondenter, der indgår i undersøgelsen, med besvarelser fra hele populationen, får vi

en indikation af undersøgelsens repræsentativitet.

Tabel 2.7 viser svarprocenter særskilt for personer, der får § 85-støtte i eget hjem og

personer i botilbud/botilbudslignende tilbud, fordelt på baggrundsvariable.

Tabel 2.7

Antal personer i stikprøven, antal respondenter og svarprocent fordelt på

baggrundskarakteristika. Særskilt for personer, der bor i eget hjem og per-

soner i botilbud/botilbudslignende tilbud. Antal og procent.

Andel

af stik-

prøven

Andel

respon-

denter

1.930

Svar-

procent

32,7

30,7

34,9

***

26,2

32,8

35,2

36,4

34,4

37,4

***

34,1

14,7

34,4

32,3

***

48,5

37,3

29,5

19,4

18,6

17,0

***

32,7

32,4

100

32,7

17,2

22,7

13,0

17,0

30,3

***

17,6

11,4

16,7

17,2

***

22,6

21,8

19,0

13,4

11,3

8,3

***

16,2

18,7

***

Andel

af stik-

prøven

13.813

Andel

respon-

denter

2.380

Svar-

procent

17,2

***

Antal i alt

Køn

Mænd

Kvinder

Aldersgruppe

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Herkomst

Dansk

Indvandrere/Efterkommere

Familietype

Par

Enlig

Uddannelse

MVU eller højere

Gymnasial/Erhvervsfaglig/

KVU

Grundskole/Uoplyst

Arbejdsmarkedstilknytning

Ikke i beskæftigelse/under

uddannelse

I beskæftigelse/under ud-

dannelse

Støtte-paragraf

§ 85 Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

§ 85 Socialpædagogisk

støtte i botilbud

§ 107 Midlertidigt botilbud

§ 108 Længerevarende botil-

bud

Kilde:

Registeroplysninger.

5.906

Sammenligner vi de to grupper (personer i eget hjem og personer i botilbud/botilbuds-

lignende tilbud) ser vi, at svarprocenten adskiller sig markant. For personer med i eget

hjem ligger den generelle svarprocent på 32,7 %, mens den for personer i botilbud/botil-

budslignende tilbud ligger på 17,2 %.

For begge grupper er svarprocenten for kvinder signifikant højere end svarprocenten for

mænd.

Svarprocenten er stigende med alder for personer med § 85-støtte i eget hjem og går

fra 26,2 % for de 18-29-årige til 37,4 % for de 70+-årige. I modsætning hertil er svarpro-

centen faldende for personer med § 85-støtte i eget hjem – fra 22,6 % for den yngste

aldersgruppe til 8,3 % for den ældste. Forskellen er signifikant for begge grupper.

Ser vi på svarprocenterne opdelt på etnisk oprindelse, er forskellen signifikant for begge

grupper, og for begge grupper er det personer med dansk oprindelse, der har den høje-

ste svarprocent.

Svarprocenterne varierer ikke signifikant for personer i botilbud/botilbudslignende til-

bud, hvis vi opdeler på familietype, men for personer med § 85-støtte i eget hjem er

svarprocenten for personer, der bor i parfamilier, signifikant højere end de enlige respon-

denter i denne gruppe.

I forhold til uddannelse ligger svarprocenten for personer med § 85-støtte mellem 26,2 %

(Uoplyst) og 48,7 % (MVU). Overordnet set ser vi en tendens mod en højere svarprocent,

jo højere uddannelse personer i denne gruppe har. For personer i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud ligger svarprocenten mellem 12,1 % (Uoplyst) og 22,2 % (Gymnasial uddan-

nelse). For denne gruppe finder vi ikke nogen overordnet tendens, men her er forskellen

mellem kategorierne signifikant.

Ser vi på svarprocenterne opdelt på arbejdsmarkedstilknytning, har personer i beskæf-

tigelse eller under uddannelse en højere svarprocent end personer, der hverken er i be-

skæftigelse eller under uddannelse for begge grupper. Det er dog kun for personer i

botilbud/botilbudslignende tilbud, at denne forskel er signifikant.

For personer i botilbud/botilbudslignende tilbud kan vi skelne mellem de paragraffer,

støtten er givet efter. Her ligger svarprocenten mellem 13,0 % for personer i § 108-boti-

lbud og 22,7 % for personer i § 107-botilbud.

Tabel 2.8

Antal personer i stikprøven fordelt på status for undersøgelsen. Særskilt for

personer, der får § 85-støtte i eget hjem og personer i botilbud/botilbuds-

lignende tilbud. Antal og procent

Eget hjem

Antal

Status for undersøgelse

Svar

Delvist gennemført

Nægter

Øvrigt bortfald

Sprogvanskeligheder

Forkert telefonnummer

Ikke fundet telefonnummer

Ikke svaret

I alt

Kilde:

Survey-oplysninger.

Botilbud/botilbuds-

lignende tilbud

Antal

2.437

158

437

6.598

4.218

13.848

Procent

17,6

1,1

3,2

0,0

47,6

30,5

100,0

Antal

5.040

268

739

119

154

8.709

5.307

20.364

I alt

Procent

***

24,7

1,3

3,6

0,6

0,1

0,8

42,8

26,1

100,0

Procent

39,9

1,7

4,6

1,8

0,4

2,4

32,4

16,7

100,0

2.603

110

302

119

154

2.111

1.089

6.516

Tabel 2.8 viser stikprøven fordelt på status for undersøgelsen. Her ser vi årsagen til bort-

faldet, hvor de primære årsager til manglende svar for begge grupper er ”Ikke fundet

telefonnummer” og ”Ikke svaret”. For personer i botilbud/botilbudslignende tilbud er det

tilfældet for hele 47,6 % af bortfaldet, at det ikke har været muligt at finde et telefon-

nummer. Den tilsvarende andel for personer, der bor i eget hjem, er 32,4 %. Nægter-

andelen ligger på 4,6 og 3,2 % for henholdsvis personer, der bor i eget hjem, og personer

i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Tabel 2.9

Antal respondenter og antal personer i populationen fordelt på baggrundskarakteristika. Særskilt for personer, der bor i eget

hjem og personer i botilbud/botilbudslignende tilbud. Antal og procent

Respondenter

Antal

Uvægtet

andel

100,0

49,3

50,7

20,0

21,2

19,4

21,1

13,6

4,6

96,6

3,4

19,2

80,8

9,4

28,6

62,0

93,2

6,8

100,0

Vægtet

andel

100,0

52,2

47,8

22,3

22,7

19,5

19,7

11,9

3,9

94,2

5,8

18,6

81,4

7,1

24,9

68,0

92,9

7,1

100,0

Populationen

Antal

32.328

16.751

15.577

7.840

6.949

6.102

6.256

3.934

1.247

29.936

2.392

6.048

26.272

461

5.371

20.470

30.007

2.321

32.328

Andel

100,0

51,8

48,2

24,3

21,5

18,9

19,4

12,2

3,9

1.865

370

1.560

181

552

1.197

1.798

132

1.930

92,6

7,4

18,7

81,3

6,8

25,7

67,4

92,8

7,2

100,0

1.296

621

463

54,5

26,1

19,5

57,1

21,7

21,1

7.779

3.194

3.814

52,6

21,6

25,8

2.286

2.357

122

1.929

2.316

96,1

3,9

1,0

99,0

2,3

9,8

87,9

97,3

2,7

94,0

6,0

0,8

99,2

2,1

9,2

88,7

98,0

2,0

13.875

912

180

14.607

811

11.696

14.518

269

93,8

6,2

1,2

98,8

2,1

9,3

88,7

98,2

1,8

***

Antal

2.380

1.343

1.037

758

515

423

359

233

Respondenter

Uvægtet

andel

100,0

56,4

43,6

31,8

21,6

17,8

15,1

9,8

3,9

Vægtet

andel

100,0

59,9

40,1

24,6

17,5

16,1

19,4

14,6

7,8

Populationen

Antal

14.787

8.854

5.933

3.719

2.557

2.382

2.830

2.152

1.147

Andel

100,0

59,9

40,1

25,2

17,3

16,1

19,1

14,6

7,8

Alle

Køn

Mænd

Kvinder

Aldersgruppe

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Herkomst

Dansk

Indvandrere/Efterkommere

Familietype

Par

Enlig

Uddannelse

MVU eller højere

Gymnasial / Erhvervsfaglig / KVU

Grundskole / Uoplyst

Arbejdsmarkedstilknytning

Ikke i beskæftigelse/under uddannelse

I beskæftigelse/under uddannelse

Støtte-paragraf

§ 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud

§ 107 Midlertidigt botilbud

§ 108 Længerevarende botilbud

Kilde:

Registeroplysninger.

1.930

952

978

386

410

375

408

262

Tabel 2.9 viser fordelingen på en række baggrundskarakteristika for respondenterne,

der har deltaget i undersøgelsen, både uvægtet og vægtet og hele populationen af per-

soner, der får støtte i eget hjem og personer i botilbud/botilbudslignende tilbud. Sam-

menligner vi disse fordelinger, kan vi se, om de vægtede andele for respondenterne ad-

skiller sig signifikant fra populationen på forskellige baggrundskarakteristika.

Ser vi på køn, er kvinder overrepræsenterede i forhold til populationen for både personer,

der bor i eget hjem og personer i botilbud/botilbudslignende tilbud. Den højere andel

kvinder er samtidig signifikant højere blandt respondenterne end i populationen i begge

grupper for de uvægtede andele, men vægter vi data, adskiller andelene sig ikke længere

signifikant fra hinanden.

Fordelingen på alder for personer, der modtager støtte i eget hjem, viser, at de to yngste

aldersgrupper (18-29- og 30-39-årige) er underrepræsenteret blandt respondenterne i

forhold til hele populationen. Samtidig er særligt respondenter i alderen 50-69 år over-

repræsenteret blandt respondenterne i forhold til populationen. For personer i botil-

bud/botilbudslignende tilbud er situationen omvendt. Her er det de to yngste alders-

grupper, der er overrepræsenterede blandt respondenterne i forhold til populationen,

men de tre ældste aldersgrupper er underrepræsenterede i forhold til populationen.

Samlet set adskiller respondenterne for begge grupper sig signifikant fra de to populati-

oner for de uvægtede andele, men vægter vi data, adskiller andelene sig ikke længere

signifikant fra hinanden.

Ser vi på respondenternes herkomst, er personer af dansk herkomst signifikant overre-

præsenteret i forhold til indvandrere og efterkommere for både personer, der bor i eget

hjem, og personer i botilbud/botilbudslignende tilbud for de uvægtede andele. For de

vægtede data er personer af dansk herkomst stadig signifikant overrepræsenterede for

borgere i eget hjem, mens dette ikke længere er tilfældet for borgere i botilbud/botil-

budslignende tilbud.

Hvorvidt respondenter er enlige eller er del af en parfamilie, adskiller sig for de uvægtede

andele kun signifikant for populationen for personer, der bor i eget hjem, hvor enlige er

signifikant underrepræsenterede blandt respondenterne i forhold til populationen. For

personer i botilbud/botilbudslignende tilbud adskiller respondenter og population sig

ikke signifikant fra hinanden. Anvender vi vægtede data, adskiller respondenterne og

populationen sig ikke signifikant fra hinanden for hverken borgere i eget hjem eller i bo-

tilbud/botilbudslignende tilbud.

Personer med gymnasial uddannelse eller højere som højest fuldført uddannelse er over-

repræsenterede, mens personer med grundskole eller uoplyst uddannelse er underre-

præsenterede blandt respondenterne i forhold til populationen for personer, der bor i

eget hjem. For personer på botilbud/botilbudslignende tilbud finder vi de største for-

skelle mellem respondenterne og populationen for personer med grundskole eller uop-

lyst uddannelse som højest fuldført uddannelse, hvor førstnævnte kategori er overre-

præsenteret blandt respondenterne i forhold til populationen, mens personer med uop-

lyst uddannelse er underrepræsenterede. Forskellene mellem respondenter og popula-

tion er for begge grupper signifikant for de uvægtede andele, men for de vægtede data

finder vi ikke længere denne signifikante forskel.

Ser vi på de uvægtede andele for arbejdsmarkedstilknytning, adskiller respondenter og

population sig kun signifikant fra hinanden for personer i botilbud/botilbudslignende til-

bud, hvor personer i beskæftigelse eller under uddannelse er overrepræsenterede i for-

hold til personer, der ikke er nogen af delene. For personer, der modtager § 85-støtte,

er der ikke signifikant forskel mellem respondenter og population. De vægtede andele

adskiller sig ikke længere signifikant for andelene af populationen, hverken for borgere i

eget hjem og borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Ser vi på støtteparagraffen for personer i botilbud/botilbudslignende tilbud, er forskellen

mellem respondenter og population også signifikant, hvor personer, der modtager § 85-

støtte i botilbud og § 107-støtte (Midlertidigt botilbud), er overrepræsenterede blandt re-

spondenterne i forhold til populationen, mens personer, der modtager § 108-støtte (Læn-

gerevarende botilbud) er underrepræsenterede. Vægtningen af data får rettet op på nogle

af disse skævheder, men personer, der modtager § 85-støtte i botilbud, er overrepræsen-

terede, mens personer, der modtager § 108-støtte (Længerevarende botilbud) er under-

repræsenterede. Samlet set adskiller de vægtede andele for stikprøven og andelene for

populationen sig stadig signifikant fra hinanden.

For hovedparten af de undersøgte baggrundskarakteristika finder vi signifikante for-

skelle mellem respondenterne og populationen for både personer, der modtager § 85-

støtte i eget hjem, og personer i botilbud/botilbudslignende tilbud for de uvægtede an-

dele. Samlet set ser vi en tendens til, at det er de mere ressourcestærke personer i po-

pulationen, der indgår i undersøgelsen som respondenter. Vægtningen af data retter dog

op på stort set alle disse forskelle og bidrager således til at øge undersøgelsens repræ-

sentativitet.

2.6

Response bias – hjælp til besvarelse af undersøgelsen

Respondenterne har i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen kunnet vælge at

modtage hjælpe til at besvare spørgsmålene i spørgeskemaet fra henholdsvis en pårø-

rende eller det fagprofessionelle personale, som leverer støtten. I dette afsnit undersø-

ger vi, om hjælp til besvarelse af spørgeskemaet fra personale eller pårørende har med-

ført til systematiske forskelle i måden, hvorpå respondenterne vurderer deres tilfredshed

med den modtagede støtte.

Potentielt kan man forestille sig, at respondenter, som modtager hjælp til at besvare

spørgsmålene med støtte fra personale, kan have sværere ved at udtrykke sig kritisk

omkring den modtagede støtte fra personalet. Omvendt kan man forestille sig, at pårø-

rende ønsker det allerbedste for borgeren, hvorfor støtten eventuelt vurderes mere man-

gelfuld.

Resultaterne af analyserne gennemgås nedenfor.

Figur 2.2

Fordeling på hjælp til udfyldning af spørgeskemaet – særskilt for borgere i

eget hjem og på botilbud/botilbudslignende tilbud

Eget hjem

72%

20%

Botilbud

24%

35%

41%

20%

40%

60%

80%

100%

Ingen

Anm.:

Kilde:

Pårørende

Hjemmevejleder eller personale på botilbud

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.358. Eget hjem n = 1.905

Survey-oplysninger.

Ser vi på fordelingen af hjælp til udfyldning af spørgeskemaet fremgår det af Figur 2.2,

at borgere i eget hjem i mindre grad har modtaget hjælp til at udfylde spørgeskemaet.

72 % af de adspurgte har ikke modtaget hjælp til udfyldning, mens 20 % har modtaget

hjælp fra hjemmevejleder/personalet på botilbud/botilbudslignende tilbud, og de reste-

rende 8 % har modtaget hjælp fra pårørende. For borgere i botilbud/botilbudslignende

tilbud er det 24 % af de adspurgte, der ikke har modtaget hjælp, mens de resterende

76 % af borgerne på botilbud/botilbudslignende tilbud har modtaget hjælp til udfyldning

af spørgeskemaet. 41 % har modtaget hjælp fra personalet på botilbuddet, mens 35 %

har modtaget hjælp fra pårørende.

Borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud er således overrepræsenterede i forhold til

borgere i eget hjem blandt både hjælp fra pårørende og hjælp fra hjemmevejleder eller

personale på botilbud. I det følgende vil vi se på svarfordelinger på en række survey-

spørgsmål for de ovenstående tre kategorier af hjælp til udfyldning (Ingen; Pårørende;

og Hjemmevejleder eller personale på botilbud) for at undersøge, om der er forskelle i

disse. For at tage højde for den ovenstående skæve fordeling mellem borgere i eget

hjem og på botilbud/botilbudslignende tilbud vil vi ligeledes analysere disse separat.

Figur 2.3

Fordeling på generel tilfredshed med støtte – særskilt for hjælp til udfyld-

ning af spørgeskemaet

Ingen

Pårørende

Hjemmevejleder

eller personale på

botilbud

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

20%

Tilfreds

40%

Hverken eller

60%

Utilfreds

80%

Meget utilfreds

100%

Ved ikke

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Ser vi på den generelle tilfredshed, fremgår det af Figur 2.3, at borgere, der har modtaget

hjælp til udfyldning fra pårørende, har en signifikant lavere andel tilfredse og meget til-

fredse sammenlignet med borgere, der har fået hjælp til udfyldning af hjemmevejleder

eller personale på botilbud, men også sammenlignet med de borgere, der ikke har mod-

taget hjælp. Tilsvarende er en signifikant højere andel af borgere, der har modtaget hjælp

fra hjemmevejleder eller personalet på botilbud, tilfredse eller meget tilfredse sammen-

lignet med de borgere, der ikke har fået hjælp til udfyldning.

Ser vi på borgere i eget hjem og i botilbud/botilbudslignende tilbud separat, er der ten-

denser til, at det samme billede gør sig gældende for begge grupper.

Figur 2.4

Fordeling på borgerens oplevelse af kontakten med hjemmevejleder/perso-

nale på botilbud – særskilt for hjælp til udfyldning af spørgeskemaet

Ingen

Pårørende

Hjemmevejleder

eller personale på

botilbud

Meget god

Anm.:

Kilde:

20%

God

40%

Hverken eller

Dårlig

60%

Meget dårlig

80%

Ved ikke

100%

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Ser vi på oplevelsen af kontakten med hjemmevejleder eller personale på botilbuddet,

fremgår det af Figur 2.4, at borgere, der har modtaget hjælp til udfyldning fra pårørende,

har en signifikant lavere andel med en god eller meget god oplevelse sammenlignet med

borgere, der har fået hjælp til udfyldning af hjemmevejleder eller personalet på botilbud-

det, men også sammenlignet med de borgere, der ikke har modtaget hjælp. Tilsvarende

har en signifikant højere andel af borgere, der har modtaget hjælp fra hjemmevejlederen

eller personalet på botilbuddet, en god eller meget god oplevelse af kontakten sammen-

lignet med de borgere, der ikke har fået hjælp til udfyldning.

Ser vi på borgere i eget hjem og i botilbud/botilbudslignende tilbud separat, er der ten-

denser til, at det samme billede gør sig gældende for begge grupper.

Figur 2.5

Fordeling på borgerens oplevelse af hjælp fra hjemmevejleder/personale på

botilbud til at klare flere ting i hverdagen – særskilt for hjælp til udfyldning

af spørgeskemaet

Ingen

Pårørende

Hjemmevejleder

eller personale på

botilbud

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

20%

40%

I nogen grad

Slet ikke

60%

80%

100%

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Ser vi på oplevelsen af hjælp fra hjemmevejleder eller personale på botilbuddet til at klare

flere ting i dagligdagen, fremgår det af Figur 2.5, at borgere, der har modtaget hjælp til

udfyldning fra pårørende, har en signifikant lavere andel, der oplever dette i høj eller

nogen grad sammenlignet med borgere, der har fået hjælp til udfyldning af hjemmevej-

leder eller personale på botilbuddet, men også sammenlignet med de borgere, der ikke

har modtaget hjælp. Tilsvarende har en signifikant højere andel af borgere, der har mod-

taget hjælp til udfyldningen fra hjemmevejleder eller personalet på botilbud i høj eller

nogen grad en oplevelse af, at støtten hjælper borgeren i hverdagen sammenlignet med

de borgere, der ikke har fået hjælp til udfyldning.

Ser vi på borgere i eget hjem og i botilbud/botilbudslignende tilbud separat, er der ten-

denser til, at det samme billede gør sig gældende for begge grupper.

Figur 2.6

Fordeling på, hvorvidt borgeren mangler støtte til noget fra hjemmevejle-

der/personale på botilbud – særskilt for hjælp til udfyldning af spørgeske-

maet

Ingen

Pårørende

Hjemmevejleder

eller personale på

botilbud

20%

40%

60%

80%

100%

Anm.:

Kilde:

Nej

Ved ikke

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Ser vi på, hvorvidt borgeren mangler støtte til noget, fremgår det af Figur 2.6, at borgere,

der har modtaget hjælp til udfyldning fra pårørende, har en signifikant højere andel, der

mangler støtte sammenlignet med borgere, der har fået hjælp til udfyldning af hjemme-

vejleder eller personale på botilbuddet, men også sammenlignet med de borgere, der

ikke har modtaget hjælp. Blandt borgere, der har fået hjælp til udfyldning fra hjemmevej-

leder/personale på botilbud, er der også en signifikant højere andel, der mangler støtte

til noget sammenlignet med borgere, der ikke har fået hjælp til udfyldning.

