Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3760
Doknr.
605261
Dato
31-08-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 521 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 521:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen ikke sikrer finansiering af væksten på
det specialiserede område?”
Svar:
Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det speciali-
serede socialområde. Vi bruger i Danmark over 50 mia. kr. om året på social-
området. Og landets kommunerne har de seneste år prioriteret flere midler til
socialområdet. Men sandheden er, at der er meget ved udgiftsbilledet, vi ikke
kender til.
I regeringen mener vi, at vi skal sikre, at midlerne anvendes bedst muligt, så
borgerne får den hjælp, der er meningsfuld for dem og virksom i forhold til ind-
satsen.
Derfor har regeringen og KL nedsat et ekspertudvalg, der blandt andet skal af-
dække udfordringsbilledet og udgiftsudviklingen på det specialiserede social-
område og give anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling.
Arbejdet er godt i gang, og jeg ser derfor også frem til at modtage ekspertud-
valgets anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling, blandt an-
det i forhold til hvordan vi sikrer en bedre forebyggende indsats og mere pro-
gression for borgerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1