SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Ankestyrelsens undersøgelse af

Forældrebetaling for

døgntilbud

Februar 2016

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Sammenfatning

1.1

Undersøgelsens hovedkonklusioner

Regelgrundlag

Spørgeskemaundersøgelsen

Omfanget af sager med og uden forældrebetaling

4.1

5.1

5.2

6.1

6.2

6.3

7.1

7.2

7.3

7.4

Hel og delvis forældrebetaling

Opgørelse af forældrebetaling på baggrund af kommunens registrering af

opkrævet forældrebetaling i 2014

Opgørelse på baggrund af konkrete sager med forældrebetaling

Årsager til fritagelse for forældrebetaling

Årsager til fritagelse for betaling i konkrete sager uden forældrebetaling

Uddybning af de enkelte fritagelsesgrunde

Manglende vejledning m.v.

Det beregningstekniske og opfølgning

Hvordan arbejdes der med reglerne i kommunerne?

Øvrige udfordringer med reglerne

Bilag 1 Metode

Bilag 2 Spørgeskemaet

Bilag 3 Betalingsbekendtgørelsen

Bilag 4 Principafgørelser

Kommunernes opkrævning af forældrebetaling

Kommunernes brug af årsager til at fritage for forældrebetaling

Kommunernes generelle erfaringer

Titel

Forældrebetaling for døgntilbud

Udgiver

Ankestyrelsen, februar 2016

ISBN nr

978-87-7811-320-7

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Forord

Social-og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at udarbejde en undersøgelse

om forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge under 18 år uden for hjemmet.

Baggrunden for undersøgelsen er en praksisændring i en række kommuner i forhold til

opkrævning af betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge. Det blev derfor

vurderet, at der var behov for en kortlægning af området.

Formålet med undersøgelsen er at få viden om kommunernes forvaltning af reglerne i

betalingsbekendtgørelsen.

Undersøgelsen belyser omfanget af sager, hvor der opkræves forældrebetaling, og hvilke

årsager, der lægges til grund for eventuel fritagelse for forældrebetaling. Derudover

belyses kommunernes generelle erfaringer med forvaltningen af reglerne.

Ankestyrelsen har som led i undersøgelsen gennemført en landsdækkende

spørgeskemaundersøgelse og foretaget supplerende kvalitative interview med

kommunale ledere og medarbejdere i tre kommuner.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Sammenfatning

Ankestyrelsen har i efteråret 2015 gennemført en landsdækkende undersøgelse om

kommunernes praksis i forbindelse med opkrævning af forældrebetaling i sager, hvor

børn og unge under 18 år er anbragt uden for hjemmet.

Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan kommunerne forvalter

bekendtgørelsen om betaling, der vedrører ophold på anbringelsessteder for børn og

unge under 18 år, herunder særligt omfanget af sager, hvor der opkræves

forældrebetaling, og hvilke årsager der anvendes ved eventuel fritagelse for

forældrebetaling. Desuden belyses kommunernes mere generelle erfaringer med

forvaltningen af reglerne.

Undersøgelsen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor der er

modtaget 84 kommunebesvarelser i alt. Derudover er der gennemført kvalitative

interview med tre kommuner, som supplerer resultaterne fra spørgeskemaet.

Det fremgår af betalingsbekendtgørelsen, at forældrene til børn og unge under 18 år, der

er anbragt på et anbringelsessted, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i

forhold til forældrenes indkomstgrundlag. Betalingen fastsættes af kommunen.

1.1

Undersøgelsens hovedkonklusioner

Manglende registrering

Undersøgelsen viser, at der generelt er manglende registrering af oplysninger om

afgørelser om forældrebetaling i anbringelsessager i kommunerne. Kommunerne, der

deltager i undersøgelsen, har haft svært ved at fremskaffe præcise oplysninger om

andelen af sager, hvor der opkræves forældrebetaling og andelen af sager, hvor der ikke

gør. Derudover har det været svært for kommunerne at oplyse et præcist beløb, der er

opkrævet i forældrebetaling. En stor del af kommunerne er derfor nødt til at foretage

skøn, når de skal oplyse om deres praksis.

Stor variation i kommunernes praksis

Undersøgelsen belyser desuden, at der er stor variation i kommunernes praksis med

hensyn til hvordan betalingsbekendtgørelsen fortolkes og anvendes.

Nogle kommuner anvender ikke på nuværende tidspunkt muligheden for at opkræve

forældrebetaling i anbringelsessager.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Flere kommuner oplyser, at der ikke er praksis for en systematisk anvendelse af

betalingsbekendtgørelsen, og at det derfor eksempelvis kan være afhængigt af den

enkelte sagsbehandler, hvorvidt der tages stilling til forældrebetaling og hvilke forhold,

der lægges til grund for en eventuel afgørelse.

Andre kommuner oplyser, at de har en fast praksis for at træffe afgørelse om

forældrebetaling.

En del af kommunerne oplyser, at der slet ikke, eller i en meget lille andel af

kommunernes sager, opkræves forældrebetaling, hvorimod et par af kommunerne

oplyser at der opkræves forældrebetaling i hovedparten af sagerne.

Generelle udfordringer

Undersøgelsen viser, at kommunerne oplever udfordringer i forbindelse med

forvaltningen af betalingsbekendtgørelsen. Omkring halvdelen af kommunerne oplyser,

at de oplever udfordringer i forbindelse med det beregningstekniske, der er forbundet

med fastsættelse af forældrebetaling. 61 procent oplyser, at de oplever udfordringer med

det socialfaglige skøn, der er forbundet med mulighederne for fritagelse for

forældrebetaling.

Der er stor usikkerhed om, hvordan betalingsbekendtgørelsen skal fortolkes blandt

kommunerne, der generelt henviser til, at det skyldes en kompliceret lovgivning.

Kommunerne angiver desuden, at der er behov for mere vejledning i forhold til den

praktiske anvendelse af reglerne.

Meget få sager, hvor der opkræves forældrebetaling

Undersøgelsen viser, at der ikke opkræves forældrebetaling i hovedparten af

anbringelsessagerne. I gennemsnit opkræves der forældrebetaling i 14 procent af alle

sager om anbringelse.

Kommunernes opkrævning af forældrebetaling

Undersøgelsen omfatter desuden en opgørelse af, hvor meget kommunerne har

opkrævet i betaling fra forældre. Resultaterne viser, at der knytter sig en del forbehold til

afrapporteringen på det samlede beløb, der på årsbasis opkræves i forældrebetaling

blandt kommunerne:



en tredjedel af kommunerne har foretaget et skøn af det samlede beløb, der er

opkrævet i forældrebetaling

en del af kommunerne har oplyst beløb, der ikke alene dækker over forældrebetaling

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD



kommunerne har oplyst forskellige opgørelser over beløbet

På baggrund af forbeholdene er en skønsmæssig vurdering, at kommunerne opkrævede i

omegnen af 20-30 mio. kr. i forældrebetaling i 2014. Summen er opregnet til landsbasis,

da 10 kommuner ikke har deltaget i undersøgelsen.

Mange kommuner oplyser desuden, at de anvendte ressourcer til administration af

reglerne overstiger det beløb, de rent faktisk modtager i forældrebetaling.

Årsager til hel eller delvis fritagelse for forældrebetaling

Undersøgelsen viser, at de hyppigste årsager, kommunerne anvender til hel eller delvis

fritagelse for forældrebetaling i anbringelsessager, er, at anbringelsen har et udpræget

behandlingssigte, eller at fritagelsen i særlig grad er af betydning for at fremme

forældres medvirken ved gennemførslen af støtten.

Resultaterne viser, at kommunerne i gennemsnit anvender delvis fritagelse i omkring

halvdelen af sager, hvor der opkræves forældrebetaling. Dog viser resultaterne også, at

kommunerne har en noget uens praksis for brugen af delvis fritagelse. Nogle kommuner

anvender konsekvent ikke muligheden for delvis fritagelse, mens andre kommuner gør

brug af muligheden.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Regelgrundlag

Når et barn/en ung har ophold uden for hjemmet, skal forældrene som udgangspunkt

bidrage til udgifterne ved opholdet. Dette gælder, uanset barnet/den unge er anbragt

med eller uden samtykke.

Reglerne for betaling er fastsat i bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for

ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og

udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år,

se bilag 3.

Det fremgår af § 1,

stk. 3, at forældre, som har en indtægt på over 129.900 kr. årligt (i 2015 niveau),

herefter skal betale for barnets/den unges ophold uden for hjemmet.

Forældrebetalingen fastsættes til 18 % af det beløb, som indkomstgrundlaget overstiger

129.900 kr. (i 2015), dog højst til, hvad der svarer til 5/3 af normalbidraget – 25.800 kr.

(i 2015). Af indkomstgrundlaget ud over maksimum for beregningen i stk. 3, betales 9

pct., dog højst et beløb, således at den samlede betaling udgør 10/3 af normalbidraget,

dvs. 51.600 kr. (i 2015).

Hvis der sker ændringer i forældrenes indtægter, skal betalingsgrundlaget revurderes.

2.1.1

Fritagelse for betaling

Der er dog mulighed for, at kommunen kan give hel eller delvis fritagelse for betaling.

Hel eller delvis fritagelse for betaling kan ske både på grund af barnets/den unges

forhold og på baggrund af forældrenes forhold.

Fritagelse kan efter bekendtgørelsens § 7 eksempelvis ske, hvis:



anbringelsen har udpræget behandlingssigte

fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes

medvirken ved gennemførelsen af støtten

der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med

opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge

den unge tidligere med egen indtægt har bidraget til sit og familiens underhold eller

efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge

ikke havde fået ophold uden for hjemmet

forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn

og unge



Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at der er mulighed for midlertidigt at fritage

forældrene helt eller delvist for at betale for et barns/en ungs ophold uden for hjemmet,

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

hvis der er tale om særlige forhold, som sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende

arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen eller andre ændringer, der i en

begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til

familiens underhold.

Ankestyrelsen har truffet to centrale principafgørelser om, hvorvidt anbringelsen har

udpræget behandlingssigte principafgørelse 158-12 og principafgørelse 13-15. (Se

bilag

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Spørgeskemaundersøgelsen

Ankestyrelsen har, som et led i undersøgelsen af forældrebetaling ved døgnanbringelser

uden for hjemmet, gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der skal bidrage med viden

om kommunernes forvaltning af reglerne i betalingsbekendtgørelsen. Undersøgelsen

omfatter også en opgørelse over omfanget af sager, hvor der opkræves forældrebetaling,

hvor stort et beløb, der opkræves, samt årsager til eventuel fritagelse for

forældrebetaling.

Spørgeskemaet er udsendt til alle landets kommuner. I fire tilfælde har to kommuner et

forpligtende samarbejde på området. Det betyder, at det samlede antal kommuner, der

potentielt set kan indgå i undersøgelsen, er 94

Undersøgelsen bygger på 84 besvarelser, der omfatter 88 kommuner. Se bilag 1 for

yderligere information om undersøgelsens datagrundlag.

Foruden spørgsmålene, der er rettet mod at belyse kommunernes overordnede praksis,

omfatter en del af spørgeskemaet en gennemgang af fire konkrete sager, henholdsvis to

sager, hvor der opkræves forældrebetaling, og to sager uden forældrebetaling.

Kommunernes besvarelser danner en form for stikprøve, der anvendes til at belyse

kommunernes praksis fra en anden vinkel. Omfanget af stikprøven og kriterierne for

udvælgelsen af sager er uddybet i bilag 1.

Når kommunernes besvarelser gennemgås, tegner der sig et generelt billede af, at

kommunerne har haft svært ved at besvare spørgsmålene. Overordnet set er der særligt

to scenarier, der gør sig gældende. Det første scenarie er, at der reelt ikke har været en

praksis for at benytte forældrebetaling, og hvis den anvendes, gøres det i flere tilfælde

ikke systematisk. Det andet scenarie er, at de kommuner, der anvender

forældrebetaling, ikke foretager nogen registrering på området, og derfor har de ikke

adgang til oplysninger om det samlede billede på området.

Resultaterne i undersøgelsen skal derfor ses i lyset af dette forbehold.

De kommuner der har et forpligtende samarbejde er Frederikshavn og Læsø, Ishøj og Vallensbæk, Esbjerg og Fanø samt

Dragør og Tårnby. De respektive kommuner der samarbejder, har hver afgivet én besvarelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

4 Omfanget af sager med og uden

forældrebetaling

Kommunerne er bedt om at oplyse, i hvor stor en andel af de verserende sager, de har

om anbringelse, der opkræves forældrebetaling. Kommunerne er blevet bedt om at

foretage et skøn, i de tilfælde, de ikke har præcis registrering. For at kunne omregne

andelen til antal sager er kommunerne også bedt om at oplyse antal anbragte børn på

besvarelsestidspunktet, hvilket er i september 2015.

På baggrund af de 84 besvarelser har kommunerne tilsammen oplyst, at de har 11.548

anbragte børn på besvarelsestidspunktet.

Hovedparten af anbringelsessagerne i kommunerne er uden forældrebetaling. Sagerne

fordeler sig sådan, at der opkræves forældrebetaling i 14 procent af sagerne, og at der

ikke er forældrebetaling i 86 procent af sagerne. Det svarer til henholdsvis 1.548 og

9.960 sager. 28 kommuner, svarende til 34 procent, har foretaget en skønsmæssig

fordeling mellem sager med forældrebetaling og sager uden. Tabel 4.1 illustrerer den

gennemsnitlige fordeling mellem sagerne, på tværs af kommunerne, i henholdsvis antal

og procent.

Der er dog et vidt spænd i andelen af sager med forældrebetaling. Flere kommuner

oplyser, at der ikke er nogen sager med forældrebetaling i kommunen, mens en enkelt

kommune oplyser, at der er forældrebetaling i stort set samtlige anbringelsessager i

kommunen. Spændet i andelen af sager med forældrebetaling er således på mellem 0

procent og 96 procent af kommunernes sager. Kommunen, der angiver de 96 procent,

oplyser at have 125 børn anbragt på besvarelsestidspunktet.

Der er med andre ord store forskelle i praksis mellem kommunerne med hensyn til

opkrævning af forældrebetaling. Forældrene til børn eller unge, der er anbragt, kan

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

således være forskelligt stillet alt afhængig af, hvilken kommune, der tager stilling til

forældrebetaling.

