Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2598669_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3148
Doknr.
577639
Dato
23-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 459 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 459:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren ikke finder det betænkeligt, når
Ankestyrelsens undersøgelse ”Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse
af børn og unge uden samtykke” fra oktober 2020 viser, at Ankestyrelsen
fastholdt kommunernes afgørelse i 99 pct. af de sager om tvangsanbringelser,
der var indbragt for styrelsen i 2018?”
Svar:
Jeg finder ikke stadfæstelsesprocenten i Ankestyrelsens behandling af
klagesager om anbringelse uden samtykke betænkelig. Det er der flere årsager
til.
For det første, så mener jeg, at en høj stadfæstelsesprocent er en naturlig
konsekvens af, at kommunerne i min optik alt for ofte indstiller til en
anbringelse uden samtykke for sent i barndommen.
Det fremgår således af Socialpolitisk Redegørelse 2021, at af de omkring
1.900 børn og unge, som blev anbragt uden for hjemmet for første gang i 2020,
var ca. 60 pct. mellem 12 og 17 år. Heraf havde op mod 85 pct. modtaget
hjælp og støtte i form af en forebyggende indsats forud for anbringelsen. En del
af de børn skulle have haft den rette hjælp langt tidligere.
Jeg finder det bekymrende, hvor mange børn og unge, der bliver anbragt uden
for hjemmet som teenagere efter flere års forløb med forebyggende indsatser.
For det handler i min optik ikke om, at problemerne først opstår, når børnene er
blevet store, men at problemerne bliver synlige på en anden måde i
teenageårene. For nogle vil en anbringelse uden for hjemmet på et tidligere
tidspunkt være den rette hjælp, så problemerne ikke vokser sig så store, at
barnet risikerer at blive skadet for livet.
For det andet, så hviler Ankestyrelsens stadfæstelsesprocent på en fuld
prøvelse af klager over anbringelse uden samtykke, hvor barnet eller den unge
samt forældremyndighedsindehaveren blandt andet også inddrages. Jeg
henviser til min samtidig besvarelse af SOU alm del spørgsmål 460 (og det
dertilhørende bilag 1) for en gennemgang af Ankestyrelsens klagebehandling.
For det tredje kan Ankestyrelsens afgørelser indbringes for retten, og der er
mulighed for at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at få en afgørelse om
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at det fremgår af programmet Reporterne på 24Syv den 24/5-22, at et beskikket medlem af Ankestyrelsen har udtalt, at enhver bare nogenlunde begavet sagsbehandler kan fjerne et hvilket som helst barn, hvis det er det, man vil, til social- og ældreministeren
2598669_0002.png
anbringelse uden samtykke for landsretten. Domstolene fortager en prøvelse af
alle elementer i Ankestyrelsens afgørelse. Jeg kan hertil oplyse, at
Ankestyrelsen i 2021 fik medhold i 99 pct. af de afgjorte sager ved byretten om
anbringelse uden samtykke. Det ser jeg som udtryk for, at Ankestyrelsens
afgørelser sikrer en høj retssikkerhed for forældre og barnet eller den unge i
sager om anbringelse uden samtykke.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag 1.
SOU alm del. Besvarelse af spørgsmål 460.
Bilag 2.
SOU alm del. Besvarelse af spørgsmål 460. Bilag 1. Fakta om
sagsbehandling af børnesager.
2