Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2614572_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4487
Doknr.
604675
Dato
29-08-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 561 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 561:
”Vil ministeren kommentere artiklen, ”Benamputerede Berit får afslag på
trappelift af kommune: Det er chikane,
mener professor”, bragt på DR’s
hjemmeside den 18. august 2022, og herunder redegøre for, om ministeren
mener, det er rimeligt og lovmedholdeligt, at en kommune afslår at bevilge en
borger med handicap et hjælpemiddel, der er en forudsætning for, at borgeren
kan komme ind og ud af sit hjem?”
Svar:
Alle borgere med behov for hjælp og støtte skal naturligvis have den hjælp,
som de har krav på efter lovgivningen, og som modsvarer deres hjælpebehov.
Kommunen skal i samarbejde med borgeren yde borgeren hjælp med respekt
for dennes behov for værdighed, integritet og mulighed for at leve et så normalt
liv som muligt.
Jeg kan oplyse, at servicelovens § 116 forpligter kommunen til at yde hjælp til
indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet
som opholdssted for den pågældende.
Hvis kommunen vurderer, at der er tale om mere omfattende og bekostelige
ændringer af boligen, skal kommunen undersøge, om en mere
hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved
flytning til anden egnet bolig, kan tilvejebringes jf. Ankestyrelsens
principmeddelelse 13-17. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, at
boligen skal være egnet til benyttelse gennem et længere tidsrum, og at
udgifterne ved ændringerne må anses for rimelige i forhold til de opnåede
brugsmæssige fordele. Kommunen skal undersøge, hvilke konkrete ændringer
der er nødvendige for samlet set at gøre boligen egnet til borgerens ophold, og
hvilke udgifter disse ændringer medfører. Der skal også være konkrete
lægelige oplysninger om den forventede udvikling i borgerens funktionsniveau.
Det fremgår yderligere af Ankestyrelsens principmeddelelse 13-17, at en
trappelift almindeligvis ikke vil være en så omfattende og bekostelig ændring af
boligen, at etableringen af denne alene kan begrunde, at kommunen skal
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 561: Spm. om ministerens kommentar til artiklen, Benamputerede Berit får afslag på trappelift af kommune: Det er chikane, mener professor, til social- og ældreministeren
2614572_0002.png
undersøge, om det vil være mere hensigtsmæssigt, at borgeren flytter til en
anden bolig.
Jeg kan yderligere oplyse, at kommunen har en generel forpligtelse til at
handle økonomisk ansvarligt. Det betyder, at kommunen skal inddrage både
faglige og økonomiske hensyn, når der skal træffes afgørelse. Hensynet til
kommunernes økonomi kan dog aldrig stå alene, da kommunens afgørelse
skal baseres på en konkret, individuel vurdering af borgerens behov.
Kommunen må derfor aldrig vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats
alene ud fra økonomiske overvejelser.
Jeg noterer mig, at det fremgår af en opdatering af artiklen, at kommunen har
valgt at lave en ny afgørelse, så borgeren får mulighed for at klage til
Ankestyrelsen.
Afslutningsvist vil jeg understrege, at kommunerne skal iagttage formålet med
servicelovens bestemmelser, når de træffer en afgørelse efter serviceloven,
samt det generelt gældende kompensationsprincip, hvorefter borgere med
nedsat funktionsevne tilbydes ydelser og hjælpeforanstaltninger for i videst
muligt omfang at kompensere for og minimere konsekvenserne af deres
funktionsnedsættelse. Såfremt man som borger oplever, at en kommune ikke
lever op til dette ansvar, vil jeg opfordre til, at man klager til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2