4.1

Hel og delvis forældrebetaling

Kommunerne er bedt om at opgøre fordelingen af anbringelsessager med

forældrebetaling mellem sager med hel forældrebetaling og sager med delvis

forældrebetaling.

Ved hel forældrebetaling har forældrene økonomi til at betale, og der er ikke andre

hensyn/årsager til, at de fritages for betaling.

Ved delvis forældrebetaling har forældrene økonomi til at betale, men det er vurderet, at

der er andre hensyn/årsager efter betalingsbekendtgørelsen §§ 6 og/eller 7, der betyder,

at forældrene delvist fritages for betaling - og dermed opkræves delvis betaling.

Det fremgår af tabel 4.2, at ca. en tredjedel af kommunerne har mulighed for at opgøre

den præcise fordeling, og 16 procent af kommunerne angiver, at det er muligt at

foretage en skønsmæssig fordeling. Omkring halvdelen af kommunerne oplyser, at det

ikke er muligt at foretage opdelingen.

Kommunerne, der har angivet, at det ikke var muligt for dem at foretage opdelingen,

bemærker blandt andet, at de ikke har lavet den form for opgørelse i kommunen og

derfor ikke har mulighed for at trække tallene.

Det fremgår af tabel 4.3, at sagerne med forældrebetaling i gennemsnit fordeler sig stort

set ligeligt mellem hel og delvis forældrebetaling. Der er en mindre overvægt af sager

med forældrebetaling, hvor betalingen er delvis.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

I interviewene med de tre kommuner er der spurgt nærmere ind til brugen af hel eller

delvis fritagelse for betaling. Høje-Taastrup Kommune oplyser, at de anvender delvis

fritagelse, men at det er en svær balancegang.

I Lolland Kommune og Aarhus Kommune anvendes delvis fritagelse aldrig. Enten skal der

betales det fulde beløb efter indtægten, eller også fritages der helt for betaling. Lolland

Kommune nævner blandt andet, at den manglende anvendelse af delvis fritagelse

skyldes, at der kommer en meget subjektiv vurdering ind i reglerne. Kommunen nævner

som eksempel, at det vil være umuligt at vurdere, om forældrenes manglende

samarbejde er 25 procent eller for eksempel 50 procent.

Aarhus Kommune oplyser - som Lolland Kommune - at de ikke bruger delvis fritagelse.

Hvis der foreligger en fritagelsesgrund, gives der hel fritagelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

5 Kommunernes opkrævning af

forældrebetaling

For at få et indblik i hvor stort et beløb der årligt opkræves af kommunerne i

forældrebetaling fra børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, er kommunerne

bedt dels om at angive eller skønne det samlede beløb, som blev opkrævet i 2014, dels

at registrere oplysninger for op til to konkrete sager, hvor der opkræves

forældrebetaling. Det samlede opkrævede beløb er således belyst fra to forskellige

vinkler.

De forskellige tilgange er valgt, fordi den indledende afdækning af området viste, at ikke

alle kommuner systematisk registrerer og dermed kan opgøre det beløb, som opkræves i

forældrebetaling. Der er således stor usikkerhed omkring de oplyste tal.

Dette understøttes også af kommunernes uddybende bemærkninger til spørgeskemaet.

En del af kommunerne har bemærket, at der er betydelige udfordringer forbundet med at

indhente oplysninger om det præcise eller endda skønnede beløb, der er opkrævet i

forældrebetaling, fordi der ofte ikke findes en særskilt opgørelse over forældrebetaling i

kommunerne.

Opgørelserne skal således ses i lyset af følgende forbehold:

En stor andel har skønnet.

I alt har 38 procent af kommunerne, der har besvaret

spørgsmålet, angivet, at beløbet er opgjort på baggrund af en skønsmæssig vurdering. Et

par kommuner oplyser desuden, at der er opkrævet forældrebetaling, men at beløbet,

der er opkrævet, ikke kendes.

Beløbene dækker ikke alene over indtægter i forældrebetaling.

Nogle kommuner

har angivet, at det oplyste beløb dækker over andre indtægter, og at det ikke har været

muligt at adskille de forskellige indtægter fra hinanden. Det har derfor ikke været muligt

for kommunerne at angive et præcist beløb. For eksempel nævner to kommuner, at

beløbet også omfatter inddraget børnetilskud og børnebidrag. Den ene af kommunerne

bemærker, at der er oplyst et større beløb, end hvad der er opkrævet, og den anden har

ikke oplyst noget beløb, selvom der blev opkrævet forældrebetaling i kommunen.

Kommunerne har angivet forskellige opgørelser.

Flere kommuner har beskrevet, at

det oplyste beløb er det beløb, der er blevet indbetalt til kommunen, fremfor det beløb

der er blevet opkrævet af forældrene. Beløbet, der er opkrævet, og det, der er blevet

indbetalt, stemmer ikke nødvendigvis overens. Det skyldes, at en del forældre ikke

betaler det opkrævede beløb. Det betyder, at det oplyste beløb i nogle tilfælde vil være

betydeligt lavere, end hvad der rent faktisk er blevet opkrævet i forældrebetaling i

kommunen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

For eksempel fremgår det af interviewet med Lolland Kommune, at de har et udestående

på 1,3 mio. kr. i skyldig forældrebetaling. Til sammenligning har kommunen fået

indbetalt knap 1 mio. kr. i 2014.

Kommunerne har oplyst et beløb, der åbenlyst er for lavt.

Nogle besvarelser

fremstår tydeligt som forkerte, og vi antager, at det skyldes en slåfejl eller en

misforståelse af, hvilken enhed der skulle angives i. Det skaber en usikkerhed i forhold til

beregningen af det samlede beløb, der er opkrævet. Vi har foretaget en opjustering af de

beløb, hvor det er helt tydeligt at se, at der er tale om en forkert angivelse af, hvor

meget kommunen har opkrævet i forældrebetaling i 2014. Det er gjort på baggrund af en

konkret vurdering af hver kommunes samlede besvarelse. Det drejer sig om 22

kommuners besvarelse af spørgsmålet om opkrævet forældrebetaling. For yderligere

uddybning af dette se bilag 1.

5.1 Opgørelse af forældrebetaling på baggrund af

kommunens registrering af opkrævet forældrebetaling i

2014

80 kommuner har besvaret spørgsmålet om, hvor stort et beløb de opkrævede i

forældrebetaling i 2014. 66 kommuner, svarende til 82 procent, har angivet et beløb

større end 0 kr., mens 14 kommuner, svarende til 18 procent, har oplyst, at de har

opkrævet 0 kr. i forældrebetaling i 2014

Opgørelsen viser, at flest kommuner opkrævede mindre end 100.000 kr. i

forældrebetaling i 2014. Det gælder for 54 procent af kommunerne. 22 procent af

kommunerne opkrævede mellem 100.000 og 1 mio.kr., mens seks procent af

kommunerne oplyser, at de opkrævede over 1 mio.kr. i forældrebetaling,

se tabel 5.1.

Det opkrævede beløb vedrørte 2.389 børn,

se tabel 5.1.

Som det fremgår ovenfor, så er der imidlertid en enkelt kommune, som har angivet 0 kr. på trods af, at de faktisk har

opkrævet forældrebetaling i 2014. Der er ikke foretaget korrektion for denne kommune.

For 22 kommuner er der foretaget en opjustering af beløbet, fordi det åbenlyst er fejlagtigt registreret i spørgeskemaet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Summes beløbene for de kommuner, der har oplyst et beløb, har de 66 kommuner

opkrævet ca. 20 mio.kr. i 2014. På grund af de angivne forbehold for de oplyste beløb,

(som angivet ovenfor), skal det understreges, at der er stor usikkerhed omkring dette

beløb,

se tabel 5.2.

Som nævnt har 80 kommuner besvaret spørgsmålet med den samlede opgørelse. Hvis

det antages, at de resterende kommuner opkræver forældrebetaling i gennemsnitligt 14

procent af deres sager om anbringelse – i overensstemmelse med opgørelsen på

landsplan - opkrævede de resterende kommuner godt 1 mio.kr.

Det samlede beløb for

alle 94 kommuner, som har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet, er således ca.

21 mio.kr.,

se tabel 5.2.

Det vil sige de 80 kommuner fratrukket de 14 kommuner som har oplyst at de opkrævede nul kroner i 2014

De havde i alt 834 anbragte ultimo 2014 ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

5.2 Opgørelse på baggrund af konkrete sager med

forældrebetaling

Som nævnt kan et skøn over det samlede beløb, som opkræves i forældrebetaling årligt i

kommunerne, også opgøres ud fra oplysninger fra konkrete sager.

Kommunerne er på den baggrund bedt om at udvælge to konkrete sager, hvor der

opkræves forældrebetaling. 59 kommuner har indberettet oplysninger på 110 sager om

forældrebetaling, som således udgør en stikprøve at det samlede antal sager med

forældrebetaling.

Kommunerne er blandt andet bedt om at oplyse, hvor meget forældrebetalingen udgør

pr. måned. Forældrebetalingen i de konkrete sager er fastsat til mellem 106 kr. og 4.300

kr. om måneden. Der opkræves i gennemsnit 1.577 kr. pr. måned i de 110 sager med

forældrebetaling. Det svarer til 18.864 kr. pr. år pr. sag, hvis det antages, at der i

samtlige sager er tale om helårsanbringelser med forældrebetaling i samtlige 12

måneder.

På landsplan er der ca. 11.500 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Som det fremgik

af 5.1 opkræver kommunerne i gennemsnit forældrebetaling i 14 procent af det samlede

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

antal sager om anbringelse. Det svarer til, at der opkræves forældrebetaling i 1.680

sager om anbringelse.

Med viden fra de konkrete sager, hvor der i gennemsnit opkræves 18.864 kr. pr. sag,

kan det således beregnes, at der på landsplan opkræves ca. 30 mio.kr,

se tabel 5.3.

Der er en samlet afvigelse mellem de to opgørelsesmetoder på ca. 11 mio.kr. Der knytter

sig dog en række forhold til de oplyste tal, som kan være en del af forklaringen på

forskellen.

Kommunernes opgørelse over opkrævet forældrebetaling i 2014 dækker formentlig for en

stor dels vedkommende over, hvad der er indbetalt til kommunen, herunder også

indtægter udover forældrebetalingen, hvorimod beløbene fra de konkrete sager må

antages at afspejle den faktiske opkrævning. Det er tidligere beskrevet, at der kan være

en betydelig forskel mellem opkrævede og indbetalte beløb. Desuden henvises der til de

øvrige tidligere beskrevne forbehold, herunder den opjustering af de oplyste beløb, der er

foretaget.

Herudover er beløbene fra de to opgørelser indhentet på forskellige tidspunkter, hvilket

også kan få betydning for de samlede summer.

Endelig er det i forbindelse med opjusteringen af de konkrete sager antaget, at der er

tale om helårsanbringelser med betaling for alle 12 måneder. Det vil også have en

betydning for, at beløbet er større end det, der fremgår af kommunernes overordnede

oplysninger.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

I relation til de forbehold, der er forbundet med oplysningerne om opkrævet

forældrebetaling, ses det dog, at beløbet, der er kommet ud af opjusteringerne på

baggrund af de konkrete sager, overordnet set understøtter sandsynligheden for, at det

samlede beløb, der er blevet opkrævet i 2014 i forældrebetaling, er i omegnen af 20-30

mio. kr.

Administrative omkostninger ved opkrævning

Både interviewkommunerne og mange af de andre kommuner peger på, at der anvendes

mange ressourcer på at behandle sagerne om forældrebetaling. Når afgørelsen så er

truffet, bruges der i en anden afdeling i kommunen rigtig mange ressourcer på at

inddrive betalingen. Lolland Kommune nævner som et eksempel, at de har sager, hvor

en forælder er pålagt at betale et lille beløb på for eksempel 200 kr. pr. måned i

forældrebetaling. Den pågældende forælder betaler ikke, hvorfor der – udover de 200 kr.

pr. måned – akkumuleres gæld på 250 kr. for rykkergebyr hver eneste måned.

Lolland Kommune udtaler følgende:

”Man kan derfor spørge sig selv om, vi ikke efterhånden har en situation, hvor

udgifterne til administrationen overstiger de indtægter, der reelt kommer ind i

forældrebetaling.”

En anden kommune skriver følgende:

”Det er et paradoks, at forvaltningen bruger så mange ressourcer på at beregne

samt sætte forældre i egenbetaling set i forhold til det beløb, der efterfølgende reelt

kommer ind i kommunekassen. For ét er, hvad kommunen opkræver, noget andet

er, hvad der kommer ind. Der er tale om et relativt lille antal forældre, af det

samlede antal forældre, der er sat i egenbetaling, der betaler regningerne.

Efterfølgende kommunen har rykket sendes kravet til SKAT – men her fungerer

inddrivelsessystemet ikke.”

(Aalborg Kommune).

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

6 Kommunernes brug af årsager til

at fritage for forældrebetaling

For at få et billede af, hvilke årsager der lægges til grund for fritagelse i

anbringelsessager uden forældrebetaling eller sager med delvis fritagelse for

forældrebetaling, er kommunerne bedt om at oplyse, hvilke årsager der generelt lægges

til grund for fritagelse for forældrebetaling. Derudover er kommunerne bedt om at

registrere, hvilke årsager til fritagelse der er anvendt i op til to konkrete sager uden

forældrebetaling. Kommunernes brug af årsager til at fritage for forældrebetaling er

således belyst fra de to forskellige vinkler.

Som det fremgår af tabel 4.1 fritages forældre for betaling i ca. 86 procent af alle

anbringelsessager.

På baggrund af kommunernes besvarelser af de overordnede spørgsmål samt

spørgsmålene om de konkrete sager, er det generelle billede, at der er tale om relativt få

sager, hvor forældrenes indkomstgrundlag er årsagen til, at der ikke opkræves

forældrebetaling. I de sager, hvor kommunerne forholder sig til, hvorvidt forældrene kan

fritages for betaling, er de primære grunde til fritagelse, at anbringelsen har et udpræget

behandlingssigte, og at fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme

forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten.

Resultaterne understøttes desuden af udtalelserne fra de tre interviewkommuner samt af

de øvrige kommuners bemærkninger i spørgeskemaet.

