SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om ministeren kan bekræfte, at kommunerne i nogle tilfælde kan være nødsaget til at nedprioritere socialfagligt mere presserende sager omfattet af serviceloven til fordel for sager omfattet ungdomskriminalitetsloven, da disse sager har kortere sagsbehandlingsfrister, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 4624

Doknr.

612414

Dato

23-09-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. august 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 569 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 569:

Vil ministeren bekræfte, at kommunerne i nogle tilfælde kan være nødsaget til

at nedprioritere socialfagligt mere presserende sager omfattet af serviceloven

til fordel for sager omfattet ungdomskriminalitetsloven, da disse sager har

kortere sagsbehandlingsfrister, f.eks. 3-ugers fristen ved udarbejdelse af en

ungefaglig undersøgelse efter ungdomskriminalitetslovens § 29, i modsætning

til udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, der

som hovedregel skal være afsluttet inden en frist på 4 måneder?”

Svar:

Indledningsvis vil jeg bemærke, at Social- og Ældreministeriet ikke har centralt

indsamlede oplysninger om kommunale sagsbehandlingstider i sager efter

serviceloven vedrørende børn og unge, jf. den samtidige besvarelse af SOU

alm. del spørgsmål nr. 570, der er vedlagt som bilag 1.

Derudover bemærkes det, at det er afgørende, at børn og unge med særlige

behov får den rette hjælp og støtte i tide. Enhver, der har grund til at antage, at

kommunen ikke har foretaget eller truffet de i serviceloven foreskrevne

sagsbehandlingsskrift eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller

den unges bedste, kan underrette Ankestyrelsen herom. Ankestyrelsen

vurderer herefter, om der er grundlag for at rejse en sag.

Serviceloven sætter en væsentlig ramme for kommunernes sagsbehandling i

sager om særlig støtte til børn og unge.

Først og fremmest gælder der den lovbestemte tidsfrist, at kommunen efter §

155 i serviceloven skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk

vurdering af alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den

unge har behov for særlig støtte. Kommunen skal senest 24 timer efter

modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed

eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte

foranstaltninger over for barnet eller den unge.

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, skal

kommunen undersøge barnet eller den unges forhold, der betegnes en

børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50, som skal afsluttes senest fire

måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om ministeren kan bekræfte, at kommunerne i nogle tilfælde kan være nødsaget til at nedprioritere socialfagligt mere presserende sager omfattet af serviceloven til fordel for sager omfattet ungdomskriminalitetsloven, da disse sager har kortere sagsbehandlingsfrister, til social- og ældreministeren

have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan

afsluttes inden fire måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering

og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Som hovedregel kan særlig støtte efter servicelovens § 52 kun iværksættes

efter gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, da undersøgelsen

samtidig skal anvise, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i

givet fald hvilke. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes

foreløbig eller akut støtte sideløbende med undersøgelsen.

Den lovbestemte tidsfrist for gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse

påvirker således ikke kommunens mulighed for at handle foreløbigt eller akut i

de tilfælde, hvor det er påkrævet af hensyn til barnet eller den unges tarv.

Med Aftalen om Børnene Først af 11. maj 2021 blev et bredt flertal af

Folketingets partier enige om, at sagsbehandlingsreglerne skal være mere

fleksible, og at reglerne i højere grad skal afspejle, at der er stor forskel på

tyngden og kompleksiteten i de konkrete sager.

Aftalepartierne blev dermed også enige om, at lovgivningen med den

kommende barnets lov i højere grad skal tydeliggøre, at sociale indsatser kan

iværksættes sideløbende med undersøgelser af barnets eller den unges

forhold, og at undersøgelser af barnets eller den unges forhold i højere grad

skal gradueres og dermed afspejle kompleksiteten og tyngden af barnets

behov. Formålet er dels at sikre en hurtigere og mere fleksibel hjælp til barnet

eller den unge, dels at understøtte, at dokumentationskrav afspejler både

kompleksiteten og tyngden af barnets behov.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1. Besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 570