Fokuserer vi udelukkende på borgere i eget hjem, er der en signifikant højere andel, der

mangler støtte til noget blandt borgere, der har fået hjælp af pårørende sammenlignet

med borgere, der har fået hjælp til udfyldning af hjemmevejleder eller personale på bo-

tilbuddet, men også sammenlignet med de borgere, der ikke har modtaget hjælp. For-

skellen på denne andel mellem borgere, der har fået hjælp fra personalet og de borgere,

der ikke har fået hjælp, er ikke signifikant. Resultaterne er de samme, hvis vi analyserer

borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud for sig selv.

Figur 2.7

Fordeling på, hvorvidt borgeren trives på botilbuddet – særskilt for hjælp til

udfyldning af spørgeskemaet

Nej

Pårørende

Personale på

botilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

20%

I nogen grad

40%

Hverken eller

60%

I mindre grad

80%

Slet ikke

100%

Ved ikke

Ingen n = 657, Pårørende n = 879, Personale på botilbud n = 822

Survey-oplysninger.

Ser vi på, hvorvidt borgeren på botilbud/botilbudslignende tilbud trives på botilbuddet,

ses det i Figur 2.7, at borgere, der har modtaget hjælp til udfyldning af spørgeskemaet

fra enten pårørende eller personalet på botilbud, har en signifikant højere andel, der

trives på botilbuddet sammenlignet med de borgere, der ikke har modtaget hjælp. An-

delen, der trives på botilbuddet blandt borgere, der har fået hjælp til udfyldningen fra

personalet, er ligeledes signifikant højere sammenlignet med borgere, der har fået hjælp

til udfyldningen fra pårørende.

Betydningen af ’response bias’

De ovenstående analyser af, om hjælp til at besvare spørgeskemaet fra henholdsvis på-

rørende eller hjemmevejleder/personale har medført systematiske forskelle i måden,

hvorpå respondenterne vurderer deres tilfredshed med den modtagede støtte viser, at

hjælp til besvarelserne har en signifikant betydning for respondenternes svar. Sammen-

lignet med de respondenter, der ikke har modtaget hjælp, har respondenter, som har

fået hjælp fra pårørende, en tendens til at angive en lavere tilfredshed, mens respon-

denter, der har fået hjælp fra personalet, har en tendens til at angive en højere tilfreds-

hed. Vi kan derfor ikke udelukke en vis bias i undersøgelsens resultater. Denne usikker-

hed er størst for borgere i botilbud/botilbudslignende forhold, hvor den største andel af

borgere har modtaget hjælp til besvarelserne.

Brugertilfredshed på det specialiserede

voksenområde i Danmark

I dette kapitel giver vi et kvantitativt overblik over brugertilfredsheden på det speciali-

serede socialområde i Danmark. Alle data i kapitlet stammer fra vores spørgeskemaun-

dersøgelse blandt borgere, som modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem eller på

botilbud/botilbudslignende tilbud. Resultaterne bør ses i perspektivet af en lav delta-

gelse blandt respondenter i undersøgelsen samt et skævt frafald og kan derfor ikke med

sikkerhed siges at være repræsentative for målgruppen.

Kapitlet er bygget tidskronologisk op i forhold til borgernes kontakt til de offentlige myn-

digheder og tildeling af støtte. Vi starter således med at belyse a) borgernes oplevelse

af visitationsprocessen, b) kontakt til de respektive visitationsmyndigheder samt c) brug

af handleplaner. Herefter beskriver kapitlet d) borgernes oplevelse af, om den tildelte

støtte er dækkende, og e) om de oplever et udbytte af støtten. Dernæst ser vi på, f)

hvordan borgerne oplever kontakten til deres hjemmevejleder/personale på botilbud, og

g) hvordan borger på botilbud/botilbudslignende tilbud oplever leveforholdende på ste-

det. Kapitlet afsluttes med at belyse h) borgernes generelle tilfredshed med den støtte,

de modtager, og de forhold, som har indflydelse herpå.

Kapitlet er struktureret således, at brugertilfredsheden er afrapporteret separat for hen-

holdsvis a)

borgere i eget hjem

og b)

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Opde-

lingen skyldes, at støttebehov, ydelser og rammer varierer væsentligt mellem de to grup-

per, hvorfor grupperne er relativt forskellige, hvilket potentielt kan skabe variation i den

oplevede brugertilfredshed (se afsnit 2.5). Borgere i eget hjem dækker over personer,

som modtager socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, mens borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud dækker over personer i midlertidigt ophold eller længere-

varende botilbud efter servicelovens §§ 107-108 samt borgere, der er bevilget en soci-

alpædagogisk indsats efter § 85 i botilbudslignende tilbud.

Kapitlet afrapporterer dels en række deskriptive analyser samt et antal sammenlignende

analyser, som belyser signifikante forskelle mellem forskellige grupper af borgere (fx

køn, alder, ydelsestype, støttebehov, familietype). De sammenlignende analyser afrap-

porteres dels separat for borgere i henholdsvis botilbud/botilbudslignende tilbud og eget

hjem samt for hele respondentgruppen samlet.

Hovedresultater vedrørende brugertilfredsheden er repræsenteret i kapitel 3. Sammen-

lignende analyser for hele respondentgruppen fremgår af Bilag 3. Sammenlignende ana-

lyser opgjort på gruppen af borgere i eget hjem versus botilbud/botilbudslignende tilbud

afrapporteres alene i prosa for at undgå identifikation af borgere grundet få responden-

ter i enkelte celler. Alle resultater afrapporteret i kapitlet er statistisk signifikante.

3.1

Oplevelse af visitation

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og

i eget hjem oplever visitationen, når de tildeles støtte. Afsnittet belyser dels borgernes

oplevelse af samarbejdet med deres sagsbehandler, herunder oplevelsen af at blive lyt-

tet til, dels ser vi på, om borgerne oplever, at deres støttebehov bliver opfyldt på basis

af den tildelte hjælp.

3.1.1

Oplevelsen af samarbejde med sagsbehandler

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen bedt borgerne vurdere samarbejdet med deres

sagsbehandler ved kommunen. Som det fremgår af Figur 3.1, angiver ca. halvdelen af

borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud (49 %) og eget hjem (57 %), at de sy-

nes, at samarbejdet med deres sagsbehandler fungerer godt eller meget godt. I sam-

menligning svarer 14 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 13 % af bor-

gerne i eget hjem, at de oplever, at samarbejdet fungerer dårligt eller meget dårligt. Op-

levelserne af samarbejdet med myndighedssagsbehandler er således ikke entydigt po-

sitive.

Figur 3.1

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommunen?

28%

29%

Eget hjem

17%

13%

22%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

18%

Meget godt

Anm.:

Kilde:

27%

19%

Godt

10%

15%

20%

Dårligt

25%

30%

Ved ikke

35%

Hverken eller

Meget dårligt

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Borgere, som bor i eget hjem, er signifikant mere tilfredse med samarbejdet med deres

sagsbehandler end borgere, som bor på botilbud/botilbudslignende tilbud. I begge grup-

per er der signifikant forskel mellem aldersgrupper, hvor ældre borgere (60+ år) er mere

kritiske over for samarbejdet med deres sagsbehandler end unge borgere (18-39 år).

Køn har derimod ingen signifikant betydning for oplevelsen af samarbejdet. For både

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud samt borgere i eget hjem gælder desuden, at

oplevelsen af et godt samarbejde med sin sagsbehandler afhænger af, hvorvidt bor-

gerne oplever at have sociale vanskeligheder eller ej. I jo højere grad borgerne oplever

at have sociale vanskeligheder, jo større er sandsynligheden for, at de oplever, at sam-

arbejdet med deres sagsbehandler ikke er velfungerende. Samtidig viser vores analyser,

at jo flere forskellige typer af vanskeligheder, borgeren oplever, jo dårligere opleves

samarbejdet med deres sagsbehandler.

Udfører vi analyserne for den samlede borgergruppe, får vi samme resultater som beskre-

vet ovenfor, for de to grupper separat. Analyser på det fulde datamateriale viser også, at

der er statistisk signifikant forskel i oplevelsen af samarbejdet på tværs af borgere, som

modtager forskellige typer af støtte. Borgere, som modtager SL § 85 i eget hjem, samt

borgere, som modtager SL § 107, er signifikant mere tilfredse med samarbejdet med deres

sagsbehandler end borgere, som modtager § 85 i botilbudslignende tilbud og SL §108. (De

sammenlignende analyser er afbilledet i Bilag 3: Oplevelse af visitation: Bilagsfigur 3.1-

Bilagsfigur 3.5).

3.1.2

Oplevelsen af udredningen

Vi har også spurgt respondenterne, hvorvidt de oplever, at der har fundet en grundig

udredning sted i forhold til deres støttebehov. Her svarer ca. halvdelen af borgerne i

botilbud/botilbudslignende tilbud (46 %) og i eget hjem (52 %)

til, at kommunen har

undersøgt deres støttebehov grundigt. Lidt over en fjerdedel af de adspurgte borgere i

begge grupper (26 %) oplever imidlertid ikke, at der har fundet en grundig udredning

sted. Billedet er, som det fremgår af Figur 3.2, således ikke entydigt.

Figur 3.2

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

52%

Eget hjem

22%

26%

46%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

26%

28%

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

Anm.:

Kilde:

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Ser vi på variationer i respondentgruppen, finder vi en statistisk signifikant forskel mellem

borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget hjem, hvor borgere bosiddende i

eget hjem i højere grad end borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud oplever, at deres

støttebehov er undersøgt grundigt af kommunen. For borgere i botilbud/botilbudslignende

tilbud er der en statistik signifikant forskel mellem aldersgrupper, hvor unge borgere (18-

39 år) i mindre grad end ældre (60+ år) føler sig grundigt udredte. Desuden oplever en

signifikant større andel af borgere, som modtager SL § 85 i eget hjem, samt borgere, som

modtager SL § 107, at deres støttebehov er ordentligt undersøgt end borgere, som mod-

tager § 85 i botilbudslignende tilbud og SL § 108.

Vi har også set på, om borgernes egen oplevelse af at have kognitive, fysiske, psykiske og

sociale vanskeligheder har betydning for deres oplevelse af, at kommunen har undersøgt

deres støttebehov grundigt. Her viser der sig for begge grupper at være en statistisk sig-

nifikant sammengæng, således at sandsynligheden for, at en borger føler sig grundigt ud-

redt, falder, jo mere borgeren oplever at have enten kognitive, fysiske, psykiske eller so-

ciale vanskeligheder. Tendensen er stærkest for borgere med psykiske og sociale vanske-

ligheder. Samtidig viser analyserne, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem

borgerens oplevede vanskeligheder og følelsen af at være blevet grundigt udredt. Jo flere

oplevede vanskeligheder, jo højere andel føler sig ikke grundigt udredt. Undersøgelsen

viser også, at oplevelsen af, om man som borger har et godt samarbejde med sin sagsbe-

handler, er associeret med oplevelsen af, om man er blevet ordentligt udredt. Jo dårligere

man som borger oplever samarbejdet med sagsbehandleren, jo støre er sandsynligheden

for, at borgeren oplever, at kommunen ikke har undersøgt vedkommendes støttebehov

tilstrækkeligt grundigt. Resultaterne gælder ligeledes for den samlede borgergruppe, hvor

sammenhængene også er signifikante (se Bilag 3 for en oversigt over sammenlignende

analyser: Oplevelsen af udredning: Bilagsfigur 3.6-Bilagsfigur 3.14).

3.1.3

Oplevelsen af at blive lyttet til

For at belyse borgernes oplevelse af visitationsprocessen har vi også spurgt responden-

terne, om de oplevede, at deres sagsbehandler lyttede til deres ønsker om støtte i for-

bindelse med udredningen af støttebehov. Som det fremgår af Figur 3.3, oplever ca. to

tredjedele af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud (59 %) og eget hjem

(67 %), at deres sagsbehandler i nogen grad eller i høj grad lyttede til deres ønsker om

støtte. 15 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 14 % af borgerne i eget

hjem angav derimod, at de i mindre grad eller slet ikke følte sig lyttet til. Hovedparten af

borgerne har således følt sig inddraget i kommunens vurdering af deres støttebehov.

Figur 3.3

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte?

39%

28%

Eget hjem

32%

27%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

14%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

50%

Ved ikke

I nogen grad

Jeg får ikke denne støtte

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Analyserne viser en statistisk signifikant forskel mellem borgere i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud og eget hjem i forhold til oplevelsen af, at blive lyttet til af sin sagsbehandler.

Her oplever signifikant flere borgere i eget hjem at blive lyttet til i sammenligning med bor-

gere på botilbud/botilbudslignende tilbud. Der er for begge grupper desuden en statistik

signifikant forskel mellem aldersgrupper, hvor oplevelsen af at blive lyttet til er lavest

blandt de unge. Køn og etnisk herkomst har derimod ingen signifikant betydning for ople-

velsen af, om sagsbehandleren lytter til ens ønsker om støtte i forbindelse med udrednin-

gen. Til gengæld har det en signifikant betydning, om borgerne oplever at have sociale

vanskeligheder eller ej. For både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og borgere i

eget hjem er det sådan, at i jo højere grad borgerne oplever at have sociale vanskeligheder,

jo mindre er sandsynligheden for, at de oplever at sagsbehandleren lytter til deres ønsker

om støtte. Undersøgelsen finder også en statistisk signifikant sammenhæng mellem ople-

velsen af, om ens sagsbehandler har lyttet til ens ønsker om støtte og oplevelsen af, at

blive grundig udredt. Bemærk her, at vi på baggrund af vores analyser ikke kan konkludere,

om der er en årsagssammenhæng.

Analyserne viser også en statistisk signifikant forskel mellem typen af ydelsesmodtagere,

hvor borgere som modtager SL § 85 i eget hjem samt borgere som modtager SL § 107 i

højere grad oplever at deres sagsbehandler lytter til dem, i sammenligning med modta-

ger af § 85 i botilbudslignende tilbud og SL §108.

Udfører vi analyserne for de to grupper samlet, finder vi samme resultater som for grup-

perne separat. (De sammenlignende analyser er afbillede i Bilag 3: Oplevelsen af at blive

lyttet til: Bilagsfigur 3.15-Bilagsfigur 3.20).

3.2

Oplevelsen af handleplaner

Borgernes tilfredshed med samspillet med kommunale myndigheder og fagprofessionelle

afspejles også i deres oplevelse af anvendelsen af handleplaner.

Kommunerne er forpligtede til at tilbyde sociale handleplaner § 141 til borgere med bety-

deligt nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevner eller væsentlige sociale problem-

stillinger. Formålet med en social handleplan er at fastsætte målet med indsatsen, at sikre

en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, og at tydeliggøre forpligtigelsen for

alle involverede personer, instanser og forvaltninger. Samtidig skal den sociale handleplan

medvirke til at styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen.

I dette afsnit belyser vi borgernes tilfredshed med deres § 141-handleplan og giver et over-

blik over, hvor mange borgere, som har en sådan.

3.2.1

Udbredelse af handleplaner

§ 141-handleplanen er et tilbud til den enkelte borger. Det er derfor ikke sikkert, at alle

borgere har taget imod kommunens tilbud om en handleplan. Figur 3.4 giver et overblik

over, hvor mange borgere der har taget imod tilbuddet, hvor mange der har fravalgt pla-

nen, og hvor mange der ikke oplever at være blevet tilbudt en § 141-handleplan eller ikke

er klar over, om de har en.

Som det fremgår af Figur 3.4, så har ca. to tredjedele af borgerne i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud (66 %) og eget hjem (57 %) en § 141-handleplan. Samtidig angiver en væ-

sentlig andel af respondenterne, at de ikke ved, om de har en § 141-handleplan. Tallet er

henholdsvis 25 % for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og 27 % for borgere i eget

hjem. Kun en mindre andel af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud (3 %) og i

eget hjem (6 %) har selv frabedt sig en handleplan.

https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/voksne/udbredelses-og-forankringsprojektet-1/copy_of_udbre-

delse-af-hjemlosestrategien/lovgivning/serviceloven

Figur 3.4

Har du en handleplan (§ 141-handleplan)?

57%

Eget hjem

27%

66%

Botilbud og botilbudslignende tilbud

25%

Anm.:

Kilde:

20%

40%

60%

80%

Ved ikke

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Der er en statistisk signifikant forskel på svarfordelingerne fra respondenter i henholdsvis

botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem. Respondenterne fra botilbud/botilbudslig-

nende tilbud er signifikant mere tilbøjelige til at svare positivt i forhold til, at de har en

handleplan, i sammenligning med borgere i eget hjem. Der også en signifikant forskel mel-

lem borgere i forskellige aldersgrupper. For borgere i eget hjem er det ældre borgere (60+

år), som er signifikant mere tilbøjelige til at svare, at de ikke er blevet tildelt en handleplan

i forhold til yngre borgere (18-39 år). For borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er det

borgere i alderen 40-59 år, der har den højeste andel med en handleplan. Køn har ingen

signifikant betydning for de to grupper, når vi analyserer dem hver for sig.

Endelig er der i begge grupper en statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvordan bor-

gerne oplever henholdsvis a) samarbejdet med deres sagsbehandler, b) at blive grundigt

udredt og c) blive lyttet til i forhold til støttebehov og det at have en handleplan. Jo bedre

man som borger oplever samarbejdet med sin sagsbehandler, jo bedre en udredning, og

jo mere man føler sig lyttet til, jo større er sandsynligheden for, at man har en handleplan.

Jo ringere, man oplever samarbejdet, udredningen, og at sagsbehandleren lytter, jo større

er sandsynligheden for, at borgeren oplever ikke at være blevet tilbudt en handleplan.

Samarbejdet med sagsbehandler, at blive grundigt udredt og at blive lyttet til i forhold til

støttebehov har også signifikant betydning for gruppen af respondenter, hvis vi analy-

serer dem samlet. I den samlede respondentgruppe finder vi imidlertid, at ældre borgere

(60+ år) er signifikant mere tilbøjelige til at svare, at de ikke er blevet tildelt en handleplan

i forhold til yngre borgere (18-39 år). Også køn har en signifikant betydning for, hvorvidt

man har en handleplan eller ej, hvor mænd er mere tilbøjelige end kvinder til aktivt at

have fravalgt handleplanen. (De sammenlignende analyser for den samlede borger-

gruppe er afrapporteret i Bilag 3: Oplevelsen af handleplaner: Bilagsfigur 3.21-Bilagsfigur

3.26).

3.2.2

Tilfredshed med handleplaner

Formålet med handleplanen er at fastsætte et fælles mål for, hvad indsatsen sigter mod.

Handleplanen skal således beskrive, hvordan der i praksis arbejdes på, at den enkelte

borger kan bevare eller forbedre sine psykiske eller sociale funktioner eller udvikle eller

vedligeholde personlige færdigheder.

I forbindelse hermed har vi spurgt respondenterne om, hvorvidt de føler, at handleplanen

er et virkningsfuldt værktøj for dem i forhold til at målrette den socialpædagogiske støtte.

Den præcise spørgsmålsformulering og svarfordeling fremgår af Figur 3.5. Som det ses

af figuren, angiver 70 % af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud og eget

hjem, at de i nogen grad eller høj grad oplever, at handleplanen er virksom for dem. 12 %

af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 9 % af borgerne i eget hjem oplever,

at handleplanen i mindre grad eller slet ikke virker for dem. Der er ingen signifikant forskel

mellem borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget hjem. Generelt synes bor-

gerne således at være godt tilfredse med anvendelsen af handleplaner.

Figur 3.5

Oplever du, at handleplanen virker for dig?

37%

35%

Eget hjem

11%

34%

36%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

12%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

15%

20%

25%

I mindre grad

30%

35%

40%

I nogen grad

Hverken eller

Slet ikke

Ved ikke

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 1.576, Eget hjem n = 1.100

Survey-oplysninger.

For begge grupper finder vi derimod en statistisk signifikant forskel mellem aldersgrup-

per, hvor unge borgere (18-39 år) er mindre bøjelige til at opleve, at handleplanen virker

for dem i sammenligning med ældre borgere (40+ år). Køn har ingen signifikant betyd-

ning for nogen af de to grupper, når vi analyserer dem separat. For både borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og eget hjem finder vi derimod en statistisk signifikant sam-

menhæng mellem oplevelsen af, om kommunen har undersøgt ens støttebehov grundigt

og oplevelsen af, om handleplanen er virksom. Vores analyser kan derimod ikke slå fast,

om der er en årsagssammenhæng.

Endelig viser undersøgelsen, at der er en signifikant forskel på svarfordelingerne mellem

borgere, der modtager forskellige ydelsestyper. Borgere, som modtager SL § 107, er

mindre tilbøjelige til at opleve, at handleplanen virker for dem i sammenligning med ydel-

sesmodtagere af SL § 85 i eget hjem samt § 85 i botilbudslignende tilbud og SL § 108.

Vi finder de samme resultater for alder og køn, hvis vi ser på de to grupper samlet. En-

delig finder vi også de samme signifikante resultater for den samlede borgergruppe an-

gående sammenhængen mellem, at kommunen har undersøgt borgerens støttebehov

grundigt og borgerens oplevelse af handleplanens virksomhed. (Sammenlignende ana-

lyser kan ses i Bilag 3: Tilfredshed med handleplaner: Bilagsfigur 3.27-Bilagsfigur 3.29).

3.3

Opfyldelse af støttebehov

I dette afsnit undersøger vi, om borgerne oplever, at den støtte, de modtager, er dæk-

kende i forhold til deres behov. Vi har spurgt respondenterne, hvorvidt de oplever at

mangle støtte til noget, samt hvad de i givet fald oplever at mangle støtte til.

3.3.1

Er støtten dækkende?

