Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7587
Doknr.
487879
Dato
12-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 60 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 60:
”Vil
ministeren redegøre for, om gruppen af kvinder, der har tilsluttet sig IS skal
beholde deres børn efter hjemkomst til Danmark?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det vedrører de tre mødre og deres børn, der
blev evakueret fra lejrene i det nordøstlige Syrien i september.
Som det også fremgår af mine tidligere svar til spørgeren, herunder SOU alm.
del
–
svar på spm. 11 som vedlægges, er det op til de kompetente
myndigheder at vurdere og træffe afgørelse om, hvilke former for hjælp og
støtte, herunder anbringelse, der skal iværksættes for disse børn.
Af hensyn til beskyttelsen af børnene, herunder beskyttelsen af børnenes
private forhold, må jeg fastholde, at jeg ikke kan eller ønsker at redegøre for
eller på anden måde oplyse, hvilke konkrete indsatser, behandling m.v. der
måtte være iværksat eller påtænkes iværksat af de kompetente myndigheder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
–
svar på spm. 11
1