Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2602374_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3481
Doknr.
586610
Dato
29-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 10. juni 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 474 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 474:
Vil ministeren oplyse, i hvor mange procent af familiesager, hvor forældre, børn
eller deres repræsentanter har gjort indsigelse mod sandhedsværdien af
påstande, der fremgår af salgsmaterialet, og som tillægges vægt og betydning i
forbindelse med sagens afgørelse i børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen?
Svar:
Der foreligger ikke centralt indsamlet data, der kan belyse den procentvise
andel af sager, hvor forældre, børn eller deres repræsentanter har gjort
indsigelse mod sandhedsværdien af påstande, der fremgår af sagsmaterialet
og som tillægges vægt og betydning i forbindelse med sagens afgørelse i børn
og unge-udvalget og Ankestyrelsen.
Social- og Ældreministeriet har til brug for yderligere besvarelse af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen, som oplyser følgende:
”Der
træffes afgørelse i klagesager fra børn og unge-udvalget på et møde i
Ankestyrelsen. Både børn og unge over 12 år og forældrene har mulighed for
at deltage i mødet og udtale sig, inden der træffes afgørelse. De har ret til
advokatbistand forud for og på mødet, og modtager forud for mødet de
dokumenter, der indgår i sagen, så de kan gennemgå dem med deres advokat,
og om nødvendigt supplere eller korrigere oplysningerne i sagen. Når
Ankestyrelsen træffer afgørelse foretages en selvstændig vurdering af den
dokumentation, der foreligger i sagen, herunder også de indsigelser, der
fremkommer på mødet fra sagens parter. Vægtningen af de mange oplysninger
i sagen foregår efter almindelige bevisafvejningsprincipper. Det vil fremgå af
den skriftlige afgørelse med tilhørende begrundelse, som sendes til sagens
parter efter mødet, hvilke dokumenter, der er indgået i sagen.”
Der henvises i øvrigt til svar på SOU alm. del spm. 460, hvor der er redegjort
for, hvordan Ankestyrelsen vurderer dokumentationen fra kommunerne i sager
om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om, i hvor mange procent af familiesager, hvor forældre, børn eller deres repræsentanter har gjort indsigelse mod sandhedsværdien af påstande, der fremgår af salgsmaterialet, til social- og ældreministeren
2602374_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 Endelig besvarelse af SOU alm. del spm. 460.
2