Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2618301_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4235
Doknr.
601788
Dato
05-09-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 551 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 551:
”Vil ministeren bekræfte, at Ankestyrelsens principafgørelse 3-16 (KEN nr.
9127 af 2. marts 2016) forudsætter, at både barnet over 12 år og
forældremyndighedsindehaveren bliver orienteret om, at de kan klage over en
afgørelse om et nyt anbringelsessted, og at det har opsættende virkning,
herunder oplyse, hvad det har af konsekvenser, hvis der er ikke vejledes om
klagemuligheden?”
Svar:
Ministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, som har oplyst følgende:
”En flytning af et barn eller en ung fra et anbringelsessted til et andet
forudsætter både en afgørelse om, at anbringelsesstedet skal ændres, jf.
servicelovens § 69, og en afgørelse om valg af det nye anbringelsessted, jf.
servicelovens § 68 b.
Ændring af anbringelsessted efter servicelovens § 69 kræver samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge over 12 år. Hvis kommunen ikke
kan opnå samtykke, er det børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse om
ændring af anbringelsessted på baggrund af en indstilling fra kommunen.
Kommunen træffer herefter afgørelse om valg af nyt konkret anbringelsessted
for barnet eller den unge efter servicelovens § 68 b.
Forældrenes og barnets eller den unges accept af det konkrete
anbringelsessted har stor betydning for, at indsatsen kan blive til barnets
bedste. Kommunen bør derfor forsøge at inddrage forældrene og barnet eller
den unge i valget af anbringelsessted. På trods heraf er det dog ikke et krav, at
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge samtykker til
kommunens valg af anbringelsessted.
Forældre og unge over 12 år kan klage over afgørelsen om valg af konkret
anbringelsessted. Hvis forældre eller den unge over 12 år klager over det, skal
klagen tillægges opsættende virkning, jf. servicelovens § 167, jf.
retssikkerhedslovens § 72, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at barnet eller den unge
som udgangspunkt ikke kan flyttes til det nye anbringelsessted, før
Ankestyrelsen har behandlet klagen over valg af konkret anbringelsessted.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om Ankestyrelsens principafgørelse 3-16 (KEN nr. 9127 af 2. marts 2016) forudsætter, at både barnet over 12 år og forældremyndighedsindehaveren bliver orienteret om, at de kan klage over en afgørelse om et nyt anbringelsessted, til social- og ældreministeren
2618301_0002.png
Dette for at undgå en eventuel ekstra flytning af barnet eller den unge. Det
fremgår af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 15, at Ankestyrelsen er forpligtet
til at behandle disse sager inden 8 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis
fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter have skriftlig
besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
I helt særlige tilfælde kan kommunen bestemme, at en flytning til et andet
anbringelsessted skal effektueres straks. En afgørelse om, at kommunens
afgørelse om valg af konkret anbringelsessted iværksættes straks, jf.
retssikkerhedslovens § 72, stk. 2, 2. pkt., kan ikke påklages til Ankestyrelsen
eller anden administrativ myndighed. Helt særlige forhold kan fx være, at
barnets fysiske eller mentale sundhed er i fare, at et opholdssted lukkes ned
øjeblikkeligt, at en person i plejefamilien pludseligt er blevet alvorligt syg eller
lignende. Selv om kommunen i sådanne tilfælde allerede har placeret barnet
eller den unge det nye sted, vil en eventuel klagesag fortsat blive behandlet
inden for 8 uger.
Grunden til, at kommunen skal tillægge klagen opsættende virkning, er, at der
kan ske stor skade, hvis kommunens beslutning effektueres straks, og
Ankestyrelsen når frem til et andet resultat i forbindelse med
klagebehandlingen. Eksempelvis kan et barn være flyttet fra en plejefamilie,
som efterfølgende ikke har mulighed for at tage barnet tilbage igen, eller et
sårbart barn kan få det betydeligt værre, fordi barnet bliver udsat for flere
unødvendige flytninger. Hensynet til barnet eller den unge kræver, at sager,
som handler om, hvor barnet eller den unge skal anbringes, behandles hurtigst
muligt.
Der er således en tæt sammenhæng mellem på den ene side, at kommunen
skal tillægge en klage opsættende virkning, og på den anden side, at
Ankestyrelsen skal behandle klagesagen inden 8 uger fra klagens modtagelse.
Ankestyrelsen har med principmeddelelse 3-16 slået fast, at et barn eller en
ung som hovedregel ikke kan flyttes til et nyt anbringelsessted, før
Ankestyrelsen har behandlet klagen over valg af konkret anbringelsessted. Kun
i de tilfælde, hvor særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen beslutte at
gennemføre afgørelsen straks. Det er en forudsætning, at både forældrene og
den unge over 12 år er vejledt om muligheden for at klage over afgørelsen om
valg af konkret anbringelsessted. Klagefristen er fire uger fra kommunens
afgørelse.
Hvis kommunen ikke har vejledt korrekt om muligheden for at klage, herunder
hvis kommunen ikke har vejledt både forældrene og den unge over 12 år,
forlænges klagefristen, indtil der er givet korrekt klagevejledning. Kommunen
må således ikke effektuere afgørelsen og flytte barnet, før forældrene og den
unge over 12 år har haft lejlighed til at klage over afgørelsen, medmindre
kommunen samtidig beslutter, at afgørelsen skal iværksættes straks.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2