Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2603398_0001.png
Folketingets Social og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3771
Doknr.
589018
Dato
01-07-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 529 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 529:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre ret til ambulant
rådgivning og behandling af kvinder og mænd ramt af partnervold efter samme
visitationskriterier, som i dag giver kvinder adgang til krisecentre?”
Svar:
Det antages for besvarelsen, at der spørges til, hvad det vil koste at indføre ret
til ambulant rådgivning og behandling af mænd og kvinder, som har været
udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold, da dette er visitationskriteriet for ophold på et kvindekrisecenter
efter servicelovens § 109.
Det er vanskeligt at estimere, hvad de samlede omkostninger forbundet med
ambulant behandling vil være, da det vil afhænge af forslagets konkrete
udformning og indhold.
Det lægges til grund for denne besvarelse, at rettigheden følger et
selvmøderprincip, hvor voksne, der oplever vold i nære relationer, selv kan
henvende sig og bede om hjælp. Selvmøderprincippet medfører dog, at det
bliver vanskeligt for kommunerne at styre indsatsen, hvorfor der er risiko for
højere udgifter. Beregningen omfatter ikke et estimat af eventuelle udgifter til
godkendelse af tilbud, visitation, eller at der vil være klageadgang. Såfremt
disse elementer skal være en del af modellen, vil der derfor skulle afsættes
yderligere midler hertil. Endelig er det vanskeligt at estimere omfanget af den
potentielle målgruppe, samt hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet. Der
knytter sig derfor meget stor usikkerhed til besvarelsen af spørgsmålet.
Det antages beregningsteknisk, at enhedsudgifter til den ambulante rådgivning
og behandling vil svare til det psykologbehandlingsforløb, som tilbydes kvinder,
der tager ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109, stk. 9, dvs.
10 timers psykologbehandling, hvor behandlingen vil forestås af en autoriseret
psykolog. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved en times
psykologbehandling forstås konsultationer, der varer 45-60 minutter, og at
honoraret herfor inkluderer de opgaver, som er relateret til den konkrete
konsultation, herunder forberedelse, afregning, tidsbestilling, føre optegnelse
mv.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om, hvad det vil koste at indføre ret til ambulant rådgivning og behandling af kvinder og mænd ramt af partnervold efter samme visitationskriterier, til social- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2603398_0002.png
Beregningen baserer sig alene på direkte udgifter til et
psykologbehandlingsforløb efter en vægtet timeløn for hhv. kommunalt ansatte
psykologer og privatpraktiserende psykologer. Der tages ikke højde for
eventuelle udgifter forbundet med tolkebistand, transport for tolkebistand og
omkostninger forbundet med tilsyn af ordningen. Der er i beregningen heller
ikke medtaget udgifter for administration eller sagsbehandling.
Derudover tages der i beregningerne udgangspunkt i, at ikke alle i målgruppen
vil benytte alle 10 timers behandling, ligesom nogle vil fravælge ordningen. Til
beregningerne bruges derfor en benyttelsesgrad på ca. 80 pct., som baserer
sig på resultat fra en tidligere evaluering af psykologbehandlingstilbud på
krisecentre
1
. Det skal desuden bemærkes, at en del af målgruppen allerede
modtager hjælp fra kommunerne og civilsamfundet.
Data og opgørelsesmetode
Til at estimere, hvor mange der vil benytte tilbuddet om ambulant
voldsbehandling, anvendes kvindekrisecenterstatistikken, som varetages af
Danmarks Statistik og omfatter alle kvinder med ophold på et kvindekrisecenter
(§ 109) i løbet af et år. Derudover anvendes LOKK - Landsorganisation af
Kvindekrisecentres årsstatistik 2019, som bl.a. omfatter henvendelser fra
kvinder til kvindekrisecentre.
De to datakilder kan give viden om, hvor mange voldsramte kvinder der i dag
rækker ud efter hjælp ved enten at tage ophold på et kvindekrisecenter eller
rette henvendelse om at få ophold eller rådgivning. Tallene kan således
anvendes som estimat for, hvor mange i målgruppen af voldsudsatte kvinder
der kan forventes at ville tage imod et tilbud om ambulant behandling. Det
forventes, at der vil være nogle i gruppen, som ønsker udelukkende at tage
ophold på kvindekrisecenter og ikke gøre brug af et tilbud om ambulant
behandling. Omvendt kan der ligeledes være voldsramte kvinder, som ikke
modtager eller søger om hjælp på landets kvindekrisecentre i dag, og som
dermed ikke indgår i de to datakilder, som ville tage imod tilbuddet om
ambulant behandling. Det kan anses som sandsynligt, at målgruppen for
ambulant behandling vil være større end målgruppen for ophold på et
krisecenter, da ambulant behandling kan opfattes som et mindre indgribende
tiltag. Derudover er der kvinder, som i dag modtager ambulant behandling og
rådgivning hos tilbud forankret i civilsamfundet som Mødrehjælpen, Dialog Mod
Vold mv. Disse er ikke omfattet i de to datakilder.
Det er ikke muligt med registerdata at opgøre omfanget af voldsudsatte mænd,
som tager ophold på og henvender sig til et krisecenter. Til at estimere
omfanget af mænd anvendes forholdet mellem antallet af mænd og kvinder,
der er skønnet at blive udsat for fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk
partnervold årligt (hhv. 43.000 og 82.000 mænd og kvinder
2
).
