Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2618313_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4235
Doknr.
601788
Dato
05-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 553 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 553:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at det alene er grund nok til
at skille to søskende ad, der er anbragt samme sted, at den ene har fået en
diagnose, som plejefamilien ikke er godkendt til at kunne håndtere, eller om
dette først bør søges løst ved at støtte og hjælpe plejefamilien med at opnå de
rette kompetencer?”
Svar:
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, skal kommunen vælge
det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges
behov. Det kan enten være på en institution eller i en plejefamilie afhængig af
en konkret vurdering af behovet hos det enkelte barn. Hvis der er flere
søskende i en søskendeflok, der skal anbringes uden for hjemmet, skal
kommunen så vidt muligt vælge det samme anbringelsessted, hvis det er i
overensstemmelse med det enkelte barns tarv. Jeg kan i den forbindelse
henvise til mit samtidige svar på SOU alm. del spørgsmål 552.
Jeg kan oplyse, at der efter servicelovens regler findes forskellige typer af
plejefamilier, som kan varetage forskellige typer af plejeopgaver:
1) Netværksplejefamilier, som på baggrund af en relation til barnet er
godkendt af den anbringende kommune som konkret egnede i forhold til et
bestemt barn eller en bestemt ung.
2) Almene plejefamilier, der er godkendt af socialtilsynet til at varetage
omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til
moderate støttebehov.
3) Forstærkede plejefamilier, der er godkendt af socialtilsynet til at varetage
omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til
svære støttebehov.
4) Specialiserede plejefamilier, der er godkendt af socialtilsynet til at varetage
omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære
støttebehov.
Der er således forskel på den opgave, de forskellige plejefamilietyper kan
varetage, så de matcher bredden i de behov, som børn og unge i plejefamilier
har. Samtidig understøtter plejefamilietyperne, at de vilkår, som den
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren mener, at det alene er grund nok til at skille to søskende ad, der er anbragt samme sted, at den ene har fået en diagnose, som plejefamilien ikke er godkendt til at kunne håndtere, til social- og ældreministeren
2618313_0002.png
anbringende kommune fastsætter for plejefamilien, og den støtte, som
plejefamilien får under anbringelsen, er differentieret og tilpasset den konkrete
opgave, som plejefamilien skal løse.
Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier skal være godkendt af
socialtilsynet, for at kommunalbestyrelserne må anbringe børn og unge i
plejefamilierne. Socialtilsynet følger som led i godkendelsesforløbet et fast
koncept og foretager en grundig undersøgelse af plejefamilien for at kunne
vurdere, om den opfylder betingelserne for godkendelse, og at plejefamilien vil
kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Kvaliteten i den ansøgende
plejefamilie vurderes ud fra den centralt fastsatte kvalitetsmodel.
Den enkelte plejefamilies godkendelse hviler således på dens egnethed til at
kunne varetage omsorgen for et antal børn og/eller unge med let, moderat eller
svært støttebehov. En kommunalbestyrelse kan derfor ikke anbringe et barn
eller en ung med svære støttebehov i en almen plejefamilie. En specialiseret
plejefamilie kan derimod godt modtage et barn eller en ung i pleje med moderat
støttebehov, selvom familien er godkendt til at modtage børn og unge med
svære støttebehov. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at anbringe et barn eller
en ung i en plejefamilie med sværere behov, end plejefamilien er godendt til at
kunne varetage, vil det derfor kræve, at plejefamilien bl.a. opkvalificeres, og at
socialtilsynet kan godkende plejefamilien til en anden plejefamilietype, som kan
varetage omsorgen for børn og unge med sværere støttebehov.
I tilfælde, hvor der sker en udvikling i støttebehovet for et barn eller en ung, der
er anbragt i en plejefamilie, vil kommunalbestyrelsen nødvendigvis skulle tage
stilling til, om plejefamilien fortsat kan imødekomme barnets behov. Af hensyn
til at sikre kontinuitet i barnets opvækst vil kommunalbestyrelsen i den
forbindelse skulle overveje, om der skal iværksættes supplerende støtte til
barnet, og om det kan medvirke til, at det ikke er nødvendigt at flytte barnet.
Hvis plejefamilien ikke er godkendt til at kunne varetage barnets eller den
unges behov, vil det endvidere være nødvendigt at tage stilling til behovet og
muligheden for eventuelt at opkvalificere den pågældende plejefamilie samt
behov for ændring af eller dispensation fra den givne godkendelse. Det vil bl.a.
være en forudsætning, at plejefamilien selv er indstillet på dette. I alle tilfælde
vil kommunalbestyrelsen skulle tage hensyn til det enkelte barns tarv.
Hvis der er tale om en situation, hvor flere søskende er anbragt i den samme
plejefamilie, vil kommunen også skulle tage hensyn til børnenes behov for at
bevare relationen til deres søskende. Kommunen vil i alle tilfælde skulle
foretage en vurdering af det enkelte barns behov, jf. mit samtidige svar på SOU
alm. del spørgsmål 552.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del – svar på spm. 552.
2