Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2612387_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3770
Doknr.
598539
Dato
22-08-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 525 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 525:
”Vil ministeren redegøre for de gældende regler om
pligt til indberetning af
mistanke om vold, de sidste ti års lovændringer af indberetningspligten,
udviklingen i antallet af indberetninger i samme periode samt udviklingen i
antallet af ansatte socialrådgivere i samme periode på en måde, hvor det er
muligt
at sammenligne disse udviklinger?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet på den måde, at der spørges til underretningspligten
om børn og unge efter serviceloven.
I forhold til underretningspligten, kan jeg oplyse, at der påhviler alle borgere i
Danmark en underretningspligt. Det gælder som følge af servicelovens § 154,
at alle, der får kendskab til et barn eller en ung under 18 år, som fra
forældrenes eller anden opdrages side udsættes for vanrøgt eller
nedværdigende behandling eller lever under forhold, som bringer dets sundhed
eller trivsel i fare, har pligt til underrette kommunen. Dertil er
underretningspligten en personlig pligt, hvilket betyder, at enhver borger har
ansvar for at reagere på sin bekymring om, at et barn eller en ung har brug for
hjælp. Dermed har alle borgere pligt til at underrette kommunen, hvis de får
kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vold
–
uagtet om der er tale
om fysisk eller psykisk vold. Der er derudover ikke et formkrav til, hvordan en
underretning skal finde sted, den kan være mundtlig, skriftlig, telefonisk, via. E-
mail, sms osv.
For fagpersoner gælder desuden en skærpet underretningspligt jf.
servicelovens § 153. Dette betyder, at personer, der er ansat i et offentlig
hverv, har pligt til at underrette kommunen, hvis de under tjeneste får kendskab
til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år eksempelvis har
brug for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Dermed stilles der ikke
krav til, at den pågældende fagperson har kendskab til barnets eller den unges
forhold. Derimod kan der være tale om en antagelse, der er sagligt begrundet i
barnets eller den unges forhold, og som har givet grund til bekymring for
barnets eller den unges udvikling eller sundhed. I tilfælde, hvor en fagperson
får mistanke om alvorlige forhold, såsom at et barn udsættes for psykisk eller
fysisk vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt, bør der straks
ske en underretning til kommunens sociale myndigheder. Såfremt der er reel
og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om ministeren vil redegøre for de gældende regler om pligt til indberetning af mistanke om vold, til social- og ældreministeren
2612387_0002.png
eller andre fysiske overgreb, bør underretteren, i samarbejde med kommunen,
ligeledes rette henvendelse til politiet.
Ud over den personlige underretningspligt findes også en tværkommunal
underretningspligt. Denne gør sig gældende i tilfælde, hvor en familie, med et
eller flere børn under 18 år eller vordende forældre med behov for særlig
støtte, flytter fra en kommune til en anden. Fraflytningskommunen har i sådant
tilfælde pligt til at underrette den nye kommune herom jf. serviceloven § 152. I
mange tilfælde vil familien selv tage kontakt til den nye kommune, men i nogle
tilfælde kan familien flytte i et forsøg på at undgå foranstaltninger, som
fraflytningskommunen har påtænkt, men hvor der endnu ikke er truffet
afgørelse herom. Derfor er det vigtigt, at tilflytningskommunen bliver
underrettet, så snart fraflytningskommunen bliver bekendt med flytningen,
således det bliver muligt at tilbyde familien og barnet eller den unge den hjælp
og støtte, der er behov for, så hurtigt som muligt.
I forhold til de lovændringer, der er foretaget i forhold til underretningspligten de
sidste ti år, kan jeg oplyse, at der ikke er fortaget ændringer i servicelovens §
154 i perioden.
Servicelovens § 152 om den tværkommunale underretningspligt fik tilføjet stk.
2 ved en lovændring i 2012. I stk. 2 fremgår det, at fraflytningskommunen i
forbindelse med underretning til den nye kommune skal oversende nødvendigt
sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som
fraflytningskommunen har foretaget i sagen. Formålet er, at
tilflytningskommunen kan danne sig et hurtigt overblik over
fraflytningskommunens vurdering af karakteren af familiens sociale problemer,
således kommunen får et godt grundlag for at vurdere, om der kræves akut
handling. Tilflytningskommunen er ikke bundet af de vurderinger, som den
hidtidige kommune har foretaget, men det skal indgå som en del af
sagsoplysningen på linje med andre fagpersoners vurderinger, som måtte
indgå i sagen. Lovændringen blev gældende fra 1. juni 2012.