Derudover viser LOKKs årsstatistik udelukkende antallet af henvendelser og
ikke antallet af kvinder, der har henvendt sig. Der kan således være kvinder,
som har henvendt sig flere gange og dermed vil indgå flere gange i
opgørelsen. Ligeledes kan der være kvinder, som både har henvendt sig til og
taget ophold på et kvindekrisecenter, og som dermed også vil indgå flere
gange i opgørelsen.
Det forudsættes desuden i opgørelsen, at mænd henvender sig til
krisecentrene i samme grad som kvinder.
1
2
Socialstyrelsen 2015: ”Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter. Evaluering af indsatsen”
VIVE 2022:
”Partnervold
i Danmark 2020”
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om, hvad det vil koste at indføre ret til ambulant rådgivning og behandling af kvinder og mænd ramt af partnervold efter samme visitationskriterier, til social- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2603398_0003.png
Omkostninger forbundet med en lovsikret ret til ambulant behandling
Da der er stor usikkerhed forbundet med, hvor mange der kan forventes at
benytte sig af tilbuddet om ambulant behandling, beregnes omkostningerne for
tre mulige målgrupper: 1) antallet af personer på krisecentre, 2) antallet af
personer, der henvender sig til krisecentre, og 3) både antallet af personer, der
tager ophold på og henvender sig til krisecentre.
Med afsæt i ovenstående kan det skønnes, at mellem ca. 3.300 og 15.100 vil
tage imod tilbuddet om ambulant behandling. Det vurderes dermed, at en
lovsikret ret til ambulant behandling for voksne vil koste fra ca. 21,7 mio. kr. op
mod ca. 100 mio. kr. om året,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Skøn over omkostninger forbundet med en lovsikret ret til ambulant rådgivning og behandling for
mænd og kvinder, som er udsat for vold i nære relationer
Kvinder
Personer med ophold på et
krisecenter
Personer, der har henvendt sig til
et krisecenter
Beregningsteknisk målgruppe
(ophold og henvendelser)
2.100
7.700
9.900
Mænd
1.100
4.100
5.200
Kvinder og
mænd i alt
3.300
11.800
15.100
Beløb
21,7
78,7
100,4
*Antallet af personer med ophold på et krisecenter og personer, der har henvendt sig til et krisecenter, summer
ikke i den beregningstekniske målgruppe, fordi det samlede antal er afrundet til nærmeste hundrede.
Beløbene er beregnet med udgangspunkt i det samlede antal personer uafrundet for hver målgruppe.
Anm.: Antallet af kvinder med ophold på et krisecenter er opgjort for 2019 på baggrund af statistikken over
kvindekrisecentre (§ 109). Kvinder med anonymt ophold kan optræde flere gange i opgørelsen. Antallet af
henvendelser til krisecentrene er opgjort på baggrund af LOKKs Årsstatistik 2019. I opgørelsen er medtaget
henvendelser til kvindekrisecentre (§ 109), foretaget af kvinden selv (ikke af pårørende, myndigheder mv.). Der er
opregnet fra 45 krisecentre (der har indberettet til Årsstatistikken 2019), til 54 krisecentre (antal krisecentre ultimo
2019). Kvinder, som har henvendt sig flere gange, optræder flere gange i opgørelsen. Ligeledes optræder
kvinder, der både har henvendt sig til et krisecenter og har taget ophold på et krisecenter, flere gange.
Kvindekrisecenterstatistikken og Årsstatistikken omfatter udelukkende kvindekrisecentre efter servicelovens §
109. Tilbud, som tilbyder ambulant behandling og rådgivning, som ikke er oprettet og drives efter § 109, er ikke
omfattet. Antallet af mænd, der hhv. tager ophold på og henvender sig til et krisecenter, er beregnet på baggrund
af antallet af kvinder. I opregningen er der taget udgangspunkt i forholdet mellem de 82.000 kvinder og 43.000
mænd, der årligt udsættes for fysisk partnervold ifølge et estimat fra VIVE (VIVE
2022: ”Partnervold i Danmark
2020). Der er afrundet til nærmeste 100. Der er stor usikkerhed forbundet med tallene.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og LOKKs Årsstatistik 2019..
Lev uden Vold har estimeret, at der årligt er ca. 400 mænd, der tager ophold på
en boform efter servicelovens § 110 som følge af at have været udsat for vold i
nære relationer. Servicelovens § 110 omhandler tilbud om midlertidigt ophold i
boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke
kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Tages der udgangspunkt i
Lev Uden Volds estimat, er de beregnede omkostninger 78,2 mio. kr.
3
Det skal bemærkes, at Lev Uden Volds estimat skal tages med forbehold for
den usikkerhed, estimatet er forbundet med. Derudover påpeger Lev Uden
Vold, at estimatet udelukkende er et udtryk for antallet af mænd, der aktuelt
tager ophold på et botilbud på grund af vold i nære relationer, og
”hermed
ikke
3
Hvis det estimeres, at 400 mænd årligt tager ophold på et krisecenter og forholdet mellem de 400 mænd og
2.100 kvinder med ophold på krisecenter anvendes til at beregne antallet af henvendelser fra mænd til
krisecentre, bliver den beregningstekniske målgruppe 11.700.
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om, hvad det vil koste at indføre ret til ambulant rådgivning og behandling af kvinder og mænd ramt af partnervold efter samme visitationskriterier, til social- og ældreministeren, kopi til finansministeren
2603398_0004.png
et estimat for, hvor mange mænd der årligt har behov for at tage ophold på et
krisecenter som følge af vold i en nær relation”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
4