Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2612373_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3770
Doknr.
598539
Dato
22-08-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 526 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 526:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i antallet af indberetninger, der fører til
fund af vold mod børn de sidste 10 år, udviklingen i tiltag der sættes ind med
overfor familier, hvor der findes vold eller risiko for vold og udviklingen i antallet
af ansatte socialrådgivere i samme periode på en måde, hvor det er muligt at
sammenligne disse udviklinger?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet på den måde, at der spørges til antallet af
underretninger om børn og unge efter serviceloven, der fører til fund af vold
mod børn de sidste 10 år.
Reglerne i serviceloven er således, at når kommunerne modtager
underretninger om børn og unge, er de, som følge af servicelovens § 155, stk.
1, forpligtiget til at igangsætte en rettidig og systematisk vurdering af alle
underretninger med henblik på at afklare om barnet eller den unge har behov
for særlig støtte. Dertil kommer, at kommunen efter § 155, stk. 2, senest 24
timer efter modtagelsen af en underretning skal vurdere, om barnets eller den
unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at
iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Sidstnævnte
er relevant i sager, hvor kommunen modtager en underretning om en særdeles
alvorlig bekymring, eksempelvis at et barn eller en ung har været udsat for vold
eller seksuelle overgreb. Kravet, om at alle underretninger skal vurderes senest
24 timer efter modtagelse, gælder også weekender, helligdage m.v.
Ift. data har kommunerne indberettet underretninger til
underretningsstatistikken siden 1. april 2014, og Danmarks Statistik har
offentliggjort data for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2020.
Det skal bemærkes, at det ikke fremgår af underretningsstatistikken, hvorvidt
underretningerne fører til fund af vold mod børn.
Underretningsstatistikken indeholder derimod bl.a. oplysninger om
underretningsårsager, hvor kommunerne kan angive årsagerne
Overgreb mod
barn, ung fx seksuelt eller voldeligt
og
højt konfliktniveau eller vold i hjemmet
mellem voksne.
Der ses i perioden 2015-2020 en stigning i antallet af
underretninger, hvor mindst én af de to årsager er angivet som
underretningsårsag. For eksempel er antallet af underretninger, hvor mindst én
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indberetninger, der fører til fund af vold mod børn de sidste 10 år, til social- og ældreministeren
2612373_0002.png
årsag blandt flere mulige er angivet som
Overgreb mod barn, ung fx seksuelt
eller voldeligt,
steget fra ca. 8.800 i 2015 til 13.600 i 2020.
Opgørelserne er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Stigningen i antallet
af underretninger i den første del af perioden vurderes delvist at skyldes en
forbedret datakvalitet. Især den store stigning i antallet af underretninger med
underretningsårsagerne
højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne
fra 2015 til 2016 vurderes at være drevet af en forbedret data- og
indberetningskvalitet efter 2015, hvor Danmarks Statistik overtog statistikken
og intensiverede kvalitetssikringen markant. I 2015 var der 71 kommuner, der
ikke havde angivet underretninger med denne underretningsårsag, mens det i
2016 blot var 2 kommuner. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SOU alm.
del spm. 525 for nærmere om den forbedrede datakvalitet.
Tabel 1
Antal underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år efter årsag, 2015-2020
2015
Overgreb mod barn, ung
fx seksuelt eller voldeligt
Højt konfliktniveau eller
vold i hjemmet mellem
voksne
8.800
2016
9.200
2017
10.800
2018
11.700
2019
12.900
2020
13.600
1.200
15.100
18.700
19.900
15.900
16.000
Anm.: Antal underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år i perioden 2015-2020, hvor mindst én blandt flere
mulige årsager til underretningen har været ”Overgreb
mod barn, ung fx seksuelt eller voldeligt”
eller ”Højt
konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne”.
Det bemærkes, at der i de angivne årsager kan findes andre
bekymrende årsager end vold, hvorfor tallene skal tolkes med forbehold for dette. Ligeledes kan en underretning
angives med flere årsager, hvorfor tallene ikke kan summeres på tværs af årsager. Danmarks Statistik
bemærker, at Aalborg
Kommune
ikke har godkendt data for 2017, mens Aalborg, Gribskov, Horsens og
Sønderborg
Kommune
ikke har godkendt data for 2018. Gribskov og Sønderborg
Kommune
er underestimeret i
2018. Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken UND3)
Ift. udviklingen over de seneste 10 år i tiltag, der sættes ind med over for
familier, hvor der findes vold eller risiko for vold. Her kan der både være tale
om nationalt forankrede tiltag og lokalt forankrede tiltag, som der dog ikke
foreligger en samlet national oversigt over. Ligeledes er det væsentligt at
bemærke, at mange forskellige tiltag og initiativer indirekte kan have en
indflydelse på voldramte familier og opsporingen af vold i nære relationer,
selvom vold i en familiær kontekst i sig selv ikke er omdrejningspunktet for
tiltaget. Derfor er derfor ikke muligt at forelægge en udtømmende liste.
