Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2602293_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3780
Doknr.
588761
Dato
29-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 530 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 530:
”Vil ministeren oplyse, om det er lovligt at kommunerne
reducerer
åbningstiderne for samværs- og aktivitetstilbud for mennesker med handicap
fra 5 til 4 åbningsdage, uden at foretage en individuel vurdering af den enkelte
borgers behov? Der henvises til artiklen ”Mor: Besparelser på handicappede
giver ren opbevaring”
fra sn.dk den 21. juni 2022”
Svar:
Indledningsvis skal det oplyses, at hverken jeg som minister eller ministeriet
kan gå ind i den konkrete sag, ligesom det heller ikke er muligt for mig eller
ministeriet at pålægge en kommune at træffe en bestemt afgørelse i en sag
Det følger af servicelovens § 104, at kommunen skal tilbyde aktivitets- og
samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller
forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter § 104, skal
afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger om den konkrete indsats,
som iværksættes, og formålet hermed. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages
en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger, og
hjælpen skal tilrettelægges, så modtageren ud fra sine personlige
forudsætninger får indflydelse på og ansvar for sin egen tilværelse.
Det følger desuden af servicelovens § 138, at kommunen inden for lovens
rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende
serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp. Det er en lokalpolitisk
prioritering. Beslutter en kommune at ændre i sit serviceniveau, og det
ændrede serviceniveau kan medføre ændringer i den aktuelle hjælp, som en
borger modtager, vil der skulle foretages en konkret og individuel vurdering af
den enkelte borgers aktuelle behov og ressourcer.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1