Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2603422_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022-3591
Doknr.
588555
Dato
01-07-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 498 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF)
Spørgsmål nr. 498:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange borgere der pr. 1. juni
2022 og pr. 1. juni de
seneste fem år ventede på en plejehjemsplads?”
Svar:
Visitation til en plejehjemsplads foretages af kommunen. Blandt de visiterede
ældre bliver plejehjemspladsen tildelt efter behov. Det vil sige, at den borger,
der aktuelt har det største behov, som udgangspunkt tilbydes den først ledige
bolig.
I 2009 trådte plejeboliggarantien i kraft. Plejeboliggarantien giver personer i
alderen 67 år og derover, der er visiteret til en plejehjemsplads, en garanti for
et tilbud om en bolig senest to måneder efter visitationen til en
plejehjemsplads. Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis man ønsker at bo på et
specifikt plejehjem.
Borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads, har ret til frit valg af
plejehjemsplads. Borgerne kan frit vælge mellem alle plejehjemmene i
kommunen. Borgerne har også ret til at ønske at flytte til et plejehjem i en
anden kommune, hvis de opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og
tilflytningskommunen.
Hvis borgerne ikke ønsker at anvende det frie valg og bo på et specifikt
plejehjem, kommer de på den generelle venteliste.
Tabel 1 nedenfor viser antal personer på venteliste til plejehjemsplads i alt,
herunder antal personer på den generelle venteliste og antal personer, der gør
brug af det frie valg, opgjort for hele 2016 og 2021, som er det seneste år med
offentligt tilgængelige oplysninger.
Det bemærkes, at der ikke foreligger offentligt tilgængelige oplysninger om
antal personer på venteliste til plejehjemsplads opgjort på bestemte datoer. Det
bemærkes også, at der ikke findes opgørelser på landsniveau for 2017-2020
som følge af manglende retvisende indberetninger for nogle kommuner.
I 2016 var i alt 18.121 personer i alderen 67 år og derover på venteliste til en
plejehjemsplads, hvoraf 4.441 personer var på den generelle venteliste, mens
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om, hvor mange borgere der pr. 1. juni 2022 og pr. 1. juni de seneste fem år ventede på en plejehjemsplads, til social- og ældreministeren
2603422_0002.png
13.680 personer ønskede at gøre brug af det frie valg. I 2021 var i alt 19.195
personer i alderen 67 år og derover på venteliste til en plejehjemsplads, hvoraf
5.480 personer var på den generelle venteliste, mens 13.715 personer
ønskede at gøre brug af det frie valg.
Se anmærkning til tabel 1 for opgørelsesmetode og forbehold mv.
Tabel 1
Antal personer i alderen 67 år og derover på venteliste til plejehjemsplads, 2016 og 2021
2016
Antal personer på venteliste i alt
Antal personer på den generelle
venteliste
Antal personer, der gør brug af frit valg
4.441
13.680
5.480
13.715
18.121
2021
19.195
Anm.: Danmarks Statistik modtager indberetninger fra kommunerne over antal personer på den generelle
venteliste og antal personer, der gør brug af frit valg én gang årligt. Indberetninger omfatter alle personer, der har
fremgået af ventelisterne det pågældende år. Danmarks Statistik udregner det samlede antal personer på
venteliste som summen af personerne på de to lister. Det bemærkes, at indberetningerne kan omfatte personer,
som blev visiteret til en plejehjemsplads i tidligere år. Derudover bemærkes det, at det ikke kan afvises, at der
kan være personer, som både fremgår i opgørelsen over antal personer på den generelle venteliste og antal
personer, der gør brug af frit valg, fx hvis personen først har modtaget plejehjemsplads via den generelle
venteliste og efterfølgende ønsker en plads via frit valg.
Kilde: Danmarks Statistik, AED16.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2