SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren kommentere til debatindlægget "Handicaporganisationer: Vi ventede i flere år, før vi fik et useriøst svar fra Ankestyrelsen", til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

3. december 2021

Anmodning om bidrag til SOU alm. del - spm. 80

J.nr. 21-53019

Social- og Ældreministeriet har i en e-mail af 1. december 2021 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af SOU alm. del - spm. 80.

Ankestyrelsen skal hertil oplyse følgende:

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

I spørgsmålet henvises til et debatindlæg i Altinget af 21. april 2021. I

debatindlægget kritiserer to organisationer Ankestyrelsens behandling

af en henvendelse til tilsynet med kommuner og regioner om to

kommuners kvalitetstandarder om borgerstyret personlig assistance

(BPA).

Ankestyrelsen svarede på debatindlægget i Altinget den 23. april 2021.

Ankestyrelsens svar vedlægges.

Ankestyrelsens sagsbehandling/sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden i forhold til de to henvendelser har været

utilfredsstillende, og Ankestyrelsen har beklaget dette over for

organisationerne. Sagsforløbet er som følger:

•

Organisationerne henvender sig til Ankestyrelsen den 12.

september 2018

Der sendes i begge sager løbende forlængelsesbreve, når den

angivne forventede sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.

Begrundelserne for den forlængede sagsbehandlingstid i

forlængelsesbrevene er, at Ankestyrelsen har mange

tilsynssager og/eller, at der er tale om en omfangsrig sag.

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren kommentere til debatindlægget "Handicaporganisationer: Vi ventede i flere år, før vi fik et useriøst svar fra Ankestyrelsen", til social- og ældreministeren

•

Ved brev af den 12. januar 2021 hører Ankestyrelsen Høje-

Taastrup og Brønderslev Kommuner.

Ved brev af 22. marts 2021 til de to kommuner afviser

Ankestyrelsen at rejses tilsynssager, og der sendes kopi af

afvisningerne til organisationerne.

Ankestyrelsen har - ud over tilførsel af ekstra

sagsbehandlingsressourcer - på flere måder i det seneste år ændret

organiseringen af tilsynet, fx ved etablering af en visitationsprocedure,

som er med til sikre, at sager af overordnet generel betydning,

identificeres, således at sagsbehandlingen kan iværksættes straks eller

hurtigt efter, at de er indkommet.

I tilknytning til dette må det dog også understreges, at borgere i de

pågældende kommuner, der måtte have oplevet, at der i en afgørelse

vedrørende deres BPA-ordning ikke var foretaget en konkret og

individuel vurdering, havde mulighed for at påklage afgørelsen til

Ankestyrelsen, og det er der flere borgere, der har benyttet sig af. Der

er således ikke borgere, der har været frataget muligheden for at få

det, de har krav på efter loven pga. sagsbehandlingstiden i tilsynet.

Ankestyrelsens

behandling af henvendelsen

I henvendelsen af 12. september 2018 om indholdet af Høje-Taastrup

Kommunes kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance

(BPA) pegede organisationerne på manglende dækning af

omkostninger til ledsagelse af BPA-hjælper ud af huset, begrænsninger

for ekstra hjælp til weekendophold og ferie og den generelle afvisning

af BPA-hjælp under indlæggelse.

Den 12. januar 2021 bad Ankestyrelsen Høje-Taastrup Kommune om

en udtalelse og om særligt at redegøre for, om kommunens

kvalitetsstandard for BPA-ordningen efter kommunens opfattelse var i

overensstemmelse med den forvaltningsretlige grundsætning om, at en

myndighed ikke lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser

en skønsmæssig afvejning (skøn under regel).

Den 4. februar 2021 fremsendte Høje-Taastrup Kommune den seneste

kvalitetsstandard på området og oplyste, at den nugældende

kvalitetsstandard på BPA-området er ændret flere gange siden 2018,

og at de forhold som påpeges i organisationernes henvendelse er

ændret eller udgået.

På baggrund af det oplyste rejste Ankestyrelsen ikke en tilsynssag, da

vi vurderede, at den nugældende formulering lå inden for lovens

rammer. Da tilsynets pligt til at foretage nærmere undersøgelser

omhandler forhold, der har en aktuel retlig betydning (tilsynet er

fremadrettet), fandt vi ikke anledning til at foretage en vurdering af om

den (de) tidligere kvalitetsstandarder var lovlige eller ikke. I

forlængelse af den konklusion beskrev tilsynet, hvad vi havde lagt

vægt på ved vurderingen, ligesom vi beskrev, hvilke oplysninger der lå

til grund for vores vurdering.

