SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm., om det statistisk er sandsynligt, at der kan ske så store og samtidige fald i omgørelsesprocenten på lige nøjagtig de udvalgte 14 særdanmarkskortsbestemmelser, men ikke på de øvrige 50 bestemmelser i serviceloven, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 3386

Doknr.

581405

Dato

30-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. juni 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 470 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Sølvhøj (EL).

Spørgsmål nr. 470:

”Vil ministeren i forlængelse af sit svar på SOU alm. del

spørgsmål nr. 400

undersøge, om det statistisk er sandsynligt, at der kan ske så store og

samtidige fald i omgørelsesprocenten på lige nøjagtig de udvalgte 14

særdanmarkskortsbestemmelser, men ikke på de øvrige 50 bestemmelser i

serviceloven, herunder redegøre for hvilke forklaringer på faldet Ankestyrelsen

har undersøgt? Der henvises til, at ministeren i svaret alene henholder sig til en

redegørelse fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at styrelsen ikke kan sige

noget om årsager til faldet i omgørelsesprocenten, eller hvorfor der sker et fald

på det pågældende tidspunkt.”

Svar:

Jeg henholder mig til Ankestyrelsens svar på udviklingen af

omgørelsesprocenterne. Ankestyrelsen har oplyst følgende:

”Ankestyrelsen

henviser til styrelsens bidrag til besvarelse af SOU alm. del

spørgsmål nr. 400, sendt til Social- og Ældreministeriet 9. maj 2022. Styrelsen

oplyser i bidraget, at faldet ikke kun sker for de 14 bestemmelser (8 sagsemner

i Ankestyrelsens statistik), som indgår i de to danmarkskort om bestemmelser

på henholdsvis voksen- og børnehandicapområdet, men også for flere af de

øvrige bestemmelser i serviceloven. Styrelsen henviser i den forbindelse til

bilag 1.

Ankestyrelsen finder også særligt anledning til at fremhæve styrelsens

oplysninger i det tidligere bidrag om, at der gennem hele perioden fra 3. kvartal

2013 til og med 1. kvartal 2022 generelt ses fluktueringer i

omgørelsesprocenten, jf. bilag 2.

Som Ankestyrelsen også oplyste i bidraget til svaret på SOU alm. del

spørgsmål nr. 400, kan styrelsen imidlertid ikke sige noget om årsager til faldet

i omgørelsesprocenten på børne- og voksenhandicapbestemmelserne fra 4.

kvartal 2020 til 1. kvartal 2021, som beskrives i artiklen.

Ankestyrelsen skal

–

med henvisning til styrelsens bidrag til besvarelsen af

SOU alm. del spørgsmål nr. 400

–

understrege, at styrelsen ikke har ændret

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm., om det statistisk er sandsynligt, at der kan ske så store og samtidige fald i omgørelsesprocenten på lige nøjagtig de udvalgte 14 særdanmarkskortsbestemmelser, men ikke på de øvrige 50 bestemmelser i serviceloven, til social- og ældreministeren

praksis på børne- og voksenhandicapområdet, og at styrelsen i øvrigt ikke har

offentliggjort principmeddelelser på området i 2020. Ankestyrelsen har i 2021

offentliggjort tre principmeddelelser inden for børne- og

voksenhandicapområdet, men styrelsen har heller ikke i 2021 ændret praksis

på området.

Derudover kan Ankestyrelsens oplyse, at styrelsen har gennemført en række

andre praksiskoordinerende aktiviteter. Sådanne aktiviteter har

–

som

styrelsens også har redegjort for i bidraget til besvarelse af spørgsmål 400

–

til

formål at understøtte, at borgerne får en korrekt afgørelse allerede i første

instans.”

Ovenstående tydeliggør således, hvorfor man skal udvise forsigtighed ved

tolkningen af omgørelsesprocenterne, og særligt når det kommer til omgørelser

på enkelte bestemmelser.

Når det så er sagt, så har regeringen taget en række initiativer, som har til

formål at medvirke til at højne kvaliteten i sagsbehandlingen og sikre, at

borgerne får den korrekte afgørelse første gang.

Her vil jeg nævne udspillet til en national specialeplanlægning på det

specialiserede socialområde, som er et vigtigt skridt i den retning.

Specialeplanlægningen vil give et nyt og fælles overblik over, hvad der

kendetegner en højt specialiseret indsats, og hvilke leverandører der har

kompetencerne til at levere dem. Samtidig lægger regeringen op til at indføre

en række tiltag til at styrke det faglige grundlag for den kommunale visitation,

herunder indførsel af nye visitationsretningslinjer, forløbsbeskrivelser og en

videreudvikling af Voksenudredningsmetoden (VUM), så de kommunale

sagsbehandlere hjælpes til at opdage, når en borger har sjældne eller

komplekse behov og matche borgeren med den rette højt specialiseret indsats

fra start.

Jeg vil også nævne de 117 mio. kr., som vi sammen med partierne bag SSA-

aftalen for 2022-2025 afsatte til en række helt konkrete

retssikkerhedsinitiativer, som bl.a. sigter mod at højne kvaliteten i

kommunernes sagsbehandling.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1: Ankestatistik på serviceloven 2020 og 2021

Bilag 2: Omgørelsesprocent på serviceloven 3. kvartal 2013

–

1. kvartal 2022