Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4624
Doknr.
608905
Dato
23-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 571 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 571:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 559
redegøre for, hvornår arbejdet med udredning af reglerne og alternativer
vedrørende LGBT+-familiernes forhold forventes færdiggjort og samtidig
redegøre for, hvilken retsstilling denne forsinkelse stiller forældre og børn i,
herunder dem som allerede er gravide med en forventning om, at lovforslaget
ville træde i kraft?”
Svar:
Det forventes, at den faglige proces om at afdække mulige løsninger på
problemstillingen, vil være færdiggjort inden årets udgang.
Etablering af medmoderskab kræver derfor fortsat, at barnet er blevet til på
baggrund af behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.
Det indebærer, at morens ægtefælle eller samlever ikke vil kunne registreres
som medmor til barnet, hvis moren ikke er blevet gravid på baggrund af
behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson eller
under en sundhedspersons ansvar.
Morens ægtefælle eller samlever vil fortsat kunne blive retlig forælder til barnet
gennem stedbarnsadoption. I den forbindelse henledes opmærksomheden på
beskæftigelsesministerens besvarelse af BEU spm. nr. 366 (alm. del) om ret til
barsel ved stedbarnsadoption af små børn.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Beskæftigelsesministerens besvarelse af BEU spm. nr. 366 (alm. del)
1