SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 555: Spm., om kommunen uanmeldt må opsøge borgere, der er sygemeldt med en belastningsreaktion på grund af kommunens behandling af borgerens sag, til beskæftigelsesministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 268

Offentligt

Bilag 1. Tilrettelæggelse af indsatsen for bor-

gere med helbredsmæssige udfordringer

3. juni 2022

Nedenstående oversigt henviser til en række regler og vejledninger, som kommu-

nerne bør være særligt opmærksomme på ved tilrettelæggelsen af indsatsen for bor-

gere med helbredsmæssige udfordringer.

Beskæftigelsesindsatsen

Indsatsen skal

være forenelige

med borgerens

helbredsstilstand

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

§ 53, at ”Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæfti-

gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,

og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med

henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-

gelse og hel eller delvis selvforsørgelse”.

Det følger endvidere af LAB § 53, stk. 4, at ”For personer

omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1

fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på

arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomheds-

praktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan

gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig

forståelse. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens

helbredstilstand”.

Det fremgår af Vejledningen til LAB om § 53, at ”tilbud dog

altid skal tage hensyn til personens helbredstilstand. Dette er

alene en tydeliggørelse af, at et beskæftigelsesrettet tilbud al-

drig må forværre en persons helbredssituation”.

Det fremgår desuden af lov om sygedagpenge (SDP) § 8, at

”Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kom-

munen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og

gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb un-

der hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov

og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte

i opfølgningen”.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 555: Spm., om kommunen uanmeldt må opsøge borgere, der er sygemeldt med en belastningsreaktion på grund af kommunens behandling af borgerens sag, til beskæftigelsesministeren

Sundhedsfaglig

rådgivning og

vurdering

I Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i

sager på beskæftigelsesområdet er rammerne for kommunens

anvendelse af lægeattester samt sundhedsfaglig rådgivning

mv. på beskæftigelsesområdet beskrevet. Det fremgår bl.a. af

vejledningens indledning, at ”Af hensyn til borgerens retssik-

kerhed er det vigtigt, at borgerens sag er velbelyst i forhold

til borgerens helbredsmæssige situation”.

Herudover fremgår det af vejledningens punkt 8 om samar-

bejdet med den praktiserende læge, at ”Både

kommunen og

den praktiserende læge kan have behov for at tage telefonisk

kontakt med hinanden i forbindelse med konkrete sagsfor-

løb/patientforløb. Telefonisk kontakt kan ikke erstatte lægens

udfærdigelse af attester. Derimod kan telefonisk kontakt være

nyttig til at besvare opklarende spørgsmål i forbindelse med

attestsamarbejdet. Kommunen skal i denne forbindelse være

opmærksom på at notere oplysningerne, jf. notatpligten. Det

er vigtigt, at både kommunen og den praktiserende læge er

opmærksomme på at være tilgængelige for hinanden”.

Det er desuden beskrevet i vejledningen, hvornår det i en sag

kan være relevant at indhente yderligere helbredsoplysninger.

Det fremgår således, at det f.eks. kan være ”relevant at ind-

hente speciallægeattester hvis vurderingen af borgerens hel-

bredsmæssige tilstand og konsekvenserne for arbejdsevnen

ikke er i overensstemmelse med sagens øvrige oplysninger”.

Det fremgår af § 15 i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen, at ”Kommunen kan i sagsbehand-

lingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og

i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpenge-

sager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge

alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den

kliniske funktion og den praktiserende læge og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speci-

allægeattester fra den kliniske funktion”.

I øvrige sager på beskæftigelsesområdet tilrettelægger kom-

munen selv brugen af sundhedsfaglig rådgivning.

I bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for

sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp,

revalidering m.v. er der fastsat rammer for den sundhedsfag-

lige rådgivning. Det fremgår blandt andet af § 4, at ”Den

sundhedsfaglige rådgivning efter nærværende bekendtgørelse

kan alene gives i forhold til borgerens mulighed for arbejde

eller uddannelse. Sundhedspersonen kan som led i sin sund-

hedsfaglige rådgivning eksempelvis:

1) klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journal-

oplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold

til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse,

2) vurdere, om der i forhold til borgerens muligheder for ar-

bejde eller uddannelse er sammenhæng mellem dokumentati-

onen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om

borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse, herunder

borgerens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,

3) vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfag-

lige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, fx en

speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed,

som borgeren skal henvises til at drøfte med den praktise-

rende læge, eller

4) vurdere eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren kan

vende tilbage i arbejde”.

Standby-ordnin-

gen

Det fremgår af LAB § 33, stk. 3, at ”Kontaktforløbet for en

sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er

tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig

eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation

(standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig,

indgår navnlig, om sygdommen er livstruende”.

Det fremgår tilsvarende af SDP § 13b, stk. 5, at ”Hvis der er

tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte

ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-

meldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt

til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en syg-

dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru-

ende”.