Af Figur 3.6 fremgår, om respondenterne oplever, at de mangler støtte til noget fra deres

hjemmevejleder eller personalet på deres botilbud. Her svarer 45 % af borgerne i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og 58 % af borgerne i eget hjem, at de

ikke

mangler støtte

til noget. Modsat svarer 39 % af borgerne på botilbud/botilbudslignende tilbud og 27 %

af borgerne i eget hjem, at de oplever at mangle støtte til noget fra deres hjemmevejleder

eller personalet på deres botilbud. Der er således en væsentlig andel af borgerne, som

ikke oplever, at deres aktuelle støtte er dækkende. Undersøgelsen viser, at der er en

signifikant forskel mellem borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem,

hvor borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er signifikant mere tilbøjelige til at svare,

at de oplever at mangle støtte til noget i sammenligning med borgere i eget hjem.

Figur 3.6

Mangler du støtte til noget fra din hjemmevejleder eller personalet på dit

botilbud/botilbudslignende tilbud?

27%

Eget hjem

15%

58%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

17%

39%

45%

10%

20%

30%

Nej

40%

50%

60%

70%

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

Botilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Undersøgelsen viser, at for både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud samt eget

hjem har alder signifikant betydning for oplevelsen af at mangle støtte til noget. Her er

gruppen af unge borgere (18-39 år) signifikant mere tilbøjelige til at opleve, at de mangler

støtte til noget fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet end voksne bor-

gere (40+ år). Køn har derimod kun har signifikant betydning for borgere i botilbud/boti-

lbudslignende tilbud, hvor kvinder i højere grad end mænd oplever at mangle støtte til

noget fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet. For begge grupper gæl-

der imidlertid, at borgernes oplevelse af at have kognitive, fysiske, psykiske eller sociale

vanskeligheder alle har signifikant betydning for oplevelsen af at føle at mangle støtte til

noget. I jo højere grad, borgeren oplever at have disse vanskeligheder (samt flere van-

skeligheder samtidigt), jo større er sandsynligheden for, at borgeren oplever at mangle

støtte.

Endelig er en række forhold (i både eget hjem og botilbud/botilbudslignende tilbud) as-

socieret med oplevelsen af om ens støttebehov er opfyldte. Det gælder oplevelse af

samarbejde med ens sagsbehandler samt oplevelsen af en grundig udredning. Der er her

en signifikant statistisk sammenhæng, uden at vi dog kan sige om det ene forårsager det

andet.

Hvis vi analyserer de to grupper samlet, finder vi samme resultater med hensyn til alder,

mens køn også har signifikant betydning for den samlede borgergruppe. Her er kvinder

signifikant mere tilbøjelige til at opleve, at de mangler støtte til noget fra deres hjemme-

vejleder eller personale på botilbuddet end mænd. For den samlede gruppe finder vi

desuden samme resultat, hvad angår betydningen af borgernes egen oplevelse af at

have kognitive, fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder, samt for de forhold, som

er associeret med oplevelsen af at ens støttebehov ikke er opfyldte. (Sammenlignende

analyser fremgår af Bilag 3: Opfyldelse af støttebehov, Bilagsfigur 3.30-Bilagsfigur 3.38).

3.3.2

Hvad mangler der støtte til?

Borgere, som har angivet, at de oplever at mangle støtte til noget fra deres hjemmevej-

leder eller personale på botilbud, er blevet spurgt til, hvad de specifikt oplever at mangle

støtte til. De forskellige ydelser, som respondenterne har kunnet angive at mangle støtte

til, fremgår af Figur 3.7. For borgere både på botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget

hjem svarer flest respondenter, at de mangler støtte til

at deltage i fritidsaktiviteter

samt

det at

have nogle at tale med om, hvordan man har det

. Som det fremgår af figuren,

peger respondenterne også på andre forhold, hvor de oplever, at støtten ikke er dæk-

kende (hjælp til at sætte mål, planlægge sin dag, personlig pleje mv.). Dog er det be-

mærkelsesværdigt, at de største afsavn i relation til støtte synes at være relateret til den

del af støtten, som vedrører et socialt aspekt. Bemærk også, at støtte til at være sammen

med andre udgør det fjerde vigtigste aspekt for både borgere i eget hjem og botilbud/bo-

tilbudslignende tillbud.

Figur 3.7

Mangler du støtte til en eller flere af disse ting?

Planlægge din dag

Personlig pleje

Være sammen med andre

Deltage i fritidsaktiviteter

Tale om hvordan du har det

Sætte mål

Holde kontakt til din sagsbehandler

i kommunen eller behandlere

Praktiske opgaver, fx at handle ind

og lave mad

Uddannelse eller beskæftigelse

Andet

Eget hjem

Anm.:

Kilde:

10%

20%

17%

15%

10%

26%

23%

29%

30%

31%

36%

40%

41%

33%

32%

25%

28%

45%

26%

30%

31%

40%

50%

Botilbud og botilbudslignende tilbud

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 950, Eget hjem n = 524

Respondenter kunne vælge flere svarmuligheder.

Survey-oplysninger.

Analyserne viser en statistisk signifikant forskel på svarfordelingerne for respondenter i

botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem på flere af aktiviteterne. Borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud er signifikant mere tilbøjelige til at svare, at de mangler støtte

til personlig pleje og deltagelse i fritidsaktiviteter. Køn har kun signifikant betydning i for-

hold til at mangle støtte til at deltage i fritidsaktiviteter eller at tale om, hvordan borgeren

har det. For begge disse spørgsmål er det i højere grad kvinder end mænd, der mangler

støtte til disse ting. Alder har for borgere i eget hjem kun statistisk signifikant betydning

for oplevelsen af manglende støtte til at planlægge sin dag, at holde kontakt med sin sags-

behandler eller andet. For borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud har alder kun signi-

fikant betydning for oplevelsen af manglende støtte til at være sammen med andre og

deltage i fritidsaktiviteter. I begge grupper er unge borgere (18-39 år) signifikant mere til-

bøjelige til at svare, at de savner støtte til disse forhold end voksne borgere (40+ år).

Vi finder også en signifikant forskel i oplevelsen af manglende støtte til personlig pleje

og deltagelse i fritidsaktiviteter, hvor borgere, der modtager § 85 i botilbudslignende

tilbud samt SL § 108, i højere grad efterspørger støtte til disse ydelser i sammenligning

med borgere, som modtager SL § 107 og SL § 85 i eget hjem. Endelig er borgere, der

modtager SL § 107, mere tilbøjelige end de andre ydelsesmodtagere til at savne støtte

til uddannelse og beskæftigelse.

Ser vi på resultaterne for den samlede respondentgruppe, er unge borgere (18-39 år)

signifikant mere tilbøjelige til at svare, at de savner støtte end voksne borgere (40+ år).

Køn har derimod kun signifikant betydning for oplevelsen af at mangle støtte til personlig

pleje. (For en oversigt over analyser, se Bilag 3: Hvad mangler der støtte til: Bilagsfigur

3.39-Bilagsfigur 3.41).

3.4

Udbytte af støtten

I dette afsnit ser vi nærmere på borgernes oplevelse af udbyttet af den støtte, de mod-

tager fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbud.

Formålet med servicelovens §§ 85, 107 og 108 er, at borgerne får mulighed for at udvikle

deres færdigheder, så det er muligt at leve et liv på egne præmisser. I undersøgelsen har

vi spurgt borgerne, om de selv oplever, at støtten er virksom. Spørgeskemaundersøgel-

sen afdækker i den forbindelse borgernes egne oplevelser af, om støtten gør dem bedre

i stand til: a) at klare flere ting i hverdagen, b) at have et socialt liv og c) at trives som

menneske.

3.4.1

Oplevelsen af at kunne klare ting i hverdagen

Vi har spurgt respondenterne om, i hvor høj grad de oplever, at den støtte, de modtager,

hjælper dem til selv at klare flere ting i hverdagen. Figur 3.8 viser, at mere end to tredje-

dele af respondenterne oplever, at støtten i nogen grad eller i høj grad hjælper dem til at

klare flere ting i hverdagen. De tilsvarende tal er 71 % for borgere i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud og 69 % for borgere i eget hjem. Det typiske billede er således, at støtten

er virkningsfuld i forhold til borgernes oplevelse af at kunne klare praktiske opgaver i

hverdagen. Dog svarer henholdsvis 13 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud

og 12 % af borgerne i eget hjem, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at støtten

hjælper dem til bedre at klare flere ting i hverdagen.

Figur 3.8

Hjælper støtten fra din hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen?

37%

32%

Eget hjem

41%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

30%

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

I mindre grad

40%

Slet ikke

Ved ikke

50%

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Analyserne viser, at der er statistisk signifikant forskel mellem borgere i eget hjem og

botilbud/botilbudslignende tilbud, hvor borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er

signifikant mere tilbøjelige til at svare positivt i forhold til, at støtten fra personalet på

deres botilbud har hjulpet dem til at klare flere ting i hverdagen. For både borger i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og eget hjem er der også statistisk signifikant forskel mel-

lem borgere i forskellige aldersgrupper. Ældre borgere (60+ år) oplever i højere grad, at

støtten hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen i sammenligning med yngre borgere

(18-59 år). Endelig har det statistisk signifikant betydning, i hvilken grad borgeren selv

oplever at have sociale vanskeligheder. For begge borgergrupper gælder, at i jo højere

grad borgerne oplever at have sociale vanskeligheder, i jo mindre grad oplever de, at

støtten hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen. For begge borgergrupper gælder

det desuden, at køn, familietype (enlig/samboende) og tid, man som borger har modta-

get støtte, ingen signifikant betydning har for oplevelsen af, om støtten hjælper borgeren

til at klare flere ting i hverdagen eller ej.

Udfører vi analyserne for den samlede borgergruppe, finder vi de samme resultater, som

hvis vi ser på de to grupper separat. (De sammenlignende analyser er afbilledet i Bilag

Udbytte af støtten (hjælp til at klare flere ting i hverdagen): Bilagsfigur 3.42-Bilagsfigur

3.47).

3.4.2

Oplevelsen af at kunne have et socialt liv

Vi har også spurgt respondenterne om, i hvor høj grad de oplever, at støtten fra deres

hjemmevejleder eller personalet på botilbuddet hjælper dem til at have et socialt liv. Som

det fremgår af Figur 3.9, så oplever hovedparten af borgerne i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud (61 %) og eget hjem (47 %), at støtten i nogen grad eller i høj grad hjælper

dem til at have et socialt liv. Henholdsvis 19 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende

tilbud og 18 % af borgerne i eget hjem oplever derimod, at støtten i mindre grad eller slet

ikke bidrager til at opretholde et socialt liv. Billedet er således ikke entydigt, og flere

borgere føler sig ikke hjulpet til at opretholde et socialt liv.

Figur 3.9

Hjælper støtten fra hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud dig til at

have et socialt liv?

21%

26%

Eget hjem

11%

30%

31%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

11%

10%

I nogen grad

10%

15%

20%

I mindre grad

25%

Slet ikke

30%

Ved ikke

35%

Hverken eller

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Der er en statistisk signifikant forskel mellem borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud

og i eget hjem. Borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud er mere tilbøjelige til at op-

leve, at støtten hjælper til at have et socialt liv end borgere i eget hjem. Alder har kun

signifikant betydning for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Borgere over 60 år

føler sig signifikant bedre hjulpet i sammenligning med yngre borgere (18-59 år). Hver-

ken køn eller familietype har statistisk signifikant betydning, hvis vi ser på de to grupper

separat. Borgernes oplevelse af at have sociale vanskeligheder har derimod signifikant

betydning for oplevelsen af at blive hjulpet til at have et socialt liv for begge grupper. Jo

højere grad borgerne oplever at have sociale vanskeligheder, jo lavere grad føler de sig

hjulpet til et socialt liv.

Ser vi på respondentgruppen samlet, finder vi, at borgernes alder har betydning for op-

levelsen af, om hjælpen bidrager til at opretholde et socialt liv. Borgere over 60 år føler

sig signifikant bedre hjulpet i sammenligning med yngre borgere (18-59 år). Også her har

borgernes oplevelse af at have sociale vanskeligheder signifikant betydning for oplevel-

sen af at blive hjulpet til at have et socialt liv. I jo højere grad borgerne oplever at have

sociale vanskeligheder, i jo lavere grad føler de sig hjulpet til et socialt liv. Endelig har

familietype (enlig/samboende) også betydning for oplevelsen af at blive hjulpet til et so-

cialt liv for den samlede respondentgruppe. Borgere, som er enlige, føler sig signifikant

mere tilbøjelige til at svare, at de i høj grad er blevet hjulpet til et socialt liv end borgere,

som er samboende. (For en oversigt over sammenlignende analyser, se Bilag 3: Udbytte

af støtten (hjælp til at opretholde et socialt liv): Bilagsfigur 3.48-Bilagsfigur 3.51).

3.4.3

Oplevelsen af trivsel

En sidste parameter, vi har undersøgt med henblik på at belyse borgernes udbytte af

den støtte, de får, er følelsen af, om støtten opleves at hjælpe borgerne til at trives. Figur

3.10 viser her, at en stor andel af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud

(77 %) og i eget hjem (74 %) i nogen grad eller i høj grad oplever, at den støtte, de mod-

tager, hjælper dem at bedre at trives. Kun en mindre andel af borgerne i botilbud/botil-

budslignende tilbud (11 %) og i eget hjem (9 %) oplever i mindre grad eller slet ikke, at

støtten hjælper dem til at trives. Generelt har støtten således væsentlig betydning for

borgernes trivsel i hverdagen.

Figur 3.10

Hjælper støtten fra din hjemmevejleder eller personaet på dit botilbud dig

til at trives?

43%

31%

Eget hjem

44%

33%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

I mindre grad

40%

Slet ikke

50%

Ved ikke

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Der er signifikant forskel mellem borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud og borgere

i eget hjem i forhold til deres tilbøjelighed til at opleve, at støtten hjælper dem til at trives.

Her er borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud signifikant mere tilbøjelige til at opleve,

at hjælpen understøtter deres trivsel end borgere i eget hjem. Køn har kun signifikant

betydning for borgere i eget hjem, hvor kvinder i højere grad føler sig hjulpet til at trives

end mænd. Alder har til gengæld kun signifikant betydning for borgere i botilbud/ botil-

budslignende tilbud, hvor ældre borgere (60+ år) har en større sandsynlighed for at op-

leve, at den støtte, de modtager, er vigtig for deres trivsel. Den tid, man som borger har

modtaget støtte, har signifikant betydning for begge grupper, men særligt for borgere i

botilbud/botilbudslignende tilbud. Jo længere tid, man har modtaget støtten, jo højere

andel føler sig hjulpet til at trives.

Ser vi på resultaterne for den samlede borgergruppe, finder vi en statistisk signifikant

forskel mellem ældre (60+ år) og yngre (18-59 år) borgere. Ældre borgere har en større

sandsynlighed for at opleve, at den støtte, de modtager, hjælper dem til at trives. Køn

og familietype (enlig/samboende) har ingen signifikant betydning for oplevelsen af, om

støtten bidrager til ens trivsel. Den tid, man som borger har modtaget støtte, har derimod

signifikant betydning, således at jo længere tid man har modtaget støtte, jo højere andel

føler, at den støtte, de modtager, hjælper dem til at trives. (For en oversigt over sam-

menlignende analyser, se Bilag 3, Udbytte af støtten (hjælp til at trives): Bilagsfigur 3.52-

Bilagsfigur 3.55).

3.5

Kontakten til fagprofessionelle

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor tilfredse borgerne er med deres relation til det

fagprofessionelle personale, de har kontakt til. Vi belyser borgernes oplevelse af selve

relationen samt oplevelsen af, om deres hjemmevejleder eller personale lytter og har tid

nok til dem.

3.5.1

Oplevelsen af kontakt til hjemmevejleder/personale på botilbud

I undersøgelsen har vi bedt respondenterne vurdere kontakten til deres hjemmevejleder

eller personale på botilbuddet. Figur 3.11 viser fordelingen af respondenternes svar. Som

det fremgår af figuren, så er opfattelsen af relationen generelt meget positiv. 84 % af bor-

gerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 89 % af borgerne i eget hjem svarer således,

at de oplever kontakten til deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet som god

eller meget god. Svarene er signifikant forskellige mellem borgere i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud og eget hjem, sådan at sandsynligheden for at have en positiv kontakt stiger,

hvis borgeren er bosiddende i eget hjem.

Figur 3.11

Hvordan oplever du kontakten til din hjemmevejleder/personalet på dit bo-

tilbud?

57%

32%

Eget hjem

48%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

36%

10%

Meget god

Anm.:

Kilde:

20%

God

30%

Dårlig

40%

Meget dårlig

50%

Ved ikke

60%

Hverken eller

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Køn og længde af den tid, som borgeren har modtaget støtten i, har ingen betydning, hvis

vi analyserer de to grupper separat. Alder har signifikant betydning for borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud, hvor en signifikant højere andel af ældre borgere (60+ år)

har god kontakt til deres hjemmevejleder eller personalet på botilbud sammenlignet med

yngre borgere (18-39 år). Etnisk herkomst har ligeledes betydning for borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud, hvor en højere andel af borgere af dansk herkomst sammen-

lignet med indvandrere og efterkommere har en god kontakt til personalet.

Ser vi på resultaterne for den samlede gruppe af respondenter, viser undersøgelsen, at

alder har signifikant betydning for borgernes oplevelse af kontakten til de fagprofessio-

nelle. Blandt ældre borgere (60+ år) har en signifikant højere andel god kontakt til deres

hjemmevejleder eller personalet på botilbud i sammenligning med yngre borgere (18-39

år). Der er også en signifikant forskel i oplevelsen blandt familietyper (enlig/samboende),

hvor sandsynligheden for at have en positiv opfattelse af kontakten stiger, hvis borgeren

er enlig frem for samboende. Borgernes køn, herkomst og den længde tid, de har mod-

taget støtte i, har imidlertid ingen signifikant betydning for oplevelsen af kontakten til

det fagprofessionelle personale, når vi ser på den samlede respondentgruppe. (Samtlige

analyser er at finde i Bilag 3, Kontakt til fagprofessionelle: Bilagsfigur 3.56-Bilagsfigur

3.60).

3.5.2

Oplevelsen af, om der er tid nok

Vi har også undersøgt borgernes oplevelse af, om deres hjemmevejleder eller personale

på botilbud har tid nok til dem. Af Figur 3.12 fremgår det, at borgerne generelt oplever,

at der er tid nok til dem i kontakten med de fagprofessionelle. 70 % af borgerne i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og 80 % af borgerne i eget hjem svarer, at de i nogen grad

eller i høj grad oplever, at deres hjemmevejleder eller personale på botilbud har tid nok

til dem. Henholdsvis 20 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 11 % af bor-

gerne i eget hjem oplever imidlertid, at der i mindre grad eller slet ikke er tid nok til dem.

Figur 3.12

Har din hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til dig?

49%

31%

Eget hjem

31%

39%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

14%

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

40%

50%

Slet ikke

Ved ikke

60%

I mindre grad

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Igen ser vi en signifikant forskel mellem svarene blandt borgere i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud og i eget hjem. Oplevelsen af, at der er tid nok, er signifikant højere blandt

borgere i eget hjem i sammenligning med borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Analyserne viser, at køn ingen signifikant betydning har for nogen af grupperne. Alder

har til gengæld signifikant betydning for begge grupper. For borgere i eget hjem oplever

en højere andel af de yngre borgere (18-40 år), at personalet har tid nok sammenlignet

med de ældre borgere, mens det forholder sig omvendt for borgere i botilbud/botilbuds-

lignende tilbud. Familietype har signifikant betydning for borgere i eget hjem, hvor sam-

boende borgere har en højere tilbøjelighed til at have en positiv oplevelse af, at perso-

nalet har tid nok sammenlignet med enlige borgere. Også oplevelsen af at have kognitive

og psykiske vanskeligheder påvirker borgernes oplevelse af, om deres hjemmevejleder

eller personale på botilbuddet har tid nok til dem. For begge grupper gælder, at jo mere

borgerne oplever at være plaget af kognitive og psykiske vanskeligheder, jo større er

sandsynligheden for, at de oplever, at der ikke er tid nok til dem. Ligeledes gælder det

for begge grupper, at jo flere vanskeligheder borgerne oplever, jo større er sandsynlig-

heden for, at de oplever, at der ikke er tid nok til dem.

Ser vi på resultaterne for den samlede respondentgruppe, finder vi, at alder har signifi-

kant betydning for borgernes oplevelse. Ældre borgere (60+ år) oplever i højere grad

end yngre borgere (18-59 år), at de fagprofessionelle har tid nok til dem. Endelig har

også familietype (enlig/samboende) signifikant betydning, hvor borgere, som er sambo-

ende har en signifikant højere tilbøjelighed til at svare positivt omkring oplevelsen af, at

personalet har tid nok i sammenligning med enlige borgere. Endelig viser undersøgelsen,

også at oplevelsen af at have kognitive og psykiske vanskeligheder påvirker borgernes

oplevelse af, om deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet har tid nok til dem

i den samlede respondentgruppe. Jo mere borgerne oplever at være plaget af kognitive

og psykiske vanskeligheder, jo større er sandsynligheden for, at de oplever, at der ikke

er tid nok til dem. Også antallet af oplevede vanskeligheder har her signifikant betydning

for borgerens oplevelse af, at deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet har

tid nok til dem. Jo flere oplevede vanskeligheder, jo større er sandsynligheden for, at de

oplever, at der ikke er tid nok til dem (Analyserne fremgår af Bilag 3, Oplevelse af tid nok:

Bilagsfigur 3.61-Bilagsfigur 3.65).

