Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4319
Doknr.
607031
Dato
08-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 558 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 558:
”Vil ministeren i tabelform opgøre, hvor mange udlændinge der aktuelt
er
anbragt af kommuner og regioner hhv. institutioner og opholdssteder (både
offentlige og private tilbud) samt de anbragte unges nationalitet?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet på den måde, at der efterspørges en opgørelse over
nationaliteten blandt anbragte børn og unge med udenlandsk baggrund samt til
typen af deres anbringelsessted, herunder en opdeling på døgninstitutioner og
socialpædagogiske opholdssteder.
Ved udgangen af 2021 var der 1.448 anbragte børn og unge med udenlandsk
baggrund i Danmark. Det omfatter 506 anbragte børn og unge med
indvandrerbaggrund, dvs. at de er født i udlandet, og ingen af deres biologiske
forældre er både danske statsborgere og født i Danmark. Herudover var der
942 efterkommere, som var anbragt uden for hjemmet, dvs. de er født i
Danmark, men ingen af de biologiske forældre er både danske statsborgere og
født i Danmark.
Tabel 1 viser en opgørelse over børn og unge med udenlandsk baggrund i
alderen 0-17 år, der pr. 31. december 2021 var anbragt uden for hjemmet
opdelt efter statsborgerskab og anbringelsessted. Opgørelsen er baseret på de
seneste offentliggjorte tal fra anbringelsesstatistikken. Hvis barnet eller den
unge både har dansk statsborgerskab og statsborgerskab i et andet land,
optræder det danske statsborgerskab i tabellen.
1