Ret til at afvise

lægelig behand-

ling uden ydel-

sesmæssige

konsekvenser

Det fremgår af lov om social pension §18a, at ” Afviser en

person at modtage behandling foretaget af en læge i form af

operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af

tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges be-

tydning ved vurderingen af personens ret til seniorpension el-

ler førtidspension”.

Det fremgår tilsvarende af lov om aktiv socialpolitik § 69,

stk. 2, ”at afviser en person at modtage behandling foretaget

af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin el-

ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan

dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af,

om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourcefor-

løb” samt af §69k, stk. 2 at ”afviser en person at modtage be-

handling foretaget af en læge i form af operation eller læge-

ordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgri-

bende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kom-

munens vurdering af, om personen har ret til ressourcefor-

løbsydelse i jobafklaringsforløb”.

Det følger desuden af SDP § 21a, at ”retten til sygedagpenge

bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage be-

handling foretaget af en læge i form af operation eller læge-

ordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgri-

bende karakter”.

Ressourceforløb

Målgruppen

Det fremgår af LAB § 112, at ”Ressourceforløb med tilhø-

rende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv

socialpolitik er en ordning for personer, der har komplekse

problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gen-

nem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv social-

politik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en

kombination af indsats efter denne lov og sociale eller

sundhedsmæssige indsatser […]”

Det fremgår endvidere af skrivelsen om ressourceforløb, at

”Det

er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb,

at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk for-

ventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på

sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på ar-

bejdsmarkedet, fx i et fleksjob”.

Udviklingsper-

spektiv

Det fremgår af LAB § 112, stk. 2, at ”Et ressourceforløb er

relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til perso-

nens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund

af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan for-

bedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressource-

forløb ikke iværksættes.”

Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Kommu-

nen skal ikke tilkende ressourceforløb i sager, hvor det er

åbenbart, at borgeren er berettiget til en førtidspension.

Det fremgår af vejledningen om tilkendelse af førtidspension

afsnit 4.1, at kravet om dokumentation for tilkendelse af før-

tidspension kan anses for opfyldt, hvis helbredsoplysninger i

sig selv dokumenterer, at der er ret til førtidspension (helt

åbenbart på grund af særlige forhold − som eksempel kan

Personer der

ikke skal deltage

i et ressource-

forløb forud for

tilkendelse af

førtidspension

nævnes personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne

som følge af alvorlig udviklingshæmning, personer med al-

vorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer

med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmu-

ligheder er udtømte, og prognosen er, at sygdommen er frem-

adskridende og/eller kun giver kort restlevetid).

Af vejledningens afsnit 4.2 fremgår det desuden, at kommu-

nen i sådanne sager kan vælge at tilkende førtidspension uden

forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Sagerne skal dog fore-

lægges en sundhedskoordinator, med mindre der er tale om

en terminalt syg person – dvs. en person, hvor prognosen er

kort levetid.

Sammenhængen

mellem ressour-

ceforløb og

fleksjob

Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Der kan

være et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressour-

ceforløb, og for nogle borgere vil begge ordninger kunne

være egnede.

Fleksjob er relevant i forhold til borgere, der har en væsentlig

og varig begrænsning i deres arbejdsevne. For borgere i mål-

gruppen for fleksjob vil der derfor typisk foreligge en højere

grad af afklaring af borgerens arbejdsevne og et konkret be-

skæftigelsesmål. Arbejdsevnen vil i mange tilfælde fortsat

kunne udvikles gennem fleksjobbet. Fleksjob kan gives med

meget få timer til personer med en aktuelt meget begrænset

arbejdsevne, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan blive ud-

viklet inden for en rimelig periode. Dette skal fremgå af per-

sonsagen”.

Mulighederne i

den ordinære

indsats skal

være udtømte –

men ikke nød-

vendigvis afprø-

vede

Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Mulighe-

derne i den ordinære indsats skal være udtømte, inden der vi-

siteres til et ressourceforløb. Det betyder dog ikke, at det i

alle tilfælde er en betingelse, at borgeren har deltaget i en be-

skæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourcefor-

løb. Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er

relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det

vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats. Vurderer kom-

munen, at der ikke er relevante ordinære indsatser, der kan

iværksættes, anses mulighederne for udtømte”.

Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Indsatsen i

ressourceforløbet må ikke forringe borgerens helbred. Hvis

kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre borgerens hel-

bred, kan kommunen enten tilpasse indsatsen eller afbryde

den og tilbyde en anden indsats”.

Indsatsen i res-

sourceforløb må

ikke forringe

borgerens hel-

bred

Ret til en sam-

tale med sund-

hedskoordinator

Det fremgår af LAB § 113, stk. 3, at ”En person i ressource-

forløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager

tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,

stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator

fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbe-

handler. Gør personen brug af retten til at få en samtale, in-

den tilbuddet er påbegyndt, skal personen ikke påbegynde til-

buddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal

tilpasses.”