3.5.3

Oplevelsen af at blive lyttet til

For at belyse borgernes oplevelse af relationen til det fagprofessionelle personale, har vi

også spurgt respondenterne, om de oplever, at de bliver lyttet til. Fordelingen af svar

fremgår af Figur 3.13, som viser at borgerne i høj grad oplever at der bliver lyttet til dem.

84 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 92 % af borgerne i eget hjem

oplever, at der i nogen grad eller i høj grad bliver lyttet til dem. 8 % af borgerne i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og 4 % af borgerne i eget hjem oplever, at de i mindre grad

eller slet ikke bliver lyttet til af deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet. Op-

levelsen er signifikant forskellig mellem borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og

borgere i eget hjem, hvor sandsynligheden for i høj grad at føle sig lyttet til er højere

blandt borgere i eget hjem end i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Figur 3.13

Lytter din hjemmevejleder/personalet på dit botilbud til dig?

73%

19%

Eget hjem

49%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

35%

10%

I nogen grad

20%

30%

Hverken eller

40%

50%

60%

Slet ikke

70%

80%

I mindre grad

Ved ikke

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Undersøgelsen viser, at der for både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget

hjem er en statistisk signifikant forskel i oplevelsen mellem borgere i forskellige aldre.

Ældre borgere (60+ år) føler sig signifikant mere tilbøjelige til at svare positivt på, om de

føler sig lyttet til i sammenligning med yngre borgere (18-59 år). Køn har imidlertid ingen

signifikant betydning. Det samme billede gør sig gældende, hvis vi analyserer de to grup-

per samlet. (Analyserne findes i Bilag 3: Oplevelsen af at blive lyttet til: Bilagsfigur 3.67-

Bilagsfigur 3.68).

3.6

Leveforhold på botilbud/botilbudslignende tilbud

I dette afsnit belyser vi borgernes tilfredshed med leveforholdene på botilbud/botilbuds-

lignende tilbud. Vi har i undersøgelsen spurgt respondenter, som modtager socialpæda-

gogisk støtte på botilbud (SL §§ 107-108) og botilbudslignende tilbud (SL § 85 i botil-

budslignende tilbud), om hvorvidt de: a) trives på botilbuddet, b) i hvor høj grad de op-

lever gener fra andre beboere, og c) om de er tilfredse med de regler, som gælder i deres

lejlighed på botilbuddet.

3.6.1

Oplevelsen af trivsel

Som en del af undersøgelsen af borgernes tilfredshed med leveforholdene på botilbud/

botilbudslignende tilbud har vi spurgt borgerne, om de generelt trives på botilbuddet.

Borgernes svar fremgår af Figur 3.14. Her kan vi se, at 80 % af borgerne svarer, at de i

nogen grad eller høj grad oplever at trives på botilbuddet. 8 % af borgerne svarer, at de

i mindre grad eller slet ikke oplever at trives på deres botilbud. Trivslen på botilbuddene

er således generelt høj blandt beboerne.

Figur 3.14

Trives du generelt på botilbuddet?

I høj grad

50%

I nogen grad

30%

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Anm.:

Kilde:

N = 2.380

Survey-oplysninger.

Ser vi på variationer i respondentgruppen, så viser undersøgelsen, at der er en signifikant

forskel på svarfordelingerne mellem respondenter i forskellige aldersgrupper. Ældre bor-

gere (60+ år) oplever en signifikant bedre trivsel på botilbuddene i sammenligning med

yngre borgere (18-59 år). Der er også en signifikant forskel mellem typen af tilbud. Her

viser undersøgelsen, at borgere i SL § 107-tilbud har en lavere trivsel i sammenligning

med borgere i SL § 108-tilbud og § 85 i botilbudslignende tilbud. De pågældende analy-

ser er afrapporteret i Bilag 3, Leveforhold på botilbud/botilbudslignende tilbud (oplevelse

af trivsel), Bilagsfigur 3.69-Bilagsfigur 3.70.

3.6.2

Oplevelsen af forstyrrelser

I undersøgelsen har vi også afdækket borgernes oplevelse af at blive forstyrret på bo-

tilbud og botilbudslignende tilbud. Det gælder fx larm eller uønsket opførelse fra andre

beboere. Den præcise spørgsmålsformulering og svarfordelingen fremgår af Figur 3.15.

Figuren viser her, at 42 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud i mindre grad eller

slet ikke oplever forstyrrelser fra andre beboere, mens 44 % af borgerne i nogen grad eller

høj grad oplever forstyrrelser fra andre på botilbuddet. En væsentlig andel af borgerne

oplever således at blive forstyrret af andre beboere.

Figur 3.15

Bliver du tit forstyrret af andre beboere?

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

14%

30%

22%

20%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Anm.:

Kilde:

N = 2.380

Survey-oplysninger.

Ser vi på variationer i respondentgruppen, viser vores analyser (afbilledet i Bilag 3: Le-

veforhold på botilbud/botilbudslignende tilbud (oplevelse af forstyrrelser), Bilagsfigur

3.71-Bilagsfigur 3.76), at der er signifikant forskel mellem aldersgrupper, således at

yngre borgere (18-39 år) føler sig signifikant mere generet af forstyrrelser fra andre be-

boere end ældre borgere (40-60+ år). Også køn har signifikant betydning for borgernes

oplevelse af at blive forstyrret. Her føler kvinder sig i signifikant højere grad forstyrret

end mænd. Der er også forskel blandt borgere i forskellige typer af tilbud. Borgere som

modtager SL § 108, føler sig signifikant mere forstyrret end borgere, der modtager SL §

107 og § 85 i botilbudslignende tilbud. Endelig har borgernes egen oplevelse af at have

kognitive, psykiske og sociale vanskeligheder også signifikant betydning på oplevelsen

af at føle sig forstyrret af andre beboere. Her stiger sandsynligheden for at føle sig for-

styrret proportionalt med borgernes oplevelse af at være plaget af kognitive, psykiske

og sociale vanskeligheder. Det samme gør sig gældende, hvis vi ser på antallet af ople-

vede vanskeligheder. Jo flere oplevede vanskeligheder, jo højere andel af borgerne føler

sig forstyrret af andre beboere på botilbuddet.

3.6.3

Oplevelsen af regler

For at belyse borgernes leveforhold på botilbud og botilbudslignende tilbud har vi også

spurgt respondenterne om deres tilfredshed med de regler, som gælder i deres lejlighed

på botilbuddet. Det gælder fx regler i forhold til oprydning, rygning og besøg. Figur 3.16

viser borgernes besvarelser. Som det fremgår af figuren, er borgerne generelt meget

tilfredse med de regler, der gælder i deres lejlighed. 76 % af borgerne svarer således, at

de er tilfredse eller meget tilfredse med de pågældende regler. 6 % af borgerne angiver,

at de er utilfredse eller meget utilfredse med reglerne.

Figur 3.16

Hvor tilfreds er du med de regler, der gælder i din lejlighed på botilbuddet?

Meget tilfreds

42%

Tilfreds

34%

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

Anm.:

Kilde:

N = 2.380

Survey-oplysninger.

Analyser vist i Bilag 3, Leveforhold på botilbud/botilbudslignende tilbud (oplevelse af

regler), Bilagsfigur 3.78-Bilagsfigur 3.79, viser, at der er signifikant forskel i borgernes

tilfredshed med regler for adfærd i deres lejlighed på tværs af ydelsestyper. Borgere i

SL § 108-tilbud er signifikant mere utilfredse med reglerne i deres lejlighed end borgere

i SL § 107 og § 85 i botilbudslignende tilbud. Køn har ingen signifikant betydning for

oplevelsen af tilfredshed med reglerne.

3.7

Generel tilfredshed med støtten

I dette sidste afsnit giver vi en indikation på den overordnede brugertilfredshed blandt

ydelsesmodtagere på det specialiserede socialområde i Danmark. Afsnittet belyser dels

borgernes generelle tilfredshed med den støtte, de er tildelt, dels tilfredsheden med spe-

cifikke ydelser. Endelig ser vi på forhold, som har betydning for borgernes oplevelse af

tilfredshed med støtten.

3.7.1

Tilfredshed med støtten fra fagprofessionelle

Vi har spurgt respondenterne om, hvor tilfredse de generelt er med den støtte, de mod-

tager fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbud. Den præcise spørgsmålsfor-

mulering og svarfordelingen fremgår af Figur 3.17. Som det ses af figuren, så er borgerne

generelt godt tilfredse med den støtte, de får. 77 % af borgerne i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud og 86 % af borgerne i eget hjem svarer således, at de er tilfredse eller meget

tilfredse med den støtte, de får fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbud.

Blot 5 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud har svaret, at de er utilfredse, og

3 % har svaret, at de er meget utilfredse med støtten. Det samme billede tegner sig for

borgere i eget hjem, hvor blot 3 % er utilfredse med støtten og 3 % angiver, at de er

meget utilfredse. Svarene indikerer således, at tilfredsheden med støtten blandt ydel-

sesmodtagere på det specialiserede socialområde generelt er høj.

Figur 3.17

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din hjemmevejleder

eller personalet på dit botilbud?

53%

33%

Eget hjem

42%

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

35%

11%

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

Utilfreds

40%

50%

Ved ikke

60%

Meget utilfreds

Botilbud/botilbudslignende tilbud n = 2.380, Eget hjem n = 1.930

Survey-oplysninger.

Analyserne viser, at der er statistisk signifikant forskel på svarfordelingerne fra respon-

denter i henholdsvis botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem. Respondenter, der

bor i eget hjem, er signifikant mere tilbøjelige til at svare positivt i forhold til, at de er

tilfredse med støtten sammenlignet med borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Køn

har ingen signifikant betydning, når vi ser på grupperne separat. Alder har derimod sig-

nifikant betydning for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud, hvor de mest tilfredse

borgere er ældre borgere (60+ år), mens de mindst tilfredse borgere er at finde i alders-

gruppen 18-39 år. For borgere i eget hjem findes der også signifikant forskel på borger-

nes tilfredshed på tværs af region, hvor de mest tilfredse borgere er bosat i Region Nord-

jylland og mest utilfredse borgere findes i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ana-

lyserne viser også, at den største andel af borgere, som er utilfredse eller meget util-

fredse med støtten, findes blandt modagere af SL §§ 107-108. Her er tallet 11 % i sam-

menligning med henholdsvis 7 % for § 85 i botilbudslignende tilbud og 6 % for § 85 i eget

hjem.

Ser vi på resultaterne for den samlede respondentgruppe, finder vi, at der er signifikant

forskel på borgernes tilfredshed afhængig af region, hvor de mest tilfredse borgere er

bosat i Region Nordjylland, og de mest utilfredse borgere findes i Region Hovedstaden.

Endelig viser analyserne, at tilfredsheden med støtten stiger med borgernes alder, mens

borgernes køn ingen betydning har. De mest tilfredse borgere findes i gruppen 60+ år,

og de mindst tilfredse borgere er at finde i aldersgruppen 18-39 år. (Resultater for den

samlede respondentgruppe er afbilledet i Bilag 3, Generel tilfredshed med støtten: Bi-

lagsfigur 3.80-Bilagsfigur 3.83).

3.7.2

Tilfredshed med specifikke ydelser

Borgernes tilfredshed afspejles også i, hvor tilfredse de er med de specifikke ydelser, de

modtager. Vi spurgte også om dette i spørgeskemaundersøgelsen, og besparelserne

herpå fremgår af Figur 3.18. Figuren viser, at mere end 70 % af respondenterne svarer

til, at de er tilfredse med den specifikke støtte, de får, mens under 5 % svarer, at de ikke

er tilfredse. Der er således en generelt høj tilfredshed blandt borgerne med de ydelser,

som de er tildelt.

Sammenligner vi typen af ydelser, ses det at tilfredsheden er størst med støtten til at

holde kontakt til behandlere (83 %) samt støtten til deltagelse i uddannelse og beskæf-

tigelse (83 %), mens den er lavest i forhold til at klare personlig pleje (73 %). Ser vi på

borgere i eget hjem separat, er over 75 % af borgerne tilfredse med de specifikke ydelser

de får, mens under 4 % ikke er tilfredse. Tilfredsheden er størst med hensyn til hjælp til

at holde kontakt til behandlere (86 %) og lavest med hensyn til hjælp til at være sammen

med andre (77 %). For borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud er over 70 % af bor-

gerne tilfredse med de specifikke ydelser de får, mens under 5 % ikke er tilfredse. Til-

fredsheden er størst med hensyn til hjælp til at holde kontakt til behandlere (80 %) og

lavest med hensyn til hjælp til at klare personlig pleje (70 %). For spørgsmålene vedrø-

rende hjælp til at udføre praktiske opgaver og at være i uddannelse eller beskæftigelse

har det ikke været muligt at udføre separate analyser for de to grupper borgere grundet

diskretionskravet.

Borgere, der bor i eget hjem, er signifikant mere tilfredse med støtten sammenlignet med

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Den største andel af borgere, som er util-

fredse med støtten, findes blandt modagere af SL §§ 107-108. For både borgere i eget

hjem og botilbud/botilbudslignende tilbud gælder, at der ingen statistisk signifikant for-

skel er på svarfordelingerne mellem kønnene med undtagelse af respondenternes til-

fredshed med støtten til

at tale om, hvordan de har det

, hvor mænd er signifikant mere

tilfredse med den specifikke ydelse end kvinder. Ovenstående sammenlignende analy-

ser har desværre ikke været mulige at afrapportere i bilag, grundet hensynet til at undgå

identifikation af borgere grundet få respondenter i enkelte celler.

Figur 3.18

Er du tilfreds med den specifikke støtte du får?

Uddannelse eller beskæftigelse

Udføre praktiske opgaver

Deltage i fritidsaktiviteter

Holde kontakt til behandlere

Holde kontakt til sagsbehandler

Sætte mål op for det næste år

Tale om, hvordan du har det

Være sammen med andre

Klare personlig pleje

Planlægge din dag

Anm.:

Kilde:

83%

12%

16%

17%

13%

11%

16%

17%

18%

21%

19%

60%

80%

79%

77%

4%2%

83%

82%

3%4%

78%

79%

76%

73%

4%2%

75%

20%

Både og

40%

Nej

Ved ikke

100%

n = 1.358–3.356

Respondenter kunne vælge flere svarmuligheder

Survey-oplysninger.

3.7.3

Variation i tilfredshed med støtten

Via en række sammenlignende analyser (afbilledet i Bilag 3, Variation i tilfredshed med

støtten: Bilagsfigur 3.84-Bilagsfigur 3.86), har vi undersøgt, hvilke forhold som er asso-

cieret med borgernes generelle tilfredshed med deres støtte. Resultaterne gælder både

for borgere i eget hjem og borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Analyserne viser her, at borgernes oplevelse af samarbejdet med deres sagsbehandler er

associeret med deres generelle tilfredshed med den tildelte støtte. Undersøgelsen viser

også, at der er en signifikant statistisk sammenhæng mellem oplevelsen af at føle sig grun-

digt udredt og borgernes generelle tilfredshed med den støtte, de modtager. Endelig er

der (ikke overraskende) en statistisk signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af at

mangle støtte til noget og borgernes generelle tilfredshed med den støtte, de får.

Bemærk, at analyserne ikke gør det muligt at slå fast, om der er en årsagssammenhæng.

Resultaterne giver imidlertid en indikation af, at en god relationel kontakt mellem myn-

dighedssagsbehandler og borger er et vigtigt element for at forstå borgernes tilfredshed.

Konklusion og perspektivering

I denne undersøgelse har vi taget temperaturen på brugertilfredsheden på det speciali-

serede socialområde i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Social- og Ældremini-

steriet og indgår i ministeriets igangværende evaluering af det specialiserede socialom-

råde i Danmark. Undersøgelsen har haft til formål at kortlægge målgruppens tilfredshed

med den sociale støtte, som de modtager via SL § 85 i eget hjem eller botilbudslignende

tilbud samt SL §§ 107-108. Samtidig er undersøgelsen designet som en pilotundersø-

gelse i-sig-selv, som kan teste gennemførligheden af kvantitative tilfredshedsundersø-

gelser med målgruppen.

Undersøgelsen belyser brugertilfredsheden med den socialpædagogiske støtte, der le-

veres til borgere i botilbud, botilbudslignende former og i eget hjem (SL § 85). Desuden

undersøges borgernes tilfredshed med visitationsprocessen og kontakten til de respek-

tive visitationsmyndigheder i forbindelse med tildeling af støtte. Det er første gang, at

der i Danmark gennemføres en national undersøgelse af brugertilfredsheden på det spe-

cialiserede socialområde

. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørge-

skemaundersøgelse blandt ydelsesmodtagere på området. I alt deltog 5.040 borgere i

undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 32,9 % for borgere i eget hjem og

17,2 % for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Den samlede svarprocent for hele

gruppen er 21,9 %.

Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik i sommeren 2021 og har med sit

survey-design udgjort en slags pilottest omkring brug af spørgeskemaundersøgelser i

forhold til måling af brugertilfredshed blandt målgruppen af borgere på det specialise-

rede socialområde. En anbefaling er, at eventuelt fremtidige brugertilfredshedsundersø-

gelser på området supplerer spørgeskemaundersøgelser med besøgsinterviews, hvilket

i højere grad vil imødekomme målgruppens behov. Et sådant design har ikke været muligt

i denne undersøgelse grundet sikkerhedsrestriktioner i forbindelse med covid-19-pan-

demien.

Det er ingen nem opgave at undersøge brugertilfredshed (jf. afsnit 1.4). Rapportens re-

sultat kan derfor ikke læses som en objektiv kendsgerning omkring kvaliteten på det

specialiserede socialområde. Det er generelt svært at gennemføre undersøgelser blandt

borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse grundet handicaprelaterede og

kontekstmæssige barrierer. Udfordringen er afspejlet i undersøgelsens svarprocent og

et skævt frafald. For at kompensere for det skæve frafald har Danmarks Statistik vægtet

de deltagende borgere forud for analysen, hvilket kan give et mere retvisende billede af

tilfredsheden i gruppen af respondenter i henholdsvis botilbud/botilbudslignende tilbud

og eget hjem samt målgruppen som helhed.

Vægtningen tager således i nogen grad

højde for en lav svarprocent og et skævt frafald. Trods vægtningen bør resultaterne

imidlertid fortsat kun ses i lyset af disse udfordringer og kan ikke med sikkerhed antages

at være repræsentative.

Undersøgelsen er baseret på data fra 75 kommuner.

Bemærk, at der er anvendt populationsdata for borgere i eget hjem til at vægte resultaterne for borgere i eget

hjem, og at der anvendes populationsdata for borgere i botilbud til at vægte resultaterne for borgere i botilbud.

Med henvisning til målgruppens lave svarprocent, til en del af målgruppens udfordringer

i forhold til at gennemføre online spørgeskemaer og til begrænsede muligheder for at

gennemføre spørgeskemaet telefonisk (bl.a. fordi flere interviewpersoner ikke har et fast

telefonnummer) anbefaler vi, at fremtidige undersøgelser også indeholder muligheden

for at gennemføre besøgsinterviews, eventuelt til et repræsentativt udvalg af målgrup-

pen frem for til den fulde population. Samtidig bemærker vi, at et kvalitativt undersøgel-

sesdesign fremstår som oplagt i forhold til denne målgruppe.

På et serviceområde, hvor det er vanskeligt at give robuste svar på turbulente udfordrin-

ger og problemstillinger, kan brugertilfredshed imidlertid bidrage med én stemme i de-

batten omkring servicekvalitet og dermed outcome af sociale indsatser. Ønsket er, at

viden fra undersøgelsen kan være med til at styrke kvaliteten i indsatser til målgruppen,

og at brugernes perspektiv således kan bidrage til samskabelse af velfærdsydelser på

området.

Undersøgelsens hovedkonklusioner er sammenfattet og perspektiveret i dette kapitel.

4.1

4.1.1

Konklusioner omkring borgernes generelle tilfredshed

Generel tilfredshed med støtten

Der er generelt en høj tilfredshed blandt respondenterne med den støtte, de modtager

fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbud. 77 % af borgerne i botilbud/botil-

budslignende tilbud og 86 % af borgerne i eget hjem svarer således, at de er tilfredse

eller meget tilfredse med den støtte, de får. 8 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende

tilbud er enten utilfredse eller meget utilfredse, mens tallet er 6 % for borgere i eget hjem.

Den høje tilfredshed gælder også for de specifikke ydelser, som borgerne er blevet til-

delt. Mere end 70 % af respondenterne (i både botilbud/botilbudslignende tilbud og eget

hjem) svarer ja til, at de er tilfredse med den specifikke støtte, de får, mens under 5 %

svarer, at de ikke er tilfredse. Tilfredsheden er, for begge grupper, størst med hensyn til

at opretholde kontakt til behandlere (over 80 %), mens tilfredsheden for borgere i eget

hjem er lavest i forhold til at være sammen med andre (77 %), mes den for borgere i

botilbud/botilbudslignende tilbud er lavest i forhold til hjælp til personlig pleje (70 %).

Borgere, der bor i eget hjem, er signifikant mere tilfredse med støtten sammenlignet med

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Den største andel af borgere, som er util-

fredse med støtten, findes blandt modagere af SL §§ 107-108.

