Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2629000_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 5151
Doknr.
617703
Dato
22-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 572 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 572:
”Vil
ministeren kommentere det faktisk, at det i en af landets større kommuner
forholder sig sådan, at den kommunale levering af praktisk hjælp til
kommunens borgere varetages af medarbejdere på tværs af forskellige
kommunale enheder med dertilhørende forskellige lønniveauer, således at
leveringen af praktisk hjælp hovedsageligt udføres af personale fra en enhed
bestående af medarbejdere ansat på husassistentoverenskomsten, mens
borgere, der er visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje får praktisk
hjælp af personale fra en anden enhed, hvor medarbejderne er ansat på
SOSU-assistentoverenskomsten, og hvor lønomkostningerne dermed er
mærkbart højere, og at kommunerne et godkendelsesmodellen skal beregne
de private leverandørers afregningspriser på baggrund af kommunens
gennemsnitlige langsigtede omkostninger på området, hvorved der skal tages
højde for alle direkte og indirekte omkostninger, men at en kommune til trods
herfor har fastsat afregningsprisen for de private leverandører af praktisk hjælp
alene på baggrund af lønomkostninger efter husassistentoverenskomsten,
således at der ikke er taget højde for lønomkostninger, der knytter sig til det
personale fra den enhed, hvor lønniveauet fastsættes efter SOSU-
assistentoverenskomsten, og vil ministeren afslutningsvist redegøre for,
hvordan en kommune efter godkendelsesmodellen skal medregne
lønomkostninger ved fastsættelsen af de private leverandørers
afregningspriser, når personale fra forskellige kommunale organisatoriske
enheder på forskellige lønniveauer, men i fællesskab bidrager til leveringen af
praktisk hjælp?”
Svar:
Det fremgår af Vejledning 2 til serviceloven, at hvis kommunalbestyrelsen
anvender en godkendelsesordning, hvormed prisen fastsættes uden
priskonkurrence, fastsættes afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand,
at afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere
tilsvarende ydelse.
De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger inkluderer normalt både de
direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til
det pågældende tilbud, som fx råvarer, løn, køb af materialer og
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvordan en kommune efter godkendelsesmodellen skal medregne lønomkostninger ved fastsættelsen af de private leverandørers afregningspriser, til social- og ældreministeren
2629000_0002.png
tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som fx andel af
fællesomkostninger til lokaler, administration mv. samt afskrivning og
forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede omkostninger er
udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.
For at sikre den lige konkurrence er det dog centralt, at de afregningspriser
kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør til de enkelte
ydelseskategorier, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, der
er forbundet med leveringen heraf.
Endelig fremgår det af servicelovens § 92, stk. 5, at kommuner, der benytter en
godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og
praktisk hjælp, hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence, skal foretage
efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang
årligt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2