Folketingets Social- og Ældreudvalget
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
8. september 2022
J.nr. 22/13028
–
2022-6308
Social- og Ældreudvalget har i brev af 11. august 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 555 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
rina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 555:
”Vil
ministeren oplyse, om kommunen uanmeldt må opsøge borgere, der er syge-
meldt med en belastningsreaktion på grund af kommunens behandling af borgerens
sag
”
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at det ligger mig stærkt på sinde, at alle bor-
gere bliver behandlet værdigt, ordentligt og respektfult, når de møder kommunen.
Jeg sendte i juni et brev ud til alle landets kommuner for bl.a. at indskærpe vigtig-
heden af, at indsatsen altid tilrettelægges med øje for borgerens helbredssituation,
jf. Beskæftigelsesudvalgets alm. del bilag 268 (samling 2021-22).
Ifølge gældende regler kan en borger, der eksempelvis modtager kontanthjælp,
have en rimelig grund til at undlade at opfylde sin rådighedsforpligtelse på grund af
sygdom. Kommunen har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne foretage
en vurdering af, om borgeren på grund af sygdom har en rimelig grund til ikke at
opfylde sin rådighedsforpligtelse.
Der kan dog være situationer, hvor det er vigtigt, at kommunen får etableret kon-
takt til en borger. Blandt den gruppe, som kommunen vurderer som aktivitetspa-
rate, kan der være skrøbelige og udsatte borgere, der kan have svært ved at for-
holde sig til henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtaler. Der er derfor
fastsat særlige værnsregler for denne gruppe. Det betyder bl.a., at kommunen, før
den træffer afgørelse om en sanktion over for en aktivitetsparat borger, skal have
udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren
med henblik på at kunne vurdere, om der har været en rimelig grund til fx udebli-
velse.