6.1

Årsager til fritagelse for forældrebetaling

Det fremgår af lovgivningen, at forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 129.900

kr. (i 2015 niveau),

se kapitel 2 om regelgrundlaget,

ikke betaler for børn og unges

ophold i et anbringelsessted. Kommunerne skal ikke forholde sig yderligere til

spørgsmålet om forældrebetaling (for eksempel om anbringelsen har et udpræget

behandlingssigte), hvis det konstateres at forældrenes indkomst ikke overstiger det

angivne beløb.

41 procent af kommunerne skønner, at fritagelsen for forældrebetaling i mindre end ti

procent af sagerne, hvor der ikke opkræves betaling, skyldes at forældrenes

indkomstgrundlag ikke overstiger beløbet der fremgår af betalingsbekendtgørelsen.

17 procent oplyser, at det er tilfældet i omkring 75 procent af sagerne. 15 procent af

kommunerne oplyser, at der fritages grundet lav indtægt i omkring 25 procent af

sagerne. 15 procent oplyser, at det er tilfældet i omkring halvdelen af sagerne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Ti procent af kommunerne oplyser, at der i ingen af kommunens sager er fritaget for

forældrebetaling med begrundelsen, at forældrenes indtægt er lavere end

indkomstgrænsen for forældrebetaling.

En enkelt kommune oplyser, at fritagelse for forældrebetaling i samtlige sager skyldes, at

forældrenes indkomst ikke overstiger grænsen for opkrævning af forældrebetaling.

Kommunen bemærker, at man først for nylig er begyndt at vurdere, om der skal

opkræves forældrebetaling, og at der derfor ikke er taget stilling til spørgsmålet i de

aktuelle sager. Kommunen har 32 børn anbragt og har oplyst, at samtlige sager er uden

forældrebetaling.

Figur 6.1

I hvor stor en andel af sagerne uden forældrebetaling pr. september 2015

skønner kommunen, at fritagelsen skyldes, at forældrenes indtægt ligger under

indkomstgrænsen for forældrebetaling (betalingsbekendtgørelsen § 1, stk. 2 eller stk. 5)?

100

Mindre end 10

procent

Ca. 75 procent

Ca. 25 procent

Ca. 50 procent

Ingen

Alle sager

Note: Figuren er baseret på 78 besvarelser. Tallene er angivet i afrundede procenter, derfor summer de ikke til 100.

Hvis forældrene har indtægt til at betale for opholdet i et anbringelsessted, har

kommunen mulighed for at fritage forældre for betaling. Årsagerne til fritagelse kan

blandt andet omfatte hensyn til personlige forhold, der kan forhindre forældrene i at

betale, samarbejdet med forældrene omkring støtten, omkostninger der er forbundet

med at holde kontakten med barnet/den unge, der er anbragt, og behandlingssigtet i

forbindelse med anbringelsen.

Det fremgår af figur 6.2, at kommunerne har skønnet, at de hyppigst anvendte

fritagelsesårsager for hel eller delvis forældrebetaling er:



at opholdet har et udpræget behandlingssigte

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD



at fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes

medvirken ved gennemførelsen af støtten

Opholdets udprægede behandlingssigte er enten den mest anvendte eller næst mest

anvendte fritagelsesårsag i 87 procent af besvarelserne.

Fritagelse for betaling med henblik på at understøtte forældrenes medvirken ved

gennemførelsen af støtten, er den mest anvendte eller næst mest anvendte

fritagelsesårsag i 66 procent af besvarelserne.

I figur 6.2 er kommunerne, der har angivet fritagelsesårsagen som 1. prioritet, hvilket

betyder, at det vurderes, at den pågældende årsag anvendes hyppigst ved fritagelse for

betaling, markeret med den lyseblå farve. Kommunerne, der har angivet

fritagelsesårsagen som 2. prioritet, den næst mest anvendte årsag til fritagelse, har den

brune farve, og kommunerne, der har angivet fritagelsesårsagen som 3. prioritet, har

den mørkeblå farve.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Figur 6.2

Angiv i prioriteret rækkefølge hvilke årsager, der er de hyppigst anvendte ved

fritagelse for forældrebetaling (altså sager, hvor forældre har indtægt til

forældrebetaling, men fritages helt eller delvist efter §§ 6 og 7)

Opholdet har et udpræget

behandlingssigte

Fritagelsen for betaling er i

særlig grad af betydning for

at fremme forældres

medvirken ved

gennemførslen af støtten

Der foreligger særlige

forhold, som sygdom,

svangerskab, fødsel,

svigtende

arbejdsmuligheder, ophør…

Forældrene har flere børn i

daginstitutioner, dagpleje

eller anbringelsessteder for

børn og unge

Der må regnes med særlig

store udgifter for forældre i

forbindelse med

opretholdelsen af kontakten

med barnet eller den unge

Den unge har tidligere med

egen indtægt bidraget til sit

og familiens underhold eller

efter hjemmets forhold

antageligt ville have gjort…

6 1

Andre forhold

2 21

100

1. prioritet

2. prioritet

3. prioritet

4. prioritet

5. prioritet

6. prioritet

7. prioritet

Note: Figuren er baseret på 83 besvarelser. Tallene er afrundede procenter.

Et par af kommunerne har angivet, at der er tale om en skønsmæssig prioritering af

fritagelsesårsagerne, og andre oplyser, at det er svært at foretage en prioritering, da der

ikke har været fokus på at sætte forældre i forældrebetaling og derfor heller ikke på at

anvende fritagelsesårsager. To kommuner skriver eksempelvis:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

”Skøn

- Der har hidtil ikke eksisteret en fast praksis for vurdering af egenbetaling.

Det er derfor tvivlsomt, om der kan peges på specifikke årsager til, at der er

opkrævet egenbetaling i meget få sager.”

(Syddjurs Kommune)

”Kommunen

har ikke været særlig gode til at sætte forældrene i egenbetaling af

forskellige årsager, der hidrører under overskriften ’at det er synd for forældrene’.”

(Vordingborg Kommune)

Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at undlade at prioritere nogen af

fritagelsesårsagerne. En kommune har eksempelvis i forlængelse heraf forklaret, at der

reelt kun anvendes 3 af de 7 fritagelsesårsager i kommunen, men har været tvunget til

at foretage en prioritering af de resterende årsager.

6.2 Årsager til fritagelse for betaling i konkrete sager

uden forældrebetaling

Som før nævnt er det også muligt at belyse kommunernes brug af fritagelsesårsager ved

hjælp af deres registrering af oplysninger fra op til to konkrete sager, hvor der ikke er

forældrebetaling.

70 kommuner har indberettet oplysninger om 136 sager, hvor der ikke er

forældrebetaling, som således udgør en stikprøve af det samlede antal sager, hvor der

ikke opkræves forældrebetaling.

Som tidligere nævnt fritages forældre for betaling, hvis deres indkomstgrundlag er lavere

end den fastsatte grænse i betalingsbekendtgørelsen.

I 22 procent af sagerne uden forældrebetaling skyldes fritagelsen, at forældrenes

indtægter er under indkomstgrænsen for forældrebetaling. I hovedparten af sagerne, 78

procent, ligger der således andre årsager til grund for fritagelsen,

se figur 6.3.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Figur 6.3

Skyldes fritagelsen for forældrebetaling, at forældrenes indtægt ligger under

grænsen for forældrebetaling, § 1, stk. 2, eller at beløbet er under beløbsgrænsen, § 1,

stk. 5?

Nej

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser for 136 sager.

I sagerne, hvor fritagelsen ikke skyldes, at forældrenes indtægter ligger under grænsen

for forældrebetaling, er det primært et udpræget behandlingssigte og hensynet til

forældrenes medvirken, der er anvendt som fritagelsesårsager.

Kommunerne har haft mulighed for at angive mere end én årsag til fritagelse ved hver af

sagerne, der er blevet gennemgået.

I 42 procent af sagerne er en fritagelsesårsag, at opholdet har et udpræget

behandlingssigte. I omkring en tredjedel af sagerne er hensynet til forældrenes

medvirken ved gennemførslen af støtten en fritagelsesårsag.

I 17 procent af sagerne har kommunerne oplyst, at der ligger andre forhold til grund for

fritagelsen. Det kan for eksempel være, at anbringelsen er midlertidig eller akut, og

forholdene omkring anbringelsen fremover derfor ikke er afklaret endnu. Nogle oplyser,

at beregningen af forældrebetalingen endnu ikke har fundet sted. En kommune oplyser

desuden, at der er foretaget en opbremsning i afgørelserne om forældrebetaling grundet

uklarhed om lovgivningen.

I 11 procent af sagerne oplyser kommunerne, at en fritagelsesårsag er, at der foreligger

særlige forhold, der i en begrænset periode afholder forældrene fra at kunne betale. I 6

procent af sagerne er en fritagelsesårsag, at forældrene har flere børn i institutioner eller

anbragt.

I 2 procent af sagerne oplyser kommunerne, at en fritagelsesårsag er, at der må regnes

med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med at holde kontakten med

barnet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Ingen af kommunerne oplyser, at det forhold, at barnet har bidraget med egen indtægt

til sit og familiens underhold eller må formodes at ville have gjort det, hvis der ikke var

sket en anbringelse, er en fritagelsesårsag i de 136 sager.

Figur 6.4

Angiv årsagen/årsagerne til, at forældrene ikke opkræves forældrebetaling

Opholdet har et udpræget behandlingssigte

Fritagelsen for betaling er i særlig grad af betydning

for at fremme forældres medvirken ved

gennemførslen af støtten

Andre forhold

Der foreligger særlige forhold, der i begrænset tid vil

afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne

til sit eller til familiens underhold.

Forældrene har flere børn i daginstitutioner,

dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge

Der må regnes med særlig store udgifter for

forældre i forbindelse med opretholdelsen af

kontakten med barnet eller den unge

Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til

sit og familiens underhold eller efter hjemmets

forhold antageligt ville have gjort det

100

Note: Figuren er baseret på besvarelser for 100 sager. Det var muligt for kommunerne at angive flere fritagelsesårsager for

den enkelte sag, derfor summer procenterne ikke til 100.

6.3

Uddybning af de enkelte fritagelsesgrunde

Behandlingssigte

Om de aktuelle udfordringer oplyser de tre interviewkommuner sammenstemmede, at

der som det klare udgangspunkt fritages, når der er tale om et handicappet barn

(udpræget behandlingssigte). Det er dog ikke en nem bestemmelse at arbejde efter, da

nogle sager er en blanding af, at barnet anbringes under for hjemmet dels på grund af

handicap og dels på grund af forhold, der skyldes forældrenes forhold.

Under interviewet med Aarhus Kommune oplyste kommunen, at deres oprindelige

opfattelse af bestemmelsen ikke var, at forældre til handicappede børn som

udgangspunkt skulle fritages for betaling. Denne opfattelse var blandt andet understøttet

af Karen Hækkerups udtalelse fra 2012: ”Tværtimod

har såvel forældre til børn med

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

sociale vanskeligheder som forældre til børn med funktionsnedsættelse som

udgangspunkt pligt til at bidrage til udgifterne til barnets døgnophold uden for hjemmet.

Kommunen kan dog fritage dem helt eller delvist, f.eks. hvis døgnopholdet har et

udpræget behandlingsmæssigt sigte. Kommunen er dog ikke forpligtet hertil.”

At der er

tale om en ”kan-bestemmelse” blev efterfølgende støttet af Ankestyrelsen i en artikel i

Nyt Fra Ankestyrelsen (nr. 7 2012). Det fremgår af artiklen, at det er kommunen, der

efter en konkret og individuel vurdering har mulighed for at fritage forældrene helt eller

delvist fra at betale. Herefter kom der nye principafgørelser fra Ankestyrelsen (26.marts

2015), der gjorde, at kommunen nu måtte ændre praksis.

Om de aktuelle udfordringer nævner Aarhus Kommune bl.a. følgende under interviewet:

”Det er svært med de situationer, hvor der er tale om flere faktorer. Der er noget at

”udsætte” på forældrenes omsorgsevne, men barnet er også handicappet. Vi har haft

meget svært ved at forstå, hvad der ligger i et behandlingsbehov og

udviklingspotentiale. Ankestyrelsen har indført udviklingspotentiale. Hvad er markant

forværring? Hvis vores udgangspunkt er, at alle børn udvikler sig, så er det svært at

arbejde med reglerne.”

En anden kommune nævner også udfordringer i forhold til de handicappede børn og det

socialfaglige skøn:

”Der er yderst store udfordringer med det socialfaglige skøn – eks. hvornår er der

tale om væsentlig udvikling, når der eksempelvis er tale om et multihandicappet

barn, der har brug for støtte til alle ting i hverdagen. Rudersdal Kommune har fået

hjemvist disse sager, da Ankestyrelsen mener, der kan være tale om udvikling.

Yderligere er det meget vanskeligt at se, hvornår der er tale om delvis betaling.”

(Rudersdal Kommune)

En tredje kommune peger også på vanskelighederne i forhold til det

behandlingsmæssige:

Der mangler en del afklaringer i forhold til ”behandlingsmæssig”. Reglerne er uklare,

da nogen fritages og nogen ikke fritages. Undtagelserne er derfor uklare, og det er

den manglende stillingtagen hos sagsbehandlerene nok udtryk for.

Presseperspektivet og den politiske fokus på landsplan har desværre medført, at

forståelsen for bestemmelsen og intentionen bag den er misforstået. Historien kan

hurtigt blive, at vi straffer forældre med anbragte børn. Der er derfor behov for

tydelig kommunikation fra alle instanser (kommune, Ankestyrelse og ministeriet) om

reglerne.”

(Københavns Kommune)

Fritagelse af hensyn til forældresamarbejdet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Flere kommuner har peget på, at fritagelsesbestemmelsen er vanskelig at arbejde med.

For skal den forstås sådan, at hvis man viser sig usamarbejdsvillig, kan man så slippe for

betaling?

Flere børn i daginstitutioner

Interviewkommunerne peger desuden på, at de anvender fritagelsesmuligheden, uanset

om forældrene overhovedet betaler de andre børns daginstitution eller andet. Der

hersker usikkerhed om, hvorvidt det er den korrekte måde at anvende bestemmelsen på.

