Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2618311_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4235
Doknr.
601788
Dato
05-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 552 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 552:
”Vil ministeren oplyse, om det er udgangspunktet, at man ikke skiller søskende
ad, hvis de er anbragt på det samme anbringelsessted?”
Svar:
Når det er besluttet at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal
kommunen træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted. Det følger af
servicelovens § 68 b, stk. 2, at kommunen skal vælge det anbringelsessted,
som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Det følger
endvidere af bestemmelsens stk. 3, at hvis barnet eller den unge har
søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen vælge
samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller
den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.
Udgangspunktet er således, at søskende så vidt muligt bør anbringes på
samme anbringelsessted. Kommunen kan dog undlade at anbringe barnet eller
den unge på samme anbringelsessted som eventuelle søskende, hvis de
øvrige søskendes behov, barnets eller den unges behov eller andre væsentlige
forhold taler imod dette. Det kan fx være tilfældet, hvor barnet har et
støttebehov, der er meget forskelligt fra den eller de anbragte søskendes, og
hvor den indsats, der er behov for, derfor ikke kan tilbydes på det samme
anbringelsessted.
I forbindelse med en anbringelse skal kommunen være opmærksom på, om
der er forhold under anbringelsen, der betyder, at det er nødvendigt at træffe
afgørelse om ændret anbringelsessted for et barn eller en ung.
Det følger således af servicelovens § 69, at kommunen på baggrund af det
løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet skal træffe
afgørelse om ændring af anbringelsessted, i det omfang det anses for
nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.
Der kan være tilfælde, hvor det vurderes, at et barn i en søskendeflok vil have
bedst af at blive flyttet til et andet anbringelsessted, men hvor det ikke gør sig
gældende for andre børn i søskendeflokken. Det kan fx være tilfældet, hvor et
barns støttebehov har udviklet sig på en sådan måde, at det ikke længere kan
imødekommes på anbringelsesstedet, men hvor hensynet til kontinuitet og
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om det er udgangspunktet, at man ikke skiller søskende ad, hvis de er anbragt på det samme anbringelsessted, til social- og ældreministeren
2618311_0002.png
trivslen for øvrige børn i søskendeflokken betyder, at det vil være bedst for dem
at blive boende. Det vil altid skulle bero på en konkret og individuel vurdering af
det enkelte barns behov. Hensynet til det enkelte barns tarv skal altid veje
tungest i beslutningen om, hvor barnet skal bo.
En ændring af barnets eller den unges anbringelsessted er en indgribende
afgørelse for barnet eller den unge og for forældrene. Derfor kræver en
ændring af anbringelsesstedet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 12 år, jf. servicelovens § 69, stk. 2. Det gælder
uanset, om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat
med eller uden samtykke.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af
anbringelsesstedet som hovedregel, at der træffes afgørelse i børn og unge-
udvalget, der tager stilling til, om grundlaget for at flytte barnet eller den unge
er til stede. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse udarbejde en
indstilling til børn og unge-udvalget, der bl.a. skal indeholde barnets eller den
unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet samt en beskrivelse af,
hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge under fortsat ophold på det
aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere indhente en udtalelse fra det aktuelle
anbringelsessted til belysning af sagen.
En afgørelse i børn og unge-udvalget om at ændre anbringelsesstedet
forudsætter altså, at det anses for nødvendigt under hensyn til formålet med
anbringelsens og at udvalget således vurderer, at barnets eller den unges
behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet,
herunder af hensyn til barnets eller den unges behov for kontinuitet i
anbringelsen.
Fordi der er tale om en indgribende beslutning, kan børn og unge-udvalgets
afgørelse om ændring af anbringelsessted påklages til Ankestyrelsen af
forældremyndighedsindehaveren og den unge over 12 år.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge over 12 år har ret til
advokatbistand, hvis der ikke er givet samtykke til flytningen.
Forældremyndigheden og den unge over 12 år kan tillige klage over
kommunens afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, og en sådan klage
skal tillægges opsættende virkning, således at barnet eller den unge som
udgangspunkt ikke kan flyttes til det nye anbringelsessted, før Ankestyrelsen
har behandlet klagen over valg af konkret anbringelsessted.
Regeringen har i maj 2021 indgået en bred politisk
Aftale om Børnene Først.
Med aftalen har vi bl.a. besluttet, at aldersgrænsen for selvstændig partsstatus
skal sættes ned i den kommende barnets lov, så børn fra 10 år fremadrettet får
selvstændige partsbeføjelser og således bl.a. vil kunne klage over en afgørelse
om ændret anbringelsessted. Samtidig vil vi med barnets lov indføre en helt ny
rettighed for børn under 10 år, som betyder, at barnets plejefamilie,
støtteperson eller venskabsfamilie på barnets vegne kan anmode
Ankestyrelsen om en ”second opinion”, når kommunen har truffet afgørelse om
hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, og barnet fx selv giver udtryk for at
være uenig i beslutningen. En anmodning om ”second opinion” vil som
udgangspunkt have opsættende virkning, således at barnet ikke flyttes eller
hjemgives til forældrene, mens Ankestyrelsen behandler anmodningen.
Formålet er at styrke retssikkerheden for de børn, der grundet deres alder ikke
har selvstændig partsstatus, og dermed ikke har mulighed for at klage.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om det er udgangspunktet, at man ikke skiller søskende ad, hvis de er anbragt på det samme anbringelsessted, til social- og ældreministeren
2618311_0003.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3