Kontoret i Ankestyrelsen, der behandler konkrete kommunale

klagesager om BPA-ordninger, var inddraget i vurderingen af

kvalitetsstandarden og kommunens svar.

I henvendelsen af 12. september 2018 om indholdet af Brønderslev

Kommunes kvalitetsstandard for BPA pegede organisationerne på, at i

forbindelse med ferie, weekendophold og lignende dækkes ekstra hjælp

kun i særlige tilfælde, og den ekstra hjælp bevilges maksimalt i 14

dage årligt, hjælperes rejse- og opholdsudgifter dækkes ikke, og

borgeren skal i alle tilfælde ansøge skriftligt mindst fire uger i forvejen,

og udbetalingerne til BPA-ordninger stoppes med dags varsel, hvis

borgeren bliver indlagt på sygehus.

Den 12. januar 2021 bad Ankestyrelsen Brønderslev Kommune om en

udtalelse og om særligt at redegøre for, om kommunens

kvalitetsstandarder for borgerstyret personlig assistance og kontant

tilskud – efter kommunens opfattelse – er i overensstemmelse med

den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke lovligt

kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig

afvejning (skøn under regel).

Den 1. februar 2021 fremsendte Brønderslev Kommune de tre

kvalitetsstandarder på BPA-området, der havde været gældende i

perioden fra organisationernes henvendelse og oplyste, at

kvalitetsstandarden bliver brugt som en vejledning til borgerne om,

hvilket serviceniveau de som minimum kan forvente.

Kommunen oplyste endvidere, at den altid foretager en konkret og

individuel sagsbehandling, og at kvalitetsstandarden ikke betyder, at

der ikke kan bevilges ydelser ud over det, der fremgår af den.

Kommunen oplyste i den forbindelse, at der er flere eksempler på

sager i kommunen, hvor der er bevilget ydelser, der ligger ud over det

udgangspunkt, der fremgår af kvalitetsstandarden.

Endelig oplyste kommunen, at den ville foretage en gennemgang af

kvalitetsstandarden på området for at vurdere, om der er vendinger,

der kan omformuleres, så forståelsen bliver bedre.

Ankestyrelsen rejste herefter ikke en tilsynssag, da vi på baggrund af

kommunens beskrivelse af, at der i alle tilfælde blev foretaget en

konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov,

vurderede, at kommunens kvalitetsstandard ikke var ulovlig. I

forlængelse af den konklusion beskrev tilsynet, hvad vi havde lagt

vægt på ved vurderingen, ligesom vi beskrev, hvilke oplysninger der lå

til grund for vores vurdering.

Kontoret i Ankestyrelsen, der behandler konkrete kommunale

klagesager om BPA-ordninger, var inddraget i vurderingen af

kvalitetsstandarden og kommunens svar.

Generelt om sagsoplysning i tilsynssager

Når tilsynet skal vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag,

foretager tilsynet en samlet vurdering af sagen – bl.a. efter indhentelse

af en redegørelse fra kommunalbestyrelsen.

En kommunalbestyrelse er forpligtet til at tilvejebringe og meddele

Ankestyrelsen de oplysninger, Ankestyrelsen forlanger om forhold i

kommunen. Det fremgår af § 49, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen efter anmodning –

ud over at videregive alle oplysninger, den i forvejen er i besiddelse af

– også skal tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger.

Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed lægger som udgangspunkt en

kommunalbestyrelses oplysninger om faktum og kommunens praksis,

f.eks. om anvendelse af kvalitetsstandarder i de konkrete sager, til

grund ved vores behandling af sagen. Hvis der foreligger faktuelle

oplysninger, som sandsynliggør, at en kommune ikke har givet tilsynet

korrekte og fyldestgørende oplysninger, oplyser tilsynet sagen

yderligere.

Tilsynet behandler sager på et overvejende skriftligt grundlag og har

ikke – som f.eks. Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen –

hjemmel til at foretage generel inspektionsvirksomhed eller

sagsgennemgang hos kommuner.

Tilsynet i Ankestyrelsen og Ankestyrelsens kontorer, der behandler

konkrete kommunale klagesager fra borgere, har et systematisk

samarbejde, og tilsynet inddrager klagesagskontorerne ved

behandlingen af tilsynssager, som vedrører den lovgivning, som er

omfattet af Ankestyrelsens kompetence som klageinstans.

Tilsynet har således på baggrund af klagesagskontorernes konkrete

klagesager en direkte adgang til at opdage evt. ulovligheder i

kommunernes administration af den lovgivning, de behandler

klagesager indenfor.

Venlig hilsen

Anne Birgitte Hassing

Ankechef