Andre fritagelsesårsager

Under de kvalitative interviews oplyste Høje-Taastrup, at de også laver en samlet

vurdering af forældrenes samlede økonomi i de situationer, hvor de øvrige

fritagelsesgrunde ikke finder anvendelse.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Kommunernes generelle erfaringer

Som led i undersøgelsen har Ankestyrelsen foretaget kvalitative interviews med Høje-

Taastrup Kommune, Lolland Kommune og Aarhus Kommune, som belyser kommunernes

mere generelle erfaringer med forvaltningen af betalingsbekendtgørelsen.

I det følgende beskrives centrale emner fra de enkelte interviews sammen med udvalgte

udtalelser fra kommunerne i bemærkningsfelterne i spørgeskemaet.

Desuden beskrives kommunernes oplevede udfordringer med forvaltningen af

regelsættet ud fra deres besvarelse af spørgeskemaet.

Tabel 7.1 illustrerer kommunernes oplysninger om oplevede udfordringer ved det

beregningstekniske forbundet med fastsættelse af forældrebetaling, det socialfaglige

skøn forbundet med fritagelsesbestemmelserne og eventuelle andre forhold.

Knap 50 procent af kommunerne oplyser, at de i høj grad eller i nogen grad oplever

udfordringer ved det beregningstekniske, der er forbundet med fastsættelsen af

forældrebetaling. 35 procent oplever udfordringer i mindre grad. 18 procent af

kommunerne har oplyst, at de ingen udfordringer har med det beregningstekniske.

61 procent af kommunerne oplever i høj grad eller i nogen grad udfordringer med et

socialfaglige skøn forbundet med fritagelsesbestemmelserne. 33 procent af kommunerne

oplyser, at de i mindre grad oplever udfordringer i forbindelse med det socialfaglige skøn.

6 procent af kommunerne har oplyst, at de ikke oplever udfordringer med det

socialfaglige skøn.

29 procent af kommunerne oplever i høj grad eller i nogen grad udfordringer med andre

forhold. 9 procent oplyser, at de i mindre grad oplever udfordringer med andre forhold.

29 procent af kommunerne har oplyst, at de ikke har udfordringer med andre forhold.

Kommunerne, der oplever udfordringer ved andre forhold, uddyber eksempelvis, at det

kan handle om, at der ikke er en fast procedure for afgørelser om forældrebetaling i

kommunen, eller at der er usikkerhed om, hvordan betalingsbekendtgørelsen skal

anvendes i praksis.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

I det følgende ses der nærmere på de udfordringer, kommunerne har angivet i

forbindelse med reglerne om forældrebetaling. Der henvises også til kapitel 5, hvor

kommunernes erfaringer med den økonomiske del også er beskrevet. Desuden henvises

til kapitel 6, hvor der særligt er beskrevet kommunernes erfaringer og udfordringer med

at administrere reglerne om fritagelse for forældrebetaling efter et socialfagligt skøn. Det

følgende indeholder også en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med reglerne i de tre

interviewkommuner.

7.1

Manglende vejledning m.v.

Overordnet set giver mange kommuner udtryk for, at det er et meget svært regelsæt at

arbejde med. Det kompliceres yderligere af, at der ikke findes en vejledning,

kommunerne kan hente hjælp i.

Tre kommuner skriver eksempelvis:

”Det er meget vanskeligt at finde et niveau for afgørelserne, da Ankestyrelsens

afgørelser i konkrete sager ved klager over egenbetaling ikke følger en rød tråd. Det

er vores oplevelse, at det er vanskeligt for Ankestyrelsen at behandle sagerne og at

de ofte hjemvises. Dette opleves som frustrerende for borgerne, da sagen dermed

trækkes i langdrag. Selvom forvaltningen gør opmærksom på, at klagen ikke har

opsættende virkning for betalingen, tror borgeren ikke at dette er tilfældet. Dette

medfører, at en del borgere opbygger en gæld til det offentlige.”

(Mariagerfjord

Kommune)

”Ift.

de afgørelser, vi får tilbage fra Ankestyrelsen er det indtrykket, at

undtagelsesbestemmelserne skal være mere en regel end en undtagelse. Det er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

undtagelsesbestemmelser og alligevel kræves det, at socialrådgiver skal

udspecificere alle punkterne på, hvorfor der ikke skal være fritagelse fra

egenbetaling. Det gør det meget demotiverende at lave afgørelserne. Forslag er, at

reglerne ændres, så opkrævningerne svarer til at blive sat i bidrag via

Statsforvaltningen. Så er der ikke diskussion om beløbet, og det er let at

argumentere for. I de få tilfælde, hvor forældrene har en høj indtægt, skal der være

mulighed for at fastsætte ekstra egenbetaling.”

(Faaborg-Midtfyn Kommune)

”Det er indviklet og Ankestyrelsens praksis gør det endnu mere usikkert og

kompliceret at træffe afgørelse om betaling.”

(Favrskov Kommune)

Aarhus Kommune udtaler under interviewet:

”Vi har en politisk tilkendegivelse af, at der skal fritages mest muligt. Vi har ikke

meget støtte at hente fra Ankestyrelsen eller andet i, hvad der skal lægges i

fritagelsesårsagerne. Vi får først svar på, hvordan reglerne skal forstås, når

Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Der hersker også usikkerhed om, hvorvidt

kommunen kan vælge at se bort fra forældrebetaling, hvis kommunen ønsker det.

Kan kommunalbestyrelsen selv vælge at sige, at de ikke ønsker at opkræve

forældrebetaling?”

7.2

Det beregningstekniske og opfølgning

I Lolland Kommune og Høje-Taastrup Kommune vurderes det først, om forældrene har

indtægt til at betale. Kun hvis forældrene har en indtægt, der medfører forældrebetaling,

undersøges det, om der foreligger særlige fritagelsesårsager (§§ 6 og 7).

Aarhus Kommune har derimod valgt først at foretage det beregningstekniske, hvis det

viser sig, at der ikke er grundlag for at fritage for forældrebetaling efter

fritagelsesårsagerne. Begrundelsen herfor er, at det er forbundet med et stort forbrug af

ressourcer at foretage beregningen for forældrebetalingen. Det ressourceforbrug vil så

være spildt, hvis det efterfølgende vurderes, at forældrene skal fritages efter § 6 eller § 7

i bekendtgørelsen.

I Høje-Taastrup Kommune og Lolland Kommune anvendes der et særligt

beregningssystem fra for eksempel Schultz. Hverken i Høje-Taastrup eller Lolland

Kommune ved man, hvordan beløbet, der udregnes efter bekendtgørelsen, nærmere er

beregnet. Man ”fodrer” udregningsprogrammet med forældrenes indtægter, og så

kommer beløbet frem, som forældrene skal betale.

I Høje-Taastrup har man tidligere fratrukket eventuelle udgifter til dagsinstitution m.v.,

som forældrene betaler til andre børn. Eksempel: Hvis forældrene efter den ene

beregning efter indtægter skal betale 2.000 kr. i forældrebetaling, fratrækkes en

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

institutionsudgift på 1.500 kr., så der alene skal betales 500 kr. Kommunen er ikke helt

sikker på, om det er den korrekte måde at opgøre det på.

I Aarhus Kommune har de valgt selv at foretage beregningerne efter bekendtgørelsen.

Det betyder, at afgørelserne er bygget op på en sådan måde, at borgerne kan følge alle

mellemregningerne.

I alle tre kommuner inddrages økonomiafdelingen i et vist omfang.

Som den eneste kommune, oplyser Høje-Taastrup, at de nogle gange vælger at lave en

løsning med forældrene om, at forældrebetalingen udmøntes i, at forældrene betaler for

eksempelvis transporten i forbindelse med samværet. På den måde bliver det mere

konkret for forældrene, hvad forældrebetalingen bliver brugt til.

De tre kommuner nævner, at der sker en opfølgning i et vist omfang. Høje-Taastrup

nævner, at det er svært at lave opfølgning på de, der er fritaget for betaling. Lolland

Kommune laver fremadrettet opfølgningerne i april måned. På den måde sikres det, at

årsopgørelsen fra det seneste år er tilgængelig på tidspunktet for opfølgningen.

Aarhus Kommune peger på, at taksterne for normalbidraget for det kommende år først

offentliggøres lige inden jul. Det betyder, at udregningerne fra januar og fremefter først

kan laves på et meget sent tidspunkt. Hertil kommer, at de takster, der har været til

rådighed på Schultz’ hjemmeside ikke har været korrekte takster.

En kommune skriver følgende om administrationen:

”Vores

erfaring er, at det er et stort administrativt arbejde at styre egenbetalingerne.

Man oplever, at der skal laves en beregning ud fra indtægt. Dette laves. Rådgiver

vurderer hvorledes afgørelsen ender. Der sendes brev til borger + administrativt

personale. Der indberettes i økonomisystemet. Disse skal manuelt bogføres

efterfølgende. (…)Det er mange arbejdsgange og er fordelt ved os på forskellige

forvaltninger, hvilket gør arbejdet mere tidskrævende.”

(Kolding Kommune)

En anden kommune skriver:

Der er mange detaljer og reguleringer, der skal medtages i beregningen ud fra

Bekendtgørelsen. Sagsbehandlerne er ofte nødt til at hente hjælp fra

økonomimedarbejdere. Bl.a. satsreguleringsprocenten i forhold til

indkomstgrundlaget 2 år tilbage osv.”

(Nyborg Kommune)

7.3

Hvordan arbejdes der med reglerne i kommunerne?

Information af forældrene

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

De tre interviewkommuner oplyste alle, at de i de sager, hvor det kan ende med en

anbringelse, som udgangspunkt altid informerer forældrene om, at pligten til at forsørge

barnet fortsat gælder, selvom barnet anbringes uden for hjemmet. På den måde sikres

det, at forældrene på et meget tidligt tidspunkt er klar over, at de kan ende med at blive

sat i forældrebetaling.

Tages der stilling til forældrebetaling?

I Høje-Taastrup Kommune er det sagsbehandleren for den pågældende familie, der

indledningsvis tager stilling til forældrebetalingen. Kommunen har for nylig iværksat

”projekt god sagsbehandling”, der er ved at blive udrullet - også for sager om

forældrebetaling. Indtil videre har det nemlig ikke været helt stringent, at der altid blev

taget stilling til forældrebetaling. Kommunen oplyste også, at i mange tilfælde har

sagsbehandleren måske selv lavet en vurdering af, at der ikke skal fastsættes

forældrebetaling – enten fordi det er helt klart, at forældrenes indtægt er under niveauet

for forældrebetaling, eller fordi det er vurderingen, at der foreligger en fritagelsesgrund.

Kommunen har ikke en intern instruks, men interne retningslinjer indgår i arbejdet med

”projekt god sagsbehandling”.

I Aarhus Kommune er det - som i Høje-Taastrup Kommune - den enkelte sagsbehandler,

der træffer afgørelsen om forældrebetaling. Hvis der træffes afgørelse om, at der

fastsættes forældrebetaling, skal denne afgørelse dog godkendes af en leder. Som i

Høje-Taastrup har Aarhus heller ikke haft en sagsgang, hvor der altid blev taget stilling

til forældrebetalingen. Det er der nu rettet op på. Kommunen har iværksat et projekt,

hvor samtlige sager om anbringelsessager gennem tre år gennemgås (ca.900 sager)

efter et nyt administrationsgrundlag.

I Lolland Kommune har man valgt en løsning, hvor det er et beslutningsudvalg, der tager

stilling til betalingsspørgsmålet sammen med selve anbringelsessagen. En sag om

anbringelse afvises fra beslutningsudvalget, hvis den ikke også indeholder en indstilling

om forældrebetaling. På den måde sikres for det første, at ingen sager om

forældrebetaling glemmes. For det andet skilles anbringelse og forældrebetaling fra

hinanden for den enkelte sagsbehandler, da det reelt er beslutningsudvalget, der

bestemmer, om der skal være forældrebetaling eller ej. I Lolland Kommune er der helt

bevidst ikke en intern instruks. Dette skyldes, at det er opfattelsen, at det er lederens

ansvar at sikre, at der arbejdes efter loven.

Flere kommuner har i spørgeskemaet oplyst, at stillingtagen til forældrebetalingen ikke

har været en naturlig del af sagsbehandlingen.

En kommune skriver for eksempel:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

”I

mange sager bliver der ikke taget stilling til forældrebetaling ved anbringelse med

den konsekvens, at forældrene ikke bidrager til deres børns anbringelse.”

(Herning

Kommune)

Nogle kommuner har oplyst, at de har iværksat tiltag fremadrettet, for eksempel:

”Vi har ikke hidtil lavet vurderingen, men der er taget stilling til, at det skal ske i de

kommende sager.”

(Glostrup Kommune)

Vi mangler at stramme op på procedurerne overfor rådgiverne, således at der i langt

højere grad iværksættes egenbetaling.”

(Brønderslev Kommune).

7.4

Øvrige udfordringer med reglerne

Sammenblanding af økonomi og barnets tarv

Flere kommuner peger på, at det i en del sager kan være problematisk at skulle træffe

afgørelse om forældrebetaling samtidig med, at der arbejdes på, at anbringelsen bør ske

med samtykke fra forældrene. Det er tilbagemeldingen fra flere kommuner, at

forældrebetalingen kædes sammen med selve anbringelsessagen på en uhensigtsmæssig

måde.

I spørgeskemaet er der eksempelvis peget på følgende:

”Det kan i en del sager være problematisk at skulle træffe afgørelse om egenbetaling

samtidig med, at der arbejdes på at anbringelsen bør ske med samtykke fra

forældrene.”

(Vordingborg Kommune).

”Forældregruppen for anbragte børn er som udgangspunkt svagt stillede på alle

parametre i deres liv og betalingsspørgsmålet ”drukner” ofte i mængden af de øvrige

opgaver, der er sagsmæssigt forbundet med en anbringelse.”

(Skanderborg

Kommune)

”(… )Betalingen medvirker i et omfang til, at kontinuiteten i anbringelserne

vanskeliggøres, da forældrene i et omfang vil have børnene hjemgivet på grund af

betalingen. En stor del af betalingerne sker ikke og belaster ”inkassosystemet”.”

(Odense Kommune)

Sager, hvor forældrene ikke (længere) bor sammen

Flere kommuner har oplyst, at sagerne yderligere kompliceres, når forældrene ikke bor

sammen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

En kommune skriver eksempelvis:

”Hvad gør man med skilte forældre.. Far betaler eks. 1.100 kr. i børnebidrag, men skal

mor eksempelvis betale 2.000 kr. som beregningen siger?”

