Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3786
Doknr.
588440
Dato
28-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 532 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 532:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Juridisk
faderløse sender krav om
erstatning til den danske stat” fra Kalaallit Nunaata Radioa den 17. juni 2022,
herunder redegøre for, hvilke overvejelser har ministeren har gjort sig i forhold
til ønsket om henholdsvis at give en undskyldning og give økonomisk
kompensation
til de omtalte juridisk faderløse?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Statsministeriet den 21. juni 2022 videresendte en
henvendelse fra advokat Mads Pramming med krav om godtgørelse til Social-
og Ældreministeriet. Ministeriet vil nu foretage en juridisk vurdering af sagen.
Der er ingen tvivl om, at der er blevet begået fejl i fortiden, og dem skal vi lære
af. Jeg mener derfor, at det var helt rigtigt, at børneloven blev ændret i 2014,
så de juridisk faderløse fik mulighed for at få fastslået faderskabet og dermed
bl.a. få arveret efter deres far.
Endvidere er der i erkendelse af, at de juridisk faderløse har stået i en svær
situation, i perioden 2018-2023 afsat i alt 4,7 mio. kr. til forskellige indsatser,
bl.a. et behandlingstilbud samt muligheden for juridisk bistand til forberedelse
af en evt. faderskabssag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1