Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3759
Doknr.
587861
Dato
28-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 524 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 524:
”Vil ministeren oplyse, om regeringen instruerer myndighederne
i
arbejdsgruppen vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug i
at tilstræbe en afrapportering med anbefalinger til tiltag, som både
myndigheder og civilsamfundsdeltagere i arbejdsgruppen samlet kan tilslutte
sig?”
Svar:
Løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug er en vigtig og
kompleks opgave, hvor mange forskellige hensyn skal overvejes og vægtes.
Myndigheder og civilsamfundsorganisationer har forskellige roller, erfaringer og
indblik på området. Det betyder også, at der kan være løsningsforslag, som
både myndigheder og civilsamfundsorganisationer vurderer hensigtsmæssige,
mens der også kan være andre løsningsforslag, hvor der ikke er samme grad
af enighed.
Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at afgrænse afrapporteringen til kun
at kunne indeholde de anbefalinger fra civilsamfundet, som myndighederne
kan tilslutte sig, da det centrale må være, at afrapporteringen afspejler de
forskellige synspunkter og vurderinger, der knytter sig til løsningerne.
Det vil i min optik også give det bedst mulige grundlag for en efterfølgende
politisk stillingtagen til arbejdsgruppens afrapportering.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1