Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7030
Doknr.
475761
Dato
28-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren oplyse, om en dom for overtrædelse af en af terrorparagrafferne
kan begrunde en tvangsfjernelse den dømtes børn?”
Svar:
En afgørelse om særlig støtte til børn og unge skal altid træffes på baggrund af
en konkret vurdering af barnets eller den unges forhold. Det gælder også
afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaver og barnet, der er fyldt 15 år.
Er der risiko for, at barnets eller den unges udvikling eller sundhed er i fare,
f.eks. på grund af en opvækst i et radikaliseret miljø, vil børn og unge-udvalget
efter en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag, kunne træffe
afgørelse om at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet uden
samtykke.
Der kan efter serviceloven og Danmarks internationale forpligtelser alene ske
anbringelse uden samtykke, når det efter en konkret vurdering er nødvendigt af
hensyn til barnets tarv.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke kan
påklages til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1