Nedenfor fremgår de væsentligste tiltag på området for vold i de nære
relationer i perioden, som ligger i satspuljeaftalerne, aftalerne om reserverne
for foranstaltninger på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet samt
udviklings- og investeringsprogrammerne fra de seneste 10 år.
•
Partierne bag satspuljen for 2012 blev enige om at afsætte 49 mio. kr. over fire
år til initiativet
Væk med volden.
Initiativet afsatte midler til behandlingstilbud til
voldsudøvende mænd, som skulle medvirke til at reducere antallet af mænd,
som udsætter partnere for vold, og reducere omfanget af den enkeltes
voldsudøvelse. Dertil afsatte initiativet midler af til et forsøg med et
interventionscenter ved partnervold. Sidst indeholdte initiativet en evaluering af
kvindekrisecentertilbuddene. Med satspuljen for 2012 afsatte partierne også
midler til en 2-årig forsøgsordning med
psykologsamtaler til kvinder på
kvindekrisecenter.
Initiativet havde til formål at hjælpe kvinder og deres evt.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indberetninger, der fører til fund af vold mod børn de sidste 10 år, til social- og ældreministeren
2612373_0003.png
børn ud af voldsspiralen ved, at kvinder, der har ophold på kvindekrisecentre,
kunne modtage tilbud om psykologsamtaler.
•
Satspuljepartierne blev i efteråret 2012 enige om at afsætte 268 mio. kr. over
fire år til udmøntning af
overgrebspakken.
Overgrebspakken havde til formål,
at færre børn udsættes for vold og seksuelle overgreb, og at overgreb mod
børn opdages tidligt. Med overgrebspakken blev det besluttet at ændre
lovgivningen og igangsætte en række initiativer, så børns mistrivsel bliver
opdaget og håndteret hurtigere. Lovændringerne omfattede bl.a., at
kommunerne blev forpligtet til at have en skriftlig beredskabsplan for
håndtering og forebyggelse af sager med overgreb mod børn, at børnehusene
skulle etableres, og i forlængelse heraf, at alle kommuner skal indgå i et
samarbejde med et børnehus. Derudover blev der bl.a. også afsat midler til
oplysningskampagner om børns rettigheder, overgreb og underretningspligten.
Udmøntningen af overgrebspakken forløb fra 2013 til 2016.
Partierne bag satspuljen for 2015 blev enige om at afsatte 87,6 mio. kr. til
initiativet
Et liv uden vold
–
Styrket indsats over for voldsramte.
Initiativet
havde til formål at styrke indsatsen over for voldsramte kvinder på
kvindekrisecentre, forebygge gentagen vold samt mindske skadevirkningerne
af vold for både voldsramte og voldsudøver. Initiativet består af tre delinitiativer:
1) udvidelse og styrkelse af familierådgivningen, 2) fokus på overgang fra
kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse og 3) ambulant rådgivning og
sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere. Størstedelen af bevillingen til
delinitiativ 1 er permanent. Med satspuljen for 2015 blev der også afsat 3,2
mio. kr. til forankringsstøtte til
Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens
skygge”.
Satspuljepartierne blev med satspuljen for 2016 enige om at give et tilsagn om
tilskud på i alt 12,9 mio. kr. for perioden 2016-2018 til
Dialog mod Volds
projekt målrettet voldsudøvere og i alt 7,2 mio. kr. for perioden 2016-2018 til
Mødrehjælpens projekt ”Ud af Voldens Skygge”
til videreførelse af
projekterne.
Satspuljen for 2017 afsatte midler til initiativet
Samlet indsats mod vold i
nære relationer.
Som en del af initiativet blev der afsat 16,1 mio. kr. til
ambulante behandlingstilbud til personer udsat for vold i nære relationer. Dertil
blev der af 36,4 mio. kr. over fire år til en national enhed mod vold i nære
relationer. Endeligt blev der med initiativet afsat 13,1 mio. kr. til Dialog Mod
Volds behandlingstilbud til voldsudøvere.