4.1.2

Tilfredshed med udredning og visitation

Tilfredsheden er mere moderat, hvad angår respondenternes oplevelse af samarbejde

med myndighedssagsbehandler. Her er det ca. halvdelen af respondenterne i både bo-

tilbud/botilbudslignende tilbud (49 %) og eget hjem (57 %), der oplever, at samarbejdet

med deres sagsbehandler fungerer godt eller meget godt. Henholdsvis 17 % (eget hjem)

og 19 % (botilbud) vurderer, at samarbejdet med myndighedssagsbehandler hverken

fungerer godt eller dårligt. 14 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 13 %

af borgerne i eget hjem oplever derimod, at samarbejdet fungerer dårligt eller meget

dårligt. Samme billede tegner sig for kommunens udredning af deres støttebehov. Her

svarer halvdelen af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud (46 %) og i eget hjem

(52 %), at kommunen har undersøgt deres støttebehov grundigt. Samtidig oplever lidt

over en fjerdedel af de adspurgte borgere (26 %) i både botilbud/botilbudslignende til-

bud og eget hjem, at der ikke har fundet en grundig udredning sted af deres støttebehov.

Hovedparten af borgerne føler sig imidlertid inddraget i kommunens vurdering af deres

støttebehov. Cirka to tredjedele af respondenterne i både botilbud/botilbudslignende til-

bud (59 %) og eget hjem (67 %) vurderer, at deres sagsbehandler i nogen grad eller i høj

grad har lytter til deres ønsker om støtte. 15 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende

tilbud og 14 % af borgerne i eget hjem oplever imidlertid kun i mindre grad eller slet ikke

at blive lyttet til.

4.1.3

Tilfredshed med § 141-handleplaner

En væsentlig andel af respondenterne har en § 141-handleplan. Cirka to tredjedele af

borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud (66 %) og eget hjem (57%) har en § 141-

handleplan. Samtidig er der dog ca. en fjerdedel, som angiver, at de ikke ved, om de har

en sådan. Tallet er henholdsvis 25 % for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og

27 % for borgere i eget hjem. Kun en mindre andel af borgerne i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud (3 %) og i eget hjem (6 %) har frabedt sig handleplanen.

Blandt gruppen af borgere, som har en § 141-handleplan, vurderer størstedelen (70 %)

af borgere både i botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget hjem, at handleplanen i no-

gen grad eller høj grad er virksom for dem. 12 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende

tilbud og 9 % af borgerne i eget hjem oplever imidlertid, at handleplanen kun i mindre

grad eller slet ikke er virksom for dem.

4.1.4

Tilfredshed med støttens omfang og udbytte

Henholdsvis 39 % af borgerne på botilbud/botilbudslignende tilbud og 27 % af borgerne i

eget hjem oplever, at de mangler støtte til noget i hverdagen. Modsat svarer 45 % af bor-

gerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 58 % af borgerne i eget hjem, at de ikke mang-

ler støtte til noget. For gruppen af respondenter, som oplever at mangle støtte til noget,

angiver flest respondenter (i både eget hjem og botilbud/botilbudslignende tilbud) at

mangle støtte til at deltage i fritidsaktiviteter, samt det at have nogen at tale med om,

hvordan de har det. Der er også respondenter, som angiver ikke at få tilstrækkelig støtte

til fx praktiske opgaver, personlig pleje, at holde kontakt til sagsbehandler samt at plan-

lægge sin dag.

Undersøgelsen viser også, at borgerne generelt er positivt stemt over for udbyttet af den

støtte, de modtager. Mere end to tredjedele af respondenterne oplever, at støtten i nogen

grad eller i høj grad hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen. Tallet er 71 % for borgere

i botilbud/botilbudslignende tilbud og 69 % for borgere i eget hjem. Der er en mindre andel

af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud (13 %) og i eget hjem (12 %), som i mindre

grad eller slet ikke oplever, at støtten hjælper dem til bedre at klare flere ting i hverdagen.

Borgerne har også en positiv oplevelse af, at den støtte, de modtager, hjælper dem til at

trives. Mere end 70 % af borgerne i både botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem

oplever, at støtten i nogen grad eller i høj grad hjælper dem til at trives. Kun en mindre

andel af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud (11 %) og i eget hjem (9 %) oplever i

mindre grad eller slet ikke, at hjælpen understøtter deres trivsel.

Undersøgelsen viser, at oplevelsen af, at støtten bidrager til at opretholde et socialt liv,

i mindre grad synes imødekommet bandt respondenterne, hvor 19 % af borgerne i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og 18 % af borgerne i eget hjem oplever, at støtten i mindre

grad eller slet ikke bidrager til at opretholde et socialt liv. 61 % af borgerne i botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud og 47 % i eget hjem oplever derimod, at støtten i nogen grad eller

i høj grad hjælper dem til at have et socialt liv. Oplevelsen er således ikke så entydig,

hvad angår dette aspekt af støtten.

4.2

Tilfredshed med kontakten til fagprofessionelle og

leveforholdene på botilbud/botilbudslignende tilbud

Undersøgelsen viser, at borgernes tilfredshed med kontakten til deres hjemmevejleder

eller personale på botilbuddet er høj. 84 % af respondenterne i botilbud/botilbudslig-

nende tilbud og 89 % af respondenterne i eget hjem svarer, at de oplever kontakten til

deres hjemmevejleder eller personale på botilbuddet som god eller meget god.

Det samme billede tegner sig for oplevelsen af, at de fagprofessionelle lytter til borgeren.

84 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og 92 % af borgerne i eget hjem

oplever, at der i nogen grad eller i høj grad bliver lyttet til dem. 8 % af borgerne i botil-

bud/botilbudslignende tilbud og 4 % af borgerne i eget hjem oplever, at de i mindre grad

eller slet ikke bliver lyttet til af deres hjemmevejleder eller personale på botilbud.

På spørgsmålet, hvorvidt borgerne oplever, at deres hjemmevejleder eller personale på

botilbud har tid nok til dem, er billedet mere broget. Godt nok mener en stor andel af

borgerne, at de fagprofessionelle har tid nok. Dette er tilfældet for 70 % af borgerne i

botilbud/botilbudslignende tilbud og 80 % af borgerne i eget hjem, men der er også en

væsentlig andel af borgere, som ikke føler det sådan. 20 % af borgerne i botilbud/botil-

budslignende tilbud og 11 % af borgerne i eget hjem oplever således, at der i mindre grad

eller slet ikke er tid nok til dem.

En stor andel af borgerne på botilbud/botilbudslignende tilbud oplever at trives på bo-

tilbuddet (80 %), mens der blot er en mindre gruppe, som i mindre grad eller slet ikke

føler de trives (8 %). Der er også en udbredt tilfredshed med de regler, der gælder for

beboernes lejligheder på botilbuddene omkring fx rygning eller besøg. Her svarer 76 %

af borgerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse med de pågældende regler. 6 % an-

giver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med reglerne.

Mange borgere oplever sig imidlertid i nogen grad eller i høj grad forstyrret af andre

beboere (44 %). Dog angiver 42 % af borgerne, at de kun i mindre grad eller slet ikke

oplever forstyrrelser fra andre på botilbuddet.

4.3

Konklusioner omkring variationer i borgernes tilfredshed

Vi har i undersøgelsen af brugernes tilfredshed haft mulighed for at foretage sammen-

ligninger på tværs af respondentgruppen med henblik på at belyse potentielle signifi-

kante forskellige i oplevelsen af brugertilfredshed blandt gruppen af ydelsesmodtagere.

Nedenfor beskriver vi en række forhold, som har vist sig at have statistisk signifikant

betydning for brugernes oplevelse af tilfredshed.

4.3.1

Forskelle mellem borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og i eget

hjem

Undersøgelsen tegner et billede af, at der på en række områder er statistisk signifikant

forskel på gruppen af borgere, der modtager § 85 i eget hjem, § 85 i botilbudslignende

tilbud og gruppen af borgere, som modtager socialpædagogisk støtte på botilbud (SL

§§ 107-108).

På en lang række områder er respondenter, der bor i eget hjem, signifikant mere tilbøje-

lige til at svare positivt omkring deres tilfredshed i sammenligning med borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud. Det gælder fx respondenternes generelle tilfredshed med

den støtte, de modtager, hvor en signifikant højere andel af respondenter i eget hjem er

tilfredse med støtten sammenlignet med borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Borgere bosiddende i eget hjem angiver også i signifikant højere grad end borgere i bo-

tilbud/botilbudslignende tilbud, at de oplever, at deres støttebehov er grundigt under-

søgt af kommunen. Borgere i eget hjem er også signifikant mere tilbøjelige til at opleve,

at de bliver lyttet til af deres sagsbehandler i sammenligning med borgere på botil-

bud/botilbudslignende tilbud. En signifikant højere andel af borgere i eget hjem er også

tilfredse med samarbejdet med deres sagsbehandler end borgere, som bor på botil-

bud/botilbudslignende tilbud. Endelig er borgere i eget hjem også signifikant mindre til-

bøjelige til at opleve, at de mangler støtte til noget i sammenligning med borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud.

En signifikant højere andel af borgere i eget hjem oplever også en god kontakt til deres

hjemmevejleder sammenlignet med borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud. Også

følelsen af at blive lyttet til og oplevelsen af, at der er tid nok i relationen, er signifikant

højere blandt borgere i eget hjem.

Der tegner sig således et billede af, at interaktionen med myndighedssagsbehandler og

fagprofessionelle medarbejdere er nemmere eller mere vellykket for borgere i eget hjem

i sammenligning med borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud. Det er svært at vide,

om årsagen kan beror på variation i borgernes ressourcer eller støttebehov, eller om

medarbejderne måske agerer anderledes i interaktionen med borgere i eget hjem end på

botilbud/botilbudslignende tilbud. Under alle omstændigheder er det et forhold, som er

værd at lede opmærksomheden mod.

Omvendt oplever borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud et signifikant højere ud-

bytte af støtten end borgere i eget hjem. Borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud er

således signifikant mere tilbøjelige til at svare positivt i forhold til, at støtten fra perso-

nalet på deres botilbud har hjulpet dem til at klare flere ting i hverdagen. Borgere på

botilbud/botilbudslignende tilbud er mere tilbøjelige til at opleve, at støtten hjælper dem

til at have et socialt liv og til at trives i hverdagen. Om den større tilfredshed potentielt

er associeret med et større behov for professionel støtte blandt borgere på botilbud/bo-

tilbudslignende tilbud, kan vi ikke sige noget om i denne undersøgelse.

4.3.2

Forskelle mellem aldersgrupper

Alder viser sig også at være statistisk signifikant associeret med tilfredshed både for

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem. Analysen tegner et billede af,

at ældre borgere (60+ år) generelt er mere tilbøjelige til at svare positivt omkring deres

tilfredshed sammenlignet med yngre borgere (18-59 år).

Oplevelsen af at blive lyttet til af deres sagsbehandler er signifikant højere blandt de

ældre borgere (60+ år) i sammenligning med de yngre (18-40 år), og det samme gælder

for oplevelsen af, at § 141-handleplanen er virksom. Her er gruppen af borgere 40+ år

mere tilbøjelige til at opleve, at handleplanen er virksom for dem i sammenligning med

yngre borgere (18-39 år).

Undersøgelsen viser også, at yngre borgere (18-39 år) i både botilbud/botilbudslignende

tilbud og eget hjem er signifikant mere tilbøjelige til at opleve, at de mangler støtte til

noget fra deres hjemmevejleder eller personale på botilbud i sammenligning med bor-

gere i de ældre aldersgrupper (40+ år).

En signifikant højere andel af borgere over 60 år oplever, at støtten hjælper dem til at

klare flere ting i hverdagen i sammenligning med yngre borgere (18-59 år). Ældre borgere

oplever i signifikant højere grad, at hjemmevejleder/personalet lytter til dem end yngre

borgere. En potentiel forklaring kan være, at ældre borgere blandt fagprofessionelle ge-

nerelt betragtes som en borgergruppe med en høj berettigelse til hjælp fra staten (Larsen

2015; van Oorschot, 2000).

Endelig viser undersøgelsen, at en signifikant højere andel af ældre borgere (60+ år)

oplever en god trivsel på botilbuddene i sammenligning med yngre borgere (18-59 år),

og at de i mindre grad oplever at blive forstyrret af andre beboere, end de yngre borgere

gør (40-60+ år).

En række resultater gælder desuden alene for ældre borgere på botilbud/botilbudslig-

nende tilbud. For eksempel er ældre borgere på botilbud/botilbudslignende tilbud (60+

år) mere tilfredse med støtten end yngre (18-39 år) på botilbud/botilbudslignende tilbud.

De ældre føler sig også signifikant bedre hjulpet i forhold til at leve et socialt liv end de

yngre. Også andelen af ældre borgere (60+ år), der oplever at have en god kontakt til

deres hjemmevejleder eller personale på botilbud/botilbudslignende tilbud, er signifikant

højere i sammenligning med yngre borgere (18-39 år).

4.3.3

Forskelle mellem ydelsestyper

Analyserne tegner også et billede af en række systematiske forskelle i den oplevede

brugertilfredshed blandt modtagere af de forskellige ydelsestyper (SL § 85 i eget hjem,

SL § 85 i botilbudslignende tilbud, SL § 107-108).

Den største andel af borgere, som er utilfredse eller meget utilfredse med støtten, findes

blandt modagere af SL §§ 107-108. Her er tallet 11 % i sammenligning med henholdsvis

7 % for § 85 i botilbudslignende tilbud og 6 % for § 85 i eget hjem.

Undersøgelsen viser også, at en signifikant større andel af borgere, som modtager SL

§ 85 i eget hjem, samt borgere, som modtager SL § 107, oplever, at deres støttebehov

er ordentligt undersøgt, og at deres sagsbehandler lytter til dem sammenlignet med bor-

gere, som modtager SL § 85 i botilbudslignende tilbud og SL § 108. Samme billede tegner

sig for oplevelsen af samarbejdet med sagsbehandlerne, hvor borgere, som modtager

SL § 85 i eget hjem, samt borgere, som modtager SL § 107, i signifikant højere grad er

tilfredse med samarbejdet med deres sagsbehandler end borgere, som modtager SL

§ 85 i botilbudslignende tilbud og SL § 108.

Der findes også en signifikant forskel i oplevelsen af manglende støtte til personlig pleje

og deltagelse i fritidsaktiviteter, hvor borgere, der modtager SL § 107, i mindre grad ef-

terspørger støtte til disse ydelser i sammenligning med øvrige ydelsesmodtagere. Bor-

gere, der modtager SL § 107, er imidlertid mere tilbøjelige, end de andre ydelsesmodta-

gere, til at savne støtte til uddannelse og beskæftigelse.

Endelig viser undersøgelsen, at borgere i SL § 107-tilbud oplever en lavere trivsel i bo-

tilbud i sammenligning med borgere i SL § 108 og SL § 85 i botilbudslignende tilbud.

Borgere, som modtager SL § 108 er, imidlertid de, som i væsentligt grad føler sig forstyr-

ret af andre beboere på botilbud/botilbudslignende tilbuddet. Borgere i SL § 108-tilbud

er også i signifikant højere grad utilfredse med reglerne i deres lejlighed end borgere i

SL § 107 og § 85 i botilbudslignende tilbud.

4.3.4

Forskel mellem borgere med få og mange vanskeligheder

Respondenterne har i spørgeskemaundersøgelsen selv kunne angive, i hvor høj grad de

oplever kognitive, fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder. Analyserne finder en

statistisk signifikant variation mellem borgere, som i høj eller lav grad oplever, at en eller

flere af disse vanskeligheder karakteriserer deres liv. Resultaterne er signifikante for

både borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og borgere i eget hjem.

Undersøgelsen viser fx, at sandsynligheden for, at en borger føler sig grundigt udredt,

falder, jo mere borgeren føler sig plaget af enten kognitive, fysiske, psykiske eller sociale

vanskeligheder. I jo højere grad, borgerne oplever at have vanskeligheder, jo større er

sandsynligheden også for, at de oplever, at støtten ikke er dækkende. I jo højere grad,

borgerne oplever kognitive- og psykiske vanskeligheder, jo større er sandsynligheden

desuden for, at de oplever, at hjemmevejlederen eller personalet på botilbuddet ikke har

tid nok til dem. Sandsynligheden for at føle sig forstyrret af andre beboere på botil-

bud/botilbudslignende tilbud stiger endvidere med borgernes oplevelse af at være pla-

get af kognitive, psykiske og sociale vanskeligheder.

Resultaterne viser også, at oplevelsen af et godt samarbejde med sin sagsbehandler

afhænger af, hvorvidt borgerne oplever at have sociale vanskeligheder eller ej. Jo flere

sociale vanskeligheder, jo dårligere oplever borgerne samarbejdet med myndigheds-

sagsbehandler. I jo højere grad borgerne oplever at have sociale vanskeligheder, jo min-

dre er sandsynligheden også for, at de oplever, at sagsbehandleren lytter til deres øn-

sker om støtte, og at støtten hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen eller have et

socialt liv.

Undersøgelsen viser også, at antallet af oplevede vanskeligheder er signifikant sammen-

hængende med, hvorvidt borgeren føler sig grundigt udredt, at støtten er dækkende, at

hjemmevejlederen eller personalet på botilbuddet ikke har tid nok, samarbejdet med

sagsbehandler, samt hvorvidt borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud føler sig for-

styrret af andre beboere på botilbud/botilbudslignende tilbud. Jo flere vanskeligheder,

jo dårligere føler borgeren sig stillet med hensyn til disse oplevelser.

Billedet er i overensstemmelse med dansk (Kloppenborg & Lausten, 2020) og internati-

onal litteratur på området (Bell et al. u.å; Christensen et al., 2020), som viser, at borgere

med handicap og/eller sociale problemstillinger ofte oplever større vanskeligheder ved

at indgå i samspillet med offentlige myndigheder, i lavere grad føler sig inddraget og

somme tider modtager en service af ringere karakter (i sammenligning med borgere uden

disse vanskeligheder).

4.3.5

Det gode relationelle samarbejde

Foruden forskelle i borgernes karakteristika viser der sig også at være en række andre

forhold, som er associeret med borgernes oplevelse af tilfredshed. Disse gælder både

for borgere i eget hjem og for borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud.

Resultaterne viser, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem borgernes ople-

velse af samarbejdet med deres sagsbehandler og oplevelsen af, hvorvidt deres støtte-

behov er opfyldt. Der er også en positiv statistisk sammenhæng mellem oplevelsen af

samarbejdet med sagsbehandleren og den oplevede tilfredshed med den tildelte støtte.

Desuden er der en signifikant sammenhæng mellem, om man som borger føler, at sags-

behandleren har lyttet til ens ønsker for støtte og oplevelsen af at være grundigt udredt

eller ej. Det samme gælder for oplevelsen af at være grundigt udredt og den generelle

tilfredshed med den støtte, man får som borger. Selvom vores analyser ikke gør det mu-

ligt for os at udtale os om årsagssammenhænge, så peger resultaterne på vigtigheden

af at interessere sig for det relationelle aspekt af brugertilfredsheden.

4.4

Perspektivering

Denne undersøgelse af brugertilfredsheden på det specialiserede voksenområde er den

første nationale undersøgelse, som belyser brugertilfredsheden med en række speci-

fikke borgerrettede ydelser, der leveres i forbindelse med den socialpædagogiske støtte

i eget hjem, på botilbud eller botilbudslignende tilbud. Undersøgelsen kortlægger også

borgernes tilfredshed med visitationsprocessen og kontakt til de respektive visitations-

myndigheder samt borgernes trivsel på botilbud/botilbudslignende tilbud.

Undersøgelsen udfordres dels af en lav deltagelse blandt gruppen af borgere i botil-

bud/botilbudslignende tilbud, dels af skævt frafald. Undersøgelsens resultater bør derfor

ses i perspektivet af disse forhold, og resultaterne kan derfor ikke med sikkerhed siges

at være repræsentative for den samlede borgergruppe. Ønsket er dog, at viden fra un-

dersøgelsen fortsat kan bruges til at drøfte kvaliteten af indsatser for målgruppen.

Selvom undersøgelsen tegner et billede af en generelt høj brugertilfredshed, blandt både

borgere i botilbud/botilbudslignende tilbud og eget hjem, hvor mere end 70 % af bor-

gerne er tilfredse med den støtte, de modtager, så peger undersøgelsen også på en

række opmærksomhedspunkter med hensyn til kvaliteten af den socialpædagogske

støtte. Disse opmærksomhedspunkter er beskrevet nedenfor.

Sociale relationer og deltagelse

En væsentlig andel af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud (49 %) og eget hjem

(57 %) oplever ikke i tilstrækkelig grad, at kommunen har udredt deres behov for støtte.

Adspurgt om, hvorvidt de mangler støtte til noget fra deres hjemmevejleder eller perso-

nale på botilbud, svarer henholdsvis 39 % af borgerne på botilbud/botilbudslignende til-

bud og 27 % af borgerne i eget hjem, at de mangler støtte til hverdagslige gøremål. I

gruppen af borgere som svarer, at de mangler støtte til noget, angiver flest respondenter

i både botilbud/botilbudslignende tilbud (45 %) samt eget hjem (36 %), at de mangler

støtte til at deltage i fritidsaktiviteter samt at have nogen at snakke med om, hvordan de

har det (ca. 40 % i begge grupper). Selvom respondenterne også peger på andre områ-

der, hvor de ikke oplever, at deres støttebehov bliver opfyldt, er det bemærkelsesvær-

digt, at netop forhold relateret til sociale aspekter udgør de væsentligste mangler for

respondenterne. Henholdsvis 19 % af borgerne i botilbud/botilbudslignende tilbud og

18 % af borgerne i eget hjem oplever desuden, at støtten i mindre grad eller slet ikke

bidrager til at opretholde et socialt liv.