(Gladsaxe Kommune)

En anden kommune oplyser:

Vi oplever det som en udfordring at fastsætte egenbetaling for forældre som boede

sammen på anbringelsestidspunktet og som efterfølgende er flyttet fra hinanden. I

Ankestyrelsens vejledning er der ikke angivet hvordan fordelingen af egenbetalingen skal

være, og der er situationer hvor fx en mor med indkomst under grænsebeløbet skal

opkræves egenbetaling fordi hun bliver økonomisk afhængig af sin tidligere

ægtemand/samlever.”

(Bornholms Regionskommune)

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

Ankestyrelsens undersøgelse af

Forældrebetaling for døgntilbud

Februar 2016

BILAG

Bilag 1 Metode

Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en

undersøgelse af reglerne for forældrebetaling for døgntilbud der skal afdække

kommunernes forvaltning af reglerne i betalingsbekendtgørelsen samt skabe mere

generel viden om kommunernes praksis og erfaringer i denne forbindelse.

1.1 Spørgeskema

Der er blevet udsendt et landsdækkende spørgeskema til samtlige 98 kommuner (hvilket

i denne undersøgelse svarer til 94 besvarelser, se uddybning i afsnit om besvarelser

nedenfor).

Formålet med spørgeskemaet har været at kortlægge hvordan kommunerne forvalter

bestemmelserne vedrørende forældrebetaling ved anbringelser af børn og unge mellem 0

og 18 år uden for hjemmet. Fokus har været på at indhente oplysningerne om

kommunernes opkrævning af forældrebetaling, herunder omfanget af sager, hvor der

opkræves forældrebetaling og sager hvor der ikke opkræves forældrebetaling samt

årsager til eventuel fritagelse for betaling.

Spørgeskemaet omfatter følgende temaer:



Opgørelse over andelen af sager med fuld eller

delvis forældrebetaling (September 2015)

Økonomi (2014)

Kontakt

Ankestyrelsen

Titel

Forældrebetaling for døgntilbud_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, februar 2016

ISBN nr

978-87-7811-320-7

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD



Årsager til fritagelse for forældrebetaling (2015)

Oplysninger fra konkrete sager med

forældrebetaling

Oplysninger fra konkrete sager uden

forældrebetaling

Erfaringer med administration af bestemmelserne

vedrørende forældrebetaling

I temaet der omhandler økonomi blev kommunerne bedt om at besvare spørgsmålene ud

fra praksis i kommunen i 2014 på baggrund af en vurdering af, at der var behov for at få

oplysninger der omfatter et helt kalender år, med henblik på at skabe et billede af

kommunernes praksis.

I temaet der omhandler årsager til fritagelse for forældrebetaling er der ikke skelnet

mellem midlertidige fritagelsesårsager, der fremgår af § 6 i betalingsbekendtgørelsen, og

andre fritagelsesårsager som fremgår af § 7 i betalingsbekendtgørelsen.

Det har desuden ikke været et tema, kommunerne selv er kommet ind på under de

kvalitative interview.

To af temaerne i spørgeskemaet omhandler fire konkrete sager, henholdsvis to sager

med og to sager uden forældrebetaling. Spørgsmålene omfatter de samme temaer, som

er gennemgået i resten af skemaet.

Kommunerne er blevet bedt om at vælge de to sager med forældrebetaling, hvor der

senest var truffet afgørelse og de to sager uden forældrebetaling, hvor der senest var

truffet afgørelse. Afgørelsen om betaling skulle være truffet før 1. august 2015 og tidligst

1. januar 2014. Kommunerne havde i den forbindelse mulighed for at angive, at de ikke

havde nogen sager, der levede op til de beskrevne udvælgelseskriterier.

Stikprøven omfatter i alt 246 sager, der fordeler sig på 110 sager med forældrebetaling

og 136 sager uden forældrebetaling. I hovedparten af sagerne er afgørelsen truffet i

2015,

se bilagstabel 1.1.

Tabel 1.1

Oversigt over antallet af de konkrete sager

Antal sager med

forældrebetaling

Afgørelsen er truffet i 2014

Afgørelsen er truffet i 2015

I alt

Note: Tabellen er baseret på besvarelser for 246 konkrete sager.

Antal sager uden

forældrebetaling

114

136

I alt

110

192

246

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Med henblik på kvalificering af spørgeskemaet blev det testet af Aabenraa Kommune, før

det blev sendt ud til samtlige kommuner.

I prætesten blev det tydeligt, at det kan være vanskeligt for kommunerne at oplyse

præcise opgørelser af eksempelvis andelen af anbringelsessager, hvor der opkræves

forældrebetaling og det beløb der opkræves i forældrebetaling, fordi der mangler

registrering på området. Spørgeskemaet er derfor blevet udformet, så kommunerne har

mulighed for at foretage kvalificerede skøn i deres besvarelse af spørgsmålene.

Derudover er der tilføjet spørgsmål, der går på konkrete sager som en måde at foretage

en vurdering af kommunernes skønsmæssige besvarelser,

se bilag 2.

1.1.1 Besvarelser

Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til alle kommuner d. 18. september 2015 med

svarfrist d. 5. oktober. To hverdage før svarfristens udløb modtog kommunerne der

endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet en påmindelse pr. mail.

De kommuner, der ikke havde besvaret spørgeskemaet i første omgang, modtog d. 6.

oktober endnu en påmindelse om besvarelse, igen pr. mail, hvor de blev oplyst om at

svarfristen var rykket til d. 9. oktober. Endelig er de kommuner, som efter

påmindelserne ikke har besvaret spørgeskemaet, blevet kontaktet telefonisk.

Vi har modtaget 84 besvarelser fra kommunerne, hvilket er en svarprocent på 89

procent. Af de 84 besvarelser har 82 kommuner gennemført hele spørgeskemaet, hvilket

svarer til en svarprocent på 87 procent, dog har ikke alle kommuner valgt at besvare

samtlige spørgsmål. 2 kommuners besvarelser omfatter kun nogen svar. Det er primært

de første spørgsmål i spørgeskemaet, der er blevet besvaret i de tilfælde, hvor der kun er

afgivet nogen svar. Vi har medtaget alle besvarelserne i rapporten. Det fremgår løbende

af noterne ved tabeller og figurer i rapporten, hvor mange besvarelser der ligger til grund

for den enkelte fremstilling.

Otte kommuner har et forpligtende samarbejde, to og to, på området. Det drejer sig om

Frederikshavn Kommune og Læsø Kommune, Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune,

Esbjerg Kommune og Fanø Kommune samt Dragør Kommune og Tårnby Kommune. I

hvert af de fire tilfælde af forpligtende samarbejde mellem to kommuner, er der aftalt, at

en af kommunerne besvarer spørgeskemaet på vegne af begge. Det betyder at de 84

besvarelser reelt omfatter 88 kommuner og at det samlede antal kommuner der indgår i

undersøgelsen er 94.

Validering af besvarelser

Der er lavet en overodnet validering af kommunernes samlede besvarelser. I de tilfælde,

hvor besvarelsen havde betydelige mangler eller uoverensstemmelser, er kommunerne

blevet kontaktet med henblik på at få valideret data. Det har ikke i alle tilfælde været

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

muligt at få kontakt til den ansvarlige for besvarelsen af spørgeskemaet i kommunen,

hvilket betyder at besvarelserne indgår i undersøgelsen, som de oprindeligt er blevet

indtastet af kommunerne.

Derudover har vi foretaget en validering af kommunernes besvarelse af spørgsmål 2.1,

der omhandler opkrævet forældrebetaling i 2014,

se bilag 2.

I 22 af besvarelserne er der oplyst et beløb der åbenlyst er for lavt. Der er foretaget en

gennemgang af hver enkelt kommunes besvarelse, hvor antallet af nuværende

betalingssager og antallet af børn/sager, kommunen har oplyst at det opkrævede beløb

omfattede i 2014, er sammenholdt med beløbet kommunen har oplyst. På baggrund af

gennemgangen kan vi se at der er sket en fejl i forbindelse med kommunernes

besvarelse af spørgsmålet. Det drejer sig hovedsageligt om, at kommunerne har angivet

beløbet i hele tusinder, hvilket gør, at det fremstår for lavt og urealistisk i sammenhold

med de øvrige oplysninger. Eksempelvis oplyser en kommune at have opkrævet 35 kr. i

forældrebetaling, hvilket omfatter 3 børn/sager.

Da vi har vurderet at der er tale om en åbenlys fejl, har vi valgt at foretage en

opjustering af de pågældende 22 beløb. Tallene er derfor blevet ganget op med 100. Det

er angivet i forbindelse med afrapporteringen på det pågældende spørgsmål.

1.2 Kvalitative interview

Der er gennemført tre kvalitative interview med kommuner som et led i undersøgelsen.

Kommunerne er udvalgt på baggrund af deres besvarelse af spørgeskemaet, herunder på

baggrund af antallet af anbragte og omfanget af sager med forældrebetaling, derudover

er der bestræbt en geografisk spredning blandt de tre kommuner.

Interviewene har haft til formål at få uddybende kvalitative beskrivelser af kommunernes

erfaringer med forvaltningen af regelsættet.

Kommunerne der har deltaget i et kvalitativt interview er:



Aarhus Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Lolland Kommune

Ved interviewene deltog ledere på området fra hver kommune og i nogle tilfælde

medarbejdere der havde med området at gøre.

Ved interviewet med Aarhus Kommune deltog en medarbejder fra Ankestyrelsens

fagkontor Børn og Familie 4, der er placeret i Aalborg.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Interviewene var semistrukturerede med udgangspunkt i en interviewguide, der blev

tilpasset til hvert interview, på baggrund af den enkelte kommunes besvarelse af

spørgeskemaet. Interviewene fulgte dog overordnet de samme tre temaer:



Sagsgangs beskrivelser

Beregning af betalingsgrundlag

Herunder hvem der foretager beregningen

Fritagelsesårsager

Herunder sondringen mellem de forskellige fritagelsesårsager, hvorvidt kommunen

sondrer mellem hel og delvis forældrebetaling.



Kommunerne har fået mulighed for at læse og give bemærkninger til de passager i

rapporten, hvor der indgår uddrag eller citater fra interviewet med den enkelte

kommune.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Bilag 2 Spørgeskemaet

Forældrebetaling ved anbringelser uden for hjemmet

Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at indsamle oplysninger

om kommunernes opkrævning af forældrebetaling for børn og unge anbragt uden for

hjemmet. I den sammenhæng ønskes en kortlægning af omfanget af sager, hvor der

opkræves egenbetaling samt sager, hvor forældre ikke er pålagt egenbetaling.

Vi beder i starten af spørgeskemaet om oplysninger på kommunens kontaktperson i

forhold til besvarelsen af skemaet.

I spørgeskemaet ønskes desuden følgende emner besvaret:

1. Omfang af sager med og uden forældrebetaling

2. Årsager til fritagelse for forældrebetaling

3. Oplysninger fra konkrete sager

4. Kommunens erfaringer med administration af bestemmelser vedrørende

forældrebetaling

Ved at trykke på printerikonet i venstre hjørne har du mulighed for at printe et tomt

spørgeskema, hvor alle spørgsmålene fremgår. Vær opmærksom på, at der er

automatiske spring imellem spørgsmålene i skemaet, når det besvares elektronisk.

Det betyder, at du ikke nødvendigvis vil få alle spørgsmålene stillet, som fremgår af

den printede udgave.

Kontaktoplysninger

Kontaktperson

Telefonnummer til kontaktperson

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

E-mail til kontaktperson

Tema 1: Opgørelse over andelen af sager med fuld eller delvis

forældrebetaling (September 2015)

1.1 Hvor mange børn og unge mellem 0 og 18 år har kommunen på

besvarelsestidspunktet anbragt uden for hjemmet?

1.1 Bemærkninger

1.2 Hvordan fordeler de ovenstående verserende sager om anbringelse sig mellem

sager

med

forældrebetaling (hel eller delvis betaling) og sager

uden

forældrebetaling (procentvis fordeling)?

Angiv helt tal mellem 0 og 100. Tallene i de to felter skal tilsammen give 100.

Andel sager med forældrebetaling

Andel sager uden forældrebetaling

1.2 Bemærkninger

Marker, hvis der er tale om et skøn

1.3 Er det muligt for kommunen at opdele sagerne med forældrebetaling på sager,

hvor der opkræves hel forældrebetaling og sager, hvor der opkræves delvis

forældrebetaling?

Ved hel forældrebetaling har forældrene økonomi til at betale, og der er ikke andre

hensyn/årsager til, at de fritages for betaling.

Ved delvis forældrebetaling har forældrene økonomi til at betale, men det er

vurderet, at der er andre hensyn/årsager efter betalingsbekendtgørelsen §§ 6

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

og/eller 7, der betyder, at forældrene delvist fritages for betaling - og dermed

opkræves delvis betaling.

Ja, det er muligt at opgøre den præcise fordeling

Ja, det er muligt at skønne fordelingen

Nej

1.3 Bemærkninger

1.3.1 Hvordan fordeler sagerne

med

forældrebetaling sig mellem sager, hvor der

opkræves

hel

forældrebetaling og sager, hvor der opkræves

delvis

forældrebetaling?

Angiv helt tal mellem 0 og 100. Tallene i de to felter skal tilsammen give 100.

Andel sager med hel forældrebetaling

Andel sager med delvis forældrebetaling

1.3.1 Bemærkninger

Marker, hvis der er tale om et skøn

Tema 2: Økonomi (2014)

2.1 Hvor stort et beløb opkrævede kommunen i perioden 1. januar 2014 - 31.

december 2014 fra forældre til børn og unge anbragt uden for hjemmet?

Beløbet skal omfatte opkrævninger for børn og unge, der enten i hele eller i dele af

2014 var anbragt uden for hjemmet - omfatter også børn og unge anbragt før 2014.

Angiv beløb i hele kroner

2.1 Bemærkninger

Marker, hvis der er tale om et skøn

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

2.2. Hvor mange børn/antal sager omfattede opkrævningerne i 2014?

Angiv antal

2.2 Bemærkninger

Marker, hvis der er tale om et skøn

Tema 3: Årsager til fritagelse for forældrebetaling (2015)

3.1 I hvor stor en andel af sagerne

uden

forældrebetaling pr. september 2015

skønner kommunen, at fritagelsen skyldes, at forældrenes indtægt ligger under

indkomstgrænsen for egenbetaling (betalingsbekendtgørelsen § 1, stk. 2 eller stk. 5).