Satspuljepartierne blev i 2017 enige om at afsætte midler til en
Børnerettighedspakke,
der havde til formål at forebygge børn i mistrivsel og i
risiko for overgreb. Der blev bl.a. afsat midler til at permanentgøre en udvidet
åbningstid hos BørneTelefonen, ligesom det blev sikret, at børn fik et bedre
kendskab til deres rettigheder. Endvidere blev der iværksat et initiativ til at
styrke indsatsen i forhold til underretninger i dagtilbud og sundhedspleje. Dette
initiativ omfattede en række rådgivningsforløb, som Socialstyrelsen
gennemførte med flere kommuner for at styrke kommuneres tidlige opsporing
af små børn i mistrivsel. Endelig blev der afsat midler til at sikre en bedre
inddragelse af børn i deres egne sager, så børn høres og tages alvorligt. Der
var afsat midler til udmøntningen af Børnerettighedspakken i perioden 2018-
2021. Derudover er der afsat varige midler til BørneTelefonens udvidelse af
åbningstiderne.
Med satspuljen for 2019 blev der afsat 65 mio. kr. til
Handlingsplan til
bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022.
Handlingsplanen omfatter en række initiativer, som har til formål at anerkende
og forebygge psykisk og fysisk vold, så færre i fremtiden bliver udsat for vold.
3
•
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indberetninger, der fører til fund af vold mod børn de sidste 10 år, til social- og ældreministeren
2612373_0004.png
•
Som en del af udmøntning af Udviklings- og Investeringsprogrammet for 2019
indgik
Screening af indsatser til voldsudsatte kvinder (som ikke tager
ophold på krisecenter) og voldsudsatte.
Formålet med initiativet var at
indsamle viden om voldsudsatte kvinder, som ikke tager ophold på krisecenter
samt om voldsudsatte mænd med henblik på eventuelt senere at kunne
igangsætte metodeudvikling og senere udbredelse af indsatser over for
målgrupperne. Initiativet var 1-årigt og der blev afsat 1,4 mio. kr.
Med finansloven 2020 blev partierne bag enige om at afsætte i alt 48 mio. kr. til
styrket ambulant voldsrådgivning
i perioden 2020-2023 og 18,7 mio. kr.
(2020-pl) årligt varigt herefter. Dertil blev der afsat midler til oprettelse af
flere
pladser på kvindekrisecentre
og indført en
ret til psykologbehandling
for
kvinder med ophold på kvindekrisecentre.
Der blev med
Aftalen om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds-,
og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023
afsat 16,5 mio. kr. i perioden til at
støtte et forsøg med etablering og drift af et
ungekrisecenter.
Ungekrisecenteret er et tilbud for unge op til 18 år, som oplever at være i krise,
fx på grund af omsorgssvigt, overgreb, vold eller mistrivsel derhjemme, og som
er i fare for at ende med at sove på gaden, i parker eller på sofaer hos venner
og bekendte. Det etablerede ungekrisecenter er kendt under navnet
Joannahuset. Etableringen af et ungekrisecenter er et nybrud, hvorfor
aftalepartierne bag reformen Børnene Først yderligere vil drøfte den
erfaringsopsamling om tilbuddet, der blev afsat midler til, og som bl.a. skal
belyse antallet af brugere og deres karakteristika mv. samt belyse
sammenhænge med øvrige tilbud. Erfaringsopsamlingen vil blive udarbejdet
ved projektperiodens udløb i 2023. Derudover er der med
Aftalen om reserven
for foranstaltninger på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet for 2022-
2025
afsat yderligere midler til en udvidelse af Joannahusets rådgivningstilbud,
så det udvides med mulighed for frivilligvenner, mentorer og/eller
besøgsfamilier for at understøtte de unge efter opholdet i Joannahuset.
Der blev med
Aftalen om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds-,
og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024
afsat 24,3 mio. kr. til
Tidlig indsats
til voldsudsatte og udøvere af partnervold.
Initiativet afsatte midler til
videreudvikling af en interventionsmodel, som skulle bidrage til voldsudsatte og
-udøvere fik hjælp i et tidligere stadie end ellers. Dertil blev der afsat midler til
udbredelse af redskaber til sikkerhedsvurderinger. Det skal understøtte
kommunale og andre fagpersoner, som er i kontakt med voldsudsatte og
voldsudøvere, i at foretage vurderinger af borgernes risiko for hhv. at blive
udsat for og udøve vold. Med aftalen blev der også afsat 39,6 mio. kr. til
Videreførelse af Lev Uden Vold og psykologhjælp til voldsudsatte mænd
og ledsagende børn
Med
Aftalen om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds-, og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025
fik Mødrehjælpen tildelt 4,5 mio. kroner
til at udvikle, målrette og øge deres
behandlingstilbud til børn, der oplever
vold i hjemmet.