Disse fund udgør et opmærksomhedspunkt, da netop borgere med fysiske, psykiske og

sociale problemstillinger kan opleve at stå uden for fællesskabet, da deres vanskelighe-

der kan udgør en barriere for deltagelse. Undersøgelser har vist, at mange udsatte bor-

gere lever relativt isolerede liv med skrøbelige netværk omkring sig, og de oftere oplever,

at de er alene med deres problemer. Mange ønsker sig imidlertid et stærkere netværk,

men at finde nye venner kræver ressourcer og overskud og kan være svært, når man

slås med problemer i sit liv (Benjaminsen & Bom, 2018). Også i denne undersøgelse finder

vi, at i jo højere grad borgerne oplever at have sociale vanskeligheder, i jo lavere grad

føler de sig hjulpet til et socialt liv. Det er derfor være værd at være opmærksom på,

hvordan borgere med handicap og/eller sociale vanskeligheder kan inddrages i sociale

fællesskaber (se fx Webber & Fendt-Newlin, 2017; Neidel & Jensen, 2013).

Både i national og international lovgivning og praksis har der de senere år været fokus

på inklusion af mennesker med handicap og sociale udfordringer. Internationalt gælder

det fx FN’s Handicapkonventions Artikel 19, der foreskriver, at lande skal sikre, at perso-

ner med funktionsnedsættelser har retten til at leve et selvstændigt liv og til at være

inkluderet i samfundet. Endelig har et stigende fokus på psykosocial rehabilitering og

recovery også ført til, at netop inklusion og deltagelse i nærmiljøets fællesskaber er ble-

vet centrale pejlemærker for udviklingen af de sociale indsatser (Kirkegaard, 2019; Nei-

del & Jensen, 2013).

Relationelt samarbejde med sagsbehandler

Undersøgelsen peger også på væsentligheden af det gode relationelle samarbejde mel-

lem fagprofessionelle og borgere. Undersøgelsen finder således en signifikant statistisk

sammenhæng mellem borgernes oplevelse af samarbejde med deres sagsbehandler og

deres generelle tilfredshed med den tildelte støtte. Det samme gælder oplevelsen af

samarbejde med ens sagsbehandler og borgernes oplevelse af, at deres støttebehov er

blevet opfyldt. Ligeledes er der en positiv sammenhæng mellem oplevelsen af, at sags-

behandleren har lyttet til ens ønsker og oplevelsen af at være blevet ordentligt udredt.

Endelig er der også en statistisk signifikant sammenhæng mellem borgernes tilfredshed

med den tildelte støtte og deres oplevelse af at være blevet grundigt udredt.

Det er vigtigt at påpege, at de pågældende sammenhænge alene er statistiske, og vi kan

derfor ikke udtale os om årsagssammenhænge. Imidlertid peger andre undersøgelser på,

at borgere i høj grad forbinder god kvalitet med det at blive lyttet til og mødt i øjenhøjde

(Jensen & Hansen, 2017; Rasmussen et al., 2020). Det er derfor vigtigt at være opmærk-

som på de relationelle aspekter af brugertilfredsheden.

Hånd om de mest udsatte borgere

Tilfredshedsundersøgelsen peger på, at de borgere, som har de største vanskeligheder

– og dermed størst brug for støtte – også er de, der i laveste grad oplever at få det.

Undersøgelsen dokumenterer således, at sandsynligheden for, at en borger føler sig

grundigt udredt, falder, jo mere borgeren føler sig plaget af enten kognitive, fysiske, psy-

kiske eller sociale vanskeligheder (eller flere af disse vanskeligheder samtidigt). I jo hø-

jere grad, man som borger oplever at have vanskeligheder (og jo flere vanskeligheder

man har), jo større er sandsynligheden også for, at man oplever, at støtten ikke er dæk-

kende. For borgere med kognitive- og psykiske vanskeligheder gælder også, at i jo hø-

jere grad disse vanskeligheder er tilstede, jo større er sandsynligheden desuden for, at

borgeren oplever, at hjemmevejlederen eller personalet på botilbuddet ikke har tid nok

til dem. Særligt de sociale vanskeligheder giver udfordringer i relation til myndigheds-

sagsbehandler, hvor oplevelsen af et godt samarbejde falder proportionalt med oplevel-

sen af at have sociale vanskeligheder. I jo højere grad borgerne oplever at have sociale

vanskeligheder, jo mindre er sandsynligheden for, at borgerne oplever, at sagsbehand-

leren lytter til deres ønsker om støtte. Endelig forholder det sig sådan, at i jo højere grad

borgerne oplever at have sociale vanskeligheder, i jo mindre grad oplever de, at støtten

hjælper dem til at klare flere ting i hverdagen samt opretholde et socialt liv.

Brugertilfredsheden kalder således på nye initiativer, som kan hjælpe de sårbare og ud-

satte borgergrupper bedst muligt.

Litteratur

Bell, E., Christensen, J., Herd, P., Moynihan, D. (u.å.). Health in Citizen-State Inter-

aktions: How Physical and Mental Health Problems shape Experiences of Adminis-

trative Burden and Reduce Take-Up. Forthcoming under review.

Benjaminsen, B., Dyrvig T. & Gliese, T. (2015).

Livet på hjemløseboformer: Brugerunder-

søgelse på § 110-boformer

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. & Bom, L.H. (2018).

Bag om fællesskabsmålingen: Fortællinger om so-

cial eksklusion og ønsker til social deltagelse

. København: VIVE, Mary Fonden &

TrygFonden.

Christensen, J., Aarøe, L., Baekgaard, M., Herd, P. & Moynihan, D.P. (2020). Human

Capital and Administrative Burden: The Role of Cognitive Resources in Citizen-State

Interactions.

Public Administration Review,

80(1): 127-136.

Dalsgaard, L. & Jørgensen, H. (2010).

Kvaliteten der blev væk: Kvalitetsreform og mo-

dernisering af den offentlige sektor

. København: Frydenlund.

Danielsen, K., Garrat, A. & Kornør, H. (2007).

Måling av brukererfaringer med

avhengightsbehandling: En litteraturgjennomgang av validte måleinstrumenter

Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten.

Egilson, S.P., Dybbroe, B. & Olsen, T. (2018). Brukermedvirkning og velferdstjenester.

Nordisk valfardsforskning,

1: 4-6.

Gill, L. & White, L. (2009). A critical review of patient satifaction.

Leadership in Health

Services,

22(1): 8-19.

Hjortskov, M. (2018). Borgernes tilfredshed med offentlig service – et spørgsmål om

kvalitet af forventninger?

Politica

50(3): 326-344.

Jensen, D.C. & Hansen, H. (2017).

Vidensbaseret praksis i botilbud: Et inspirationskata-

log til inddragelse af forskningsbaseret viden i praksis på botilbud

. Udarbejdet for

KL og Socialpædagogernes Landsforbund. København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Kirkegaard, S. (2019).

Samskabelse i socialpsykiatrien: En undersøgelse af grænser,

performance og stigma i hverdagsinteraktionerne mellem professionelle, brugere

og frivillige

. Ph.d.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitet.

Kloppenborg, H.S. & Lausten, M. (2020).

Udsatte unges inddragelse i kommunernes

sagsbehandling

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Krogsgaard, L.T & Rod, M.H. (2018).

Bedre begrundet praksis: Velfærdsudvikling efter

evidensbølgen

. København: Samfundslitteratur.

Larsen, C.A. (2015). Velfærdsstat, solidaritet og ’bundgrupperne. I M. Harder & M.A.

Nissen (red.),

Socialt arbejde i en foranderlig verden

(s. 163-178). København:

Akademisk Forlag.

Marpasat, M. & Razafindratsima, N. (2010). Survey methods for hard-to-research popu-

lations.

Methodological Innovations Online

, 5(2): 3-16.

Mazor, K.M., Clauser, B.E., Field, T., Yood, R.A. & Gurwitz, J.H. (2002). A demonstration

of the impact of response bias on the results of patient satisfaction surveys.

Health

Services Research,

37(5): 1403-1417.

Mitchell, S., Ciemnecki, A., CyBulski, K. & Markesich J. (2006).

Removing barriers to

survey participation for persons with disabilities.

Ithaca, NY: Cornell University.

Miller, T.I., Kobayashi, M.M. & Hayden, S.E. (2009).

Citizen surveys for local govern-

ment: A comprehensive guide to making them matter

. Washington, D.C: Interna-

tional City Management Association.

Neidel, A. & Jensen, C.C. (2013).

Inklusion, deltagelse og bedring: Unge med psykoso-

ciale vanskeligheder i lokalsamfundet

. Odense. Socialstyrelsen.

Parsons J.A., Baum S. & Johnson, T.P. (2000).

Inclusion of disabled populations in so-

cial surveys: review and recommendations

. Chicago, IL: University of Illinois Chi-

cago.

Rasmussen, P.S., Kirkegaard, S., Bilbo, R.E.Q, Grønfeldt, S.T & Olsen, L. (2020).

Kvalitet

på botilbud: Et litteraturstudie om kvalitet på botilbud for mennesker med psykiske

vanskeligheder

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Rasmussen, P.S., Olsen, L. & Brogaard, L. (2014).

Kommuners erfaringer med BTU-kon-

ceptet for brugertilfredshedsundersøgelser: Fra beslutning til gennemførelse og an-

vendelse

. København: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning.

Rådet for Socialt Udsatte. (2009).

Udsat for forståelse: En antologi om socialt udsatte

København: Rådet for Socialt Udsatte.

Silva, S.M., Smith, W.T. & Bammer, G. (2002). Telephone reminders are a cost effective

way to improve responses in postal health surveys.

Journal of Epidemiology & Com-

munity Health,

56(2): 115-118.

Taylor, M., Pooley, J.A. & Carragher, G. (2016). A Systematic Review of Current Data

Collection Techniques Used to Enhance the Involvement. I K. Bhopal & R. Deuchar

(red.),

Researching Marginalized Groups

(s. 149-166). New York: Routledge.

van Oorschot, W.J.H. (2000). Who should get what, and why? On deservingness crite-

ria and the conditionality of solidarity among the public.

Policy and Politics: Studies

of Local Government and its Services,

28(1): 33-48.

Webber, M. & Fendt-Newlin, M. (2017). A revew of social participation interventions for

people with mental health problems.

Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiol-

ogy,

52(4): 369-380.

Weigelt, V. S., Mamsen, E., Rytter, N. & Anker, J. (red.) (2016). Undersøgelse af bruger-

nes oplevelse af kvalitet i de psykosociale indsatser. København: Socialt Udvik-

lingscenter SUS.

Bilag 1

Spørgeskema om brugertilfredshed

Brugertilfredshedsundersøgelse

Hvorfor spørger vi?

I spørgeskemaet spørger vi om din tilfredshed med den støtte, du får (jf. servicelo-

vens § 85 og §§ 107-108).

Støtte fra hvem?

Hvis du bor på et botilbud, vil vi bede dig tænke på støtten fra personalet på botil-

buddet. Hvis du bor i egen bolig, hvor der ikke er personale det meste af dagen, vil

vi bede dig tænke på den støtte, du får fra din bostøtte eller hjemmevejleder.

Det kan være, at du også får støtte fra en kontaktperson, personale på værksteder,

hjemmehjælp, hjemmepleje eller kontakthjælp. Den støtte skal du ikke tænke på,

når du svarer på spørgsmålene.

Tilfredshed med hvad?

Du bliver spurgt om din tilfredshed med:

▪

Den støtte, du får

▪

Kontakten til din bostøtte, hjemmevejleder eller personale på dit botilbud

▪

Kontakten til din sagsbehandler på kommunen, da du blev tildelt støtte.

Du må meget gerne få hjælp til at udfylde spørgeskemaet, fx fra pårørende, venner,

din bostøtte, hjemmevejleder eller personale på dit botilbud. Du skal vide, at du bli-

ver spurgt om din kontakt med din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på dit

botilbud, og hvor tilfreds du er med støtten fra dem.

Får du en af følgende støtter?

Et botilbud kan fx være, at du har din egen lejlig-

hed og bor sammen med andre, der også får støtte. På et botilbud vil der tit være

personale det meste af dagen.

Bor på et botilbud

Får støtte fra en bostøtte eller hjemmevejleder i egen private bolig

Ingen af delene

Ved ikke

❏1

❏

Får du hjælp til at udfylde skemaet?

Nej

Ja, fra pårørende

Ja, fra min bostøtte, hjemmevejleder eller personale på botilbud

Ja, fra andre

❏

Tilfredshed med din støtte

De første spørgsmål handler om din tilfredshed med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud og ikke hjælp fra pårørende, venner eller

andre.

Får du støtte til…

(Sæt gerne flere krydser)

at planlægge din dag fx sætte tid af til at gøre rent?

at klare personlig pleje, fx komme i bad, få tøj på, børste

tænder?

at være sammen med andre, fx familie eller venner?

at tale om hvordan du har det?

at sætte mål op for, hvad

gerne vil opnå det næste år?

at holde kontakt til din sagsbehandler i kommunen?

at holde kontakt til behandlere, fx din læge, behandlere i

psykiatrien?

at deltage i fritidsaktiviteter, fx gå en tur, svømme, ride?

at udføre praktiske opgaver, fx at handle ind og lave mad?

❏

10.

at være i uddannelse eller beskæftigelse, fx være i flexjob?

Er du tilfreds med den støtte du får til det?

[Prægenererede svarkategorier ba-

seret på svarene i spørgsmål 3].

(Sæt gerne flere krydser)

Både og

Nej

Ved ikke

Støtten til at …..

❏

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte, hjemmevej-

leder eller personalet på dit botilbud?

Tænk på den bostøtte, hjemmevejleder

eller personale på dit botilbud, som du oftest får støtte fra. (Sæt ét kryds)

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

❏

Kontakten til din bostøtte, hjemmevejleder/personalet på dit botilbud

De næste spørgsmål handler om din kontakt til din bostøtte, hjemmevejleder/personalet

på dit botilbud. Hvis du har kontakt til forskellige bostøtter, hjemmevejledere eller per-

sonaler på dit botilbud, skal du tænke på den, du har mest kontakt til.

Hvordan oplever du kontakten til din bostøtte, hjemmevejleder/personalet på

dit botilbud?

Tænk på den bostøtte, hjemmevejleder eller personale på dit botil-

bud, som du har mest kontakt til. (Sæt ét kryds)

Meget godt

Godt

Hverken

eller

Dårlig

Meget

dårlig

Ved ikke

❏

Har din bostøtte, hjemmevejleder /personalet på dit botilbud tid nok til dig?

Tænk på den bostøtte, hjemmevejleder eller personale på dit botilbud, som du

har mest kontakt til. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

Lytter din bostøtte, hjemmevejleder/personalet på dit botilbud til dig?

Tænk på

den bostøtte, hjemmevejleder eller personale på dit botilbud, som du har mest

kontakt til. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

Hvad får du ud af den støtte, som du får

De næste spørgsmål handler om, hvordan støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller

personalet på dit botilbud hjælper dig. Hvis du får støtte fra forskellige bostøtter, hjem-

mevejledere eller personale på dit botilbud, skal du tænke på den, du oftest får støtte

fra.

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på dit botil-

bud dig til selv at klare flere ting i hverdagen?

Det kan fx være at gøre rent,

klare din økonomi, tage kontakt til familie og venner. Tænk på den bostøtte,

hjemmevejleder eller personale på dit botilbud, som du oftest får støtte fra.

(Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Jeg får ikke denne støtte

10.

❏

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på dit botil-

bud dig til at have et socialt liv?

Det kan fx være, at støtten hjælper dig til at

være mere sammen med venner og familie, få nye venner eller til at have det

bedre sammen med andre. Tænk på den bostøtte, hjemmevejleder eller perso-

nale på dit botilbud, som du oftest får støtte fra. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Jeg får ikke denne støtte

❏

11.

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på dit botil-

bud dig til at trives?

Det kan fx være, at støtten gør, at du føler dig i bedre hu-

mør, kan klare flere ting i hverdagen eller har det bedre sammen med andre.

Tænk på den bostøtte, hjemmevejleder eller personale på dit botilbud, som oftest

får støtte fra. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Jeg får ikke denne støtte

❏

Tildeling af støtte

De næste spørgsmål handler om dit samarbejdet med kommunen, da du blev tildelt

støtte. Du skal tænke på den sidste gang, du fik tildelt bostøtte, hjemmevejledning eller

ophold på dit botilbud.

12.

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommunen?

Hvis du

har kontakt med flere sagsbehandlere, kan du tænke på den, du havde kontakt med,

da du sidste gang fik tildelt støtte.

Meget godt

Godt

Hverken eller

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

13.

❏

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Det kan fx

være, at kommunen fandt ud af, hvad du selv kan i hverdagen, og hvilke konkrete

udfordringer du har brug for støtte til. Det kan være, at kommunen har spurgt dig,

dine pårørende, din læge eller andre om, hvad du har brug for hjælp til. Tænk på

den sidste gang du fik tildelt støtte fra din bostøtte, hjemmevejleder eller fra per-

sonalet på dit botilbud. (Sæt ét kryds)

Nej

Ved ikke

❏

14.

Følte du, at din sagsbehandler på kommunen lyttede til dine ønsker om støtte?

Det kan være, at kommunen har spurgt dig, dine pårørende, din læge eller andre om,

hvad du har brug for hjælp til. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

15.

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud?

Det kan fx være, om du får støtte til de ting, som du synes er vig-

tige, eller om du får nok støtte. (Sæt ét kryds)

Nej

Ved ikke

❏

Gå til spm. 17

❏

16.

Mangler du støtte til en eller flere af disse ting?

(Gerne flere svar)

Planlægge din dag,

fx sætte tid af til at gøre rent

Personlig pleje,

fx komme i bad, få tøj på, børste

tænder

Være sammen med andre,

fx familie eller venner

Deltage i fritidsaktiviteter

fx gå en tur, svømme,

ride

Tale om

hvordan du har det

Sætte mål

op for, hvad

gerne vil opnå det næ-

ste år

Holde kontakt til din sagsbehandler i kommunen

eller behandlere

fx din læge, behandlere i psyki-

atrien

Praktiske opgaver,

fx at handle ind og lave mad

Uddannelse eller beskæftigelse,

fx være i flexjob

❏

10. Andet

11. Ved ikke

17.

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)?

Det er en plan, hvor sagsbehandleren på

kommunen skriver hvilke ting, du har brug for støtte til, og hvordan støtten skal hjælpe

dig, fx til at selv at klare flere ting eller være mere sammen med andre. (Sæt ét kryds)

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

Ved ikke

❏

Gå til spm. 19

❏

Gå til spm. 19

❏

Gå til spm. 19

Oplever du, at § 141-handleplanen virker for dig?

Det kan fx være, at du arbejder

med nogle af målene eller at du taler med din bostøtte, hjemmevejleder eller persona-

let på dit botilbud om planen. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

Filter spm. vedr. ’Leveforhold på botilbud’ stilles til § 85 i botilbudslign. former,

§§ 107-108 el. svaret ’1’ i spm. 1

Leveforhold på botilbuddet

De næste spørgsmål handler om leveforholdene på dit botilbud.

18.

Trives du generelt på botilbuddet?

(Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

19.

Bliver du tit forstyrret af andre beboere?

Det kan fx være larm, ubehagelig op-

førsel. (Sæt ét kryds)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

20.

Hvor tilfreds er du med de regler, der gælder i din lejlighed på botilbuddet?

For

eksempel i forhold til oprydning, rygning og besøg af venner. (Sæt ét kryds)

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

❏

Dit helbred

De næste spørgsmål handler om dit helbred. Vi spørger til forskellige dele af dit helbred

og det er slet ikke er sikkert, at du har alle eller nogle af de vanskeligheder, som vi spør-

ger til. Vi spørger om dit helbred fordi, at det kan påvirke hvor meget støtte, du får.

21.

I hvilken grad har du fysiske vanskeligheder, som påvirker dit liv?

(Det kan fx

være smerter i kroppen, problemer med hjertet, sukkersyge og nedsat syn eller

hørelse). (Sæt ét kryds)

Jeg har ikke fysiske vanskeligheder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

22.

I hvilken grad har du psykiske vanskeligheder, som påvirker dit liv?

(Det kan fx

en diagnose, angst, depression, sorg eller søvnløshed). (Sæt ét kryds)

Jeg har ikke psykiske vanskeligheder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

23.

I hvilken grad oplever du sociale vanskeligheder som f.eks.

ensomhed, vold el-

ler hjemløshed? (Sæt ét kryds)

Jeg oplever ikke social vanskeligheder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

24.

I hvilken grad har du kognitive udfordringer

fx med at skrive, læse, huske eller

lære nye ting? (Sæt ét kryds)

Jeg har ikke kognitive udfordringer

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

❏

Afslutning

Det sidste spørgsmål handler om din støtte i fremtiden. Du kan selvfølgelig ikke vide, hvil-

ken støtte du får i fremtiden, men du skal tænke på, hvordan du ønsker, at din støtte er.

25.

Håber du, at du får den samme støtte fra din bostøtte, hjemmevejleder eller

personale på dit botilbud om 6 måneder?

Det kan fx være, om du får støtte til de

samme ting eller det samme antal timer om ugen eller måneden. (Sæt ét kryds)

Ja, min nuværende støtte er passende

Nej, jeg ønsker mere hjælp

Nej, jeg ønsker mindre hjælp

Nej, jeg ønsker ingen hjælp

Ved ikke

❏

Mange tak, fordi du ville være med i undersøgelsen.

Dine svar vil indgå i en større undersøgelse i samarbejde med

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Svarene vil kun vises i tabeller, hvor man ikke kan se,

hvad netop du har svaret.

Bilag 2

Bilagsfigur 2.1

Undersøgelse af betydning af

vægtning

Fordeling på generel tilfredshed med støtte – særskilt for samlet,

eget hjem eller botilbud/botilbudslignende tilbud og vægtede eller

uvægtede data

Uvægtet

Samlet

Vægtet

Eget hjem

Botilbud og

botibudslignende

tilbud

Uvægtet

Vægtet

Uvægtet

Vægtet

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

20%

Tilfreds

40%

Hverken eller

Utilfreds

60%

80%

Ved ikke

100%

Meget utilfreds

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 2.2

Fordeling på borgerens oplevelse af kontakten med hjemmevejleder/

personale på botilbud/botilbudslignende tilbud – særskilt for samlet,

eget hjem eller botilbud og vægtede eller uvægtede data

Uvægtet

Samlet

Vægtet

Eget hjem

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

Uvægtet

Vægtet

Uvægtet

Vægtet

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

20%

Tilfreds

40%

Hverken eller

Utilfreds

60%

80%

Ved ikke

100%

Meget utilfreds

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 2.3

Fordeling på borgerens oplevelse af hjælp fra hjemmevejleder/perso-

nale på botilbud til at klare flere ting i hverdagen – særskilt for sam-

let, eget hjem eller botilbud/botilbudslignende tilbud og vægtede el-

ler uvægtede data

Uvægtet

Samlet

Vægtet

Eget hjem

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

Uvægtet

Vægtet

Uvægtet

Vægtet

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

20%

Tilfreds

Hverken eller

40%

Utilfreds

60%

Meget utilfreds

80%

Ved ikke

100%

I alt

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 2.4

Fordeling på, hvorvidt borgeren mangler støtte til noget fra hjemme-

vejleder/personale på botilbud – særskilt for samlet, eget hjem eller

botilbud/botilbudslignende tilbud og vægtede eller uvægtede data

Uvægtet

Samlet

Vægtet

Eget hjem

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

Uvægtet

Vægtet

Uvægtet

Vægtet

20%

40%

Nej

Ved ikke

60%

80%

100%

Anm.:

Kilde:

Ingen n = 2.053, Pårørende n = 1.025, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 1.185

Survey-oplysninger

Bilagsfigur 2.5

Fordeling på i hvilken grad borgeren oplever kognitive udfordringer –

særskilt for samlet, eget hjem eller botilbud/botilbudslignende tilbud

og vægtede eller uvægtede data

Uvægtet

Samlet

Eget hjem

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

Vægtet

Uvægtet

Vægtet

Uvægtet

Vægtet

20%

40%

60%

I høj grad

Hverken eller

80%

100%

Jeg har/oplever ikke disse problemer

I nogen grad

Anm.:

Kilde:

Ingen n = 657, Pårørende n = 879, Hjemmevejleder eller personale på botilbud n = 822

Survey-oplysninger.

Bilag 3

Sammenlignende analyser

Oplevelse af visitation

Oplevelsen af samarbejde med sagsbehandler

Bilagsfigur 3.1

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommu-

nen? Særskilt for typen af støtte.

21%

19%

21%

28%

29%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

28%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

17%

13%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

10%

17%

28%

30%

§ 108

Længerevarende

botilbud

Meget godt

Anm.:

Kilde:

20%

10%

15%

20%

Dårligt

24%

Godt

25%

Meget dårligt

30%

Ved ikke

35%

Hverken eller

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.2

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommu-

nen? Særskilt for alder.

25%

18-39 år

18%

11%

29%

40-59 år

15%

18%

28%

27%

22%

60+ år

16%

22%

10%

15%

20%

Dårligt

25%

Meget dårligt

30%

Meget godt

Anm.:

Kilde:

Godt

30%

Ved ikke

35%

Hverken eller

18-39 år n = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.3

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommu-

nen? Særskilt for oplevelsen af sociale vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

14%

15%

21%

22%

30%

33%

I høj grad

10%

12%

19%

16%

22%

I nogen grad

21%

13%

20%

Hverken eller

29%

28%

23%

32%

36%

I mindre grad

17%

29%

28%

Slet ikke

15%

18%

17%

Ved ikke

Meget godt

Anm.:

11%

25%

33%

10%

20%

Dårligt

30%

Meget dårligt

Ved ikke

40%

Godt

Hverken eller

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.243

I høj grad n = 519, I nogen grad n = 1.033, Hverken eller n = 226, I mindre grad n = 524, Slet ikke n = 556,

Ved ikke n = 209

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.4

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommu-

nen? Særskilt for køn.

26%

Mænd

18%

14%

25%

29%

Kvinder

18%

16%

15%

20%

Dårligt

25%

Meget dårligt

28%

Meget godt

Anm.:

Kilde:

Godt

10%

30%

Ved ikke

35%

Hverken eller

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.5

Hvordan oplever du samarbejdet med din sagsbehandler på kommu-

nen? Særskilt for antallet af oplevede vanskeligheder.

31%

Ingen

vanskeligheder

14%

21%

25%

1 vanskelighed

16%

25%

30%

29%

2 vanskeligheder

14%

18%

31%

23%

3 vanskeligheder

18%

14%

22%

24%

21%

14%

15%

20%

Dårligt

25%

Meget dårligt

30%

4 vanskeligheder

10%

Godt

10%

30%

Ved ikke

35%

Meget godt

Anm.:

Kilde:

Hverken eller

Ingen vanskeligheder n = 398, 1 vanskelighed n = 909, 2 vanskeligheder n = 1.297, 3 vanskeligheder n = 1.127,

4 vanskeligheder n = 579

Survey-oplysninger.

Oplevelsen af udredningen

Bilagsfigur 3.6

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for typen af støtte.

45%

26%

30%

52%

26%

22%

51%

26%

23%

44%

28%

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

§ 107 Midlertidigt

botilbud

§ 108

Længerevarende

botilbud

Anm.:

Kilde:

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.7

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for alder.

49%

18-39 år

23%

28%

52%

40-59 år

25%

23%

49%

60+ år

23%

28%

Anm.:

Kilde:

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.8

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for køn.

51%

Mænd

26%

23%

48%

Kvinder

26%

25%

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

Anm.:

Kilde:

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.9

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for oplevelsen af kognitive vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

19%

26%

55%

I høj grad

24%

29%

46%

I nogen grad

26%

23%

43%

31%

51%

Hverken eller

26%

I mindre grad

21%

22%

51%

57%

Slet ikke

19%

31%

Ved ikke

12%

31%

57%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

10%

Anm.:

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 499

I høj grad n = 1.306, I nogen grad n = 1.377, Hverken eller n = 173, I mindre grad n = 561, Slet ikke n = 263,

Ved ikke n = 131

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.10

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for oplevelsen af fysiske vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

55%

22%

23%

45%

34%

21%

51%

26%

23%

41%

29%

30%

51%

22%

28%

53%

23%

24%

34%

17%

49%

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.011, I høj grad n = 979, I nogen grad n = 1.244, Hverken eller n =

116, I mindre grad n = 584, Slet ikke n = 260, Ved ikke n = 116

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.11

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for oplevelsen af psykiske vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

53%

22%

25%

49%

31%

20%

50%

26%

24%

54%

16%

30%

52%

22%

27%

52%

26%

22%

35%

20%

46%

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 557

I høj grad n = 1.462, I nogen grad n = 1.280, Hverken eller n = 130, I mindre grad n = 421, Slet ikke n = 259,

Ved ikke n = 201

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.12

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for oplevelsen af sociale vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

58%

19%

23%

42%

45%

13%

47%

I høj grad

I nogen grad

28%

26%

50%

Hverken eller

24%

26%

51%

I mindre grad

26%

24%

54%

Slet ikke

21%

25%

28%

Ved ikke

22%

50%

10%

20%

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Anm.:

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.243

I høj grad n = 519, I nogen grad n = 1.033, Hverken eller n = 226, I mindre grad n = 524, Slet ikke n = 556,

Ved ikke n = 209

Survey-oplysninger.

100

Bilagsfigur 3.13

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for oplevelsen af samarbejdet med sagsbehandler på kom-

munen.

Meget godt

80%

12%

60%

17%

23%

32%

38%

31%

17%

66%

17%

10%

78%

11%

32%

20%

48%

20%

40%

Nej

60%

Ved ikke

80%

100%

Godt

Hverken eller

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

Meget godt n = 1.074

Godt n = 1.215, Hverken eller n = 778, Dårligt n = 332, Meget dårligt n = 278, Ved ikke n = 633

Survey-oplysninger.

101

Bilagsfigur 3.14

Oplever du, at kommunen har undersøgt dine støttebehov grundigt?

Særskilt for antallet af oplevede vanskeligheder.

Ingen

vanskeligheder

51%

21%

28%

55%

1 vanskelighed

18%

27%

50%

2 vanskeligheder

24%

26%

51%

3 vanskeligheder

21%

29%

41%

4 vanskeligheder

19%

10%

20%

Anm.:

Kilde:

40%

30%

Nej

Ved ikke

40%

50%

60%

Ingen vanskeligheder n = 398

1 vanskelighed n = 909, 2 vanskeligheder n = 1.297, 3 vanskeligheder n = 1.127, 4 vanskeligheder n = 579

Survey-oplysninger.

102

Oplevelsen af at blive lyttet til

Bilagsfigur 3.15

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte? Sær-

skilt for typen af støtte.

§ 85

Socialpædagogis

k støtte i botilbud

10%

27%

30%

16%

39%

§ 85

Socialpædagogis

k støtte i eget

hjem

28%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

28%

10%

39%

§ 108

Længerevarende

botilbud

11%

17%

23%

31%

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

10%

20%

I nogen grad

Slet ikke

30%

40%

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

50%

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

103

Bilagsfigur 3.16

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte? Sær-

skilt for alder.

37%

18-39 år

28%

38%

40-59 år

11%

27%

60+ år

27%

32%

17%

10%

20%

I nogen grad

Slet ikke

30%

40%

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

50%

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.17

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte? Sær-

skilt for køn.

37%

27%

Mænd

12%

36%

28%

Kvinder

11%

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

10%

15%

I nogen grad

Slet ikke

20%

25%

30%

35%

40%

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

104

Bilagsfigur 3.18

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte? Sær-

skilt for etnisk herkomst.

36%

28%

Dansk

11%

38%

23%

Indvandrere/

Efterkommere

15%

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

I nogen grad

Slet ikke

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

Dansk n = 4.151, Indvandrere/Efterkommere n = 159

Survey-oplysninger.

105

Bilagsfigur 3.19

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte? Sær-

skilt for sociale vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

12%

25%

45%

24%

12%

18%

29%

I høj grad

18%

34%

32%

34%

I nogen grad

Hverken eller

10%

29%

35%

I mindre grad

24%

13%

17%

10%

21%

42%

Slet ikke

Ved ikke

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

35%

10%

20%

I nogen grad

Slet ikke

30%

40%

50%

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.243

I høj grad n = 519, I nogen grad n = 1.033, Hverken eller n = 226, I mindre grad n = 524, Slet ikke n = 556,

Ved ikke n = 209

Survey-oplysninger.

106

Bilagsfigur 3.20

Følte du, at sagsbehandleren lyttede til dine ønsker om støtte? Sær-

skilt for oplevelsen af om kommunen har undersøgt støttebehov or-

dentligt.

60%

28%

Nej

14%

18%

24%

23%

18%

Ved ikke

11%

30%

29%

20%

30%

40%

50%

Hverken eller

Jeg får ikke denne støtte

60%

70%

I høj grad

I mindre grad

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

Slet ikke

Ja n = 2.102, Nej n = 1.155, Ved ikke n = 1.053

Survey-oplysninger.

107

Oplevelsen af handleplaner

Udbredelse af handleplaner

Bilagsfigur 3.21

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)? Særskilt for typen af støtte.

66%

25%

57%

27%

66%

25%

66%

23%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ved ikke

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

§ 107 Midlertidigt

botilbud

§ 108

Længerevarende

botilbud

Anm.:

Kilde:

10%

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.22

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)? Særskilt for alder.

63%

18-39 år

27%

61%

40-59 år

25%

55%

60+ år

12%

27%

Anm.:

Kilde:

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ved ikke

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

108

Bilagsfigur 3.23

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)? Særskilt for køn.

59%

Mænd

26%

62%

Kvinder

27%

Anm.:

Kilde:

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ved ikke

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.24

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)? Særskilt for oplevelsen af

samarbejdet med sagsbehandler på kommunen.

Meget godt

72%

19%

63%

24%

58%

10%

28%

55%

17%

24%

47%

22%

27%

47%

42%

20%

40%

60%

80%

Ved ikke

Godt

Hverken eller

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

Meget godt n = 1.074, Godt n = 1.215, Hverken eller n = 778, Dårligt n = 332, Meget dårligt n = 278, Ved ikke

n = 633

Survey-oplysninger.

109

Bilagsfigur 3.25

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)? Særskilt for oplevelsen af

om kommunen har undersøgt støttebehov ordentligt.

70%

20%

51%

Nej

17%

28%

51%

Ved ikke

39%

Anm.:

Kilde:

20%

40%

60%

80%

Ved ikke

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

Ja n = 2.102, Nej n = 1.155, Ved ikke n = 1.053

Survey-oplysninger.

110

Bilagsfigur 3.26

Har du en handleplan (§ 141 handleplan)? Særskilt for oplevelsen af

at blive lyttet til i forhold til støttebehov.

I høj grad

72%

20%

64%

23%

53%

11%

30%

50%

14%

32%

44%

25%

29%

34%

38%

44%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ved ikke

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Jeg får ikke

denne støtte

15%

13%

Ved ikke

Anm.:

Kilde:

10%

Nej, jeg ønskede ikke en handleplan

Nej, jeg blev ikke tilbudt en handleplan

I høj grad n = 1.522, I nogen grad n = 1.193, Hverken eller n = 368, I mindre grad n = 306, Slet ikke n = 326

Jeg får ikke denne støtte n = 111, Ved ikke n = 484

Survey-oplysninger.

111

Tilfredshed med handleplaner

Bilagsfigur 3.27

Oplever du, at handleplanen virke for dig? Særskilt for typen af

støtte.

34%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

12%

37%

35%

37%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

11%

31%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

15%

34%

37%

§ 108

Længerevarende

botilbud

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

34%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

Hverken eller

40%

Ved ikke

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 868, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.100, § 107

Midlertidigt botilbud n = 400, § 108 Længerevarende botilbud n = 308

Survey-oplysninger.

112

Bilagsfigur 3.28

Oplever du, at handleplanen virke for dig? Særskilt for alder.

32%

33%

18-39 år

14%

40%

37%

40-59 år

37%

39%

60+ år

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

I mindre grad

40%

Slet ikke

50%

Ved ikke

18-39 år = 1.323, 40-59 år n = 980, 60+ år n = 373

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.29

Oplever du, at handleplanen virke for dig? Særskilt for oplevelsen af

om kommunen har undersøgt støttebehov ordentligt.

48%

36%

12%

31%

Nej

27%

40%

Ved ikke

13%

14%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

20%

12%

16%

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

40%

50%

60%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ja n = 1.516, Nej n = 602, Ved ikke n = 558

Survey-oplysninger.

113

Opfyldelse af støttebehov

Er støtten dækkende?

Bilagsfigur 3.30

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for køn.

29%

Mænd

15%

56%

34%

Kvinder

16%

10%

20%

Anm.:

Kilde:

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

50%

30%

Nej

Ved ikke

40%

50%

60%

Bilagsfigur 3.31

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for alder.

31%

18-39 år

18%

51%

33%

40-59 år

14%

54%

28%

60+ år

15%

10%

20%

Nej

30%

Ved ikke

40%

50%

60%

56%

Anm.:

Kilde:

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

114

Bilagsfigur 3.32

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for oplevelsen af kognitive vanske-

ligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

25%

65%

10%

38%

I høj grad

17%

32%

I nogen grad

14%

28%

Hverken eller

19%

28%

I mindre grad

16%

26%

Slet ikke

14%

19%

Ved ikke

36%

46%

54%

53%

57%

60%

45%

10%

20%

Anm.:

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 499

I høj grad n = 1.306, I nogen grad n = 1.377, Hverken eller n = 173, I mindre grad n = 561, Slet ikke n = 263,

Ved ikke n = 131

Survey-oplysninger.

115

Bilagsfigur 3.33

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for oplevelsen af fysiske vanske-

ligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

27%

59%

13%

39%

I høj grad

16%

31%

I nogen grad

14%

28%

Hverken eller

19%

30%

I mindre grad

15%

27%

Slet ikke

15%

21%

Ved ikke

37%

44%

55%

53%

54%

58%

41%

10%

20%

Anm.:

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.011

I høj grad n = 979, I nogen grad n = 1.244, Hverken eller n = 116, I mindre grad n = 584, Slet ikke n = 260, Ved

ikke n = 116

Survey-oplysninger.

116

Bilagsfigur 3.34

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for oplevelsen af psykiske vanske-

ligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

28%

61%

11%

35%

I høj grad

17%

30%

I nogen grad

16%

25%

Hverken eller

18%

31%

I mindre grad

12%

32%

Slet ikke

12%

25%

Ved ikke

31%

10%

20%

Anm.:

48%

55%

57%

56%

44%

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 557

I høj grad n = 1.462, I nogen grad n = 1.280, Hverken eller n = 130, I mindre grad n = 421, Slet ikke n = 259,

Ved ikke n = 201

Survey-oplysninger.

117

Bilagsfigur 3.35

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for oplevelsen af sociale vanske-

ligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

24%

65%

11%

47%

I høj grad

15%

32%

I nogen grad

19%

31%

Hverken eller

22%

32%

I mindre grad

18%

27%

Slet ikke

11%

38%

49%

48%

50%

62%

Ved ikke

34%

32%

10%

20%

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Anm.:

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.243

I høj grad n = 519, I nogen grad n = 1.033, Hverken eller n = 226, I mindre grad n = 524, Slet ikke n = 556,

Ved ikke n = 209

Survey-oplysninger.

118

Bilagsfigur 3.36

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for tilfredshed med støtte.

25%

Meget godt

10%

28%

Godt

14%

34%

Hverken eller

21%

50%

Dårligt

12%

54%

Meget dårligt

13%

26%

Ved ikke

26%

10%

20%

Anm.:

Kilde:

65%

58%

45%

38%

34%

48%

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Meget godt n = 1.074

Godt n = 1.215, Hverken eller n = 778, Dårligt n = 332, Meget dårligt n = 278, Ved ikke n = 633

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.37

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller per-

sonalet på dit botilbud? Særskilt for oplevelsen af om kommunen har

undersøgt støttebehov ordentligt.

24%

11%

65%

49%

Nej

13%

38%

27%

Ved ikke

28%

10%

20%

Anm.:

Kilde:

Ja n = 2.102, Nej n = 1.155, Ved ikke n = 1.053

Survey-oplysninger.

45%

30%

40%

Nej Ved ikke

50%

60%

70%

119

Bilagsfigur 3.38

Mangler du støtte til noget fra din bostøtte, hjemmevejleder eller

personalet på dit botilbud? Særskilt for antallet af oplevede vanske-

ligheder.

Ingen

vanskeligheder

23%

63%

14%

26%

1 vanskelighed

15%

28%

2 vanskeligheder

17%

34%

3 vanskeligheder

16%

45%

4 vanskeligheder

15%

10%

20%

Anm.:

Kilde:

59%

55%

50%

40%

30%

Nej

40%

Ved ikke

50%

60%

70%

Ingen vanskeligheder n = 398

1 vanskelighed n = 909, 2 vanskeligheder n = 1.297, 3 vanskeligheder n = 1.127, 4 vanskeligheder n = 579

Survey-oplysninger.

120

Hvad mangler der støtte til?

Bilagsfigur 3.39

Mangler du støtte til en eller flere af disse ting? Særskilt for typen af

støtte.

26%

Planlægge din dag

29%

27%

26%

Personlig pleje

10%

24%

17%

26%

31%

30%

33%

31%

45%

41%

47%

Være sammen med andre

Deltage i fritidsaktiviteter

36%

Tale om hvordan du har det

41%

40%

38%

30%

33%

36%

31%

24%

45%

Sætte mål

Holde kontakt til din

sagsbehandler i kommunen eller

behandlere

28%

26%

27%

Praktiske opgaver, fx at handle

ind og lave mad

24%

23%

13%

28%

29%

Uddannelse eller beskæftigelse

12%

17%

24%

25%

Andet

31%

27%

29%

30%

40%

50%

10%

20%

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud

§ 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

§ 107 Midlertidigt botilbud

§ 108 Længerevarende botilbud

Anm.:

Kilde:

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 540, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 524, § 107

Midlertidigt botilbud n = 219, § 108 Længerevarende botilbud n = 191

Survey-oplysninger.

121

Bilagsfigur 3.40

Mangler du støtte til en eller flere af disse ting? Særskilt for alder.

33%

Planlægge din dag

18%

19%

Personlig pleje

10%

36%

Være sammen med andre

27%

26%

47%

Deltage i fritidsaktiviteter

31%

48%

Tale om hvordan du har det

28%

39%

Sætte mål

23%

30%

27%

18%

32%

25%

15%

22%

Uddannelse eller beskæftigelse

33%

Andet

26%

23%

10%

18-39 år

20%

30%

40-59 år

40%

60+ år

50%

15%

29%

38%

37%

15%

26%

Holde kontakt til din

sagsbehandler i kommunen eller

behandlere

Praktiske opgaver, fx at handle

ind og lave mad

Anm.:

Kilde:

18-39 år = 735, 40-59 år n = 543, 60+ år n = 196

Survey-oplysninger.

122

Bilagsfigur 3.41

Mangler du støtte til en eller flere af disse ting? Særskilt for køn.

