Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2625027_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4876
Doknr.
612107
Dato
20-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 565 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 565:
”Vil
ministeren redegøre for med hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og
ikke bliver opkrævet forældrebetaling i medfør af foranstaltninger i forbindelse
med § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service?”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 564, så fremgår det af §
1, stk. 3, i ”Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn
og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i
alderen 18 til og med 22
år”, at forældre, som har en indtægt på over 139.700
kr. årligt (i 2019 niveau) skal betale for barnets/den unges ophold uden for
hjemmet.
Herudover er der en række fritagelsesmuligheder for betaling, jf.
betalingsbekendtgørelsens § 7, som angiver, at fritagelse kan begrundes med
forhold hos barnet eller den unge eller forældrene, f.eks., at
1) opholdet har et udpræget behandlingssigte,
2) fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme
forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten,
3) der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med
opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge,
4) den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens
underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis
barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet, eller
5) forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller
anbringelsessteder for børn og unge.
Der findes ikke er et nationalt dækkende register over kommunernes
anvendelse af betalingsbekendtgørelsens § 7.
Som oplyst i mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 564, så bygger
ministeriets viden om kommunernes praksis for opkrævning af forældrebetaling
blandt andet på Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes opkrævning af
forældrebetaling (2016), jf. bilag 1. Undersøgelsen omfatter både anbringelser
med samtykke, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, samt anbringelser uden
samtykke, jf. servicelovens § 58.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om, hvilke begrundelser, der henholdsvis bliver og ikke bliver opkrævet forældrebetaling, til social- og ældreministeren
2625027_0002.png
I forhold til kommunernes anvendelse af betalingsbekendtgørelsens § 7, så
fremgår det af Ankestyrelsens undersøgelse, jf. bilag 1, at kommunerne har
skønnet, at de hyppigst anvendte fritagelsesårsager for hel eller delvis
forældrebetaling er, at opholdet har et udpræget behandlingssigte eller at
fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes
medvirken ved gennemførelsen af støtten.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Ankestyrelsens undersøgelse af forældrebetaling for døgntilbud
(februar 2016)
Bilag 2. SOU alm. del
svar på spm. 564.
2