Ingen

Mindre end 10 procent

Ca. 25 procent

Ca. 50 procent

Ca. 75 procent

Alle sager

3.1 Bemærkninger

3.2 Angiv i prioriteret rækkefølge hvilke årsager, der er de hyppigst anvendte ved

fritagelse for forældrebetaling (altså sager, hvor forældre har indtægt til

egenbetaling, men fritages helt eller delvist efter §§ 6 og 7)

Årsagerne prioriteres i forhold til hinanden ved at klikke på årsagen og trække den op

eller ned.

3.2 Bemærkninger

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Tema 4: Oplysninger fra konkrete sager med forældrebetaling

Vælg de to seneste sager, hvor der før 1. august 2015 er truffet afgørelse om

anbringelse, og hvor der også er truffet afgørelse om forældrebetaling (hel eller

delvis).

Den første sag skal således være den sag, hvor der lige før 1. august 2015

er truffet afgørelse om anbringelse, og hvor det også er besluttet, at der

skal opkræves forældrebetaling. Afgørelsen må ikke være truffet før 1.

januar 2014. Den anden sag skal være den næstnyeste afgørelse fra før 1.

august 2015.

Sag nr. 1

4.1 Årstal for afgørelsen

2014

2015

Kommunen har ikke en sag, der opfylder kriterierne

4.2 Er forældrebetalingen:

Hel (Det vil sige at ingen af fritagelsesårsagerne i betalingsbekendtgørelsen §§ 6

og 7 er anvendt)

Delvis (Det vil sige at fritagelsesårsagerne i betalingsbekendtgørelsen § 6 og/eller

§ 7 er anvendt)

4.2 Bemærkninger

4.2.1 Hvad er årsagen til den delvise betaling/delvise fritagelse?

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Det er muligt at markere flere årsager

a) § 6: Der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab, fødsel,

svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre

ændringer, der i begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det

fornødne til sit eller til familiens underhold.

b) § 7.1 Opholdet har et udpræget behandlingssigte

c) § 7.2 Fritagelsen for betaling er i særlig grad af betydning for at fremme

forældres medvirken ved gennemførslen af støtten

d) § 7.3 Der må regnes med særlig store udgifter for forældre i forbindelse med

opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge

e) § 7.4 Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens

underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort det, hvis barnet

eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet

f) § 7.5 Forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller

anbringelsessteder for børn og unge

g) Andre forhold

4.3 Hvor meget udgør forældrebetalingen pr. måned?

Angiv beløb i hele kroner

Bemærkninger til sag nr. 1

Sag nr. 2

4.4 Årstal for afgørelsen

2014

2015

Kommunen har ikke en sag, der opfylder kriterierne

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

4.5 Er forældrebetalingen:

Hel (Det vil sige at ingen af fritagelsesårsagerne i betalingsbekendtgørelsen §§ 6

og 7 er anvendt)

Delvis (Det vil sige at fritagelsesårsagerne i betalingsbekendtgørelsen § 6 og/eller

§ 7 er anvendt)

4.5 Bemærkninger

4.5.1 Hvad er årsagen til delvis betaling/delvis fritagelse?

Det er muligt at markere flere årsager

a) § 6: Der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab, fødsel,

svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre

ændringer, der i begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det

fornødne til sit eller til familiens underhold.

b) § 7.1 Opholdet har et udpræget behandlingssigte

c) § 7.2 Fritagelsen for betaling er i særlig grad af betydning for at fremme

forældres medvirken ved gennemførslen af støtten

d) § 7.3 Der må regnes med særlig store udgifter for forældre i forbindelse med

opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge

e) § 7.4 Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens

underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort det, hvis barnet

eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet

f) § 7.5 Forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller

anbringelsessteder for børn og unge

g) Andre forhold

4.6 Hvor meget udgør forældrebetalingen pr. måned?

Angiv beløb i hele kroner

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Bemærkninger til sag nr. 2

Tema 5: Oplysninger fra konkrete sager uden forældrebetaling

Vælg de to seneste sager fra før 1. august 2015, hvor der er truffet

afgørelse om anbringelse, og hvor der slet ikke opkræves

forældrebetaling. Afgørelsen om anbringelse må ikke være truffet tidligere

end 1. januar 2014.

Den første sag skal således være den sag, hvor der lige før 1. august 2015

er truffet afgørelse om anbringelse, og hvor der ikke opkræves

forældrebetaling. Den anden sag skal være den næstnyeste før 1. august

2015, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse og hvor der ikke

opkræves forældrebetaling.

Sag nr. 3

5.1 Årstal for afgørelsen

2014

2015

Kommunen har ikke en sag, der opfylder kriterierne

5.2 Skyldes fritagelsen for forældrebetaling, at forældrene indtægt ligger under

grænsen for egenbetaling, § 1, stk. 2 eller at beløbet er under beløbsgrænsen, § 1

stk. 5

Nej

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

5.2 Bemærkninger

5.3 Hvis nej i 5.2: Angiv årsagen/årsagerne til, at forældrene ikke opkræves

egenbetaling

Det er muligt at markere flere årsager

a) § 6: Der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab, fødsel,

svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre

ændringer, der i begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det

fornødne til sit eller til familiens underhold.

b) § 7.1 Opholdet har et udpræget behandlingssigte

c) § 7.2 Fritagelsen for betaling er i særlig grad af betydning for at fremme

forældres medvirken ved gennemførslen af støtten

d) § 7.3 Der må regnes med særlig store udgifter for forældre i forbindelse med

opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge

e) § 7.4 Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens

underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort det, hvis barnet

eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet

f) § 7.5 Forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller

anbringelsessteder for børn og unge

g) Andre forhold

Bemærkninger til sag nr. 3

Sag nr. 4

5.4 Årstal for afgørelsen

2014

2015

Kommunen har ikke en sag, der opfylder kriterierne

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

5.5 Skyldes fritagelsen for forældrebetaling, at forældrene indtægt ligger under

grænsen for egenbetaling, § 1, stk. 2 eller at beløbet er under beløbsgrænsen, § 1

stk. 5

Nej

5.5 Bemærkninger

5.6 Hvis nej i 5.5: Angiv årsagen/årsagerne til, at forældrene ikke opkræves

egenbetaling

Det er muligt at markere flere årsager

a) § 6: Der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab, fødsel,

svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre

ændringer, der i begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det

fornødne til sit eller til familiens underhold.

b) § 7.1 Opholdet har et udpræget behandlingssigte

c) § 7.2 Fritagelsen for betaling er i særlig grad af betydning for at fremme

forældres medvirken ved gennemførslen af støtten

d) § 7.3 Der må regnes med særlig store udgifter for forældre i forbindelse med

opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge

e) § 7.4 Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens

underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort det, hvis barnet

eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet

f) § 7.5 Forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller

anbringelsessteder for børn og unge

g) Andre forhold

Bemærkninger til sag nr. 4

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Tema 6: Erfaringer med administration af bestemmelserne

vedrørende forældrebetaling

6.1 Hvad er kommunens erfaringer med administrationen af bestemmelserne om

betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge?

6.2. I hvilken grad oplever kommunen udfordringer ved:

I mindre

I høj grad

I nogen grad

Ingen

grad

udfordringer udfordringer

udfordringer

Det beregningstekniske

forbundet med fastsættelsen

af betalingen (§ 1, stk. 3 og 4)

Det socialfaglige skøn

forbundet med

fritagelsesbestemmelserne (§§

6 og 7)

Andre forhold (uddyb i

bemærkningsfeltet)

6.2 Bemærkninger

Spørgeskemaet er slut. Tak for din besvarelse.

Det er muligt at printe skemaet ud ved at trykke på printerikonet

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Bilag 3 Betalingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og

unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i

alderen 18 til og med 22 år

I medfør af § 159 og § 160 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012,

fastsættes:

Kapitel 1

Betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år

Forældrenes betaling

§ 1.

For børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn

og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget,

jf. § 2. Betalingen fastsættes af kommunen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 104.800 kr., betaler ikke for børns og

unges ophold i et anbringelsessted.

Stk. 3.

Af indkomstgrundlag over 104.800 kr. betales 18 pct., dog højst et beløb, der svarer til 5/3

af normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4.

Af indkomstgrundlag ud over maksimum for beregningen i stk. 3, betales 9 pct., dog højst

et beløb, således at den samlede betaling udgør 10/3 af normalbidraget.

Stk. 5.

Beløb under 100 kr. månedlig opkræves ikke.

§ 2.

Indkomstgrundlaget, jf. § 1, består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for

grundbeløb, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra

udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Stk. 2.

Indkomstgrundlaget efter stk. 1 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest

afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst,

der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,

gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 2, og pr. 1. januar det følgende år.

§ 3.

Forældrene har pligt til at underrette kommunen om enhver ændring af deres økonomiske og

personlige forhold, som kan formodes at medføre ændret betaling.

§ 4.

Såfremt forældrenes indkomst på betalingstidspunktet vedvarende er forøget med mere end

20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, skal forældrenes

ændrede økonomiske forhold lægges til grund for betalingen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

§ 5.

Har barnet boet sammen med begge forældre umiddelbart før opholdet uden for hjemmet,

lægges deres sammenlagte indkomstgrundlag eller indkomster efter § 4 til grund.

Stk. 2.

Har barnet umiddelbart før opholdet boet hos den ene af ikke-samlevende forældre med

fælles forældremyndighed, lægges dennes indkomstgrundlag eller indkomst efter § 4 til grund. Er den

anden af forældrene på tidspunktet for opholdet ikke pålagt at svare underholdsbidrag til barnet,

indtræder kommunen i retten til at kræve bidrag fastsat, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 3.

I det omfang de faktiske opholdsudgifter dækkes af barnets eller den unges indtægter, kan

der ikke kræves betaling fra forældremyndighedens indehaver eller den bidragspligtige, jf. § 12.

§ 6.

Kommunen kan meddele forældremyndighedens indehaver hel eller delvis fritagelse for

betaling for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold, som sygdom, svangerskab og fødsel,

svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen, eller andre ændringer, der i en

begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller til familiens

underhold.

§ 7.

Selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, har

kommunalbestyrelsen, efter en konkret og individuel vurdering, mulighed for at meddele hel eller

delvis fritagelse herfor. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller

forældrene, f.eks., at:

1) opholdet har et udpræget behandlingssigte,

2) fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved

gennemførelsen af støtten,

3) der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af

kontakten med barnet eller den unge,

4) den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter

hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået

ophold uden for hjemmet, eller

5) forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge.

§ 8.

Betaling opkræves af kommunen, der i forbindelse med forhandlingerne med forældrene om

opholdet giver forældrene underretning om beregningsgrundlaget samt om reglerne i §§ 3, 4, 6 og 7.

Stk. 2.

Betalingspligten indtræder ved starten af opholdet. Forfaldsdagen for 1. betalingsrate

fastsættes med en rimelig frist. Forudbetaling må ikke kræves for længere tid end 1 måned.

§ 9.

Den indtægtsgrænse, der er nævnt i § 1, stk. 2 og 3, reguleres én gang årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Den indtægtsgrænse, der

fremkommer efter regulering afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Reguleringen foretages første gang 1. januar 2007.

Stk. 2.

Social- og integrationsministeren meddeler størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser og

beløb.

Forholdet til bidragspligtige

§ 10.

Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse

pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til et barn eller en ung, der får ophold uden for

hjemmet, indtræder kommunen fra opholdets start i retten til bidraget fra den bidragspligtige, dog

højst for et beløb, der svarer til de faktiske opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet, jf. § 97,

stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Kommunen indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag

forhøjet, jf. § 97, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

§ 11.

Kommunen kan dog, hvor særlige grunde taler derfor, helt eller delvis undlade at rejse

betalingskrav over for den bidragspligtige. Særlige grunde kan fx foreligge, når den bidragspligtige har

varetaget omsorgen for barnet eller den unge, og der foreligger en af de fritagelsesgrunde, der er

nævnt i § 7. Særlige grunde kan endvidere fx foreligge, hvor der ikke hidtil har været pålagt bidrag,

fordi det ved separation, skilsmisse eller faktisk samlivsophævelse er aftalt, at hver af forældrene

varetager den direkte forsørgelse af et eller flere børn.

Barnets eller den unges betaling

§ 12.

Et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at

bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse.

Stk. 2.

Har barnet eller den unge under opholdet indtægter ved eget arbejde, kan betaling kun

kræves af den disponible indtægt, hvor denne overstiger det beløb, der normalt ydes som

lommepenge og til beklædning til den pågældende aldersgruppe.

Stk. 3.

Har barnet eller den unge under opholdet indtægter i form af afkast af formueværdier eller

børnepensioner m.v., træffer kommunen afgørelse om betaling til hel eller delvis dækning af de

faktiske opholdsudgifter for det offentlige ved opholdet. Barnet eller den unge skal dog mindst have et

beløb til rådighed af sine indtægter, der svarer til lommepenge og beklædning, jf. stk. 2.

Kapitel 2

Betaling for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 år til og med 22 år

§ 13.

Betaling for ophold i døgntilbud og udslusningsophold fastsættes af kommunen efter

reglerne om betaling m.v., jf. § 163 i lov om social service, svarende til reglerne om betaling, for

midlertidige ophold i boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lovens kapitel 20. Kommunen opkræver

betalingen.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

§ 14.

Kommunens afgørelse om betaling kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen efter

reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale.

Stk. 2.

Betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. § 158, stk. 2, i lov

om social service.

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj 2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn

og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år

ophæves.

Social- og Integrationsministeriet, den 19. juni 2013

Karen Hækkerup

/ Lise Stidsen Vandahl

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Bilag 4 Principafgørelser

4.1 Principafgørelse 158-12

Ankestyrelsens principafgørelse 158-12 om anbragt uden for hjemmet -

egenbetaling - fritagelse - behandlingsmæssigt sigte

Resume:

Principafgørelsen fastslår

Udgangspunktet er egenbetaling

Forældre har en pligt til at bidrage til udgifterne ved et barns eller en ungs anbringelse uden for

hjemmet i forhold til deres indkomstgrundlag. Dette gælder både anbringelser med samtykke og

anbringelser uden samtykke.

