Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7543
Doknr.
487007
Dato
29-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 58 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 58:
”Vil ministeren kommentere projektet ”Retten til egen historie” jf. SOU alm.
del - bilag 406 (folketingsåret 2020-21).”
Svar:
Med projektet
”Retten
til
egen historie”
har Danmarks Forsorgsmuseum i
Svendborg i samarbejde med Rigsarkivet, Københavns Professionshøjskole,
Landsforeningen for Nuværende og Tidligere Anbragte (TABUKA) og De
Anbragtes Vilkår (DAV) taget initiativ til en dansk model for støttet adgang til
børnesager for tidligere og nuværende anbragte.
Der er tale om et spændende samarbejde om et vigtigt projekt med afsæt i, at
nuværende og tidligere anbragte
–
lige som alle andre mennesker - har brug
for en sammenhængende livshistorie.
Anbragte kæmper ofte med at forstå, hvem de er og hvor de kommer fra
–
og
kan mangle helt grundlæggende viden om, hvorfor de blev anbragt, hvor de
boede i deres første år, eller hvorfor de f.eks. har måttet flytte til en ny
plejefamilie.
Udgangspunktet for ”Retten til egen historie” er også, at det kan være meget
voldsomt for tidligere anbragte at læse ens egen børnesag. Derfor er et centralt
element i projektet derfor også støtte til de unge, til at læse, forstå og
bearbejde oplysningerne
Danmarks Forsorgsmuseum har gennem de seneste år, gennem arbejdet med
Godhavnsrapporten og ’Anbragt i Historien’,
opnået stor viden om, hvordan
man som tidligere anbragt kan finde oplysninger i egen sag. Den viden er i
projekt ”Retten til egen historie”
koblet sammen med Rigsarkivets kompetencer
på arkivområdet og den viden de nuværende og tidligere anbragte børn og
unges foreninger, TABUKA og DAV har
–
og er med til at formidle
–
om de
nuværende og tidligere anbragte børn og unges ønsker, oplevelser og behov
også i forhold til at få kendskab til ens historie gennem arkivoplysningerne om
ens egen børnesag. Med koblingen til Københavns Professionshøjskole er der
desuden sat fokus på at få formidlet viden fra projektet til kommende
socialrådgivere.
1