Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3647
Doknr.
587000
Dato
29-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 514 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 514:
”Vil
ministeren redegøre for sin holdning til, at KL har kunnet lave så forkerte
skøn, når KL´s pessimistiske beregninger i forhold til overvågning har været
baggrunden for at skiftende socialministre siden 2016 igen og igen har udsat
en løsning på tilbud til unge over 18 år? Der henvises til »Afrapportering vedr.
undersøgelse til brug for efterregulering af ændring af lov om social service og
lov om socialtilsyn vedr. indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse
hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om
social service i form af et kontant tilskud«.”
Svar:
Jeg er glad for, at vi nu
–
efter mange års politisk tovtrækkeri og dødvande
–
fra den 1. juli 2020 har fået gjort det muligt for unge med behov for overvågning
om natten at få den livsvigtige indsats i deres eget hjem.
Mine forgængere i embedet har i vidt omfang tidligere henvist til usikkerhed om
omkostningerne
–
og uenighed med KL
–
når de har skulle svare på, hvorfor de
ikke kom frem med en løsning. Den usikkerhed var der stadig, da jeg valgte at
fremsætte lovforslaget. Jeg er glad for, at vi nu har fået kortlagt de økonomiske
konsekvenser forbundet med lovændringen, og at vi på den baggrund nu har et
bedre grundlag for at drøfte en eventuel udvidelse af ordningen indenfor den
eksisterende økonomi, som flere ordførere har ønsket.
Jeg ser derfor nu frem til efter sommerferien at indkalde ordførerne fra
partierne bag finanslovsaftalen for 2020 til ovennævnte drøftelse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1