Fritagelse for egenbetaling

Der er dog mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse for egenbetaling, selvom der efter

de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene en egenbetaling.

Kommunen har således efter en konkret og individuel vurdering mulighed for at meddele hel

eller delvis fritagelse for egenbetaling. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den

unge eller forældrene. Der er nævnt en række forhold i bekendtgørelsen, der kan medføre fritagelse

for egenbetaling, herunder bl.a. det forhold, at opholdet har et udpræget behandlingssigte.

Udpræget behandlingssigte

Hvis opholdet har et udpræget behandlingssigte, kan kommunen vælge at meddele hel eller

delvis fritagelse. Udpræget behandlingsmæssigt sigte skal forstås således, at der skal være et massivt

behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke

ubetydeligt omfang. I situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt

ikke ske fritagelse for egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne, med mindre der er tale om

forebyggelse for at imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand. Det vil

ikke være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge alene har behov for støtte. Endvidere skal barnets

eller den unges behandlingsbehov udspringe af barnets forhold og ikke af forældrenes forhold.

Ved vurderingen af, hvornår et ophold har et udpræget behandlingssigte, har vi opstillet nogle

pejlemærker:

- Er anbringelsen nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet eller den unge?

- Er anbringelsesstedet egnet, og kan det tilbyde relevant behandling til barnet eller den unge?

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Det er således afgørende for vurderingen, at der ikke alene er tale om pasning og pleje, men at

der også sker en udvikling hos barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang.

Endvidere er det afgørende, om det er påkrævet, at barnet eller den unge har brug for ophold i

døgnregi, eller om det vil være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge tilbydes dagbehandling. En

situation, hvor dagbehandling er tilstrækkeligt, men ikke muligt grundet forældrenes manglende

forældreevne, vil derfor ikke være omfattet af denne fritagelsesgrund.

Konkrete eksempler

Sag nr. 1 (4300069-12)

Det vurderedes ud fra en konkret vurdering, at moderen skulle fritages for egenbetaling, da

NN’s anbringelse havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

I den konkrete sag var NN vokset op hos sin mor og hendes kæreste med en storebror. Siden

vuggestuen havde der været støtte til NN, idet han havde haft problemer med opmærksomhed, uro,

impulsiv adfærd og usikker forståelse for det sociale samspil samt mange konflikter. Derudover havde

han haft sprogartikulations problemer og sansemotoriske problemer. Der havde været støtte i

daginstitutionen samt i skolen. Desuden havde der været råd og vejledning til moderen, betaling af

pasning i hjemmet, taxabevilling samt medicinbevillinger.

Under anbringelsen på opholdsstedet H udviklede NN sig i starten, men under den sidste del af

anbringelsen var han i dårlig trivsel, og man konkluderede, at han skulle flyttes til et andet sted. Her

skulle der være støtte døgnet rundt i socialpædagogisk regi med forståelse for unge med

hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse og mental retardering af lettere grad.

Vi lagde vægt på, at NN mest fremtrådte som en dreng med nedsatte kognitive ressourcer,

opmærksomhedsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder i forhold til empati og forestillingsevne. Der

var tale om specifikke vanskeligheder i det sociale felt og specielt i følelsesmæssigt belastede

situationer, som gav anledning til bekymring for NN’s videre personlighedsmæssige udvikling. Der

havde været støtte til NN siden vuggestuen, idet han havde haft problemer med opmærksomhed, uro,

impulsiv adfærd og usikker forståelse for det sociale samspil samt mange konflikter. Derudover havde

han haft sprogartikulations problemer og sansemotoriske problemer.

Vi lagde endvidere vægt på, at NN var omfattet af opholdsstedets målgruppe, og det kunne

give NN relevant behandling i forhold til hans vanskeligheder.

Vi lagde endvidere vægt på, at NN var beskrevet med massive vanskeligheder, hvortil han

havde brug for støtte og behandling. NN´s vanskeligheder var så massive, at det var afgørende for

hans videre udvikling, at han var anbragt i døgnregi.

Sag nr. 2 (4300025-12)

Det vurderedes ud fra en konkret vurdering, at forældrene ikke skulle fritages for egenbetaling,

da NN’s anbringelse ikke havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

I den konkrete sag var NN vokset op hos sine forældre med sine søskende. Forældrene havde

haft et ustabilt forhold præget af vold og misbrug, hvilket børnene havde overværet. NN var

beskrevet som en stille, forsigtig og tilbageholdende pige. I x henvendte hun sig selv til en lærer, da

forholdene i hjemmet var blevet for meget, og hun ikke længere ville bo hjemme. NN blev frivilligt

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

anbragt uden for hjemmet i X. Inden da var hun blevet psykologisk undersøgt, og det var beskrevet,

at hun var en tidligt følelsesmæssigt skadet pige, hvilket samlet set viste sig i en forstyrret evne til

tilknytning, en skrøbelig realitetstestning, en usikker identitetsoplevelse samt hendes måde at forvalte

følelser på.

Vi lagde vægt på, at NN var beskrevet med sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige

vanskeligheder som følge af en opvækst præget af omsorgssvigt fra forældrenes side. Hun var en

tidligt følelsesmæssigt skadet pige, hvilket kunne ses ved, at hun havde en forstyrret evne til

tilknytning samt en skrøbelig realitetstestning. Hun var en utryg pige med lavt selvværd og selvtillid.

Om forældrene fremgik det, at deres forhold var præget af vold og misbrug. De havde ikke indsigt i

NN’s vanskeligheder og behov, men havde tendens til at bagatellisere problemerne.

Vi lagde endvidere vægt på, at selvom NN var beskrevet med store vanskeligheder, hvortil hun

havde brug for støtte og socialpædagogisk behandling med ophold uden for hjemmet i et struktureret

og stimulerende miljø for at imødegå, at hendes udvikling blev yderligere truet, så vurderedes det, at

NN’s vanskeligheder ikke var så massive, at hun faldt inden for målgruppen, der kunne fritages for

betaling.

Vi lagde i denne forbindelse vægt på, at forældrene havde egne vanskeligheder og ringe

forældreevne, og at NN’s vanskeligheder hang sammen med hendes opvækstmiljø.

Vi lagde endvidere vægt på, at NN havde været anbragt i en plejefamilie og skulle på A

Kostskole.

Sag nr. 3 (4300032-12)

Det vurderedesud fra en konkret vurdering, at forældrene ikke skulle fritages for egenbetaling,

da NN’s anbringelse på opholdsstedet A ikke havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

I den konkrete sag var NN vokset op hos sine forældre og hans søskende. NN havde ikke haft

sociale eller faglige problemer før 7. klasse, hvor han begyndte at vise utilpasset adfærd. Også

hjemme var der konflikter, hvilket var den udløsende faktor til, at NN blev anbragt den 21. juli 2010.

NN blev anbragt på opholdsstedet A. NN var blevet psykologisk undersøgt i september 2010. NN var

beskrevet med gode kognitive ressourcer, men med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Han

kunne have en lav stresstolerance og begrænset selvkontrol.

Vi lagde vægt på, at NN på anbringelsestidspunktet var beskrevet med følelsesmæssige og

adfærdsmæssige vanskeligheder, ligesom han havde vanskeligheder med at udnytte sin gode

begavelse. NN var en normalt begavet dreng. NN’s vanskeligheder udsprang bl.a. af et opvækstmiljø,

der ikke i tilstrækkeligt omfang havde kunnet støtte og udvikle hans kompetencer. NN havde derfor

brug for et miljøskifte til mere rummelige, forudsigelige og rolige rammer.

Vi lagde endvidere vægt på, at selvom NN var beskrevet med vanskeligheder, hvortil han havde

brug for støtte, så vurderedes det samtidig, at han ikke havde et behandlingsbehov, men alene behov

for støtte.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 159

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Sagen er antaget med henblik på afklaring af praksis i forhold til spørgsmålet om hel eller delvis

fritagelse for egenbetaling efter den fritagelsesgrund, der vedrører udpræget behandlingsmæssigt

sigte som følge af ændringen af reglerne med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 498 af 25. maj

2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold

og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.

2. Reglerne

Servicelovens § 159 giver socialministeren mulighed for at fastsætte regler om, at forældrene og

barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.

Betalingsbekendtgørelsens § 1 fastslår, at forældre har en pligt til at bidrage til udgifterne ved et

barns eller en ungs ophold/anbringelse uden for hjemmet i forhold til deres indkomstgrundlag.

Af § 7 i samme bekendtgørelse fremgår det, at det er muligt at meddele hel eller delvis fritagelse for

egenbetaling, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene en

egenbetaling. Dette kan bl.a. ske, når opholdet har et udpræget behandlingssigte, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Ingen.

Kasserede

Følgende Principafgørelse er brugt ved afgørelsen, men skal ophæves med nærværende

principafgørelse:

Principafgørelse C-56-05: Af principafgørelsen fremgår det, at forældrene var berettiget til fuld

fritagelse for egenbetaling. Vi lagde vægt på de lægelige oplysninger om, at drengen havde store

kontaktmæssige og sociale vanskeligheder i et omfang og en dybde, der gav indikation for en autisme

spektrum forstyrrelse. Vi lagde endvidere vægt på, at drengen var anbragt på en institution, der var et

behandlingshjem for børn og unge med bl.a. gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi fandt, at

ovennævnte bestemmelse (§ 7 i bekendtgørelsen) – uanset ordlyden – skulle forstås således, at

betingelserne for fritagelse for betaling var opfyldt, når der var tale om et barn eller ung med

vidtgående handicap, og opholdet havde et udpræget behandlingssigte. Vi henviste endvidere til

dagældende vejledning til serviceloven, der understøttede denne betragtning.

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

Principafgørelse O-24-85 og principafgørelse O-40-91

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om afklaring af praksis i forhold til spørgsmålet om hel

eller delvis fritagelse for egenbetaling efter den fritagelsesgrund, der vedrører udpræget

behandlingsmæssigt sigte som følge af ændringen af reglerne med Socialministeriets bekendtgørelse

nr. 498 af 25. maj 2011 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år

samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.

Resultatet er

· NN skal fritages for egenbetaling

Det betyder, at kommunen skal tilbagebetale det beløb, som NN måtte have betalt for NN´s søns

ophold.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Udgangspunktet er, at forældre har en pligt til at bidrage til udgifterne ved et barns eller en ungs

ophold/anbringelse uden for hjemmet i forhold til deres indkomstgrundlag.

Der er dog mulighed for, at meddele hel eller delvis fritagelse for egenbetaling, selvom der efter de

økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene en egenbetaling. Dette kan bl.a. ske, når

opholdet har et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

Kommunerne har efter en individuel konkret vurdering mulighed for at fritage forældre for

egenbetaling i nogle nærmere bestemte situationer, herunder bl.a. i de situationer hvor opholdet har

et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

Hvis opholdet således har et udpræget behandlingsmæssigt sigte, kan kommunen træffe afgørelse

om fritagelse for egenbetaling.

Når der er tale om behandlingsmæssigt sigte, er det barnets forhold, der er afgørende. Der skal ske

en udvikling med barnet og den unge og ikke alene være tale om pasning og pleje.

Ved vurderingen af om en anbringelse har et udpræget behandlingsmæssigt sigte, bør følgende

momenter indgå ved vurderingen:

– Er anbringelsen nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet eller den unge?

– Kan anbringelsesstedet tilbyde relevant behandling til barnet eller den unge?

I den konkrete sag har vi lagt til grund, at NN´s søn er vokset op hos sin mor og hendes kæreste

samt en storebror. Siden vuggestuen har der været støtte til NN´s søn, idet han har haft problemer

med opmærksomhed, uro, impulsiv adfærd og usikker forståelse for det sociale samspil samt mange

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

konflikter. Derudover sprogartikulations problemer og sansemotoriske problemer. Der har været støtte

i daginstitution samt i skole. Desuden har der været råd og vejledning til NN, betaling af pasning i

hjemmet, taxabevilling samt medicinbevillinger.

Under anbringelsen på H udvikler NN´s søn sig i starten, men under den sidste del af anbringelsen er

han i dårlig trivsel og man konkluderer, at han skal flyttes til et sted med støtte døgnet rundt i

socialpædagogisk regi med forståelse for unge med hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse og mental

retardering af lettere grad.

Vi har lagt vægt på, at NN´s søn mest fremtræder som en dreng med nedsatte kognitive ressourcer,

opmærksomhedsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder i forhold til empati og forestillingsevne. Der

er tale om specifikke vanskeligheder i det sociale felt og specielt i følelsesmæssigt belastede

situationer, som giver anledning til bekymring for NN´s søns videre personlighedsmæssige udvikling.

Der har været støtte til NN´s søn siden vuggestuen, idet han har haft problemer med

opmærksomhed, uro, impulsiv adfærd og usikker forståelse for det sociale samspil samt mange

konflikter. Derudover sprogartikulations problemer og sansemotoriske problemer.

Vi har endvidere lagt vægt på, at H er et skole- og behandlingshjem, hvis målgruppe bl.a. er børn

med psykosociale eller kognitive vanskeligheder, ADHD eller en autimespektrumforstyrrelse.

Opholdsstedet Ks målgruppe er børn og unge mellem 10 og 18 år med eksempelvis angst, depression,

ADHD, tilknytningsforstyrrelse, udadreagerende adfærd, indadreagerende adfærd, omsorgssvigt,

misbrug eller ikke-personfarlig kriminalitet.

Vi har endvidere lagt vægt på, at NN´s søn er beskrevet med massive vanskeligheder, hvortil han har

brug for støtte og behandling. NN´s søns vanskeligheder er så massive, at det er afgørende for hans

videre udvikling, at han er anbragt i døgnregi.

Det vurderes derfor ud fra en konkret vurdering, at NN skal fritages for egenbetaling, da NN´s søns

anbringelse har et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

· De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

· Nævnets afgørelse af 21. december 2011

· Klagen til Ankestyrelsen af 20. januar 2012 og 31. januar 2012

· Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 27. januar 2011 afgørelse om forældrebetaling.

Denne afgørelse blev revurderet den 15. marts 2011, hvor kommunen fastholdt kravet om

forældrebetaling og ikke fandt, at opholdet havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Nævnet ændrede den 21. december 2011 kommunens afgørelse af 27. januar 2011.