Ift. § 153 i serviceloven er bestemmelsen blevet ændret to gange i perioden
2012-2022. Først blev bestemmelsen ændret som en del af overgrebspakken
fra 2013, hvor underretningspligten blev udvidet. Her blev det i 2013 vedtaget,
at § 153, stk. 1, at fagpersoner ligeledes har pligt til at underrette, hvis der er
kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år har behov
for særlig støtte grundet et for højt skolefravær eller undladelse af at opfylde
undervisningspligten. Ændringen blev foretaget for at skærpe
opmærksomheden på, at ulovligt skolefravær potentielt kan dække over
bagvedliggende sociale udfordringer. I samme lovændring blev den daværende
§ 153, stk. 3 ophævet. Den daværende § 153, skt. 3 betød, at
kommunalbestyrelsen efter anmodning skulle videregive oplysninger til den
person, der har foretaget underretningen, medmindre særlige forhold gjorde sig
gældende. Den blev ophævet, da den i samme lovforslag blev erstattet med §
155b, stk. 2, hvori det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der
har foretaget underretning efter § 153, om, hvorvidt den har iværksat en
undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som
underretningen omhandler. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig
gældende. De ovenfor beskrevne lovændringer trådte i kraft den 1. oktober
2013.
I marts 2019 blev der, i Folketinget, vedtaget yderligere en ændring i § 153.
Her blev den i dag gældende stk. 2 indsat som en del af bestemmelsen,
hvorved det blev indskærpet, at skoleledere på folkeskoler skal underrette
kommunalbestyrelsen, når en elev har et ulovligt skolefravær på 15 pct. eller
derover inden for et kvartal. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i sådanne
tilfælde skal underrettes uagtet om barnet eller den unge ellers vurderes at
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om ministeren vil redegøre for de gældende regler om pligt til indberetning af mistanke om vold, til social- og ældreministeren
2612387_0003.png
have behov for særlig støtte efter serviceloven, da ulovligt skolefravær i sig
selv er en meget bekymrende adfærd, som kan indikere andre udfordringer i
barnets eller den unges forhold. Den daværende stk. 2 blev herefter stk. 3,
hvilken bestemmer, at social- og ældreministeren kan fastsætte regler om
underretningspligt for andre grupper og personer, der under udøvelsen af
deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger
forhold, som kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven. Dertil
fremgår det ydermere af stk. 3, at ministeren har mulighed for at fastsætte
regler for andre grupper og personer om underretningspligt overfor vordende
forældre jf. §153, stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres
erhverv.
Ift. udviklingen i antallet af underretninger de seneste 10 år, kan jeg oplyse, at
kommunerne siden 1. april 2014 har indberettet oplysninger om underretninger
til underretningsstatistikken. Data er offentliggjort i Statistikbanken for perioden
fra og med 1. januar 2015 til og med 31. december 2020.
Det samlede antal underretninger er i perioden fra 2015 til 2020 steget fra ca.
97.000 til ca. 136.000, jf. tabel 1 nedenfor.
Stigningen i antallet af underretninger i den første del af perioden vurderes
delvist at skyldes en stadig mere intensiv kvalitetssikring af data foretaget af
Danmarks Statistik, hvormed underretningsstatistikken bliver mere retvisende
år for år. Ifølge Danmarks Statistik er denne kvalitetssikring en årsag til det
stigende antal underretninger, selvom det er uvist præcis hvor stor en stigning,
der kan tilskrives bedre datakvalitet:
”Danmarks
Statistik har i forbindelse med overtagelse af
underretningsstatistikken sendt opgørelser til alle kommuner og bedt dem om
at godkende deres indberettede tal for 2018. Vi ved positivt, at det har betydet
en del flere underretninger - men vi ved ikke hvor stor del af stigningen i antal
underretninger fra 2015 til 2016, 2017 og 2018, der kan tilskrives den
forbedrede datakvalitet.” - Danmarks Statistiks Statistikdokumentation for
Underretninger om udsatte børn og unge 2018.
Foruden en forbedret datakvalitet vurderes stigningen også at skyldes en
fortsat øget opmærksomhed på underretninger blandt fagpersoner, der omgås
børn og unge, eksempelvis skolelærere og ansatte i sundhedsvæsenet, samt
et øget fokus i kommunerne på både underretninger og tidlige, forebyggende
indsatser.