Som en del af udmøntning af Udviklings- og Investeringsprogrammet for 2022
indgik
Modning af model til styrkelse af den kommunale indsats til
voldsudsatte.
Initiativet tager afsæt i screeningsinitiativet ”Indsatser til
voldsudsatte kvinder (som ikke tager ophold på krisecenter) og voldsudsatte
mænd”, som blev afsluttet i 2019. Formålet med initiativet er at modne en
indsats, der skal styrke den kommunale indsats til voldsudsatte, der i dag ikke
opsøger hjælp eller ikke får den rette støtte, så disse mennesker i højere grad
bliver identificeret og tilbudt hjælp. Initiativet er 4-årigt og der er i alt afsat 18,1
mio. kr.
•
•
•
•
•
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indberetninger, der fører til fund af vold mod børn de sidste 10 år, til social- og ældreministeren
2612373_0005.png
•
Partierne bag
Aftalen om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds-,
og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025
blev enige om at afsætte 23,1 mio.
kr. til
Tidlig hjælp til voldsudøvere og voldsramte familier.
Som en del af
initiativer blev der afsat midler til Dialog mod Volds ambulante
behandlingstilbud og til Lev Uden Volds tilbud ”Slip Volden”. Dertil fik Lev Uden
Vold midler til, at styrke kommunernes viden og kompetencer i tidlig opsporing
af voldsudsatte og voldsudøvere samt til at indgå partnerskaber med relevante
frontaktører.
Som en del af
Børnene Først
er det besluttet, at når et barn kommer på
krisecenter med den ene forælder, på grund af fysisk eller psykisk vold i
hjemmet, suspenderes den anden forælders ret til samvær med barnet,
medmindre det er bedst for barnet fortsat at have kontakt med den anden
forælder. Det følger ydermere af aftalen om Børnene Først, at den kommende
barnets lov skal omfatte en pligt til, at kommunerne iværksætter en udredning
af barnets behov, hvis en forælder afbryder et ophold på et krisecenter, og
vender tilbage til et voldeligt miljø med barnet. Det er ligeledes en del af
aftalen, at der skal iværksættes en årlig undersøgelse af de kommuner, der har
færrest børnehussager samt årsagerne hertil. Dette gøres for at sikre, at børn,
der udsættes for vold eller overgreb, modtager den rette hjælp uanset
postnummer.
Da spørgsmålet også vedrører Transport- og Ligestillingsministeriets område,
har jeg bedt om et bidrag i relation til tiltag på området over de seneste 10 år.
De oplyser følgende:
”Skiftende regeringen har siden 2002 løbende udarbejdet handlingsplaner, der
sætter ind over for partnervold og vold i nære relationer. Der har de sidste 10
år været tre handlingsplaner. Handlingsplanerne fungerer typisk som et
supplement til den permanente indsats i social- og sundhedssystemet samt
retssystemet.
Handlingsplanerne har primært været brugt til at sætte fokus på særlige
områder og målgrupper, afprøve nye metoder og værktøjer samt oplysning,
opkvalificering og viden om vold i familier og i nære relationer. Den seneste
handlingsplan, der udløber med udgangen af 2022, har f.eks. fokus på psykisk
vold. Handlingsplanerne har endvidere typisk finansieret forskellige konkrete
projekter og aktiviteter i civilsamfundet.
Regeringen har i juni 2022 offentliggjort et udspil til en handlingsplan, der skal
bekæmpe partnervold og forebygge partnerdrab gennem større fokus på, at
vold i hjemmet er et samfundsansvar, tidlig opsporing af partnervold og hjælpe
til voldsudsatte, deres børn og voldsudøveren. Målet er at færre skal opleve og
leve med vold i familien, og færre børn skal vokse op i et hjem med vold.”
For så vidt angår spørgsmålet om udviklingen i antal ansatte socialrådgivere
henvises der til SOU alm. del spm. 525.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
•
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i antallet af indberetninger, der fører til fund af vold mod børn de sidste 10 år, til social- og ældreministeren
2612373_0006.png
Bilag:
SOU alm. del endeligt svar på spm. 525
6