Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2618938_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4245
Doknr.
606014
Dato
06-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 544 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 554:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke klagemuligheder en plejefamilie og et anbragt
barn har, når socialtilsynet fratager en plejefamilie plejegodkendelsen,
herunder oplyse hvilke muligheder der er for opsættende virkning?”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at i sager om anbringelse af et barn eller en
ung uden for hjemmet skal den anbringende kommune vælge det
anbringelsessted, der bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Grundlæggende er formålet med at yde særlig støtte til børn og unge at sikre,
at børn og unge i vores samfund kan opnå de samme muligheder for personlig
udvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Vi skal
sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne. I
nogle tilfælde vurderes en plejefamilie at kunne skabe de bedste rammer om
en tryg opvækst og en positiv udvikling for barnet eller den unge.
Anbringelse af barnet eller den unge i en plejefamilie kan enten ske i familier,
som af socialstilsynet er godkendt som generelt egnede
–
dvs. henholdsvis
almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier
–
eller i en
netværksplejefamilie, den anbringende kommune godkender som konkret
egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung ud fra en allerede
eksisterende personlig relation.
Hensynet til kontinuitet for barnet eller den unge skal også indgå ved
afgørelsen om særlig støtte til børn og unge. Med aftalen om Børnene Først af
11. maj 2021 er regeringen og et bredt flertal i Folketinget bl.a. enige om at
styrke børns retssikkerhed. Anbragte børn under 10 år vil i henhold til aftalen få
ret til en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen mod barnets vilje
beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives. For børn under
10 år vil eksempelvis barnets plejefamilie eller støtteperson kunne bede
Ankestyrelsen om en second opinion ved skift, mens børn over 10 år vil få
selvstændig partsstatus og dermed mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen
over en afgørelse om anbringelse, hjemgivelse eller ændret anbringelsessted.
I nogle særlige tilfælde vil skift i barnet eller den unges anbringelsessted
imidlertid følge af forhold hos plejefamilien.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om, hvilke klagemuligheder en plejefamilie og et anbragt barn har, når socialtilsynet fratager en plejefamilie plejegodkendelsen m.v., til social- og ældreministeren
2618938_0002.png
Efter lov om socialtilsyn har socialtilsynet bl.a. til opgave at godkende
plejefamilier som generelt egnede og føre et løbende driftsorienteret tilsyn
med, at betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldte. Socialtilsynet skal
således sikre sig, at plejefamilien har den fornødne kvalitet, mens den
anbringende kommune løbende skal føre tilsyn med plejebarnets eller den
unges trivsel i plejefamilien.
Hvis socialtilsynet vurderer, at en plejefamilie ikke længere har den fornødne
kvalitet til at være en generelt egnet plejefamilie, kan socialtilsynet træffe
afgørelse om skærpet tilsyn, give plejefamilien påbud om at rette op på forhold
af betydning for at kunne opretholde godkendelsen, eller i sidste ende bringe
plejefamiliens godkendelse til ophør.
Der vil efter en konkret vurdering f.eks. kunne træffes afgørelse om ophør af
godkendelse, hvis forholdene, der ligger til grund for godkendelsen, har ændret
sig væsentligt, og plejefamilien dermed ikke længere opfylder betingelserne for
at være godkendt som generelt egnet, eller hvis en plejefamilie ikke har
efterkommet et påbud.
Forud for en afgørelse om ophør af en generel godkendelse forudsættes det, at
der har været dialog mellem socialtilsynet og plejefamilien om overvejelserne
om ophør af godkendelsen. En afgørelse om ophør af en generel godkendelse
er imidlertid ikke betinget af, at der forud er givet et påbud, eller at plejefamilien
har været under skærpet tilsyn.
Der er principielt mulighed for, at den anbringende kommune træffer afgørelse
om at konkret godkende og netværksanbringe et barn eller en ung i den
familie, som ikke længere opfylder kriterierne for at være generelt egnet, og
hvis godkendelse dermed er blevet bragt til ophør af socialtilsynet.
Anbringelsen skal fortsat vurderes at kunne imødekomme de støttebehov,
barnet eller den unge har, og kommunen vil have tilsynsforpligtelsen med
anbringelsen.
En afgørelse fra socialtilsynet om ophør af en generel godkendelse skal
fastsætte en rimelig frist, så både plejefamilien og den anbringende kommune,
der har ansvar for barnet eller den unges anbringelse, har mulighed for at
indrette sig på det. Der kan dog være særlige situationer, hvor den generelle
godkendelse, under hensyntagen til det anbragte barn, bringes til ophør
omgående, hvis særlige forhold gør dette påkrævet, herunder begrundet
mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for barnets sikkerhed og
sundhed.
Hvis socialtilsynet træffer afgørelse om, at plejefamiliens generelle
godkendelse skal ophøre, kan plejefamilien indbringe afgørelsen for
Ankestyrelsen. En klage over en afgørelse om ophør af den generelle
godkendelse har opsættende virkning, hvilket betyder, at afgørelsen først
træder i kraft, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i klagesagen. Gør særlige
forhold det påkrævet, som eksemplificeret ovenfor, kan socialtilsynet eller
Ankestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2