Tabel 1
Antal underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år, 2015-2020
2015
I alt
97.300
2016
105.000
2017
118.100
2018
127.800
2019
138.000
2020
135.900
Anm.:
Antal underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år, som kommunerne har modtaget i perioden 2015-2020.
Danmarks Statistik bemærker, at Aalborg Kommune ikke har godkendt data for 2017, mens Aalborg, Gribskov, Horsens
og Sønderborg Kommune ikke har godkendt data for 2018. Gribskov og Sønderborg Kommune er underestimeret i 2018.
Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken UND1)
Ift. antallet af ansatte socialrådgivere lægges der til grund for svaret, at
opgørelsen af udviklingen i antallet af ansatte socialrådgivere vedrører antallet
af ansatte socialrådgivere, der arbejder i kommunernes administration inden for
det specialiserede børneområde.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om ministeren vil redegøre for de gældende regler om pligt til indberetning af mistanke om vold, til social- og ældreministeren
2612387_0004.png
Det bemærkes, at det ikke er muligt direkte at sammenholde udviklingen i
antallet af socialrådgivere med antallet af underretninger. Det skyldes blandt
andet, at socialrådgivere, der arbejder inden for administration på det
specialiserede børneområde, også varetager en lang række andre
arbejdsopgaver foruden at håndtere underretninger. Det bemærkes også, at
der kan være andre faggrupper end socialrådgivere, der arbejder med
underretninger i kommunernes administration, idet en
socialrådgiveruddannelse ikke er et krav for en ansættelse som sagsbehandler.
Dermed vil nedenstående opgørelser alene omfatte antallet af socialrådgivere
og ikke det samlede antal sagsbehandlere, der arbejder i kommunernes
administration inden for det specialerede børneområde.
I perioden 2014 til 2022 har der været en stigning i antallet af socialrådgivere,
der er ansat i kommunerne inden for administration på det specialiserede
børneområde. I 2014 var der ca. 2.000 socialrådgivere, mens der i 2022 var ca.
3.500 socialrådgivere, jf. tabel 2.
Opgørelsen er foretaget på baggrund af data fra Kommunernes og
Regionernes Løndatakontor. Antallet af medarbejdere er opgjort som
fuldtidsbeskæftigede. Det vil sige, at både deltids- og fuldtidsansatte indgår i
opgørelsen, men er vægtet i forhold til deres arbejdstid. Medarbejdere, der
arbejder inden for administration på det specialiserede børneområde, er
afgrænset til medarbejdere, der er registreret på funktion
6.45.58 Det
specialiserede børneområde
i den kommunale kontoplan. Opgørelsen viser
alene antallet af socialrådgivere inden for overenskomstområdet
”socialrådgivere/socialformidlere, KL” i stillingen ”socialrådgivere”.
Socialrådgivere ansat i kommunernes administration inden for det
specialiserede børneområde under andre overenskomstområder eller andre
stillingskategorier indgår ikke.
Grundet en ændring af kontoplanen mellem 2013 og 2014 vises tallet for 2013
ikke. Det bemærkes, at denne ændring kan resultere i nogen usikkerhed i
opgørelsen for årene umiddelbart efter ændringen, hvor ændringen skal
implementeres.
Tabel 2
Antal socialrådgivere i kommunernes administration på det specialiserede børneområde
Årstal
Fuldtidsbeskæftigede
2014
2.000
2015
2.400
2016
2.600
2017
2.900
2018
3.100
2019
3.200
2020
3.300
2021
3.400
2022
3.500
Anm.: Antal fuldtidsbeskæftigede i januar i året. Når medarbejdere opgøres som fuldtidsbeskæftige indgår både
deltids- og fuldtidsansatte, men de er vægtet i forhold til deres arbejdstid. Elever og ekstraordinært ansatte indgår
ikke. Der er afgrænset til medarbejdere, der er registreret under funktionen ”6.45.58
Det specialiserede
børneområde”
i den kommunale kontoplan. Opgørelsen er baseret på ”Kontonr (Aktuel struktur)”, hvor
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, i det omfang det er muligt, manuelt har korrigeret for
kontoplansændringer. Medarbejdere indgår, hvis de er ansat under overenskomstområdet
”socialrådgivere/socialformidlere, KL” i stillingen ”Socialrådgivere”. Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Egne beregninger på data fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
4