Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3786
Doknr.
588440
Dato
28-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 534 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 534:
” Vil ministeren redegøre for, hvilke principper, som regeringen lægger til
grund, når det afgøres hvilke grupper, der har ret til en officiel undskyldning?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at jeg alene kan forholde mig til
spørgsmålet, for så vidt angår Social- og Ældreministeriets område.
Denne regering har på Social- og Ældreministeriets område givet en officiel
undskyldning til tidligere anbragte i børne- og ungdomsforsorgen i perioden
1945-1976 og til de 22 grønlandske børn, der midlertidigt blev sendt til
Danmark i 1951.
Der har i begge tilfælde været tale om en politisk beslutning om, at regeringen
ønskede at give en officiel undskyldning bl.a. på baggrund af de forhold, der
blev afdækket i hhv. Godhavnsrapporten og Den historiske udredning om de
22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.
Der er således ikke tale om, at undskyldningerne er givet på baggrund af
generelle principper for, hvornår en persongruppe er berettiget til en officiel
undskyldning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1