Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4471
Doknr.
604851
Dato
25-08-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 559 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 559:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af
blandt andet børneloven (smidiggørelse af registrering af medmoderskab m.v.)
endnu ikke er trådt i kraft og oplyse, hvornår den forventes at træde i kraft?”
Svar:
Baggrunden for lov nr. 227 af 15. februar 2022 er ”Handlingsplan
til fremme af
tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer”
fra juni 2018, og loven
udmønter de familieretlige initiativer i den efterfølgende ”Gennemgang
af
lovgivning på LGBTI området”
fra august 2020.
Med lovændringen bliver det muligt for et kvindeligt par automatisk at få
registreret et medmoderskab, når de har aftalt med en mand (fx en ven), at
hans sæd skal bruges til en graviditet, som de selv etablerer, dvs. uden
tilstedeværelse af en sundhedsperson.
Det fremgår af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, at social- og
ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af de nævnte
bestemmelser om medmoderskab. Loven er således vedtaget, men endnu ikke
implementeret.
Under implementeringsarbejdet har Sundhedsministeriet imidlertid gjort Social-
og Ældreministeriet opmærksom på, at der kan opstå utilsigtede konsekvenser
for borgere omfattet af loven. Videregivelse af sæd til en vens anvendelse kan
være omfattet af vævslovgivningens bestemmelser om distribution af væv og
celler, også selvom der er tale om en enkeltstående handling. Til brug for
besvarelsen af dette spørgsmål har Sundhedsministeriet uddybet baggrunden
for denne vurdering:
”Sundhedsministeriet
kan oplyse, at det ikke kan udelukkes, at ændringen
af børneloven om smidiggørelse af registrering af medmoderskab m.v. er i
uoverensstemmelse med vævslovens regler om distribution af sæd, som er
en implementering af EU-regler på området (vævsdirektivet). Af vævsloven
følger det bl.a., at en overtrædelse af reglerne for distribution af sæd er
strafbar. Dette skyldes, at der af hensyn til patientsikkerheden i
vævslovgivningen er fastsat en lang række tekniske krav, som skal være
opfyldt for at få tilladelse til bl.a. at distribuere sæd, herunder også hvis det
1