Nævnet fandt således, at NN skulle fritages for egenbetaling.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på de lægelige oplysninger om NN´s søns lidelser, herunder

oplysningerne om, at NN´s søn er en dreng med nedsatte kognitive ressourcer,

opmærksomhedsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder i forhold til empati og forestillingsevne.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at det blev anbefalet, at NN´s søn blev placeret i et heldagstilbud.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det fremgik af handleplanen fra maj 2006, at NN´s søn havde et

behandlingsmæssigt behov for indlevelse, forståelse, accept og tolerance, ro overskuelighed,

genkendelighed, rutine, god forberedelse, guidning og overindlæring i sociale samspilssituationer.

Videre fremgik det, at det var Børnefamilieteamets vurdering, at NN´s søn havde behov for ophold i

døgnregi for at sikre en sammenhæng i hverdagen mellem skole og fritid i et miljø, hvor man kunne

sikre de optimale rammer for NN´s søn.

Endelig lagde nævnet vægt på, at H var et skole- og behandlingshjem, hvor en del af børnene havde

psykosociale eller kognitive vanskeligheder, der kunne have hæmmet deres udvikling. Nævnet havde

noteret sig, at det af handleplanen fremgik, at NN´s søn skulle flytte anbringelsessted til

Opholdsstedet K, der ligeledes ville kunne imødekomme hans vanskeligheder.

A Kommune klagede den 20. januar 2012 med supplerende bemærkninger den 31. januar 2012.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at de ikke fandt, at NN´s søns anbringelse havde et

udpræget behandlingsmæssigt sigte. Kommunen anerkendte, at der var et anbringelsesbehov på

anbringelsestidspunktet, men fandt ikke, at der var tale om, at anbringelsen havde et udpræget

behandlingsmæssigt sigte.

Kommunen anførte videre, at § 7 i betalingsbekendtgørelsen var en ”kan” bestemmelse, hvorfor

forældrene ikke havde et retskrav på at blive fritaget.

Endelig anførte kommunen, at man i hver enkelt sag foretog en konkret og individuel vurdering.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen den 3. februar 2012, at kommunen i klagen havde anført, at

der altid foretages en konkret og individuel vurdering. Dette til trods fremgik det ikke af kommunens

afgørelse af 27. januar 2011 hvilke hovedhensyn, der var blevet lagt vægt på ved afgørelsen af

nærværende sag. Nævnet havde derfor foretaget en fuldstændig prøvelse af kommunens afgørelse

og herunder også prøvet den skønsmæssige del af afgørelsen.

Endelig havde nævnet henvist til Principafgørelse C-56-05.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

4.2 Principafgørelse 13-15

Ankestyrelsens principafgørelse 13-15 om anbragt uden for hjemmet -

egenbetaling - fritagelse - behandlingssigte - udvikling

Resumé:

Fritagelse for forældrebetaling ved anbringelse uden for hjemmet

I principafgørelse 158-12 har Ankestyrelsen opstillet pejlemærker for, hvornår kommunen efter

en konkret og individuel vurdering har mulighed for at meddele forældre hel eller delvis fritagelse for

betaling til udgifterne ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet med henvisning til, at

opholdet har et udpræget behandlingssigte.

Principafgørelsen fastslår, at der er udpræget behandlingssigte, når der er et massivt

behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og der er udsigt til en udvikling for

barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang. Der kan også være tale om udpræget

behandlingssigte, hvis anbringelsens formål er at forhindre en markant forværring af barnets eller den

unges tilstand.

Udvikling af ikke ubetydeligt omfang

Ankestyrelsen har behandlet yderligere to sager om forældrebetaling ved anbringelse uden for

hjemmet for at præcisere hvilke elementer, der indgår i kommunens vurdering af, om der er udsigt til

en udvikling af ikke ubetydeligt omfang for barnet eller den unge.

Denne vurdering skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og i dette barns forudsætninger for

at udvikle sig eller bevare sine færdigheder.

Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok. En udvikling, der for et barn uden

behov for støtte må anses for ubetydelig, kan for et barn med store vanskeligheder være ”ikke

ubetydelig”.

Der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en sådan grad, at barnet ikke længere

har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.

Det skal indgå i vurderingen, om anbringelsen er nødvendig for, at der sker en udvikling hos

barnet.

Vurdering af forældrebetaling

Kommunen er forpligtet til at tage begrundet stilling til, om forældrene er omfattet af en eller

flere fritagelsesgrunde i betalingsbekendtgørelsen. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen herefter

konkret tage begrundet stilling til, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Lovgivning:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 - § 159

Bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge

under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at uddybe Ankestyrelsens principafgørelse 158-12,

som angiver, at der skal være udsigt til udvikling ”af ikke ubetydeligt omfang”.

2. Reglerne

Reglerne om forældres betaling ved børn og unges anbringelse uden for hjemmet er fastsat i

bekendtgørelsen om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for

døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (betalingsbekendtgørelsen).

Heraf fremgår det, at forældrene til børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et

anbringelsessted for børn og unge, som udgangspunkt har pligt til at bidrage til udgifterne ved

opholdet i forhold til indkomstgrundlag.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i betalingsbekendtgørelsen, at selvom der efter de økonomiske forhold er

grundlag for at pålægge betaling, har kommunen, efter en konkret og individuel vurdering, mulighed

for at meddele hel eller delvis fritagelse herfor. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet

eller den unge eller forældrene.

Det fremgår af § 7, nr. 1, i betalingsbekendtgørelsen, at fritagelse kan begrundes i, at opholdet har et

udpræget behandlingssigte.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

158-12:

Hvoraf det fremgår, at ”udpræget behandlingssigte” skal forstås således, at der skal være et

massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til

udvikling af ikke ubetydeligt omfang.

4. Den konkrete afgørelse

Sag 1 (2015-2119-05155):

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den

17. december 2014.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse.

Det betyder, at vi ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Kommunen skal med udgangspunkt i, at anbringelsen har udpræget behandlingssigte, tage begrundet

stilling til, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling i forbindelse med NN’s anbringelse

uden for hjemmet.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Anbringelsen af NN har et udpræget behandlingssigte.

NN har et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode.

Der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang for NN.

Vurderingen af udsigten til udvikling skal tage udgangspunkt i NN’s forudsætninger og mulighed for at

udvikle sig.

Hvad har været afgørende for resultatet

Behovet for behandling

Ankestyrelsen vurderer, at NN har et massivt behandlingsbehov, som har stået på over en længere

periode, og at det er nødvendigt for NN’s videre udvikling, at hun er anbragt i døgnregi.

Ankestyrelsen har lagt vægt på oplysningerne i notaterne fra A hospital af 1. februar 2010 og 11.

januar 2011. Det fremgår, at NN’s diagnoser er bilateral spastisk cerebral parese og

udviklingsforsinkelse samt hjernebetinget synsnedsættelse.

Det fremgår af notatet fra 2010, hvor NN var 4�½ år gammel, at pleje og pasning af NN inklusiv

stimulation og terapi, ville være tidskrævende og nødvendig for NN’s videre udvikling.

Det fremgår af notat af 11. januar 2011, hvor NN var 5�½ år gammel, at NN havde flere hjælpemidler,

og at hun havde fået svømmeterapi, fysioterapi og musikterapi, og at hun havde profiteret godt af

terapien. Det blev anbefalet, at NN fortsat blev tilbudt en tilsvarende indsats.

Vi har også lagt vægt på oplysningerne i den børnefaglige undersøgelse, som er dateret den 2. maj

2014, og oplysningerne i handleplanen, som er dateret 22. oktober 2014.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Det er beskrevet, at NN kræver 1-1 voksenstøtte. NN bruger ble og sidder i kørestol. Hun har behov

for hjælp til alle praktiske gøremål døgnet rundt og til alle forflytninger. NN har et sparsomt sprog, og

hun kan skrige meget højt, når hun bliver træt, ked af det eller frustreret.

Det fremgår også, at NN, mens hun boede hjemme, ikke sov en hel nat uden at være vågen, og at

det var uforudsigeligt, om hun ville vågne få gange, mange gange eller være vågen hele natten.

Det fremgår af konklusionen i handleplanen, at NN’s selvskadende adfærd skulle reduceres for at sikre

hendes trivsel og udvikling. Hun havde været udsat for mange skift, hvilket højnede hendes

stressniveau. Det fremgår videre, at NN havde behov for en stabil base og for fornøden støtte til at

sikre hendes udvikling, personligt og socialt.

Kommunen vurderede, at NN var så krævende et barn, at du trods dine ressourcer ikke kunne

varetage opgaven med at have NN boende i hjemmet.

Udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang

Ankestyrelsen vurderer, at anbringelsen af NN må forventes at føre til en udvikling af ikke ubetydeligt

omfang for NN. Anbringelsen må som minimum kunne forventes at forebygge, at der sker en markant

forværring af hendes tilstand, og dette må anses for at være af væsentlig betydning for NN.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der er en ”udvikling af ikke ubetydeligt

omfang” skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dette barns forudsætninger for at udvikle sig

eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok, og der kan ikke

stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en grad, så barnet ikke længere har en

funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at NN er anbragt på døgninstitutionen C, der er et specialiseret tilbud

for børn, unge og voksne med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne. NN er omfattet af

døgninstitution C’s målgruppe, og døgninstitution C må forventes at kunne give NN relevant

behandling i forhold til hendes vanskeligheder.

Ankestyrelsen har også lagt vægt på notatet fra den 19. januar 2015 fra døgninstitution C’s

fysioterapeut. Notatet er lavet i forbindelse med den 3 måneders indflytningssamtale. Det fremgår, at

der er lagt en plan for den fysioterapeutiske indsats, som blandt andet indeholder ugentlig individuel

træning og afprøvning af motoriske og sansestimulationsmæssige aktiviteter.

Ankestyrelsens praksis

Det følger af Ankestyrelsens praksis som udmeldt i principafgørelse 158-12, at udpræget

behandlingssigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på

over en længere periode, og hvor der er udsigt til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I

situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for

egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne med mindre der er tale om forebyggelse for at

imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand.

Sag 2 (2015-2119-05148):

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den

17. december 2014.

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse.

Det betyder, at Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet

behandling.

Kommunen skal med udgangspunkt i, at anbringelsen har udpræget behandlingssigte, tage begrundet

stilling til, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling i forbindelse med NN’s anbringelse

uden for hjemmet.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Anbringelsen af NN har et udpræget behandlingssigte.

NN har et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode.

Der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang for NN.

Vurderingen af udsigten til udvikling skal tage udgangspunkt i NN’s forudsætninger og mulighed for at

udvikle sig.

Hvad har været afgørende for resultatet

Behovet for behandling

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at NN er beskrevet med autismespektrum forstyrrelse og mental

retardering, og at hans behov for støtte er så massivt, at det er afgørende for hans udvikling, at han

er anbragt i døgnregi.

Ankestyrelsen henviser til, at det fremgår af handleplanen af 9. oktober 2014, som er revideret den

26. januar 2015, at det overordnede formål med anbringelsen er, at NN’s vanskeligheder bliver

håndteret og arbejdet med på en sådan måde, at han bibeholder de færdigheder han har og udvikler

sig i et passende tempo.

Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på oplysningerne i udførerplanen fra institution D, som er

dateret 9. oktober 2014.

Det fremgår, at NN ikke har forståelse for sit handicap, og at hans vanskeligheder primært ses ved de

eksekutive funktioner, kommunikation, empati, fleksibilitet og emotionelle forudsætninger. NN er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

meget bundet af rutiner og er afhængig af tydelig struktur og guidning fra voksne. Det er beskrevet,

at NN er impulsstyret, men at han ved intensiv og vedholdende guidning og struktur kan lære at følge

et skema og en struktur.

Ankestyrelsen har også lagt vægt på, at det fremgår af referat fra møde på institution D den 25. juni

2014 (dateret 30. juni 2014), at NN generelt er inde i en positiv udvikling. Han har blandt andet

nemmere ved at acceptere, at andre siger noget andet, end han forventer, og han kan i højere grad

end før være sammen med andre børn. Der skal dog stadig være personale i nærheden.

Ankestyrelsen har også lagt vægt på, at NN er anbragt på institution D, som er et specialiseret tilbud

til børn og unge med autismespektrum forstyrrelser og/eller svær ADHD. NN er omfattet af institution

D’s målgruppe, og han modtager relevant behandling i forhold til sine vanskeligheder.

Udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang

Kommunen anerkender i sin genvurdering af sagen, at der forventes at ske en udvikling for NN, men

kommunen vurderer, at han ikke vil udvikle sig ”i væsentlig grad”.

Ankestyrelsen er ikke enig i denne vurdering.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der er en ”udvikling af ikke ubetydeligt

omfang” skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dette barns forudsætninger for at udvikle sig

eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok, og der kan ikke

stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en grad, så barnet ikke længere har en

funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.

Ankestyrelsen vurderer, at den udvikling, som NN har udsigt til at opnå i kraft af anbringelsen, er af

væsentlig betydning for NN.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at der allerede da NN var 3�½ år var mistanke om en

udviklingsforstyrrelse, og at der efterfølgende er konstateret autismespektrum forstyrrelse og mental

retardering, samt at det i udførerplanen er beskrevet, at NN har et omfattende behov for

socialpædagogisk behandling og støtte.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at der på institution D er iværksat socialpædagogisk og anden

behandling af NN. Institution D anvender blandt andet visuelle støttesystemer til at skabe struktur i

hverdagen og gøre NN mere selvhjulpen, ligesom han får træning og støtte i social interaktion. NN

modtager desuden socialpædagogisk behandling i forhold til sin ekspressive og impressive sproglige

udvikling. Endelig er man opmærksom på at forebygge overvægt ved at sørge for, at NN får daglig

motion. Det er oplyst, at NN responderer relevant på behandlingen, og at han er i udvikling.

Ankestyrelsens praksis

Det følger af Ankestyrelsens praksis som udmeldt i principafgørelse 158-12, at udpræget

behandlingssigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på

over en længere periode, og hvor der er udsigt til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I

situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren

FORÆLDREBETALING FOR DØGNTILBUD

egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne med mindre der er tale om forebyggelse for at

imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand.