Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2499765_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021-8181
Doknr.
498028
Dato
13-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 85 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 85:
”Vil
ministeren kommentere den netop offentliggjorte rapport fra
”Embedsværket”,
Retssikkerhed for børn, der hjemmetræner”, hvoraf det bl.a. fremgår, at Ankestyrelsen
omgør 76 % af de kommunale afgørelser vedrørende hjemmetræning?”
Svar:
Rapporten fra Embedsværket peger på en række udfordringer, som desværre
tilsammen tegner et billede af væsentlige retssikkerhedsproblemer på hjemme-
træningsområdet. Som jeg læser rapporten, har kritikken i høj grad udspring i
forældrenes utilfredshed med den kommunale sagsbehandling, herunder de
høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen, og utilfredshed med samarbejdet
med kommunerne, som er præget af manglende tillid.
Sagsbehandlingsproblemer, høje omgørelsesprocenter og manglende tillid er
jo desværre velkendte kritikpunkter, som også præger andre dele af handicap-
området. Derfor har regeringen også, med bred opbakning fra Folketingets
partier, iværksat flere initiativer, som skal afhjælpe udfordringerne.
Vi har blandt andet adresseret retssikkerhedsudfordringerne i den nyligt
indgåede aftale om reserven for 2022, som alle partier undtagen Nye
Borgerlige er del af. I aftalen har vi over de næste fire år afsat 112 mio. kr. til en
række initiativer, som skal styrke retssikkerheden og tilliden på handicap-
området generelt, og herudover afsat 5 mio. kr. til en samlet undersøgelse af
retssikkerhedsudfordringerne på handicapområdet i kommunerne.
Hjemmetræningsområdet er et af de temaer, Ankestyrelsen skal se på, i to af
de konkrete retssikkerhedsinitiativer, som indgår i den samlede pakke.
Herudover vil den generelle styrkelse af retssikkerheden og tilliden på området,
som initiativerne vil medføre, også kunne komme hjemmetræningsområdet til
gode.
Vi har desuden med den netop indgåede finanslovsaftale mellem Regeringen,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne om finansloven for 2022 styrket retssikkerheden på
hjemmetræningsområdet yderligere, ved at afsætte midler til en udvidelse af
den eksisterende varslingsordning i serviceloven.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om ministerens kommentar til den netop offentliggjorte rapport fra Embedsværket, Retssikkerhed for børn, der hjemmetræner, til social- og ældreministeren
2499765_0002.png
Med udvidelsen vil afgørelser om nedsættelse eller frakendelse af hjælp i
forbindelse med blandt andet hjemmetræning fra 2023 skulle varsles mindst 14
uger, før kommunens afgørelse effektueres. Samtidig udvides den eksiste-
rende fast track-ordning, så Ankestyrelsen i udgangspunktet kan nå at færdig-
behandle eventuelle klager inden for varslingsperioden.
Ændringen skal gennemføres ved lovændring, så den gælder fra 2023.
I forhold til den omgørelsesprocent, som fremhæves i spørgsmålet, kan jeg
oplyse, at ministeriet har indhentet opdaterede oplysninger fra Ankestyrelsen
om afgørelsesstatistikken i hjemmetræningssager. Ankestyrelsen har på den
baggrund fremsendt nedenstående tabel, som viser, at omgørelsesprocenten i
årene 2018, 2019 og 2020 har ligget på hhv. 72, 51 og 65 pct.
Omgørelsesprocenten er således fortsat er høj, men den har i både 2019 og
2020 været lavere end i 2018. I 2019 var omgørelsesprocenten således 21
procentpoint lavere end i 2018.
Tabel 1: Datatræk for udvidet sagsemne § 32 a om hjemmetræning (pasnings-
tilbud, hjemmetræning m.m.) pr. 2. september 2021
§ 32 a om hjemmetræning
(pasningstilbud, hjemmetræning m.m.)
Stadfæstelse
Hjemvisning
Ændring
Ophævelse
Realitetsbehandlet
Afvisning
Omgørelsesprocent*
2018
Fra 1. april
2018
13
18
13
2
46
3
72
2019
2020
30
23
8
0
61
4
51
17
21
9
1
48
1
65
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
*Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste og ændrede/ophævede sager set i forhold til alle
realitetsbehandlede sager.
Note: Data for 2018 er fra 1. april 2018.
Afslutningsvist vil jeg gerne slå fast, at jeg selvfølgelig tager rapportens kritik af
retssikkerheden på hjemmetræningsområdet alvorligt. Men det er samlet set min
forventning, at de retssikkerhedstiltag, vi iværksætter i de kommende år, også vil
styrke sagsbehandlingen på hjemmetræningsområdet, og dermed medvirke til at
gøre op med de retssikkerhedsproblemer, som Embedsværket peger på.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2