Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3647
Doknr.
587000
Dato
29-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 513 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Spørgsmål nr. 513:
"Vil ministeren i forlængelse af »Afrapportering vedr. undersøgelse til brug for
efterregulering af ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn vedr.
indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for
unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service i form af et
kontant tilskud«, redegøre for, hvorfor der kun kan være 54 borgere indenfor en
økonomi på 42,3 millioner kroner, når KL tilbage i 2019/2020 sagde, at de
forventede 265 borgere i personkredsen inden
for en økonomi på 60 mio. kr.?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet har for at kortlægge de økonomiske konsekvenser
forbundet med lovændringen gennemført en spørgeskemaundersøgelse i
foråret 2022 i samarbejde med KL, der danner grundlaget for opgørelsen af
efterreguleringsbeløbet. Undersøgelsens resultater sandsynliggør, at
kommunerne ved ”fuld indfasning” af ordningen vil have merudgifter for
42,3
mio. kr. årligt (2022-PL),
og der ved den ”fulde indfasning”
forventeligt vil være
54 borgere i ordningen.
Social- og Ældreministeriet har ikke kunne genfinde det i spørgsmålet omtalte
udsagn fra KL. I 2019 har ministeriet dog af KL fået oplyst, at KL forventede, at
265 borgere i aldersgruppen 18-22 år ville have behov for overvågning om
natten til en samlet merudgift på 258,4 mio. kr. årligt. Tallene var forbundet
med usikkerhed.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1