Herudover fremgår det af § 2 i bekendtgørelse om ret til sam-

tale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehand-

ler for personer i ressourceforløb, at ”Kommunen skal senest

i forbindelse med, at kommunen afgiver et konkret beskæfti-

gelsesrettet tilbud, skriftligt vejlede personen om retten til en

samtale med sundhedskoordinator og personens koordine-

rende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats”.

Kilder:

Lov om sygedagpenge

(retsinformation.dk)

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(retsinformation.dk)

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.\n (retsinfor-

mation.dk)

Vejledning om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (retsinformation.dk)

Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelses-

området (retsinformation.dk)

Skrivelse om ressourceforløb (retsinformation.dk)

Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension (rets-

information.dk)

Bekendtgørelse om ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende

sagsbehandler for personer i ressourceforløb (retsinformation.dk)

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 268

Offentligt

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Vedrørende syge borgere, der kommer i klemme i jobcentrene

3. juni 2022

Kære borgmestre

Jeg skriver til jer på baggrund af, at der gennem den seneste tid har været en række

ulykkelige enkeltsager i medierne om borgere, der oplever, at der i jobcentrene

ikke tages hensyn til deres helbredsmæssige situation.

Sagerne bekymrer mig. Dels fordi det efter min opfattelse er helt afgørende, at bor-

gerne oplever en værdig sagsbehandling. Dels fordi billedet i medierne strider mod

min opfattelse af, at mange kommuner yder både god service og en indsats, der

hjælper rigtig mange borgere.

I jobcentrene yder I en vigtig indsats med at hjælpe borgere med at finde job og få

en tilknytning til arbejdsmarkedet

–

også til de borgere, der er længere væk fra ar-

bejdsmarkedet, og som har helbredsmæssige udfordringer.

For denne gruppe borgere gælder det særligt, at indsatsen altid skal tilpasses borge-

rens helbredstilstand, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som

kan medføre forværring af borgerens helbred. I den forbindelse er det derfor vigtigt

at iagttage de lægefaglige vurderinger i sagen. Helbredsmæssige oplysninger udgør

således i mange tilfælde et væsentligt delelement i de samlede oplysninger, der lig-

ger til grund for den konkrete vurdering af, hvilken indsats, der kan iværksættes, og

om borgeren overhovedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

De gældende regler er udtryk for, at et bredt flertal i Folketinget har haft særlig fo-

kus på sagsbehandlingen for borgere med helbredsproblemer.

Senest har forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob med

”Aftale

om Bedre Ressourceforløb” aftalt, at borgere i ressourceforløb har ret til en samtale

med sundhedskoordinator og borgerens koordinerende sagsbehandler, hvis bor-

gerne oplever, at den beskæftigelsesrettede indsats ikke tager hensyn til deres hel-

bred. Den ret skal borgerne vejledes om.

Det er helt afgørende for de udsatte borgere og for tilliden til indsatsen i jobcen-

trene, at kommunerne iagttager de regler, der netop skal sikre, at der tages særligt

hensyn til alvorligt syge borgere.

Jeg vedlægger et bilag med henvisning til en række af de bestemmelser i lovgivnin-

gen, vejledning m.v., som kommunerne skal være særligt opmærksomme på i til-

rettelæggelsen af indsatsen for borgere med helbredsmæssige udfordringer.

Jeg vil opfordre til, at man i alle kommuner skærper sit fokus på problemstillingen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 268

Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 4507

Orientering om udsendelse af brev til landets kommuner om

sagsbehandling vedr. alvorligt syge borgere

3. juni

Kære Beskæftigelsesudvalg

Som I sikkert har læst i medierne, har der i den seneste tid været en række historier

om borgere med alvorlige sygdomsproblemer, der er kommet i klemme i den kom-

munale sagsbehandling.

Som minister kan jeg ikke kommentere på enkeltsager, men der skal ikke herske

nogen tvivl om, at det er dybt ulykkeligt, når borgere oplever, at kommunen ikke

tager tilstrækkeligt hensyn til deres helbredsmæssige situation.

Det fremgår klart af reglerne, at kommunen ikke må henvise borgere til aktiviteter,

som kan forværre deres helbred. Jeg forventer naturligvis, at kommunerne overhol-

der dette i deres sagsbehandling.

Jeg har derfor sendt et brev til alle landets kommuner, hvor jeg opfordrer kommu-

nerne til at skærpe deres fokus på problemstillingen. I brevet henvises til en række

af de regler og vejledninger, som kommunerne skal følge, når det handler om at

igangsætte aktiviteter for alvorligt syge borgere. Brevet er vedlagt til Beskæftigel-

sesudvalgets orientering.

Det er min klare forventning, at kommunerne vil have et skærpet fokus på at sikre,

at alle borgere

–

også dem med sygdom

–

modtager en værdig sagsbehandling, og

at gældende regler altid følges.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard