Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2494309_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 8153
Doknr.
499796
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 26. november 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. 82 (alm. del) til social- og ældreministeren som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 82:
Vil ministeren i forlængelse af SOU alm. del - svar på spm. 695 (folketingsåret
2020-21), oplyse status på undersøgelsen af kommunernes brug af
observationer på voksenhandicapområdet, som ifølge bilag 1 til besvarelsen
skulle være færdig i oktober 2021?
Svar:
Status
på ”Undersøgelsen af kommunernes brug af
observationer på
voksenhandicapområdet”
er, at undersøgelsen forventes færdiggjort snarest,
således at den kan offentliggøres inden årets udgang. Undersøgelsen vil forud
for offentliggørelsen blive sendt til Folketingets Social- og Ældreudvalg til
orientering.
Det bemærkes i svar på SOU spørgsmål nr. 695 (alm. del), at bidrag fra store
dele af ministeriets ressort er indhentet i juni 2021, men at opgørelsens omfang
og arbejdet med at ensrette og kvalificere besvarelsen har medført, at den
samlede besvarelse først var klar i november. Det oplyses desuden, at
undersøgelser, redegørelser og lignende, der er igangsat efter den 17. juni
2021, ikke er medtaget, ligesom der kan fremgå undersøgelser, der i
mellemtiden er afsluttet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1