Planlægge din dag

28%

Personlig pleje

18%

14%

Være sammen med andre

31%

30%

Deltage i fritidsaktiviteter

39%

41%

Tale om hvordan du har det

40%

41%

Sætte mål

33%

31%

Holde kontakt til din

sagsbehandler i kommunen eller

behandlere

25%

29%

Praktiske opgaver, fx at handle

ind og lave mad

25%

28%

Uddannelse eller beskæftigelse

18%

15%

Andet

26%

31%

10%

Mænd

20%

30%

40%

Kvinder

50%

Anm.:

Kilde:

Mænd n = 732, Kvinder n = 742

Survey-oplysninger.

123

Udbytte af støtten

Oplevelsen af at kunne klare ting i hverdagen

Bilagsfigur 3.42

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen? Særskilt for ty-

pen af støtte.

41%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

31%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

32%

37%

11%

40%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

31%

§ 108

Længerevarende

botilbud

29%

42%

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

50%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

Jeg får ikke denne støtte

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

124

Bilagsfigur 3.43

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen? Særskilt for al-

der.

36%

18-39 år

33%

40-59 år

32%

40%

41%

60+ år

26%

10%

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Jeg får ikke denne støtte

50%

Ved ikke

10%

Hverken eller

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

125

Bilagsfigur 3.44

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen? Særskilt for op-

levelsen af sociale vanskeligheder.

45%

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

28%

10%

29%

31%

12%

I høj grad

33%

I nogen grad

38%

32%

Hverken eller

13%

35%

I mindre grad

35%

38%

Slet ikke

27%

46%

41%

Ved ikke

10%

20%

17%

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Jeg får ikke denne støtte

50%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

Hverken eller

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.243, I høj grad n = 519, I nogen grad n = 1.033, Hverken eller n =

226, I mindre grad n = 524, Slet ikke n = 556, Ved ikke n = 209

Survey-oplysninger.

126

Bilagsfigur 3.45

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen? Særskilt for

køn.

39%

31%

Mænd

38%

32%

Kvinder

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Jeg får ikke denne støtte

50%

Ved ikke

I nogen grad

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.46

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen? Særskilt for fa-

milietype.

36%

32%

Par

11%

39%

31%

Enlig

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Jeg får ikke denne støtte

50%

Ved ikke

I nogen grad

Par n = 563, Enlig n = 3.747

Survey-oplysninger.

127

Bilagsfigur 3.47

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til selv at klare flere ting i hverdagen? Særskilt for tid

man har modtaget støtte.

35%

33%

< 1 år

34%

1-2 år

39%

28%

2-3 år

10%

41%

30%

3-5 år

40%

32%

5+ år

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Jeg får ikke denne støtte

50%

Ved ikke

I nogen grad

< 1 år n = 691, 1-2 år n = 597, 2-3 år n = 1.089, 3-5 år n = 1.007, 5+ år n = 926

Survey-oplysninger.

128

Oplevelsen af at kunne have et socialt liv

Bilagsfigur 3.48

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til at have et socialt liv? Særskilt for typen af støtte.

30%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

11%

12%

21%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

11%

20%

26%

27%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

32%

12%

10%

32%

31%

14%

§ 108

Længerevarende

botilbud

10%

15%

20%

Slet ikke

25%

30%

35%

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Jeg får ikke denne støtte

Anm.:

Kilde:

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

129

Bilagsfigur 3.49

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til at have et socialt liv? Særskilt for alder.

21%

27%

18-39 år

11%

10%

11%

17%

25%

29%

40-59 år

12%

11%

12%

30%

28%

60+ år

10%

13%

I høj grad

I nogen grad

10%

15%

20%

Slet ikke

25%

30%

35%

Ved ikke

Hverken eller

I mindre grad

Jeg får ikke denne støtte

Anm.:

Kilde:

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

130

Bilagsfigur 3.50

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til at have et socialt liv? Særskilt for oplevelsen af so-

ciale vanskeligheder.

30%

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

10%

18%

21%

25%

I høj grad

11%

10%

20%

24%

23%

I nogen grad

13%

11%

20%

33%

Hverken eller

23%

32%

I mindre grad

11%

17%

27%

32%

Slet ikke

12%

18%

25%

23%

Ved ikke

12%

10%

15%

28%

19%

20%

Slet ikke

25%

30%

35%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Jeg får ikke denne støtte

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 1.243

I høj grad n = 519, I nogen grad n = 1.033, Hverken eller n = 226, I mindre grad n = 524, Slet ikke n = 556,

Ved ikke n = 209

Survey-oplysninger.

131

Bilagsfigur 3.51

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personalet på

dit botilbud dig til at have et socialt liv? Særskilt for familietype.

19%

28%

10%

Par

11%

21%

25%

28%

11%

Enlig

11%

13%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

Hverken eller

10%

I mindre grad

15%

Slet ikke

20%

25%

30%

Ved ikke

I nogen grad

Jeg får ikke denne støtte

Par n = 563, Enlig n = 3.747

Survey-oplysninger.

Oplevelsen af trivsel

Bilagsfigur 3.52

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personaet på

dit botilbud dig til at trives? Særskilt for alder.

41%

18-39 år

32%

40-59 år

33%

45%

60+ år

31%

47%

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Jeg får ikke denne støtte

50%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

132

Bilagsfigur 3.53

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personaet på

dit botilbud dig til at trives? Særskilt for køn.

42%

32%

Mænd

45%

31%

Kvinder

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

50%

Jeg får ikke denne støtte Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.54

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personaet på

dit botilbud dig til at trives? Særskilt for familietype.

46%

30%

Par

43%

32%

Enlig

10%

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

50%

Jeg får ikke denne støtte Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

Par n = 563, Enlig n = 3.747

Survey-oplysninger.

133

Bilagsfigur 3.55

Hjælper støtten fra din bostøtte, hjemmevejleder eller personaet på

dit botilbud dig til at trives? Særskilt for tid man har modtaget støtte.

< 1 år

38%

36%

1-2 år

32%

42%

2-3 år

31%

45%

3-5 år

31%

44%

5+ år

10%

I høj grad

Hverken eller

20%

30%

32%

46%

40%

50%

I nogen grad

I mindre grad

Anm.:

Kilde:

< 1 år n = 691, 1-2 år n = 597, 2-3 år n = 1.089, 3-5 år n = 1.007, 5+ år n = 926

Survey-oplysninger.

134

Kontakten til fagprofessionelle

Oplevelsen af kontakt til bostøtte/hjemmevejleder/personale botilbud

Bilagsfigur 3.56

Hvordan oplever du kontakten til din bostøtte/hjemmevejleder/perso-

ner botilbud? Særskilt for alder.

51%

18-39 år

34%

40-59 år

32%

55%

60+ år

36%

54%

Meget god

Anm.:

Kilde:

10%

God

20%

Hverken eller

30%

Dårlig

40%

Meget dårlig

50%

Ved ikke

60%

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.57

Hvordan oplever du kontakten til din bostøtte/hjemmevejleder/perso-

ner botilbud? Særskilt for familietype.

58%

29%

Par

52%

34%

Enlig

10%

Meget god

God

Anm.:

Kilde:

Par n = 563, Enlig n = 3.747

Survey-oplysninger.

20%

30%

40%

50%

Hverken eller

Dårlig

Meget dårlig

60%

Ved ikke

70%

135

Bilagsfigur 3.58

Hvordan oplever du kontakten til din bostøtte/hjemmevejleder/perso-

ner botilbud? Særskilt for køn.

52%

35%

Mænd

55%

31%

Kvinder

Meget god

Anm.:

Kilde:

10%

God

20%

Hverken eller

30%

Dårlig

40%

Meget dårlig

50%

Ved ikke

60%

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.59

Hvordan oplever du kontakten til din bostøtte/hjemmevejleder/perso-

ner botilbud? Særskilt for etnisk herkomst.

53%

34%

Dansk

52%

32%

Indvandrere/

Efterkommere

Meget god

Anm.:

Kilde:

10%

God

20%

Hverken eller

30%

Dårlig

40%

Meget dårlig

50%

Ved ikke

60%

Dansk n = 4.151, Indvandrere/Efterkommere n = 159

Survey-oplysninger.

136

Bilagsfigur 3.60

Hvordan oplever du kontakten til din bostøtte/hjemmevejleder/perso-

ner botilbud? Særskilt for tid man har modtaget støtte.

< 1 år

31%

54%

1-2 år

33%

53%

2-3 år

32%

54%

3-5 år

35%

53%

5+ år

36%

51%

10%

God

20%

Hverken eller

30%

Dårlig

40%

Meget dårlig

50%

Ved ikke

60%

Meget god

Anm.:

Kilde:

< 1 år n = 691, 1-2 år n = 597, 2-3 år n = 1.089, 3-5 år n = 1.007, 5+ år n = 926

Survey-oplysninger.

137

Oplevelsen af om der er tid nok

Bilagsfigur 3.61

Har din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til

dig? Særskilt for typen af støtte.

30%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

15%

39%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i eget hjem

31%

49%

35%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

11%

41%

32%

§ 108

Længerevarende

botilbud

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

37%

15%

20%

Hverken eller

30%

40%

50%

Slet ikke

60%

Ved ikke

I mindre grad

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

138

Bilagsfigur 3.62

Har din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til

dig? Særskilt for alder.

43%

34%

18-39 år

43%

33%

40-59 år

11%

42%

37%

60+ år

10%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

I mindre grad

40%

Slet ikke

Ved ikke

50%

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.63

Har din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til

dig? Særskilt for familietype.

51%

30%

Par

41%

35%

Enlig

11%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

40%

50%

Slet ikke

Ved ikke

60%

I mindre grad

Par n = 563, Enlig n = 3.747

Survey-oplysninger.

139

Bilagsfigur 3.64

Har din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til

dig? Særskilt for oplevelsen af kognitive vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

30%

50%

I høj grad

32%

14%

39%

I nogen grad

36%

44%

32%

Hverken eller

11%

43%

I mindre grad

38%

10%

44%

Slet ikke

28%

10%

47%

Ved ikke

35%

34%

16%

10%

20%

Hverken eller

30%

40%

50%

Slet ikke

60%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

I nogen grad

I mindre grad

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 499, I høj grad n = 1.306, I nogen grad n = 1.377, Hverken eller n =

173, I mindre grad n = 561, Slet ikke n = 263, Ved ikke n = 131

Survey-oplysninger.

140

Bilagsfigur 3.65

Har din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til

dig? Særskilt for oplevelsen af psykiske vanskeligheder.

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

29%

10%

47%

I høj grad

36%

11%

39%

I nogen grad

35%

11%

44%

Hverken eller

13%

34%

36%

I mindre grad

37%

11%

42%

Slet ikke

33%

25%

43%

46%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

13%

10%

20%

Hverken eller

30%

I mindre grad

40%

Slet ikke

Ved ikke

50%

I nogen grad

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 557, I høj grad n = 1.462, I nogen grad n = 1.280, Hverken eller n =

130, I mindre grad n = 421, Slet ikke n = 259, Ved ikke n = 201

Survey-oplysninger.

141

Bilagsfigur 3.66

Har din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud tid nok til

dig? Særskilt for antallet af oplevede vanskeligheder.

Ingen

vanskeligheder

26%

35%

47%

50%

1 vanskelighed

2 vanskeligheder

35%

10%

44%

3 vanskeligheder

35%

11%

41%

4 vanskeligheder

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

31%

34%

16%

20%

Hverken eller

30%

40%

Slet ikke

50%

Ved ikke

60%

I mindre grad

Ingen vanskeligheder n = 398, 1 vanskelighed n = 909, 2 vanskeligheder n = 1.297, 3 vanskeligheder n =

1.127, 4 vanskeligheder n = 579

Survey-oplysninger.

142

Oplevelsen af at blive lyttet til

Bilagsfigur 3.67

Lytter din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud til dig?

Særskilt for alder.

62%

18-39 år

25%

40-59 år

25%

65%

60+ år

10%

I nogen grad

26%

64%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

20%

30%

Hverken eller

40%

50%

60%

70%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.68

Lytter din bostøtte/hjemmevejleder/personalet på dit botilbud til dig?

Særskilt for køn.

62%

26%

Mænd

66%

23%

Kvinder

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

20%

30%

Hverken eller

40%

50%

60%

70%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

143

Leveforhold på botilbud/botilbudslignende tilbud

Oplevelsen af trivsel

Bilagsfigur 3.69

Trives du generelt på botilbuddet? Særskilt for alder.

44%

I høj grad

51%

61%

35%

I nogen grad

24%

Ved ikke

10%

20%

18-39 år

Anm.:

Kilde:

28%

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

30%

40-59 år

40%

60+ år

50%

60%

70%

18-39 år = 1.273, 40-59 år n = 782, 60+ år n = 325

Survey-oplysninger.

144

Bilagsfigur 3.70

Trives du generelt på botilbuddet? Særskilt for typen af støtte.

51%

§ 85

Socialpædagogis

k støtte i botilbud

29%

47%

33%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

52%

§ 108

Længerevarende

botilbud

29%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

20%

Hverken eller

30%

40%

50%

Slet ikke

60%

Ved ikke

I mindre grad

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 107 Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende

botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

145

Oplevelsen af forstyrrelser

Bilagsfigur 3.71

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for alder.

15%

31%

18-39 år

16%

29%

40-59 år

21%

19%

29%

60+ år

22%

27%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

22%

18%

I nogen grad

10%

15%

20%

I mindre grad

25%

30%

35%

Ved ikke

Hverken eller

Slet ikke

18-39 år = 1.273, 40-59 år n = 782, 60+ år n = 325

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.72

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for køn.

13%

26%

Mænd

23%

16%

35%

Kvinder

20%

17%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

10%

I nogen grad

Hverken eller

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Ved ikke

Mænd n = 1.343, Kvinder n = 1.037

Survey-oplysninger.

146

Bilagsfigur 3.73

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for typen af støtte.

11%

§ 85

Socialpædagogisk

støtte i botilbud

30%

23%

20%

13%

28%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

21%

§ 108

Længerevarende

botilbud

31%

20%

17%

I høj grad

Anm.:

Kilde:

21%

23%

I nogen grad

10%

15%

20%

I mindre grad

25%

30%

35%

Ved ikke

Hverken eller

Slet ikke

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 107 Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende

botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

147

Bilagsfigur 3.74

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for oplevelsen af

kognitive vanskeligheder.

17%

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

14%

I høj grad

12%

I nogen grad

15%

Hverken eller

10%

I mindre grad

12%

19%

20%

21%

17%

21%

24%

23%

32%

23%

34%

24%

22%

29%

22%

26%

Slet ikke

14%

19%

12%

13%

24%

28%

Ved ikke

10%

13%

10%

I nogen grad

Hverken eller

20%

21%

23%

20%

I mindre grad

30%

Slet ikke

40%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 252

I høj grad n = 846, I nogen grad n = 701, Hverken eller n = 79, I mindre grad n = 286, Slet ikke n = 134, Ved

ikke n = 82

Survey-oplysninger.

148

Bilagsfigur 3.75

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for oplevelsen af

psykiske vanskeligheder.

12%

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

17%

I høj grad

16%

20%

21%

23%

28%

34%

14%

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

10%

Slet ikke

16%

Ved ikke

16%

22%

25%

15%

20%

17%

22%

35%

25%

23%

29%

19%

29%

28%

21%

22%

20%

30%

Slet ikke

40%

Ved ikke

I høj grad

Anm.:

10%

I nogen grad

Hverken eller

20%

I mindre grad

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 384

I høj grad n = 684, I nogen grad n = 724, Hverken eller n = 79, I mindre grad n = 257, Slet ikke n = 169, Ved

ikke n = 119

Survey-oplysninger.

149

Bilagsfigur 3.76

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for oplevelsen af

sociale vanskeligheder.

10%

Jeg har/oplever

ikke disse

problemer

23%

29%

26%

I høj grad

27%

13%

16%

32%

19%

I nogen grad

11%

Hverken eller

10%

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

10%

16%

I høj grad

Anm.:

35%

14%

18%

15%

29%

23%

33%

13%

29%

27%

24%

28%

26%

19%

20%

30%

Slet ikke

40%

Ved ikke

10%

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Kilde:

Jeg har/oplever ikke disse problemer n = 759

I høj grad n = 226, I nogen grad n = 515, Hverken eller n = 124, I mindre grad n = 284, Slet ikke n = 327, Ved

ikke n = 145

Survey-oplysninger.

150

Bilagsfigur 3.77

Bliver du tit forstyrret af andre beboere? Særskilt for antallet af ople-

vede vanskeligheder.

Ingen

vanskeligheder

17%

20%

18%

11%

24%

26%

13%

29%

1 vanskelighed

2 vanskeligheder

16%

20%

29%

25%

3 vanskeligheder

16%

37%

18%

21%

4 vanskeligheder

I høj grad

Anm.:

Kilde:

11%

10%

15%

40%

16%

20%

25%

I mindre grad

30%

35%

40%

Ved ikke

45%

I nogen grad

Hverken eller

Slet ikke

Ingen vanskeligheder n = 228, 1 vanskelighed n = 543, 2 vanskeligheder n = 741, 3 vanskeligheder n = 611

4 vanskeligheder n = 257

Survey-oplysninger.

151

Oplevelsen af regler

Bilagsfigur 3.78

Hvor tilfreds er du med de regler, der gælder i din lejlighed på botil-

buddet? Særskilt for typen af støtte.

42%

§ 85

Socialpædagogis

k støtte i botilbud

34%

12%

39%

37%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

44%

§ 108

Længerevarende

botilbud

32%

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

Utilfreds

40%

Meget utilfreds

50%

Ved ikke

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 107 Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende

botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.79

Hvor tilfreds er du med de regler, der gælder i din lejlighed på botil-

buddet? Særskilt for køn.

41%

34%

Mænd

10%

42%

35%

Kvinder

10%

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

Utilfreds

40%

Meget utilfreds

50%

Ved ikke

Mænd n = 1.343, Kvinder n = 1.037

Survey-oplysninger.

152

Generel tilfredshed med støtten

Tilfredshed med støtten fra fagprofessionelle

Bilagsfigur 3.80

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for typen af

støtte.

42%

§ 85

Socialpædagogis

k støtte i botilbud

36%

12%

53%

§ 85

Socialpædagogis

k støtte i eget

hjem

33%

43%

35%

§ 107 Midlertidigt

botilbud

44%

§ 108

Længerevarende

botilbud

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

33%

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

Utilfreds

40%

50%

60%

Ved ikke

Meget utilfreds

§ 85 Socialpædagogisk støtte i botilbud n = 1.296, § 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem n = 1.930, § 107

Midlertidigt botilbud n = 621, § 108 Længerevarende botilbud n = 463

Survey-oplysninger.

153

Bilagsfigur 3.81

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for typen af

region.

Region

Nordjylland

32%

55%

Region

Midtjylland

34%

50%

Region

Syddanmark

31%

51%

Region

Hovedstaden

36%

45%

Region Sjælland

37%

45%

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

Utilfreds

40%

50%

60%

Ved ikke

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

Meget utilfreds

Region Nordjylland n = 705, Region Midtjylland n = 1.014, Region Syddanmark n = 939, Region Hovedstaden

n = 1.029, Region Sjælland n = 623

Survey-oplysninger.

154

Bilagsfigur 3.82

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for alder.

46%

18-39 år

36%

40-59 år

32%

51%

60+ år

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

34%

53%

40%

50%

60%

Ved ikke

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

Utilfreds

Meget utilfreds

18-39 år = 2.069, 40-59 år n = 1.565, 60+ år n = 676

Survey-oplysninger.

Bilagsfigur 3.83

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for køn.

49%

35%

Mænd

49%

33%

Kvinder

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

10%

Tilfreds

20%

Hverken eller

30%

Utilfreds

40%

50%

60%

Ved ikke

Meget utilfreds

Mænd n = 2.295, Kvinder n = 2.015

Survey-oplysninger.

155

Variation i tilfredshed med støtten

Bilagsfigur 3.84

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for ople-

velse af samarbejdet med sagsbehandler.

Meget godt

11%

15%

38%

16%

27%

Godt

13%

14%

Hverken eller

11%

Dårligt

Meget dårligt

15%

19%

24%

35%

21%

22%

27%

14%

18%

21%

11%

10%

13%

20%

40%

Ved ikke

10%

13%

17%

45%

10%

20%

30%

40%

50%

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Meget godt n = 1.074, Godt n = 1.215, Hverken eller n = 778, Dårligt n = 332, Meget dårligt n = 278, Ved ikke

n = 633

Survey-oplysninger.

156

Bilagsfigur 3.85

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for ople-

velse af om kommunen har undersøgt støttebehovet grundigt.

62%

47%

14%

25%

23%

21%

16%

27%

Nej

48%

65%

72%

24%

22%

26%

Ved ikke

29%

14%

15%

51%

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

20%

Tilfreds

Hverken eller

40%

Utilfreds

60%

Meget utilfreds

80%

Ved ikke

Ja n = 2.102, Nej n = 1.155, Ved ikke n = 1.053

Survey-oplysninger.

157

Bilagsfigur 3.86

Hvor tilfreds er du generelt med den støtte, du får fra din bostøtte,

hjemmevejleder eller personalet på dit botilbud? Særskilt for om man

mangler hjælp til noget.

21%

32%

55%

76%

66%

28%

68%

48%

Nej

25%

15%

23%

21%

11%

20%

Ved ikke

20%

10%

11%

51%

Meget tilfreds

Anm.:

Kilde:

10%

Tilfreds

20%

30%

40%

Utilfreds

50%

60%

70%

80%

Hverken eller

Meget utilfreds

Ved ikke

Ja n = 1.474, Nej n = 2.157, Ved ikke n = 679

Survey-oplysninger.

158